En guide til livslængde og livskvalitet
Netflix-filmen “Lev til du bliver 100 år” af Dan Buettner er en inspirerende dokumentar, der udforsker, hvordan vi gennem konkrete livsstilsvalg og strategier kan opnå et langt og meningsfuldt liv.
Han opdagede, at der er nogle områder i verden, hvor exceptionelt mange mennesker bliver meget gamle, De Blå Zoner, og han ville finde ud af, hvad de gjorde anderledes der.
Filmen præsenterer både de store og små elementer, der bidrager til livskvalitet og lang levetid, og den understreger, at vores valg i hverdagen har en afgørende indflydelse på både vores fysiske og mentale sundhed.
Det handler ikke om at undgå at dø, men derimod om at lære at leve.
Hovedpunkterne, og dermed konklusionen, er:
- Fysisk aktivitet
- Sund kost og ernæring
- Netværk og sociale relationer
- En plan, et formål
Men der er også mange flere fornuftige underpunkter i filmen.
Fysisk aktivitet og motion
Regelmæssig motion er et af de vigtigste elementer i at opretholde et sundt hjerte og en stærk krop.
Filmen fremhæver, at selv moderate aktiviteter som daglige gåture, cykling eller let jogging kan øge blodcirkulationen og frigive endorfiner, som reducerer stress og forbedrer humøret.
Det understreges, at fysisk aktivitet ikke kun forlænger livet, men også øger livskvaliteten ved at give mere energi og overskud i hverdagen.
Yderligere anbefales det at variere aktiviteterne for at styrke forskellige muskelgrupper og forebygge skader.
Så det er ikke turene til fitness-centret, der tæller mest. Det skal ikke være hårdt og besværligt.
Det er derimod de daglige fornøjelige fysiske aktiviteter, som gåture, husholdning, dans og sport, som man nyder og har det sjovt med, der er bedst.
Leg og latter er vigtigt.
Dengang vi for rigtigt mange år siden var samlere, jægere og fiskere arbejdede vi om morgenen, og slappede af resten af dagen. Det meste af tiden ordnede vi vores jagtredskaber, snakkede med andre i stammen, slappede af og havde det godt.
Så kom landbrugsalderen, og livet blev hårdt arbejde det meste af dagen. Og med industrialiseringen og informationssamfundet blev det endnu værre.
Så for at få det godt, skal vi rent mentalt tilbage til samler og jægersamfundet.
Vi skal sætte farten ned for at kunne gøre det, der betyder noget for os.
Sund kost og ernæring
En af de mest gennemgribende budskaber i Lev til du bliver 100 år er vigtigheden af en sund, balanceret kost, gerne plantebaseret.
Filmen beskriver, hvordan naturlige fødevarer – friske grøntsager, frugter, bønner, fuldkorn og magert protein – fungerer som brændstof for kroppen og hjælper med at bekæmpe inflammation og sygdomme.
Den understreger også betydningen af at undgå forarbejdede fødevarer og sukker, da disse kan føre til en lang række helbredsproblemer.
Yderligere nævnes vigtigheden af at spise regelmæssigt og i moderate mængder, hvilket hjælper med at holde energiniveauet stabilt gennem dagen.
Samtidig skal vi også sidde og spise sammen med god tid – og nyde maden.
Fokuser på rigeligt af de gode ting, i stedet for at være alt for optaget af, hvad du ikke skal spise af fx kød, sukker, salt, færdigretter, forarbejdet mad og lignende.
Du bliver ikke tyk af dét, du spiser mellem jul og nytår. Det er hvad du spiser mellem nytår og jul, der skader dig.
I den vestlige verden venter vi på at blive syge, og så bruger vi penge på at blive raske.
Det vil nok være klogere i stedet for at bruge penge på et godt helbred og at være rask.
Netværk og sociale relationer
Et stærkt socialt netværk og nære relationer er vigtige for både mental og fysisk sundhed.
Lev til du bliver 100 år viser, hvordan sociale bånd og støtte fra familie og venner kan virke som en buffer mod stress og sygdom.
At dele oplevelser, have nære samtaler og engagere sig i meningsfulde aktiviteter sammen er med til at skabe en følelse af tilhørsforhold og glæde.
Filmen pointerer, at investering i sociale relationer, ikke mindst ens partner, er en af de mest værdifulde strategier for at opnå lang levetid og høj livskvalitet.
Det er gennem relationer, at vi får støtte og inspiration til at overvinde livets udfordringer.
At deltage i sociale aktiviteter, at opbygge et solidt netværk og at engagere sig i meningsfulde samtaler med andre kan have en afgørende betydning for både livslængde og livskvalitet.
Et stærkt socialt netværk fungerer som en buffer mod stress og giver os den nødvendige opbakning, når vi møder modgang.
Ensomhed er en funktion af vores miljø.
Intet menneske er en isoleret ø.
Vi skal helst bo i nærheden af vores gamle familiemedlemmer i stedet for at sætte dem på plejehjem.
På den måde kan de unge få de gamles erfaringer og tid, og de gamle kan få de unges omsorg og opmærksomhed.
Vi skal investere i vores relationer og i børnene. Det er en sikker måde at holde sig i gang på.
Hav en meningsfuld plan for dit liv
Når man har fundet formålet med sit liv, og lever det, kan det forstærke livslængden og livskvaliteten.
For mit eget vedkommende har jeg i mange år haft et motto, der siger, at jeg planlægger mit liv i forventning til, at jeg bliver 112 år gammel, men at jeg lever det, som om jeg skal herfra i nat.
Med det mener jeg, at jeg er omhyggelig med at kultivere alle de områder, som filmen nævner,
men hvis min tid er omme, er jeg tilfreds og taknemmelig, fordi jeg har haft et fantastisk liv.
Mit liv lige nu er helt perfekt – og det har det faktisk været i rigtigt mange år.
Arbejdsmæssigt beskæftiger jeg mig med dét, der interesser mig, og som jeg er god til, og som jeg tjener gode penge på.
Og det har jeg tænkt mig at gøre resten af mit liv.
Håndtering af stress og emotionel intelligens
Stress er en af de primære faktorer, der kan fremme sygdom og nedsætte livskvaliteten.
Når vi oplever stress, vil kroppen helt naturligt tilpasse sig situationen, det vil sige det værst tænkelige scenarie.
Det er den måde, vi har overlevet på i tusindvis af år. Rent fysisk sker der blandt andet det, at kroppen pumper forskellige biokemikalier ud i blodbanen, så vi er klar til kamp, flugt eller fastfrysning.
Blandt andet fjerner det smerten ved skader.
Det er ret smart, for hvis vi skal løbe væk fra et rovdyr, så vil inflammationen beskytte dig. Du løber, selv om det samme i en daglig situation ville gøre frygteligt ondt at løbe.
Imidlertid er konstant stress skadelig. Det er derfor at så mange lider under det.
Der er ikke noget i vejen med en lille smule stress, som vil forstærke blandt immunforsvaret, men med de sociale medier bliver vi overvældet af alle verdens problemer, som vi ikke kan hverken kontrollere eller gøre noget ved. Det skaber en konstant stress-tilstand, og det er skadeligt.
Filmen understreger vigtigheden af at lære effektive stresshåndteringsteknikker, herunder dyb vejrtrækning, meditation og fysisk aktivitet.
Emotionel intelligens, evnen til at identificere og regulere egne følelser (altså ikke at flegne ud i spontan følelsesmæssig vanvid), er en central nøgle til at håndtere og overkomme stress og angst.
Ved at udvikle en høj grad af emotionel intelligens kan du bedre navigere i livets udfordringer og skabe en mere harmonisk tilværelse og bedre relationer.
Især i parforholdet, på arbejde og over for børnene er det en særdeles dårlig idé at råbe op og skælde ud i raseri.
Men heldigvis kan man lære at styre sin adfærd, selv om man er vred eller rasende.
Hvis vi har lært at komme over stress med forskellige coping-strategier, er det en stor fordel.
Så kan ulempen vendes til en styrke for os.
Mental sundhed og mindfulness
Mental sundhed er lige så afgørende for et godt og langt liv som fysisk sundhed.
Filmen fokuserer på, hvordan stress, angst og negative tankemønstre kan påvirke vores liv.
Den præsenterer mindfulness og meditation som effektive teknikker til at skabe ro i sindet og øge bevidstheden om egne tanker.
Ved at lære at acceptere og observere sine følelser uden dom kan man reducere den mentale belastning, som kronisk stress medfører.
Filmen forklarer, at ved at implementere små mindfulness-øvelser i dagligdagen kan man opnå en bedre følelsesmæssig balance og dermed øge livskvaliteten.
Det er ikke så meget hvad du gør, men mere hvordan du gør det.
Det er blandt andet derfor jeg som coach underviser i hensigtsmæssige kommunikationsværktøjer, så misforståelser og frustrationer undgås.
De sociale normer og traditioner er vigtige.
Det handler om at skabe sig sunde vaner.
Filmen gør meget ud af at fortælle, at frivilligt arbejde er vigtigt.
At man fokuserer på andre end sig selv.
At man er og gør noget for andre.
Vær opmærksom på, at følgende ting er smitsomme: Overvægt, ensomhed, dårlige vaner, dårlige venner, fattigdom, mangeltilstand – blot for at nævne nogle negative ting.
Altså hvis mennesker i din omgangskreds har det, risikerer du også at få det!
Erfaringsmæssigt er vi et gennemsnit af vores fem nærmeste venner. På alle områder.
Så hvis du er utilfreds med dit liv, skal du måske kigge både på din egen gøren og laden, og på dine venner. Nogle af dem trænger måske til en udskiftning…..
Fokuser på dét, du gerne vil have.
Græsset er ikke grønnest på den anden side af hegnet.
Græsset er grønnest dér, hvor du vander det.
Find den rigtige gruppe/stamme for dig.
Optimisme, taknemmelighed og positiv psykologi
Optimisme og taknemmelighed er effektive værktøjer i kampen mod stress og helbredsmæssige udfordringer.
