fbq('track', 'ViewContent');

når mænd lyver

Lyver din partner? Hvad er sandhed?

Mænd og kvinder lyver ikke! I det mindste mener de ikke selv, at de lyver. Men partneren kan have en helt anden opfattelse…

Ofte bunder det i misforståelser og manglende viden om principper og grundlæggende forskelle mellem kønnene. Det vil svare til at komme kørende i sin bil, og nærme sig et lyskryds, hvor man ikke aner, hvad det betyder, at der er rødt, gult og grønt. Hvis man bare kører over, som man FØLER er rigtigst, kan det gå galt.

Mænd og kvinder agerer ud fra deres egne forudsætninger, uden at være klar over, at partneren har en anden opfattelse, regel-sæt, værdi-sæt eller oplevelses-sæt.

Hvad jeg beskriver i denne artikel er egentlig ikke “løgn”, men blot forskellige måder at opfatte tingene på. Forskellige strategier.
Det handler i mine øjne om at forstå partneren, ligesom vi selv gerne vil forstås. Ikke at lave hinanden om, men at vide, at hvad partneren gør, ikke er ondt ment, men blot en (uhensigtsmæssig) strategi.
Hvilket selvfølgelig ikke er det samme som direkte at lyve om ting, man vil skjule for sin partner….

Mandens løgn

“Min mand lyver!” eller “Lyver mænd om deres følelser?” – Nej, for han er ikke i stand til at mærke sine følelser på samme måde som en kvinde kan. Dette stammer helt fra ur-tiden, hvor det var vigtigt for manden, at han var fokuseret på byttedyret og at forsvare sin kvinde – end at mærke efter alt muligt andet…

Generelt “lyver” manden ikke over for sin kvinde. Han pynter bare lidt på sandheden, og giver begivenhederne et lille drej, så det hele ser lidt flottere og pænere ud. Han overdriver sine egne fortræffeligheder og nedtoner sine fejltagelser.
Han kan finde på at sige: “Jeg er hjemme om et kvarter”, når hans kvinde ringer og spørger ham, hvornår han kommer. Hvad hun hører, er, at han 15 minutter senere står ved hoveddøren. Men hvad han mener er, at hvis der er grøn bølge, medvind, inden trafik eller andre udfordringer, så ville han ØNSKE, at han kunne være sammen med hende så hurtigt som muligt. Når manden så først er hjemme efter en halv time, har kvinden en følelse af at han lyver for hende…..

Grunden til, at han forsøger at gøre omstændighederne pænere, er, at han gerne vil fremstå som en stor, stærk og maskulin mand i sin kvindes øjne. Han ønsker, at hun beundrer ham, at hun kigger på ham med sine smukke øjne, mens hun fortæller ham, hvor glad hun er for, at han passer godt på hende, og at hun er sikker på, at han har styr på det hele. Derfor pynter manden lidt på sandheden. Han lyver bestemt ikke.
.

.

Kvindens løgn

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic