fbq('track', 'ViewContent');

overskud

Spørgsmål#19 – Kærlighed, følelser og penge hænger sammen

“Hvorfor får de, der i forvejen har meget, endnu mere (kærlighed), mens de, der ikke har så meget, får endnu mindre?”

LangdistancevandringSådan lyder et af de mange spørgsmål, jeg som par-coach får, og som jeg gerne vil besvare. En besvarelse kunne være en analogi til økonomi. Følelser og penge hænger sammen, selv om det umiddelbart ikke lyder helt indlysende. Der er tale om et flow, og det fører til spørgsmålet om, hvad forskellen på rig og fattig er. Hvis vi kigger på det udelukkende ud fra en økonomisk synsvinkel, vil fattige mennesker bruge deres overskud på forbrug. Rige mennesker, derimod, vil investere deres overskud i noget, som kaster et nyt overskud af sig, og dette overskud bruger de på forbrug. På den måde genereres der mere og mere til de rige, og mindre og mindre til de fattige. Investeringen kunne være efteruddannelse, eller en anden forretning, eller et kursus, eller personlig udvikling eller lignende. Det samme gør sig gældende i parforhold. Når du investerer overskuddet tilbage i parforholdet, og kun ”bruger” af det efterfølgende overskud, vil din partner føle, at der er mere og mere. Hvis du derimod kun ”forbruger” uden at gen-investere, og er krævende uden at tilføre værdi, så bliver parforholdet mere og mere tomt. Når vi får meget, vil vi også gerne give meget, men hvis vi får lidt, giver vi mindre og mindre. Det er enten en positiv eller en negative spiral, der bliver sat i gang. Hvis man føler, at man får, er man villig til at give, og får så mere, og hermed en positiv opadgående spiral. Dette kommer ikke af sig selv, ligesom økonomiske investeringer heller ikke kommer af sig selv. Det er ikke tilstrækkeligt at købe Lotto-kuponer i håbet om at blive rig.

Det handler om at SKABE et overskud, og så geninvestere det i sit parforhold. Og det skal FØLES værdifuldt for partneren. Ikke kun for en selv!!! Når begge gør dette, skaber de et godt parforhold.

Man ser det også i forretningsverdenen, hvor f.eks. et firma producerer noget, som kunderne i bund og grund ikke vil have. Det er ikke nok, at indehaveren og bestyrelsen mener, at det er det allerbedste og mest fantastiske produkt. Hvis kunderne mener noget andet, er der intet salg, og til sidst går firmaet konkurs.

Det samme kan ramme parforholdet, men det kan undgås, hvis man får afdækket, hvad der er afsætning for og dermed, hvad der tilgodeser begge parter. Det kræver god kommunikation og forståelse – og valget at ville give sin partner det, som partneren gerne vil have.


04:00 minutter https://youtu.be/yfNAtC9SB8M

Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.

.

 

Fluer og møg i parforholdet

Hvis noget irriterer os i parforholdet, er det muligt at lære nye strategier, værktøjer og få nye vaner. Erfaringsmæssigt betyder det, at udfordringerne på den måde kan håndteres med ro og overskud, hvilket giver et langt bedre parforhold.

Når fluer flyver omkring og irriterer, kan man tage et fluenet over hovedet, og dermed stoppe irritationen. Dette billede kan også bruges for at beskrive udfordringer i parforholdet, hvor vi kan lære at få de hensigtsmæssige holdninger og bruge de rigtige værktøjer til forskellige ubehagelige situationer, så de ikke generer os længere.

Der findes masser af værktøjer til at håndtere svære situationer i parforholdet på en rolig og velovervejet måde, såsom ”Flowkommunikation”, ”Brønden”, og ”Den Anerkendende Selvansvarlige Dialog”. Disse værktøjer er omtalt i andre videoer, samt i min bog ”Partner for livet”.

Hvis der er fluer i parforholdet, er det et tegn på, at der er noget møg, der trænger til at blive renset ud. Hvis man kun passerer igennem en kort periode med møg, kan man tage fluenet over hovedet. Men hvis man lever i længere tid i rutiner og vaner, der er møgdårlige, skal man gøre noget ved det, og muge ud, så fluerne forsvinder.

Ved at lære om parforholdets dynamikker og lære at forbedre vores kommunikation, er det som at muge ud i de dårlige vaner og tilegne os de værktøjer, der skal til, for at fluerne i parforholdet ikke irriterer os mere. Det er muligt, men det kan være svært at gøre alene. Hvis det havde været let, havde man med stor sandsynlighed gjort det for længst.
.

3:01 minutter https://youtu.be/uGO1EPonqgw
.

Overskud eller egoisme?

ferie parforhold egoisme overskudJeg har lige været på skiferie i Østrig, og nydt den pragtfulde uge sammen med min familie. Vejret var skønt, sneen var vidunderlig og selskabet helt i top.
Jeg oplevede både stor hjælpsomhed, gavmildhed og gæstfrihed, i form af at folk var overbærende og uopfordret hjalp andre. Det kunne være at hjælpe nogen, der var faldet i sneen, eller værtsparret på hotellet, der var enormt hjertelige og venlige. Stedet vi boede føltes næsten som ens egen familie. Enormt overskudsagtigt.

Men jeg oplevede også egoisme. Når man står i kø til stole-liften, for at komme op på pisterne, er der typisk plads til 4, 6 eller 8 personer ved siden af hinanden i hver. Man står først i en stor bunke ved foden af liften, inden man kommer igennem en ”sluse”, der deler op i antallet af stole på tværs. Hvad der imidlertid undrede mig, var, at selv om folk havde stået i kø i lang tid, op til 20 minutter og ventet på at komme op på bjerget, skete der alligevel ofte det, at en del lod en eller flere pladser foran sig være ledige, fordi man ville sidde sammen med nogle bestemte mennesker, eller fordi man ville sidde alene. Hvad jeg stadig ikke kan forstå, er, at man ikke lader andre kommer foran sig, så alle stolene er fyldt op, og køen dermed bliver afviklet så hurtigt som muligt.
Jeg er godt klar over, at det er min maskuline side, der rent logisk kan se nogle ting og overskue konsekvenserne. Den samme maskuline side har i situationen med køen svært ved at forstå den feminine side, med følelserne og her-og-nu-behovstilfredsstillelsen. Men når jeg er i mine følelser, og vil have min datter med mig i stolen, kan jeg ikke forstå, at nogle kan være så firkantede at de kun vil følge nogle bestemte regler, som går ud over mine nærmeste…..
Vi har alle sammen begge dele i os. Både den maskuline rationelle og den feminine følelsesmæssige.

Læs mere...

Hvad tænder kvinder på?

Er du den mand, hun ønsker sig?

– Hvordan finder du som mand ud af, hvad kvinder falder for?

– Hvordan bliver man en tiltrækkende mand?

– Hvad skal der til, for at få forelskelsen og kærligheden til at blomstre mellem jer?Er du den mand, hun ønsker sig?

– Hvordan finder du som mand ud af, hvad kvinder falder for?

– Hvordan bliver man en tiltrækkende mand?

– Hvad skal der til, for at få forelskelsen og kærligheden til at blomstre mellem jer? Læs mere...

Direktørens sorg kan ses på bundlinien

Direktøren spiller en så stor rolle i virksomheden, at hans værdi kan aflæses direkte på bundlinjen.

Onsdag den 10. oktober 2007, skrev gratisavisen 24timer følgende artikel: 
Virksomhedens overskud falder markant, når topchefen gennemlever en personlig krise.
Mister topchefen et nært familiemedlem – og af den grund yder en mindre arbejdsindsats i en periode – falder virksomhedens indtjening i de efterfølgende to år.

Det viser en undersøgelse med 75.000 danske virksomheder, hvor det med tal fra Danmarks Statistik og sygehusregistret er lykkedes at måle de økonomiske konsekvenser af dødsfald i direktørens nærmeste familie over en 10-årig periode. Mister direktøren for eksempel et barn, falder indtjeningen i gennemsnit med godt 20 procent, mens en ægtefælles død skaber et fald på 15 procent. Svigermoren er det eneste familiemedlem, hvis død ikke har en negativ effekt – tværtimod lader indtjeningen til at vokse en anelse efter hendes død.

Undersøgelsen er den første af sin art og kun mulig på grund af den udbredte registrering i lande som Danmark. Derfor har resultatet også vakt opsigt i USA, forklarer Morten Bennedsen fra Copenhagen Business School. Han er en af de tre økonomiprofessorer bag undersøgelsen.»Vi blev overraskede over, at alvorlig sygdom og dødsfald i den nære familie har så stor en effekt på virksomhedens afkast. Det betyder, at toplederne gør et fornuftigt stykke arbejde, og når de i en periode arbejder mindre eller gør det på en mere ufokuseret måde på grund af et dødsfald i den nære familie, så påvirker det hele virksomheden. Hvis direktøren er i krise, er virksomheden det også,« siger Morten Bennedsen.

——————————

Sorg, uro, konflikt, skilsmisse og lignende har altså ikke kun indflydelse på parforholdet og børnenes trivsel. Det belaster også arbejdssituationen. Derfor er det en god idé at sørge for at vedligeholde sit parforhold og måske deltage i et regelmæssigt coaching-program, for at få så godt og velafbalanceret et liv som muligt.

 

Bevidsthed om velstand og parforhold

penge– Hvad har parforhold og indtjening i selvstændig virksomhed med hinanden at gøre?
– Hvor er lighedspunkterne?
– Hvad kan de to (vidt?) forskellige områder lære af hinanden?

I denne artikel vil jeg først beskrive principperne bag økonomisk overskud og finansiel frihed. Dernæst vil jeg drage paralleller til kærlighedslivet og parforholdet.

Økonomi

Forskellen mellem rige og fattige mennesker er, at når de rige tjener penge, investerer de dem, og afkastet fra denne investering er, hvad de lever af i det daglige.

Når fattige mennesker tjener penge, lever de af de penge, de har tjent.

Om man er rig eller fattig har ikke noget at gøre med indtjeningens størrelse. Det har derimod ens holdning og indstilling. En person med lav indkomst, kan føle sig mere rig, og have flere penge mellem hænderne, end en person med høj indkomst, som bruger alle sine penge og måske flere til.

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic

Seneste artikler: