Spring til indhold

Motivation og inspiration

 

Kan man motivere sin partner?

inspiration motivationDer er stor forskel på begreberne at motivere og at inspirere.
I realiteten kan man kun motivere sig selv.
Man kan inspirere andre mennesker, men man kan ikke motivere dem.
Efter at have ladet sig inspirere af andre, kan man motivere sig selv.

At lære et sprog

Et eksempel på motivation fra mit eget liv er, at da jeg var 18-årig styrmandselev kom jeg til Lissabon med tankskib, fordi det skulle på skibsværft.
Jeg droppede en dag ind på den norske sømandskirke, og sømandspræsten var så venlig at tage sig tid til at snakke med mig.
Jeg var på det tidspunkt lidt frustreret over mit liv, og hvad man i den alder skal gøre.

Pludselig i samtalen sagde han noget, jeg aldrig glemmer: ”Hvis jeg var dig, ville jeg lære spansk, for det vil du få brug for altid og alle steder”.
Dette mejslede sig ind i mit sind, så da jeg kom til Danmark igen, købte jeg et spansk kursus bestående af nogle kassettebånd og lærebøger.
Jeg gik ivrigt i gang med kurset, men det viste sig at være næsten håbløst at lære spansk på denne måde.

Efterfølgende kom jeg på Askov Højskole på en vinterophold, og der mødte jeg en pige, som anbefalede mig at tage på den sprogskole i Spanien, hun selv havde været på.
Da jeg var færdig med højskoleopholdet, brugte jeg tre ferier i Málaga på at sidde på skolebænken og lære spansk.
Fem dage om ugen, fire timer om dagen.

Om eftermiddagen og aftenen var jeg i byen med mine forskellige spanske venner, og allerede efter tre måneder talte jeg sproget flydende.
Hver eneste måned i Málaga på sprogskolen kostede mig næsten tre måneders styrmandselevhyre. Det siger noget om hvor motiveret, jeg var.

En del af mine studiekammerater i Málaga var blevet sendt derned af deres forældre, som havde betalt alt, og jeg opdagede lynhurtigt, at disse mennesker ikke var særligt motiverede til at lære sproget. I frikvartererne sad de og snakkede med hinanden på deres eget sprog, og efter skoletid var de kun sammen med deres egne.


Klik her for at se flere anmeldelser

Jeg var derimod meget opsat på at få så meget for mine penge som muligt, fordi jeg selv havde investeret så meget og knoklet for at opnå det.
Faktisk oplevede jeg samme situation på højskolen, hvor jeg også selv havde betalt hele opholdet.

Efter Málaga var jeg tre gange i Barcelona á en måneds varighed, fordi jeg ville udvikle mit spanske, og fordi jeg godt kunne lide at være i Spanien.
Måden jeg kom derned på de forskellige gange var både at blaffe med tilfældige bilister, at tage bussen, toget og med fly.
Rejsen skulle bare gøres på den billigste og bedste måde.

Hvis ikke sømandspræsten i Lissabon havde inspireret mig på den rigtige måde, på det rigtige tidspunkt, og jeg ikke havde været top-motiveret, så havde jeg helt sikkert aldrig lært at tale spansk.

Hærvejsvandring

motivation insprationJeg er lige kommet hjem fra min årlige Hærvejsvandring på 300 km fra Viborg til grænsen, og igen i år var jeg igennem byen Askov, hvor jeg naturligvis var inde og kigge på højskolen.
Jeg har masser af gode minder fra den skole for næsten 40 år siden med alt hvad jeg lærte og oplevede: Filosofi, foto, engelsk litteratur, vævning, keramik, mediekundskab, astronomi, korsang og meget mere.
Endvidere var der hele det sociale aspekt og dannelsesrejsen. Alle burde tage et højskoleophold mindst en gang i deres liv.

Igen var det min egen motivation, der drev mig til at ville lære noget nyt og suge til mig. Det er min påstand, at det er et valg, hvor meget man vil have ud af livet.

