Er økonomi et stridspunkt i jeres parforhold?
Har du mon oplevet problemer i forbindelse med dårlig økonomi og stress i dit parforhold?
Hvordan håndterer man husholdningsøkonomien som et par?
Faktisk gør det ikke nogen forskel, om I har mange penge eller ej. Hvis I har forskellige opfattelser og vaner i forbindelse med udgifter, forskellige måder at spare på og spare op på, forskellige ideer om investeringer, eller forskellige smertegrænser for mangel på penge, så vil det i sidste ende altid komme op til overfladen i jeres parforhold som diskussioner og skænderier.
Det er højst tænkeligt, at den af jer, der har flest penge, vil forsøge at styre alle finanserne. Nogle gange kan det udmønte sig i en snigende magtkamp om penge.
3 (eventuelt 4) forskellige konti
Økonomiske rådgivere anbefaler generelt, at man hver især i et parforhold kan disponible over sin egen indkomst. Dette indebærer, at man har hver sin konto med personlig råderet og selvbestemmelse. Det betyder, at man kan spare eller bruge penge, som man ønsker det, uden at skulle begrunde sine beslutninger, eller føle dårlig samvittighed over sine dispositioner. Når man giver hinanden gaver, vil det også føles som gaver.
Hvis man har 100% fællesøkonomi, kan det føre til en vogten på den andens forbrug. Der kan være forskellige opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert at bruge penge på. Hvad der er billigt og dyrt.
Med fællesøkonomi vil en gave heller ikke føles som en gave, men som noget, man selv har været med til at betale.
Den bedste måde at håndtere økonomien på, er at have tre (måske fire) forskellige konti: Din konto, min konto, en konto til fællesudgifter og en konto til opsparing. Til de to sidstnævnte overfører I hver måned en sum, der svarer til en procentdel af indkomsten. Lidt ligesom bloktilskud mellem stat og kommuner.
Eksempel:
Hvis den ene af jer tjener 90.000 kroner om måneden, og den anden 10.000 kroner, har I tilsammen 100.000 kroner.
Hvis fællesforbruget til bolig, husleje, mad, børn, ferier, bil, sommerhus, opsparing og så videre beløber sig til 50.000 kroner om måneden, sætter den ene af jer 45.000 kroner (90%) ind på de to fælleskonti og den anden 5.000 kroner (10%).
Betydningen af at italesætte økonomi med sin partner
Hvad er parrets fælles normer og værdier i forhold til økonomi og forbrug?
Selv om det kan være svært at omsætte sine følelser og tanker i penge, er det bydende nødvendigt at man en gang imellem afser tid til at drøfte økonomien og til i fællesskab at træffe beslutninger om budgetter, de kort- og langsigtede mål, samt investeringsstrategier.
Hvis disse samtaler er svære, er det vigtigt at være åben om sin egen barndoms økonomiske læring, sine forventninger, samt de erfaringer man gennem livet har erhvervet sig om pengesager.
Respekter hinandens værdier. Hvis der er store forskelle i jeres måder at håndtere økonomien på, må I finde ud af at indgå kompromiser.
10 måder at bremse kampen om penge (og følelser) på
Det gør ikke spor, at der er diskussioner og uenigheder i et parforhold. Continue reading