Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring
Hvorfor lyver min mand for mig – og hvad betyder det egentlig?
Følelsen af at “min mand lyver for mig” opstår ofte, når tilliden er brudt, eller når I misforstår hinandens måde at kommunikere på.
Nogle løgne er bevidste og skadelige, mens andre handler om forskellige perspektiver, frygt eller utryghed.
Når I taler åbent, sætter klare sunde naturlige grænser og undersøger intentionen bag ordene, kan tilliden genopbygges – og faktisk kan det gøre forholdet endnu stærkere end det var før.
Overblik
- Følelsen af min mand lyver for mig opstår ofte ved brudt tillid og misforstået kommunikation.
- Løgne kan være bevidste eller ubevidste og stammer ofte fra forskellige kommunikationsstile.
- Tillid er afgørende for et parforhold. Uden den kan der opstå mistillid og usikkerhed.
- Åben kommunikation og gensidig respekt er nødvendige for at håndtere løgn og genopbygge tillid.
- Lær hensigtsmæssige måder at kommunikere med hinanden på, så I undgår misforståelser.
Klik her for at se indholdsfortegnelsen over denne side
Når tilliden brister: Lyver han – eller gør han ikke?

Følelsen af, at bliver løjet for og holdt for nar, kan være dybt skadelig for et parforhold.
Men hvad er en løgn egentlig, og hvordan skelner vi mellem intentionel vildledning og forskellige måder at opfatte virkeligheden på?
Denne artikel dykker ned i kompleksiteten af løgn i parforholdet, ser på forskellene mellem vores forskellige kommunikationsstile, og undersøger de bevidste løgne, der kan ødelægge tilliden.
Er det altid en løgn?
Det er vigtigt at forstå, at ikke alle situationer, hvor der bliver sagt noget, der ikke er sandt, er en bevidst løgn.
Ofte skyldes det forskellige perspektiver og kommunikationsstile.
Forskellige opfattelser af sandheden
Mange gange er det ikke løgn, men blot forskellige måder at opfatte tingene på.
Det handler om at forstå sin partner, ligesom vi selv gerne vil forstås.
“Min mand lyver for mig” kan være en følelse, der opstår, når vi ikke forstår den anden parts hensigt eller strategi.
Begreberne
Jeg bruger begreberne Handlingsorienteret og Relationsorienteret i stedet for ordene mand/maskulin og kvinde/feminin, fordi de pågældende kommunikations-former og strategier findes hos både mænd og kvinder.
Fokus flyttes dermed fra køn og politisk korrekthed over til dagligdags adfærd, behov og måder at kommunikere og løse problemer på.
Det skaber en mere nutidig, nuanceret og inkluderende forståelse af relationer, adfærd og samspil mellem mennesker.
Læs mere om Handling & Relation på Hoffmann Modellen.
Det Handlingsorienterede overdriver, det Relationsorienterede beskriver følelser
Der kan være forskel på, hvordan vi kommunikerer.
De fleste mænd har tendens til at overdrive deres egne fortræffeligheder og nedtone deres fejltagelser.
De fleste kvinder beskriver ofte deres følelser mere detaljeret, hvilket kan opfattes som en overdrivelse eller løgn af partneren, især hvis han ikke selv er vant til at udtrykke følelser på samme måde.
Denne forskel i kommunikationsstil kan skabe misforståelser og føre til følelsen af, at partneren lyver.
Det handler ikke om at lave hinanden om, men derimod om at vide, at partnerens adfærd sjældent er ondt ment, men måske blot en (uhensigtsmæssig) strategi.
De bevidste løgne
Der er selvfølgelig også de bevidste løgne, som har til hensigt at vildlede og skjule sandheden.
Disse løgne kan være særligt skadelige for tilliden i et parforhold.
- Utroskab: At skjule affærer eller seksuelle relationer med andre.
- Økonomisk utroskab: At skjule penge, gæld eller indkøb.
- Skjulte aktiviteter: At lyve om, hvor man har været, eller hvad man har lavet. Det vil sige at sige noget andet end sandheden.
- At lyve om følelser: At skjule sine sande følelser eller behov.
- At lyve om sin fortid: At sige usandheder om vigtige detaljer fra sin fortid.
Disse typer løgne er bevidste handlinger, der ofte har til formål at undgå konfrontation, beskytte sig selv eller opnå en fordel.
Det er vigtigt at forstå, at disse bevidste løgne er ødelæggende for tilliden i et parforhold.
Konsekvenserne af løgn
Når tilliden i et parforhold er brudt, kan det have alvorlige konsekvenser.
Følelsen af, at min partner lyver for mig, kan føre til:
- Mistillid: En følelse af konstant mistro og tvivl.
- Usikkerhed: En følelse af at være usikker på partnerens ærlighed og kærlighed.
- Følelsesmæssig afstand: At man trækker sig følelsesmæssigt fra hinanden.
- Skænderier og konflikter: At løgnene fører til mange skænderier og konflikter.
- Tab af respekt: At respekten for partneren forsvinder.
- Opløsning af forholdet: At tillidsbruddet i værste fald fører til skilsmisse.
Det er vigtigt at huske, at et forhold uden tillid er svært (men ikke umuligt) at opretholde.
Hvorfor lyver man?
Der kan være mange årsager til, at nogen bevidst lyver.
Nogle af de mest almindelige er:
- Frygt: Frygt for konsekvenserne af sandheden.
- Beskyttelse: Et ønske om at beskytte sig selv eller sin partner.
- Undgåelse: At undgå konflikter eller ubehagelige samtaler.
- Manipulation: At forsøge at kontrollere eller manipulere sin partner.
- Usikkerhed: At forsøge at opbygge et bedre billede af sig selv.
