Serviceeftersyn
At vedligeholde sit parforhold betyder, at “kursen jævnligt justeres”, så små irritationsmomenter i dagligdagen undgår at vokse sig til store problemer, der eksploderer på de allermest ubelejligede tidspunkter.
Forestil dig, at du sætter dig ind i din bil og begynder at køre. Til at begynde med kører du på de små villaveje, hvor du skal have fuld opmærksomhed på kørslen. Det gør du, fordi du ved, at det er nødvendigt. Men på et tidspunkt kommer du ud på motorvejen, hvor det tilsyneladende mest går ligeud. Dette kan godt blive lidt trivielt i længden. Forestil dig, at du efter et stykke tid beslutter dig for at låse rattet fast, så du kan koncentrere dig om andre og vigtigere ting end at køre bilen på motorvejen. Fx at snakke i mobiltelefon eller at kigge i kortet. Det kører jo tilsyneladende helt af sig selv – eller gør det…..???
Hvis du overhovedet ikke bevæger rattet, vil du med stor sandsynlighed på et tidspunkt havne i grøften eller køre ind i en modkørende.
Vedligeholde parforholdet
Når vi indleder et parforhold, er vi normalt optændt af forelskelsens beruselse. Vi giver vores partner fuld opmærksomhed. Når forelskelsen helt naturligt efter et års tid begynder at fordufte, er den ikke længere brændstoffet eller klæbematerialet, der holder de to mennesker sammen og forblænder dem. Kærlighed skal herefter erstatte forelskelsen. Hvis man ikke har fundet kærligheden, dukker de ægteskabelige problemer op, og parforholdet kan risikere at køre i “grøften” eller at kollidere i en eksplosion.
Reaktionerne kan have en naturlig forsinkelse, når mennesker med følelsesmæssige relationer er sammen. I hverdagen finder vi os i irriterende småting og lader dem passere. Hvis irritationsmomenterne bliver for store, reagerer vi først en lille smule, men hvis det fortsætter uanfægtet, kan der efterhånden komme en voldsommere reaktion i form af fx raseriudbrud, skænderi eller apati. Hvis man ikke er i stand til at se og fortolke signalerne i god tid, fordi man ikke har lært parforholdets færdselsregler, eller ikke har nogen til at hjælpe sig med at “oversætte” og tydeliggøre signalerne, kan man risikere i sidste ende at stå med en skilsmisse – eller dét, der er værre.
Klik her for at se flere anmeldelser
At vedligeholde eller reparere
At vedligeholde en bil betyder blandt andet
- jævnligt selv at komme olie på motoren
- at sørge for at der er luft i dækkene
- at der er vand på køleren
- at tage den til regelmæssige serviceeftersyn
Det er ikke klogt at vente med at udskifte slidte mekaniske dele, til de er gået i stykker, for biler går normalt i stå på de mest ubelejligede tidspunkter.
Det kommer bag på de færreste, at det kræver en indsats at vedligeholde (sin bolig, sin bil og sit parforhold). Imidlertid er nogen, der foretrækker at køre igennem hele livet med hovedet under armen og tage reparationerne løbende som de kommer. Dette er et bevidst valg og selvfølgelig helt i orden. Det er en måde at leve på, men den kan give nogle gevaldige knubs undervejs. Ikke mindst, hvis det går ud over børnene i parforholdet.
Jeg er som par-coach/relationsterapeut både serviceværksted og reparationsværksted, der tager sig af begge dele. For det meste kommer mine klienter dog for at få repareret noget. Nogle kommer også for at få installeret en turbolader på motoren, hvilket vil sige at de ønsker sig et endnu bedre parforhold.
Vedligeholdelse og reparationer i form af justeringen i parforholdet er svære at foretage selv, fordi det handler om følelser. Ikke kun dine egne følelser, men både dine egne, din partners følelser, og jeres fællesfølelser.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/undga-skilsmisse/vedligeholdelse og www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/vedligeholdelsen
Links til fire andre områder inden for parterapi:
Links til mange andre artikler om parterapi (de seks af dem ses herunder):
Keywords: | Description: |
Byg et lejrbål | |
Fem faser | |
Fem myter | |
Vedligeholdelse | |
Motivation | |
Nøglen | |
Selvtillid |
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten (eller genopfrisk siden) for at se andre artikler.
5:24 minutter
At se sig selv
For alle mennesker er det svært at se sig selv. Og for de fleste er det svært selv at se, hvor skoen trykker. Man kan let få øje på symptomerne i form af smerte, men det er ikke let at få øje på årsagerne. Hvis det havde været let, naturligt, hurtigt og “normalt” havde de jo gjort det forlængst. Selvfølgelig er det både svært og “unaturligt” at se, hvad der kræves, for at ændre de dårlige situationer til gode. Derefter skal der måske læres nye færdigheder og strategier, og til sidst skal de nye vaner grundfæstes, så det er dem, og ikke de gamle uhensigtmæssige, man griber til, når livet hen ad vejen banker på. Derfor benytter flere og flere sig af professionel hjælp hos uddannede coaches og psykoterapeuter, der har det professionelle overblik, erfaringen og viden om hvad der skal gøres, for at få et godt parforhold.
Kørelæreren
Jeg er par-coach (par-terapeut) hvilket vil sige en slags kørelærer, der guider jer til at kunne færdes i “parforholds-trafikken”. Forestil dig, at du kom fra England, og insisterede på at køre i venstre side af vejen her i landet! Eller holdt så meget af den røde farve, at du altid kørte over for rødt og holdt for grønt!
Det går bare ikke!
På samme måde er der i parforholdet nogle grundlæggende “færdselsregler” som skal kendes og overholdes, for at vi kan komme sikkert og trygt gennem trafikken og livet.
Jeg kan ganske kort sige, at I hos mig øver både noget “teori, bykørsel, glatbanekørsel, natkørsel” og så videre, hvor jeg sidder ved siden af jer med mine egne pedaler og sidespejle, så I ikke kommer til skade – inden I selv bliver sluppet løs, og skal finde jeres egen “kørestil” i parforholdet.
.