Motivation og inspiration
Kan man motivere sin partner?
Der er stor forskel på begreberne at motivere og at inspirere. I realiteten kan man kun motivere sig selv. Man kan inspirere andre mennesker, men man kan ikke motivere dem. Efter at have ladet sig inspirere af andre, kan man motivere sig selv.
At lære et sprog
Et eksempel på motivation fra mit eget liv er, at da jeg var 18-årig styrmandselev kom jeg til Lissabon med tankskib, fordi det skulle på skibsværft. Jeg droppede en dag ind på den norske sømandskirke, og sømandspræsten var så venlig at tage sig tid til at snakke med mig. Jeg var på det tidspunkt lidt frustreret over mit liv, og hvad man i den alder skal gøre. Pludselig i samtalen sagde han noget, jeg aldrig glemmer: ”Hvis jeg var dig, ville jeg lære spansk, for det vil du få brug for altid og alle steder”. Dette mejslede sig ind i mit sind, så da jeg kom til Danmark igen, købte jeg et spansk kursus bestående af nogle kassettebånd og lærebøger. Jeg gik ivrigt i gang med kurset, men det viste sig at være næsten håbløst at lære spansk på denne måde.
Efterfølgende kom jeg på Askov Højskole på en vinterophold, og der mødte jeg en pige, som anbefalede mig at tage på den sprogskole i Spanien, hun selv havde været på. Da jeg var færdig med højskoleopholdet, brugte jeg tre ferier i Málaga på at sidde på skolebænken og lære spansk. Fem dage om ugen, fire timer om dagen. Om eftermiddagen og aftenen var jeg i byen med mine forskellige spanske venner, og allerede efter tre måneder talte jeg sproget flydende. Hver eneste måned i Málaga på sprogskolen kostede mig næsten tre måneders styrmandselevhyre. Det siger noget om hvor motiveret, jeg var.
Målsætning
Hvert år de seneste 10 år har jeg gået langt i min sommerferie. Rigtigt langt. De første 2 år vandrede jeg i Spanien på Sølvruten. Grunden til at jeg ikke valgte den mest kendt rute, Den Franske Rute nordpå, var fordi den ikke var nær så befærdet. Sølvruten starter i Sydspanien, går op nordpå langs den portugisiske grænse og ender ligesom alle de andre Camino-ruter ved Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien. I 2 år efter hinanden gik jeg hvert år 500 km på 3 uger. Jeg fandt ud af, at det at gå var rigtigt godt for mig og mit helbred, men de efterfølgende år valgte jeg at gå på Hærvejen i Danmark. Det blev fra Viborg til grænsen med 300 km på 14 dage. I gennemsnit er der lidt mere end 20 kilometer imellem herbergerne på Hærvejen. Et herberg består af et rustikt men rent logi med senge, badeværelse og køkken.
Vandring med taknemmelighed
Jeg er lige kommet hjem fra to ugers vandring på Hærvejen. 300 km alene med mig selv og mine egne tanker. Det har været fantastisk. Det vigtigste ord i år har nok været: Taknemmelighed.
Jeg er taknemmelig over mit helbred, min forretning, mine relationer – og over mit liv i det hele taget.
Det er nu ottende gang at jeg går langt. Rigtigt langt. De første to gange var i Spanien, og de seneste seks år har været på Hærvejen. Det pudsige er, at jeg føler, at dags-afstandene mellem herbergerne bliver kortere og kortere for hvert år. Kan det mon være fordi jeg bliver yngre og yngre med alderen… 😉
Jeg glæder mig allerede til næste gang, jeg skal ud at gå. Om senest et år.
I øvrigt kan jeg varmt anbefale andre at bruge langdistancevandring til at få styr på sig selv, sit liv – og måske også sit parforhold.
PS. En del af taknemmeligheden går også på det frydefulde i at kunne bruge et stort lækkert blødt frotte-håndklæde efter et vidunderligt brusebad (i stedet for et lille frimærke, der godtnok tørrer hurtigt bagefter på tørresnoren….).
.
.
Se også:
https://www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/taknemmelighed-i-dagligdagen
https://www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/taknemmelighed-i-parforholdet
https://www.parforhold-parterapi.dk/nyheder/taknemmelighed-lige-nu
https://www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/taknemmelighed
https://www.parforhold-parterapi.dk/nyheder/vil-du-vaere-lykkelig
.
