Spring til indhold

Feminin

Den feminine essens i parforholdets dans

Mange par kæmper med ubalance, fordi de ubevidst forsøger at gøre kønnene ens.

Hoffmann Modellen fortæller om måden, hvorpå jeg opfatter nogle af de grundlæggende forskelle mellem mennesker.
Jeg arbejder med elementerne Handling og Relation, hvor jeg forsøger at formidle forskellene mellem mennesker som relationelle værktøjer, og ikke som kønsdomme (kønsfordomme).

Jeg oversætter klassiske kønsforskelle til nutidig parforholdspsykologi.

Handling skaber retning, grænser og forandring.
Relation skaber kontakt, forståelse og bæredygtighed.
Modellen bygger på, at ingen af delene er tilstrækkelige alene.
Begge dele er nødvendige for alle mennesker og de er kontekstuelle.

Handling og Relation kan med forsigtighed godt oversættes til det maskuline og det feminine.
Både mænd og kvinder har den maskuline og den feminine energi i sig.
Blot har de fleste mænd i verden mest af det maskuline, og de fleste kvinder har mest af det feminine.

Den feminine energi handler ikke om svaghed eller underkastelse, men om en strålende og modtagelig kraft, der fungerer som relationens magnetisme.
Hvor det maskuline er målorienteret, lever det feminine i nuet, i forbindelsen og i selve kontakten.

Månens rytme over for solens

En fundamental forskel mellem mænd og kvinder findes i deres biologiske ure.
De fleste mænd (det maskuline) er ofte styret af en 24-timers cyklus ligesom solen, hvor testosteronen peaker om morgenen og nulstilles dagligt.
Der fleste kvinder (det feminine) fungerer biologisk mere som månen med en rytme på 28-32 dage, hvor hormonerne skifter markant gennem fire forskellige faser. Dette betyder, at en kvindes energi, libido og følelsesmæssige overskud varierer uge for uge.
Når manden lærer at ære disse rytmer i stedet for at tage dem personligt, opstår der en ny form for dyb harmoni og respekt.

Fra overlevelse til tryghed og blødhed

Mange moderne kvinder er fastlåst i en Handlingsorienteret overlevelsestilstand, præget af kamp og kontrol for at beskytte sig selv.
Men sand feminin og relationel energi trives i nærvær frem for produktivitet. Det er en “bølge”, der bevæger sig, føler og udtrykker sig.

Når Det handlingsorienterede fungerer som en stabil klippe, der kan rumme hendes følelser uden at ville “fixe” dem, føler hun sig tryg nok til at lægge sit skjold og genfinde sin blødhed.
Polaritet opstår netop i spændingsfeltet mellem disse modsætninger.

Intuition som relationens kompas

Den feminine energi bringer en intuition, der kan mærke følelsesmæssige skift, før de overhovedet bliver udtalt.
Man kan på en måde se det Relationsorienterede som kompasset, der mærker retningen, mens det Handlingsorienterede kunne være søkortet, der giver strukturen og planen.

En feminin kvinde kommunikerer ofte gennem sin energi snarere end ren logik.
Ved at tage 100 % selvansvar for sin egen udstråling og balancere sit indre, bliver hun i stand til at invitere sin partner ind i et rum af ægthed og sårbarhed.

Par-coach Mikael Hoffmann

Mikael Hoffmann

Herunder ser du 10 artikler om det feminine og relationelle, og nedenunder dem er der links til endnu flere artikler om samme emne.

Maskulin og feminin parterapi

  • Anslået læsetid: 10 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvad er forskellen på maskulin og feminin parterapi?

Maskulin og feminin parterapi kombinerer forståelse for både følelser og løsninger.
Målet er at skabe bedre kommunikation, respekt for forskelligheder og et stærkere parforhold, hvor begge føler sig mødt, forstået og anerkendt.


Der er både en maskulin og en feminin måde, at par-terapi og par-coaching kan foregå på.

Læs mere om Hoffmann Systemet her.

Og så er der dén måde, jeg arbejder på, som er en blanding af de to retninger, hvor de komplimenterer hinanden.Read More »Maskulin og feminin parterapi

10 usande myter om det lykkelige parforhold

  • Anslået læsetid: 19 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

De fleste parforhold fungerer jo godt!

Hvorfor ender nogle parforhold så i fiasko med enten kæmpeproblemer, skilsmisse og i sjældne tilfælde mord?

Grunden til, at parforholdet skrider ud for nogle mennesker, er, at man ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i eller følger Parforholdets Grundlæggende Færdselsregler, og derfor ”kører galt i trafikken”.

I denne artikel vil jeg fortælle om 10 myter, som mange mennesker tror på, og som derfor afstedkommer megen smerte og frustration i en del parforhold.

Mange af myterne er baseret på mandens og kvindens forskellige opfattelser, som egentlig bare er forskellige synsvinkler.
I realiteten er det ”blot” forskellen mellem det feminine og det maskuline i os alle sammen, både mænd og kvinder.
Typisk har de fleste mænd mest af den maskuline energi i sig, og typisk har de fleste kvinder mest af den feminine energi, men det KAN selvfølgelig også være omvendt.
Det er aldrig KUN det ene eller det andet. Ingen mennesker er 100% enten maskulin eller 100% feminin.
Alle mennesker har noget fra begge de to yderpoler.Read More »10 usande myter om det lykkelige parforhold

Hvad er det værste, man kan udsætte sin partner for?

  • Anslået læsetid: 15 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Dårlig kommunikation i parforhold

Hvorfor går det nogle gange så frygteligt galt i parforholdet?
Uden at vi er klar over hvorfor eller hvordan vi skal håndtere det?

