Grænseoverskridelser og grænsesætning
Lær at sige fra og sætte grænser
Hvordan kan man forbedre sit liv og undgå at få det dårligt?
Det er vigtigt at huske på, at når du sætter sunde naturlige grænser, og siger fra, handler det ikke om at fortælle andre mennesker, hvad du synes om dem og deres adfærd. Heller ikke om hvor barnlige, uempatiske, egoistiske eller træls du synes, at de er. Eller at forlange noget af dem i form af at stille krav (brugen af ordet ”DU”). At sætte grænser og sige fra, er ej heller at brokke sig, kritisere, bebrejde, nedgøre, afvise eller at true andre.
At sætte grænser og sige fra betyder i realiteten at fortælle helt konkret og præcist, hvordan du har det, hvad du vil være med til, og hvad du accepterer – empatisk og konsekvent. Endvidere skal det foregå på rette tid, sted, måde og til den rette person. Du skal kunne udtrykke dig klart og tydeligt. Men hvis du bliver truet, skal du selvfølgelig forsvare dig med en passende styrke.
Hvis du ikke får sat sunde naturlige grænser, vil det efterhånden nedbryde dit selvværd. Hvis du sjældent eller aldrig får passet ordentlig på dig selv, så er der med stor sandsynlighed en god grund til det. Måske har du simpelthen aldrig lært, hvordan man gør…. Læs mere...
Sæt grænser!
Konflikten på skoleområdet er afsluttet. Resultatet har af gode grunde været nedslående for lærerne, men egentlig bør det jo ikke komme bag på nogen, at efter mange år med opgang og velstand i samfundet er vi nu kommet ind i en periode med nedgang og udfordringer. Det har længe været kutyme, at man hvert år har fået mere i lønningsposen, mindre arbejdstid, været på flere og mere eksotiske ferier, haft masser af ”legetøj” af forskellig slags i hjemmet, og det har alt i alt været en rigtig dejlig og behagelig opgangsperiode. Men nu ser det altså ud til at pendulet svinger den anden vej. Se blot på Middelhavslandene, som jo ikke i tide har formået at standse op og evaluere situationen – med et katastrofalt resultat til følge. Disse lande er mere eller mindre kørt ud over kanten, og deres politikere bliver kraftigt bebrejdet, at de ikke i tide gjorde nok. Det paradoksale er, at vores egne politikere netop nu bliver bebrejdet, at de GØR noget, og det bliver de formentlig straffet for til næste valg. Forskellen mellem en politiker og en statsmand er, at politikeren tænker på næste valg, og statsmanden tænker på næste generation, men når man står midt i sparetider og krise, kan det være overordentligt svært at skelne mellem helte og skurke.
Hvorfor får nogle mennesker bank?
Vold af forskellig type og grad bliver jævnligt beskrevet i medierne.
Hvad er det, der gør, at nogen mennesker får bank (igen og igen), mens andre aldrig kommer ud for den slags? Og hvordan kan vold forebygges/forhindres?
Jeg mener, at når voldelige episoder finder sted, skyldes det helt eller delvist manglende evne til
- at lytte til og forstå andre
- at føle og vise respekt for andre
Alting starter i barndommen med opdragelse, samt træning i sociale relationer.
Ofte er det svært at se sammenhængen mellem aktion og reaktion (adfærd og konsekvens), men lad mig give et eksempel:
Det er blevet sent på aftenen, og den 9-årige dreng skal til at i seng, fordi den følgende dag er en skoledag.
Han går hen til sofabordet og samler fjernbetjeningen til fjernsynet op.
Forældren siger: “Du skal ikke se mere TV i aften. Du skal i seng nu. Læg fjernbetjeningen fra dig.”
Drengen hører ikke / ignorerer bemærkningen og tænder for fjernsynet.
Forældren siger: “Sluk for fjernsynet. Du skal ud og børste tænder nu.”
Drengen ignorerer stadig, hvad der bliver sagt, og kikker kun på fjernsynet.
Forældren siger højere og mere skarpt: “Sluk for det fjernsyn, NU!”
Det hjælper ikke, og forældren bliver mere og mere frustreret og vred over ikke at blive hørt.
Stemningen resten af aftenen er ødelagt – medmindre forældren vælger at resignere og lade drengen opdrage sig selv.
Drengen lider på ingen måde af dårlig hørelse! Det er snarere selektiv hørelse, for når hans bror ved andre lejligheder siger noget, hører han det lige med det samme – også på lang afstand.
Resultat senere i livet
Dagen efter sidder den 9-årige dreng med sin bror i sofaen og spiller PlayStation.
De to drenge kommer normalt fint ud af det med hinanden og har et godt forhold indbyrdes.
Men på et tidspunkt bliver de uenige om noget, og det udvikler sig til, at broderen pludselig slår drengen så hårdt, at han efterfølgende skriger højt i smerte.
Forældren kommer hurtigt ind for at trøste den ene og skælde den anden ud.
Forestil dig, at denne adfærd får lov til at udvikle sig og fortsætte. At drengen tilegner sig en attitude og adfærd, der får andre til i desperation at bruge vold. Drengen vil igen og igen møde vold – og han vil ikke ane, at det kommer fra hans egen mangel på evne til at lytte til, hvad andre siger til ham, og hans mangel på evne til at føle og vise respekt for andre mennesker. Han vil formentlig efterhånden mene, at det er alle de andres skyld, at han oplever fortrædeligheder og “uretfærdigheder” i sit liv.
Forældren kan også senere være totalt uforstående overfor de slag, drengen modtager i livet – uvidende om, at grunden er forældrenes egne mangelfulde opdragelse af drengen i hvordan Livets Love fungerer i praksis.
→" >Læs mere...
