Spring til indhold

Er du alene i tosomhed i dit parforhold?

Når respekten dør

Det rammer som en mursten i ansigtet på enhver mand, når man ser sin kvinde stråle af tålmodighed og venlighed over for venner, kolleger eller vildt fremmede, mens man derhjemme kun mødes med irritation og afvisninger.
Denne voldsomme kontrast beviser, at hun rent faktisk besidder evnen til at være sød og overbærende; hun vælger blot bevidst eller ubevidst at lade være, når det kommer til dig.

Som parcoach ser jeg alt ofte mænd, der lever i denne form for følelsesmæssig isolation, hvor hjemmet er ophørt med at være en tryg base og i stedet er blevet en kampplads, hvor alt kan føre til en konflikt.

Fra facade til virkelighed: Når energien bruges ude

Mange mænd oplever, at de får de rester, der er tilbage, når kvinden har brugt sit overskud på omverdenen.
Ved sociale arrangementer eller shoppingture findes energien og det gode humør altid frem, men så snart døren lukker bag jer, erstattes smilet af sætninger som ”jeg er træt”, ”ikke nu” eller ”kan du ikke se, jeg har travlt?”
Dette mønster er et tydeligt tegn på, at balancen i jeres parforhold er tippet, og at den fundamentale respekt er væk.

Følelsen af at være usynlig

Når din partner prioriterer at fremstå overskudsagtig over for fremmede, mens hun behandler dig som en byrde eller pestilens, fører det til en dyb ensomhed. Det gælder for alle mænd. At være fysisk tæt på et menneske, der ikke længere yder omsorg eller viser interesse, er ofte værre end at være alene.

Når lysten overskygger pligten

I et modent forhold prioriterer man sin partner som den vigtigste person i livet.
Hvis energien kun findes frem til lystbetonede aktiviteter med andre mennesker, men aldrig til nærvær med dig, er prioriteringstrekanten vendt på hovedet.

Når hjemmet bliver en kampplads

Hvis enhver samtale ender i et skænderi, og ethvert skænderi bliver til en krig, befinder I jer i en nedadgående spiral af negativitet og ødelæggelse.
Foragt anses for at være det mest ødelæggende element i et parforhold. Det manifesterer sig ofte gennem:

  • Vrissen og nedladende tonefald.
  • Ignoreren af partnerens behov og følelser.
  • Brug af ordene “altid” og “aldrig” som våben i konflikter.
  • Afvisning af fysisk kontakt og intimitet.
  • Kritik, bebrejdelser og kontrol

Den usynlige kontrakt er brudt

En sund relation hviler på et grundlag af forståelse, anerkendelse, tillid, tryghed og respekt. Når din kvinde konstant gør dig til fjenden i dit eget hjem, har hun ændret den oprindelige kontrakt for jeres samliv.

Myten om at du kan “fikse” hende alene

Mange mænd begår den fejl at tro, at hvis de bare gør mere, hjælper mere til eller tigger om kærlighed, så vil respekten vende tilbage. Men du skal holde op med at tigge om opmærksomhed, da det kun sænker din værdi i hendes øjne og forstærker hendes irritation.

Sandheden om selvansvar

Ægte forandring starter med 100 % selvansvar. Du er nødt til at se i øjnene, at du har tilladt denne adfærd at fortsætte. Du får i virkeligheden præcis dét, du finder dig i, og ikke nødvendigvis dét, du fortjener.

Din vej til personligt lederskab

At tage lederskab i dit eget liv betyder at sætte en klar grænse for, hvad du vil tolerere. Det handler ikke om magt, men om integritet og personlig styrke. Du må definere din “Bottom Line” – de standarder for respekt og adfærd, som er absolut nødvendige for, at du vil blive i forholdet.

Beslut dig for din fremtid

Du må se realiteterne i øjnene uden at pynte på sandheden. Hvis du accepterer et forhold uden gensidig respekt, vælger du i virkeligheden at leve i ensomhed med selskab.

Skab konsekvenser gennem handling

Lederskab kræver handling, ikke kun ord.
Hvis din partner ikke er villig til at møde dig på halvvejen og genfinde respekten, må du prioritere din egen fred og dit eget selvværd højere end hendes tilstedeværelse.
Den bedste måde at forudsige din fremtid på er at skabe den selv gennem de valg, du tager i dag.


Er du klar til at genvinde respekten i dit liv?

Hvis du føler dig fastlåst i et respektløst mønster og har brug for værktøjer til at kommunikere dine grænser tydeligt, tilbyder jeg en gratis 45-minutters afklarende samtale over telefonen.
Lad os sammen kortlægge, hvordan du genfinder din styrke og skaber det liv, du ønsker.

Ring til mig for at tage det første skridt mod forandring.


Parforhold, respekt, selvansvar, lederskab, grænsesætning, personlig udvikling, isolation, tosomhed, ensomhed

Læs flere af denne slags artikler på www.parforhold-parterapi.dk/category/feminin-og-maskulin