Filmen viser, at et positivt syn på livet kan føre til lavere stressniveauer, øget modstandskraft og højere immunforsvar overfor sygdom.
Både på det fysiske, det psykiske og det følelsesmæssige plan.
Ved at udøve daglig taknemmelighed, eksempelvis gennem dagbøger eller refleksionsøvelser, kan du ændre dit perspektiv og finde glæde i de små ting.
Positiv psykologi fremhæves som en metode til at styrke din mentale sundhed ved at fokusere på det, der fungerer, og skabe en stærkere følelse af formål og mening i livet.
Kontinuerlig læring og personlig udvikling
Et andet vigtigt aspekt er vigtigheden af kontinuerlig læring og personlig udvikling.
Filmen opfordrer seerne til at udforske nye interesser, tilegne sig nye færdigheder og konstant udfordre sig selv.
Denne livslange læring bidrager ikke kun til at holde hjernen aktiv og sund, men også til at opretholde en følelse af nysgerrighed og entusiasme for livet.
Uanset om det handler om at lære et nyt sprog, tage kurser eller engagere sig i kreative aktiviteter, er det at udvikle sig selv en væsentlig del af et langt og sundt liv.
Regelmæssig søvn og restitution
Kvalitetssøvn er et ofte undervurderet element, og selv om filmen ikke kommer så meget ind på det, er en regelmæssig søvnrytme afgørende for kroppens evne til at restituere og forny sig.
God søvn reducerer stress, forbedrer hukommelsen og styrker immunforsvaret.
Det anbefales at etablere en fast soveplan og skabe et roligt sovemiljø, med omgivelser fri for elektroniske distraktioner, for at optimere den fysiske og mentale restitution.
Små daglige vaner og rutiner
De små, daglige vaner spiller en stor rolle i at forbedre livskvaliteten.
Filmen fremhæver, at det ofte er de små ting – som at tage en kort gåtur, meditere et par minutter eller spise en sund morgenmad – der akkumuleres til store positive effekter over tid.
Ved at integrere sunde rutiner i din daglige livsstil kan du skabe en stabil base, der hjælper dig med at modvirke de negative virkninger af stress, angst og aldring.
Disse vaner er med til at skabe en bæredygtig livsstil, der fremmer både fysisk og mental sundhed.
Livsbalancen mellem arbejde og fritid
Et andet centralt tema i Lev til du bliver 100 år er vigtigheden af at opretholde en sund balance mellem arbejde og fritid.
Overarbejde og konstant stress kan tømme energien og reducere livskvaliteten drastisk.
Filmen opfordrer til at finde tid til at slappe af, dyrke hobbyer og nyde de små stunder med familie og venner.
Denne balance er afgørende for at opretholde både den fysiske sundhed og den mentale trivsel, og den kan medvirke til et langt og lykkeligt liv.
Teknologiske og sociale fremskridt
Moderne teknologi og sociale fremskridt har åbnet nye døre for, hvordan vi kan forbedre vores livskvalitet.
Filmen viser, hvordan digitale redskaber og nye kommunikationsmetoder kan hjælpe os med at holde kontakten med dem, vi holder af, selv i en travl hverdag.
Fra sundhedsapps, der sporer dine daglige vaner, til online fællesskaber, der giver støtte og inspiration, er der mange teknologiske løsninger, som kan understøtte en sund livsstil.
Men det kan selvfølgelig ikke erstatte den fysiske kontakt, hvor vi er sammen og taler sammen.
Disse er nogle af de centrale temaer i livet.
Der er ikke noget “quick-fix” til et bedre liv. Det er de små daglige ting, man gør, der tæller.
Vi skal både ændre miljøet og vores holdning.
Vi skal lade være med at bruge penge og ressourcer på anti-aldrings-medicin eller dubiøse kure og diæter.
I stedet skal vi bruge vores ressourcer på dét, der allerede virker og er godt.
1:37 minutter
Inspirationen for os
Filmen Lev til du bliver 100 år giver et inspirerende billede af, hvordan vi kan forlænge vores liv og forbedre livskvaliteten ved at integrere en række konkrete strategier i vores hverdag.
Fysisk aktivitet, sund kost, solide sociale relationer og en plan for fremtiden er alle nøgleelementer i en holistisk tilgang til livslængde og livskvalitet.
Filmen minder os om, at det er de små, daglige beslutninger, der i det lange løb, skaber et rigt og meningsfuldt liv.
Ved at investere i disse strategier kan vi ikke blot leve længere, men samtidig få en højere livskvalitet, hvor vi er mere til stede, glade og sunde.
Tag det første skridt i dag mod en mere balanceret tilværelse, og læs op på de konkrete punkter, som denne inspirerende film præsenterer.
Det er en invitation til at leve med mere bevidsthed, omsorg og taknemmelighed, for det er vejen til et langt og godt liv.
De samme ting, som hjælper os med at leve længere og sundere,
er nøjagtigt de samme ting, som gør livet værd at leve.
Se også de andre af mine filmanmeldelser på www.parforhold-parterapi.dk/filmanmeldelser