Der er selvfølgelig fordele ved, at ens arbejdsgiver (eller ens forældre eller kommunen) betaler alle udgifter for én, men så kan der være en risiko for, at man ikke får så meget ud af det, som man måske ellers ville.

For at opnå noget, kan blandt andet følgende være vigtigt:

  • Man skal kæmpe (en lille smule)
  • Man skal mærke, at det har en pris
  • Man skal mærke, at der er konsekvenser
  • Man skal føle, at man har investeret (meget)

På samme måde opdagede jeg også, at når jeg hævede min pris som terapeut, fik mine klienter efterfølgende mere ud af terapien.
I sommeren 2019 har jeg 25-års jubilæum som selvstændig psykoterapeut og coach, med flere end 10.000 klient-timer bag mig, så prisen er gået støt op i løbet af alle de år.

Et andet eksempel var en klient, der havde været hos mig 5 gange, uden at hun havde foretaget de helt store spring.
Men den sjette gang kom hun en halv time for sent. Det pres, hun selv følte, gjorde, at hun arbejdede hårdere og fik mere ud af den halve times session, end hun havde fået ud af samtlige de foregående sessioner tilsammen.
Hun var pludselig top-motiveret.

4:21 minutter


Klik på videoen herunder for at finde ud af – på kun 49 sekunder – om par-coaching vil kunne hjælpe jer:

Mikael Hoffmann

Mikael HoffmannHvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op, så vi kan drøfte, hvad du/I har brug for, og om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Udfyld blot formularen herunder.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

TelefonnummerEller ring til mig på telefon 21 79 18 50
Hvis du sidder ved en computer, kan du bruge QR-koden til højre til at ringe fra.
Peg på koden med mobilens kamera, tryk, og du ringer mig op.

(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)


Når firmaet betaler

En af mine venner var ansat i et firma, hvor hun blev sendt på kursus.
Hun fortalte mig, at hun var meget fortørnet over, at der om aftenen ikke var fri bar.
Senere blev hun selvstændig, og skulle igen på kursus.
Nu var situationen pludselig en helt anden for hende.
Hun var bestemt ikke indstillet på at betale for fri bar på kursusstedet, og spiritussen ville også fjerne fokus fra det, der skulle læres næste dag.
Så da hun senere igen fik lønnet arbejde, var hun nu meget taknemmelig over de kurser, hendes arbejdsgiver sendte hende på.

Hvis du selv har kæmpet dig frem til det, du vil have, så er sandsynligheden for at du får mere ud af det, betydelig større, fordi din motivation er højere.
Det viser sig også ofte, at pap-forældre og anden-gangs-ægtefolk er bedre, fordi de ikke længere tager noget for givet.

Partneren i parforholdet

Men hvad gør du så, hvis du er fortvivlet over, at dine børn eller medarbejdere eller ægtefælle er gået fuldkommen i stå, og at du selv har fuld fart på, og gerne vil det bedste for de andre?

Det absolut eneste, du kan gøre, er at inspirere. Det vil sige at du med dit personlige eksempel viser, hvad det er, der kan gøres.


Links til fire andre områder inden for parterapi:

Hvad er parterapi?

Kommunikation

Psykologi i parterapien

Undgå skilsmisse


Links til mange andre artikler om parterapi:

Byg et lejrbål
Fem faser
Fem myter
Vedligeholdelse
Motivation
Nøglen
Selvtillid

Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen.


Hvis du gerne vil have, at din partner kommer op i omdrejninger, så sørg for at du selv har det sjovt og udvikler dig.
Kig på dine egne overbevisninger og forventninger.
Ros alle fremskridt, i stedet for at beklage dig over det, der ikke fungerer.
Gå foran som det gode eksempel, i stedet for at presse på, for det kan nemt have den modsatte effekt.
Gør det sjovt for andre – og for dig selv.
Hav det selv morsomt, og vis dem, du elsker, hvad det er, der er godt.

Græsset er altid grønnest – dér, hvor man vander det

.