Den amerikanske psykolog John Gottman har grundigt studeret videoer med samtaler fra flere end 3.000 ægtepar.
Han opdagede, at der var nogle bestemte typer adfærd, der har stor indflydelse på ægteskabets holdbarhed.
Ægteparrene blev filmet, mens de snakkede sammen, og herefter målte, optalte og registrerede Gottman og hans medarbejdere 20 forskellige kategorier af følelsesudtryk – fx sorg, vrede og frustration.Read More »Hvad er det værste, man kan udsætte sin partner for?

Lederskab og moderskab

  • Anslået læsetid: 10 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Rollerne i parforholdet

Indtil 60’erne levede vi i et overvejende patriarkalsk samfund med faderfiguren som den dominerende og enevældige.

Lederskab og moderskabDet er min fornemmelse, at fra 1968 har de feminine kræfter mere eller mindre erstattet de maskuline, og vi er blevet et overvejende matriarkalsk samfund i stedet.
Det ses mange steder, blandt andet i parforholdet.
Om det er godt eller skidt, ved jeg ikke, men der er kommet en ubalance, som blandt andet kan ses i skilsmisse­statistikkerne.Read More »Lederskab og moderskab

De små store forskelle mellem mænd og kvinder

  • Anslået læsetid: 18 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvad er de vigtigste forskelle mellem handleorienteret og relationsorienteret energi i parforhold?

De største forskelle i parforhold handler sjældent om biologi, men om måden vi reagerer følelsesmæssigt.
Nogle mennesker trækker sig, når de bliver overvældede.
Andre søger kontakt, når de føler sig utrygge.
Det er ikke køn – det er Handling og Relation.

Når man forstår disse to energiformer, falder konflikter, misforståelser og frustrationer markant.
Læs mere om det i Hoffmann Modellen.

Read More »De små store forskelle mellem mænd og kvinder

Spørgsmål#15 – Hvorfor lyver min partner?

  • Anslået læsetid: 4 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring


Hvad er løgn?

HærvejsvandringHvornår er noget usandt, og hvornår er det en lille ”hvid” løgn?
Er det som at sælge elastikker i metermål: Det kan strækkes mere eller mindre…..
Grundlæggende vil jeg sige, at manden og kvinden ikke lyver for hinanden.
De kan bare have vidt forskellige opfattelser af tingene, det vil sige forskellige strategier som mænd og kvinder.
Både mænd og kvinder har noget maskulint og feminint i sig. Read More »Spørgsmål#15 – Hvorfor lyver min partner?

Overskud eller egoisme?

  • Anslået læsetid: 4 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring


Hvad er egoisme i et parforhold?

Egoisme i et parforhold er, når den ene gentagne gange prioriterer egne behov uden hensyn til partneren.
Overskud skaber nærhed, mens vedvarende egoisme ofte fører til afstand, konflikter og manglende tillid.


Ferie forstærker og forstørrer alting

Read More »Overskud eller egoisme?

Vejr eller klima

  • Anslået læsetid: 3 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring


Forskel på kønnene

Der er forskel på klimaet og vejret. Stor forskel.
Det er to vidt forskellige begreber.

Vejret er det, der sker hele tiden, lige der hvor vi er.
Det kan være regn eller sne.
Varme eller kulde.

Vejret kan ændre sig fra dag til dag, ja, lynhurtigt fra time til time.

Klimaet er det, der langsomt sker over århundreder eller årtusinder.
Det er den generelle forandring i for eksempel middeltemperaturen.Read More »Vejr eller klima

Lyst, pligt og hensyn til hinanden

  • Anslået læsetid: 2 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring


modig

Skal vi altid sige og gøre, lige hvad der falder os ind?

Da jeg som 25-årig var på min store rejse med rygsæk gennem Mellemøsten i 2½ måned fra Egypten til Indien, oplevede jeg mange specielle og underlige ting.

Noget af det, der gjorde rigtig stort indtryk på mig, var, at jeg i en by i Indien så en mand komme gående hen ad fortovet. Han lignede lidt en vildmand med hår og skæg, og var pjaltet i tøjet. Lige pludselig stoppede han op, trak bukserne ned, satte sig på hug på fortovet og sked. Derefter rejste han sig op, trak bukserne op igen og gik helt uanfægtet videre. Ingen omkring ham reagerede på optrinnet.Read More »Lyst, pligt og hensyn til hinanden

Er det let eller svært?

  • Anslået læsetid: 5 min read

Parforhold i krise

Hvornår er det let med relationer med andre mennesker, og hvornår er det svært?

Når livet går let, er der ingen problemer, og det er samtidig nemt at være rummelig og positiv.
Jeg selv ved ikke noget bedre, end når min kone smiler og er i godt humør.

parterapi københavnDet er, når vi bliver presset af udefrakommende hændelser, at tingene bliver svære og skal stå deres prøve.

Ingen har lyst til problemer, men alle har dem – i større eller mindre grad.
Forskellen på størrelsen af problemerne fra menneske til menneske er imidlertid, hvordan vi håndterer de svære situationer.

Når vi er pressede, er vi ofte negativ – og det er svært at holde sig positiv.
Selv om det ikke gør situationen lettere, er det den negative følelse, der fylder og måske har magten over os.
Det er imidlertid helt naturligt, at vi har det sådan, for det stammer helt tilbage fra ur-tiden.
Det positive ur-menneske sagde: “Sikke en sød missekat“, mens det negative ur-menneske sagde: “Lad mig komme væk fra den sabel-kat!” Hvem af de to tror du mon overlevede dengang – og som vi stammer fra?

Men vi lever ikke længere i ur-tiden.
Faktisk er det i dag sådan, når det er svært og tungt, at det er vigtigst at kunne trække sig op af hængedyndet og være positiv.
Det er dér, der er allermest brug for det.Read More »Er det let eller svært?