🎬 This is not a love story. This’s a story about love.
Marc Webb’s debutfilm “(500) Days of Summer” (2009) er en romantisk komedie, der både følger og bryder genrens konventioner. Filmen skildrer et forhold, men understreger allerede i åbningsscenen, at det ikke er en kærlighedshistorie – og netop denne modsigelse er med til at gøre den mindeværdig.
I centrum står Tom Hansen (Joseph Gordon-Levitt), en dagdrømmende, håbløs romantiker, og som aldrig har lært at kende forskel på forelskelse og kærlighed. Han tror, at hvis man bare finder den eneste ene, vil lykken være gjort resten af livet. Han arbejder med at skrive lykønskningskort, hvilket også er ret sigende om ham.
Da han møder Summer Finn (Zooey Deschanel), sin chefs nye assistent, bliver han straks betaget og forelsket. Summer er smuk, selvsikker og anderledes – og vigtigst: Hun siger, hun ikke tror på kærlighed. Alligevel indleder de et forhold, som Tom hurtigt investerer følelser i, mens Summer forbliver distanceret og uforpligtet.
Filmen fortælles i en ikke-kronologisk struktur, hvor vi springer frem og tilbage mellem de 500 dage, Tom tilbringer med at tænke på Summer – både i deres lykkeligste og mest hjerteskærende øjeblikke. Det skaber en dynamisk fortælleform, hvor vi som publikum gradvist forstår forholdets udvikling og undergang set gennem Toms øjne.
2:36 minutter
Følelser og realisme
En af filmens største styrker er, hvordan den blander realisme og stilistiske greb for at skildre kærlighedens kompleksitet. Scenen med “Expectation vs. Reality”, forventninger i forhold til realiteterne, hvor Toms forventninger til et møde med Summer vises side om side med den faktiske oplevelse, er både genialt fundet på og hjerteskærende i sit udtryk. Den er med til at vise, hvor nemt vi kan blive fanget i vores egne illusioner og følelser – og tror at de er reelle.
Også beskrivelsen af at hvad han først er fascineret af ved hende, senere bliver de største irritationsmomenter, er genialt illustreret i filmen.
Det visuelle udtryk er gennemført. Filmen bruger farver, især blå (Summers signaturfarve), og musik på en måde, der understreger stemninger og karakterudvikling.
På overfladen kunne “(500) Days of Summer” ligne en sød lav-budget uafhængig romance-film, men den er meget mere end det. Den leger med publikums forventninger og tvinger os til at konfrontere forskellen mellem kærlighed og forelskelse, mellem fantasi og virkelighed. Det er en film, der tydeligt viser, at det ikke handler om at finde den eneste ene – men snarere om at miste, lære og vokse. Hvis man baserer sit parforhold på følelser, uden at afstemme forventninger og rationel tænkning, går det med stor sandsynlighed galt. Det ville nemlig svare til at spille i lotteriet og håbe på den store gevinst. Det lykkes helt sikkert – for nogle ganske få, men de fleste må nøjes med nittere, hvilket den høje skilsmisseprocent også vidner om.
Men filmen slutter af med at åbne mulighed for, at hovedpersonen får lært lektien og finder ud af hvad kærlighed og et virkeligt parforhold reelt er. Eller måske ikke.
https://da.wikipedia.org/wiki/(500)_Days_of_Summer
Se også de andre af mine filmanmeldelser på www.parforhold-parterapi.dk/filmanmeldelser