Hvordan kan man forbedre sit liv og undgå at få det dårligt?
Det er vigtigt at huske på, at når du sætter sunde naturlige grænser, og siger fra, handler det ikke om at fortælle andre mennesker, hvad du synes om dem og deres adfærd. Heller ikke om hvor barnlige, uempatiske, egoistiske eller træls du synes, at de er. Eller at forlange noget af dem i form af at stille krav (brugen af ordet ”DU”). At sætte grænser og sige fra, er ej heller at brokke sig, kritisere, bebrejde, nedgøre, afvise eller at true andre.
At sætte grænser og sige fra betyder i realiteten at fortælle helt konkret og præcist, hvordan du har det, hvad du vil være med til, og hvad du accepterer – empatisk og konsekvent. Endvidere skal det foregå på rette tid, sted, måde og til den rette person. Du skal kunne udtrykke dig klart og tydeligt. Men hvis du bliver truet, skal du selvfølgelig forsvare dig med en passende styrke.
Hvis du ikke får sat sunde naturlige grænser, vil det efterhånden nedbryde dit selvværd. Hvis du sjældent eller aldrig får passet ordentlig på dig selv, så er der med stor sandsynlighed en god grund til det. Måske har du simpelthen aldrig lært, hvordan man gør…. Continue reading
Sætter jeg naturlige grænser for mig selv – eller stiller jeg (ubevidst) krav, som andre mennesker reagerer uhensigtsmæssigt og negativt på?
Tempoet på arbejdsmarkedet og i familierne er i mange år blevet højere, og kravene større. Så længe der er ressourcer nok, kan vi udrette det mest utrolige. Nogle bukkede under for presset, men de blev så bare parkeret på overførselsindkomst. Nu står vi imidlertid med endnu større krav og færre ressourcer. Derfor er det vigtigere end nogensinde før at kunne sætte grænser og sige fra. At mærke efter, hvad vi vil være med til, og hvad vi IKKE vil være med til. Det handler om valg. Hvad vi fx er parat til at ofre for at beholde vores integritet. Det gælder både over for arbejdsgiveren, kunderne, eleverne, medarbejderne, ægtefællen, børnene og alle andre. Vi skal til at blive (endnu) dygtigere til at sætte sunde, naturlige grænser.
Forventninger
Forestil dig, at du en fredag går ind til din nabo, og med et smil giver ham en tusind-krone-seddel. Han bliver glad overrasket og tror måske først, at du har skumle bagtanker. Men det har du ikke. Du vinker til ham og går igen. Næste fredag går du derind igen og stikker ham en ny tusind-krone-seddel. Naboen er vældig taknemmelig for de penge, der falder på et tørt sted. Dette gentager sig hver eneste fredag resten af året. Efter nogle måneder har din nabo vænnet sig til at få ekstra 4.000 kr. om måneden, og budgetterer faktisk efter det. Efter et halvt år holder du pludselig op med at komme forbi med penge hver fredag. Hvad sker der? Du kan risikere, at din nabo bliver sur på dig. Hvad bliver der af HANS penge? Han føler, at du har taget noget fra ham, han egentlig havde krav på.
Op og ned
Det er helt naturligt at alting svinger op og ned. Både kortsigtet og på den lange bane. Vi må blot tilpasse os livsbetingelserne lige nu, hvilket i øvrigt er menneskehedens styrke. Dette alene er grunden til, at vi har erhvervet os verdensherredømmet på denne jord. Selvfølgelig vil vi også i den nuværende situation tilpasse os, men for nogen mennesker vil smerten være større end for andre. De, der kommer til at klare sig (bedst), er dem, der kan tilpasse sig og sætte en grænse. Både privat og på arbejdsmarkedet. Dette indebærer, at vi måske må ændre på vores holdninger til fx velfærd, overflod, luksus og alt det andet, vi i mange år mere eller mindre har taget for givet. Hvem tænker i dag på at det er rart med en stabil elektricitetforsyning, rindende vand, tag over hovedet, nok at spise og lignende? Der er aldrig noget, der er skidt, uden at det er godt for noget andet. Vi må blot lære at træffe de bedste valg og at lære af de udfordringer, der hele tiden kommer.
Når forandringens vinde blæser, er der nogen der bygger læskure – og andre bygger vindmøller.
4:59 minutter
Links til fire andre områder inden for parforhold:
Vold af forskellig type og grad bliver jævnligt beskrevet i medierne.
Hvad er det, der gør, at nogen mennesker får bank (igen og igen), mens andre aldrig kommer ud for den slags? Og hvordan kan vold forebygges/forhindres?
Jeg mener, at når voldelige episoder finder sted, skyldes det helt eller delvist manglende evne til
at lytte til og forstå andre
at føle og vise respekt for andre
Alting starter i barndommen med opdragelse, samt træning i sociale relationer.
Ofte er det svært at se sammenhængen mellem aktion og reaktion (adfærd og konsekvens), men lad mig give et eksempel:
Det er blevet sent på aftenen, og den 9-årige dreng skal til at i seng, fordi den følgende dag er en skoledag.
Han går hen til sofabordet og samler fjernbetjeningen til fjernsynet op.
Forældren siger: “Du skal ikke se mere TV i aften. Du skal i seng nu. Læg fjernbetjeningen fra dig.”
Drengen hører ikke / ignorerer bemærkningen og tænder for fjernsynet.
Forældren siger: “Sluk for fjernsynet. Du skal ud og børste tænder nu.”
Drengen ignorerer stadig, hvad der bliver sagt, og kikker kun på fjernsynet.
Forældren siger højere og mere skarpt: “Sluk for det fjernsyn, NU!”
Det hjælper ikke, og forældren bliver mere og mere frustreret og vred over ikke at blive hørt.
Stemningen resten af aftenen er ødelagt – medmindre forældren vælger at resignere og lade drengen opdrage sig selv.
Drengen lider på ingen måde af dårlig hørelse! Det er snarere selektiv hørelse, for når hans bror ved andre lejligheder siger noget, hører han det lige med det samme – også på lang afstand.
Resultat senere i livet
Dagen efter sidder den 9-årige dreng med sin bror i sofaen og spiller PlayStation.
De to drenge kommer normalt fint ud af det med hinanden og har et godt forhold indbyrdes.
Men på et tidspunkt bliver de uenige om noget, og det udvikler sig til, at broderen pludselig slår drengen så hårdt, at han efterfølgende skriger højt i smerte.
Forældren kommer hurtigt ind for at trøste den ene og skælde den anden ud.
Forestil dig, at denne adfærd får lov til at udvikle sig og fortsætte. At drengen tilegner sig en attitude og adfærd, der får andre til i desperation at bruge vold. Drengen vil igen og igen møde vold – og han vil ikke ane, at det kommer fra hans egen mangel på evne til at lytte til, hvad andre siger til ham, og hans mangel på evne til at føle og vise respekt for andre mennesker. Han vil formentlig efterhånden mene, at det er alle de andres skyld, at han oplever fortrædeligheder og “uretfærdigheder” i sit liv.
Forældren kan også senere være totalt uforstående overfor de slag, drengen modtager i livet – uvidende om, at grunden er forældrenes egne mangelfulde opdragelse af drengen i hvordan Livets Love fungerer i praksis.
