Hvad er idéen i at gå i parterapi?

“Jeg tror ikke længere på vores parforhold”

kærlighedssprogDenne kommentar har jeg efterhånden hørt nogle gange. Her er mit svar:

Uanset om I vælger at blive sammen som par, eller I vælger at gå hvert til sit, er det en god idé at lære parforholdets færdselsregler at kende. Det vil I få brug for, uanset om i forbliver sammen eller går hver til sit. Hvis I ikke får lært færdselsreglerne og overholder dem, så skal I alligevel starte forfra næste gang, og med stor sandsynlighed igennem de samme udfordringer en gang til. Og igen. Og igen. Derfor kan I lige så godt lære dem nu….

Parforholdets færdselsregler

Alle steder er der grundlæggende regler, der skal læres, efterleves og overholdes. Det gælder ikke mindst i parforholdet. Disse regler er eksempelvis

  • respekt for hinanden
  • accept af forskelligheder
  • at ens partner kan have andre behov end én selv

Ofte skal man give partneren noget andet, end hvad man selv gerne vil have, og det kan være rigtigt svært, hvis man ikke kommunikerer ordentligt med hinanden. Derfor giver mange mennesker ud af dét, de helst selv vil have, for eksempel rosende ord, eller tilbringer tid sammen, eller gør tjenester, eller giver gaver eller rører ved hinanden.

Definitionen på kærlighed

Definitionen på kærlighed er, at man vælger at give sin partner det, partneren gerne vil have, og når begge gør det, så oplever og mærker begge to kærligheden.

De fem kærlighedssprog (eller kærlighedsområder) beskriver det ganske godt:

  • ord
  • tid til hinanden
  • tjenester
  • gaver
  • fysisk berøring

Når du giver din partner, hvad han/hun gerne vil have (fra et af de ovennævnte områder) bliver din partner glad. Og modsatte vej gælder det også…

Det vil være en god idé at lære at udtrykke sig på en hensigtsmæssig måde, så man bliver hørt, forstået og respekteret. Når noget går galt, er det tit kommunikationen, der er mangelfuld, uhensigtsmæssig eller direkte destruktiv. Mange mennesker har aldrig lært at kommunikere ordentligt med det modsatte køn. Imidlertid er det i relationen med partneren (og samværet med børnene), at vi lærer allermest. Hvis vi på et tidspunkt alligevel har besluttet os for at blive kæreste med en anden person, så er der noget i dette menneske, som man har brug for at lære af. Og det er af udfordringerne, irritationsmomenterne og fejltagelserne man lærer allermest af.

Det er svært

Det er min erfaring, at det ofte viser sig, at når uoverensstemmelserne på en professionel måde bliver synliggjort, og at det dermed bliver tydeligere, hvad det er, der foregår mellem parterne, så kan kærligheden genfindes, og man bliver i stand til at leve sammen på en ordentlig måde med tillid, tryghed, respekt for hinanden, god sex, nærhed, forståelse, kærlighed og hvad der ellers høre til et godt parforhold. Ikke mindst for børnenes skyld er det godt at have et kærligt parforhold, så de kan lære, hvordan det skal gøres, når de selv skal til at danne par.


6:28 minutter


Links til fire andre områder inden for parterapi:

Kommunikation

Psykologi i parterapien

Undgå skilsmisse

Hvad er parterapi


Links til andre artikler om hvad parterapi er (de seks af dem ses herunder):

Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten for at se andre artikler – eller genopfrisk siden


.

 

Written by Mikael Hoffmann
Mikael Hoffmann er fra 1959. Siden 1994 har han drevet selvstændig virksomhed som par-coach, psykoterapeut, rådgiver, foredragsholder og mentor-coach. - Uddannet og certificeret psykoterapeut, samt Havening chok-traume-terapeut. - Mikael coacher og arrangerer workshops, kurser og foredrag i hele landet. - Læs mere om ham på www.parforhold-parterapi.dk/om-mikael-hoffmann