Tvivl i parforhold
En af de vigtigste forudsætninger for, at man kan få sit parforhold til at fungere godt, er, at man først og fremmest selv er overbevist om, at man ønsker at blive ved med at leve sammen med sin nuværende partner, indtil den ene dør.
Hvis man er kommet i tvivl og spekulerer på, om man mon valgte rigtigt i første omgang, må man hurtigst muligt se at blive klar over, hvad det er, man vil.
Især hvis I har fået børn sammen.
Vær opmærksom på, at den partner, du lever sammen med, er den partner, som du har valgt at have dine udfordringer og problemer med.
Når du har foretaget dit valg, og du er sikker på, at det er det rigtige, så vær fokuseret på denne eneste ene.
Der er stor værdi i at blive gamle sammen, fordi man har en bestemt person at dele minder med. Det tager nemlig mange år at opbygge et godt liv sammen med en partner, med tillid, tryghed og respekt for hinanden.
Klik på videoen herunder for at finde ud af – på kun 49 sekunder – om par-coaching vil kunne hjælpe jer:
Klik her for at se flere anmeldelser
Kærlighed og parforhold
Jeres fælles livsværdier skal være mejslet i sten, og ligge et godt stykke over jeres umiddelbare følelser, tilskyndelser og ”lyst til”, fordi disse er forelskelse, og efter denne fase kommer parforholdets udfordringer helt automatisk buldrende.
Kærlighed er ikke en følelse.
Kærlighed er en aktiv HANDLING,
der skaber en (dejlig) følelse.
Ofte er det forelskelsen, der starter et parforhold. Forhåbentlig vil kærligheden afløse forelskelsen, så der er et solidt fundament at bygge videre på.
Udfordringerne, I møder sammen i livet, er jeres arbejds- og lærings-punkter. Hvad du oplever af genvordigheder i din relation til din partner, er områder, du selv skal arbejde på i dit eget liv.
Hvis du ikke gør det nu, vil samme arbejdspunkt med stor sandsynlighed dukke op i dit næste forhold. Og det næste. Og næste….
Når man vil HAVE noget andet, end dét, man har haft hidtil, bliver man nok nødt til at GØRE noget andet. Og dette ANDET er ikke at fortsætte sit gamle mønster og strategier i et nyt parforhold med en ny partner…..
5:08 minutter
Hvad er kærlighed?
Kærlighed er:
- Forståelse
- Hengivenhed
- Et valg
Man må forstå, hvad det er, ens elskede vil have, for at kunne VÆLGE at give ham/hende dét. Og når begge to giver den anden dét, vedkommende ønsker sig, mærker begge to kærligheden.
Kærlighed er som sagt IKKE en følelse, men en aktiv handling, der SKABER en følelse. Kærligheden kan skabes med hænder, fødder og/eller ord.
Kærlighed har ikke ret meget at gøre med lyst til at give det, man selv synes er det vigtigste. “Lyst til” hører forelskelsen til, og de endorfiner forsvinder automatisk efter cirka et års tid.
Lyst til og vilje
Hvis din partner overhovedet ikke har lyst til at gøre en indsats for forholdet, eller at udvikle sig sammen med dig, kan det være temmelig meget op ad bakke for jer begge to. Hvis din partner udelukkende er lyst-styret, kan det være lige så slemt som at leve sammen med et lille barn eller en alkoholiker.
Hvis du ikke orker mere, fordi I har slidt hinanden op, vil dit manglende overskud være med til at lukke dit følelsesmæssige system ned.
Hvis alt er afprøvet (herunder parterapi og individuel terapi), og der ikke er andet end ligegyldighed tilbage, kan jeres forhold være kommet så vidt, at I må overveje, om jeres veje skal skilles. Vrede er imidlertid ikke en begrundelse for skilsmisse. Under vreden ligger med stor sandsynlighed kærligheden, så der er mulighed for at gøre ved problemerne (med fx par-coaching). Det er kun totalt fravær af følelser med ligegyldighed, der er rigtigt farligt for parforholdet.
Psst… Gør som flere end 1.700 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort.Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.
Klik herunder for at se udsendelsen i TV2 om bogen om parforhold og viljen til kærlighed:
Tvivl om kærlighed
At få et parforhold til at lykkes og blive godt med kærlighed osv, er 80% vilje og resten er følelser. Dette er illustreret i de fem kærlighedssprog:
- Ord
- Tid til hinanden
- Tjenester
- Gaver
- Berøring
Kærlighed handler primært om at vælge at give den anden, hvad vedkommende gerne vil have. Hvis begge gør dette, mærker man hver især kærligheden. Hvis man derimod kun giver sin partner, hvad man selv vil have, og begge gør dette, føler ingen af parterne nogen form for kærlighed fra partneren.
Læs mere om De 5 Kærlighedssprog på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/kaerlighedssprog
Da intet parforhold er uden problemer, handler det om at beslutte sig for sammen at løse de udfordringer, der helt sikkert kommer. At skabe en fælles enhed, og i denne enhed at acceptere og anerkende jeres forskelligheder.
Urealistiske forventninger
1:50 minutter (Undskyld at lyden er så dårlig. Det er en gammel video)
Selvfølgelig skal der være mindst en gnist af samhørighed, fællesskabsfølelse, nærhed og intimitet i forholdet. Ellers bliver det mere som et bofællesskab med deling af udgifter og børn. I et forhold er der både ”dig”, ”mig” og ”os”.
Der er stor forskel på forelskelse og kærlighed. Manglende viden om dette kan skabe tvivl og frustrationer i parforholdet.
Ingen mennesker bliver ved med at være forelskede, fordi hormonerne efter cirka et års tid helt automatisk holder op med at rulle rundt.
Så hvis forventninger til kærlighedslivet er helt urealistiske, kan parforholdet blive svært.
Hvis I udelukkende fokuserer på, hvad der er galt, og hvad I ikke vil være med til, kører parforholdet i en uhensigtsmæssig retning, og så skal I begge gøre en indsats for at få parforholdet på ret kurs igen – men det starter med dig!
Hvad du og I kan gøre, er fx at lave forventningsafstemning med hinanden for at tage stressen ud af situationen og skabe overblik.
27:23 minutter
Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/anbefalinger
Links til mange andre artikler om psykologi i parforholdet:
7 usunde vaner
Dårlige vaner
Følelsernes tyranni
Forandring
Selvansvarlighed
Prioritering
Straf/konsekvens
Tilknytning
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Du skal selv tage ansvaret for at mærke kærligheden. Den kommer ikke af sig selv. Ægte kærlighed er blandt andet viljestyrke og valg, og det skal der arbejdes på.
.