Et råt og rørende portræt af et parforhold på kanten
Begyndelser med Trine Dyrholm er ikke bare en film. Det er et studie i, hvordan et parforhold langsomt er eroderet, når to mennesker har mistet evnen til at se hinanden – og sig selv – klart.
Filmen rammer med kirurgisk præcision de mønstre, som mange par ubevidst lever i, og den gør det uden at pege fingre af hverken den ene eller den anden, men med en brutal ærlighed.
Det er en stille, men stærk film om et parforhold, der langsomt er gledet fra hinanden – ikke på grund af ond vilje, men på grund af misforståelser, manglende forståelse, samt usagte og udækkede behov.
Parret har tilsyneladende aldrig lært at tale ordentligt sammen på en måde, hvor de forstår hinanden og forstår forskellene mellem dem og deres forskellige behov. Hverdagen har taget over, rollerne er blevet faste, og relationen har mistet sin dynamik og gnist.
Konen: Stærk, kompetent – og følelsesmæssigt utilgængelig
Trine Dyrholm spiller en kvinde, der kan alt. Hun er dygtig, succesfuld og handlekraftig med en stærk maskulin energi.
Men hun har tydeligvis svært ved at “tage arbejdstøjet af”, når hun kommer hjem. Hun bliver ved med at være den, der styrer, beslutter og organiserer.
Det gør hende ikke usympatisk – det gør hende menneskelig, med en maskulin boss-agtig måde at navigere i verden på.
I parforholdet bliver dét, der på arbejdet er hendes styrke, derimod en mur. Hun er blevet den ubevidste “chef” derhjemme, og i dén proces føler hendes mand sig gradvist mere og mere skubbet væk, overflødig og tandløs. Ikke af ond vilje – men af overbevisning og vane.
Manden: Ikke-set af sin kvinde – og sulten efter at føle sig betydningsfuld
I den ideelle verden skulle manden have været den maskuline stoiske mand, der naturligt havde taget lederskabet i parforholdet.
Men han føler sig ikke nødvendig eller betydningsfuld længere. Kvinden kan jo klare det hele selv – og gør det.
At føle sig anerkendt, værdsat og respekteret som en maskulin mand i sit eget hjem er ILT for alle mænd. Uden ilt vil han blive kvalt.
Affæren: En konsekvens, ikke en årsag
Når en mand bliver forelsket i en anden kvinde end sin partner, er det fordi der er sprækker i parforholdet. Ikke fordi han er et dårligt menneske.
Da en kvindelig kollega viser ham tålmodighed, feminin mildhed, tillid, anerkendelse og beundring – alt det han savner – falder han for hende. Det sker ikke, fordi han er svag, men fordi han længes efter at mærke sig selv igen.
Hans nye kæreste giver ham plads. Hun giver efter. Hun er blød og modtagelig, hvor konen er hård og styrende. Forelskelsen er ikke kærlighed – det er et fristed for ham, hvor han kan trække vejret og føle sig anerkendt og respekteret.
Men hvis ingen af dem (hvilket vil sige alle 3) lærer at forstå hinandens roller og behov, vil historien gentage sig – med en ny partner, et nyt forhold, samme mønster.
Vrede som symptom – ikke årsag
Filmen viser endvidere, hvordan vrede bliver deres sprog, når alt andet er brudt sammen:
- Hun skælder sin datter ud
- Han skælder en beboer på arbejdet ud og bliver fysisk voldelig
Det er ikke ondskab. Det er smerte og fortvivlelse.
Vreden bliver sproget, fordi alting pludselig eksploderer inde i dem.
Det er to mennesker, der har mistet sig selv og hinanden.
Blodproppen: Vendepunktet der vækker hans maskuline instinkt
Da konen rammes af en blodprop og pludselig ikke kan alt det, hun plejer, sker der noget afgørende for manden:
- Han træder frem
- Han tager ansvar
- Han bliver den, der bærer og leder
- Han skaber tryghed
- Han kan fixe og han kan GØRE noget
Hans beskytter- og hjælper-gen vågner – og han vokser. Det er formentlig første gang i lang tid, han får lov til at være den maskuline kraft og styrke i forholdet.
Ironisk nok er det først, når hun ikke kan klare sig selv, at han får lov til at være noget for hende. Det tager naturligvis tid at vænne sig til de nye roller, for da han vil hjælpe hende efter at hun har tisset, afslår hun (igen).
Den feminine overgivelse – filmens smukkeste symbol
Set med parcoachens øjne handler ”begyndelser” om dét, der sker, når et par ikke har lært om kønsrollernes betydning og ikke får justeret spillereglerne undervejs.
Når man ikke stopper op og på en selvansvarlig tryg måde får talt om roller, behov og længsler, opstår der sprækker – og i dem kan forelskelsen i en anden få fat. Det samme gælder i øvrigt overvægt, misbrug og afhængighed.
Kvinden skal lære at tage imod og lade sig beskytte. Hun skal udvikle sin feminine side og åbne sig som en blomst i blød modtagelighed.
For hun har i filmen svært ved bare at tage imod – fx da døtrene vil lave morgenmad til hende. Eller da hun selv vil køre bil. Eller da manden vil hjælpe hende på toilettet.
Men i løbet af filmen lærer hun det i forhold til vandet med svømningen.
Først er hun bange. Men med god professionel hjælp og tillidsopbygning lærer hun at overgive sig.
Ikke kæmpe imod.
Ikke kontrollere.
Bare læne sig ind.
Og det er præcis dét, hun har brug for at lære i parforholdet:
- At slippe kontrollen
- At lade sin mand være den maskuline stærke mand i dagligdagen
- At turde være sårbar på en blød stærk feminin måde
- At stole på, at hun ikke drukner, når hun giver slip
- At beundre og respektere sin mand for at være mand
Det er ikke svaghed, men tillid.
Og manden skal lære at stå fast, tage ansvar og lederskab, beskytte parforholdet, samt være den tryghed, hun kan læne sig ind i.
Han må lære at være tydelig, ansvarlig, empatisk og til stede som den maskuline mand med retning, selvtillid og styrke.
Han skal give hende tryghed, så hun føler sig tryg. Han skal give hende forståelse, nærvær, tillid og respekt.
2:15 minutter
Konklusion: En film alle, der lever i parforhold, med fordel kunne se
Begyndelser er en stærk, smertefuld og dybt menneskelig film om kærlighedens skrøbelighed.
Den viser, hvordan et parforhold kan gå i stykker – ikke af drama, men af dagligdag. Ikke af ond vilje, men af misforståelser og udækkede behov.
Som parcoach ser jeg filmen som en invitation:
- til at tale sammen, så man først og fremmest forstår hinanden
- til at lære forskellen mellem de maskuline og feminine dynamikker
- til at vælge hinanden igen
For hvis de to hovedpersoner lærer spillereglerne, er der faktisk håb.
Men hvis de efterfølgende ikke lærer hinandens sprog og de fælles ”færdselsregler”, samt får nye vaner i dagligdagen, vil mønstrene gentage sig – uanset hvem de vælger at være sammen med.
Forandring er mulig, hvis begge tør tage ansvar.
Læs flere artikler om maskulin og feminin på www.parforhold-parterapi.dk/category/feminin-og-maskulin
og filmanmeldelser på www.parforhold-parterapi.dk/category/filmanmeldelser