- Dårlige vaner: At lyve er blevet en tillært dårlig vane – fordi det (for længe siden) virkede fint.
Hvordan håndterer man løgn i parforholdet?
Hvis du føler, at din partner decideret lyver for dig, er det vigtigt at tage det alvorligt og håndtere det på en konstruktiv måde.
Her er nogle råd:
- Kommunikér åbent og ærligt: Tal med din partner om dine følelser og oplevelser på en selvansvarlig og respektfuld måde. Brug gerne kommunikationsværktøjet Brønden, som er særdeles effektivt.
- Lyt til din partner: Forsøg at forstå, hvad det egentlig er, han sig, og om han virkelig lyver.
- Undgå bebrejdelser: Brug “jeg”-sætninger til at udtrykke dine følelser. Se Selvansvarligsproget.
- Sæt grænser: Vær tydelig omkring, hvad du vil acceptere og ikke acceptere.
- Vær nysgerrig: Spørg ind til situationen, og hvad der var hensigten. Prøv at forstå, inden du selv kan forvente at blive forstået.
- Søg professionel hjælp: Parcoaching kan måske hjælpe med at genopbygge tilliden. Se Hoffmann Systemet.
Det kan være en smertefuld proces at konfrontere løgn, men det er nødvendigt for at genopbygge tilliden og styrke forholdet.
De ubevidste løgne
Det Handlingsorienterede har en tendens til at overdrive sine fortræffeligheder og at være tidsoptimist.
Det kan nogle gange få den Relationsorienterede til at føle, at han lyver.
Eksempelvis siger den Handlingsorienterede: “Jeg er hjemme om et kvarter!”
Med det mener han: Jeg glæder mig enormt meget til at være sammen med dig, og hvis der er grøn bølge og medvind på cykelstien, kan jeg i heldigste tilfælde være hjemme om et kvarter.
Men der går altså en halv time, og det kan få den Relationsorienterede til at udbryde: “Du løj! Du sagde at du ville være hjemme for et kvarter siden….“
Og eksempelvis siger den Handlingsorienterede til den Relationsorienterede: “I går sagde du, at du elskede mig, og i dag siger du, at du hader mig. Løj du i går, eller lyver du i dag?“
Men hun beskriver bare sine følelser – som er en temmelig flygtig størrelse.
Det er de “løgne”, som i grunden er (nogle af) forskellene mellem os, som ikke er kønsbestemt, men bare forskellige strategier og måder at opfatte verden på.
Erfaringsmæssigt har de fleste mænd dog mest af det Handlingsorienterede i sig, og de fleste kvinder har mest af det Relationsmæssige.
Læs mere om dette på Hoffmann Modellen.
Tillid er afgørende
Tillid er et fundament for ethvert parforhold.
Hvis tilliden er brudt, kan det tage lang tid at genopbygge den.
Det er vigtigt at være ærlig og transparent, og at undgå at lyve for hinanden.
Hvis du føler, at din mand lyver for dig, er det vigtigt at tage det alvorligt og arbejde med det.
At opdage en løgn kan være meget smertefuldt, og det kræver en stor indsats fra begge parter for at genopbygge tilliden.
Forebyggelse
For at undgå løgne i parforholdet kan i begge arbejde med at:
- Være åbne og ærlige: Tal om jeres følelser og behov på en selvansvarlig og respektfuld måde.
- Respektere hinanden: Vær opmærksomme på hinandens grænser.
Altså så partneren føler, at grænserne bliver respekteret. Det er ikke nok, at du selv synes, at du respekterer din partners grænser. Hvis din partner ikke synes, at grænserne er overholdt, er det sådan, at det er.
(Hvad ville du sige til, at din partner sagde: “Jeg respekterer da dine grænser!” hvis du overhovedet ikke føler det sådan.) - Skabe et trygt rum: Sørg for, at I begge føler jer trygge ved at være åbne og sårbare. Altså så det også føles trygt for partneren. Bare fordi du føler det trygt, er det ikke sikkert at det er på samme måde som partneren.
Ofte har den Handlingsorienterede det meget svært ved at tale om følelser, mens den Relationsorienterede stor-trives i det. Det er trygt for den ene, men ikke for den anden.
Det er nok især her, at jeg adskiller mig væsentligt for de fleste af mine kollegaer i branchen. Jeg forstår fuldt ud hvordan det er at være Handlingsorienteret, mens de fleste psykoterapeuter tager udgangspunkt i, at det er let at mærke og udtrykke sine følelser. Det er det ikke. Det kan virke som et decideret følelsesmæssigt overgreb på partneren, på samme måde som hvis han havde slået sin partner med en knytnæve. - Arbejde med kommunikationen: Lær at kommunikere effektivt og selvansvarligt, så misforståelser undgås.
- Anerkende hinandens forskelligheder: Acceptér, at I kommunikerer forskelligt, måske vidt forskelligt – og ER forskellige som mennesker.
Fælles indsats
Løgn i parforhold er et komplekst problem, der kan skyldes forskellige årsager, lige fra forskellige kommunikationsstile til bevidst vildledning.
Hvis du oplever, at din mand lyver for dig, er det vigtigt at adressere problemet på en hensigtsmæssig måde og måske også søge hjælp, hvis det er nødvendigt.
Det kræver en indsats fra begge parter, og det er yderst vigtigt at skabe et trygt og tillidsfuldt miljø, hvor åbenhed og ærlighed er i centrum.
Konklusion: Min mand lyver for mig
Det kan godt “bare” være en følelse, at din mand lyver for dig, og det kan komme af mange ting, måske fra dig selv og din fortid.
Men problemerne kan løses, hvis begge parter er villige til at arbejde med det.
Hyppigt stillede spørgsmål
Det er sjældent én enkelt ting, der afslører en løgn.
Ofte handler det om en samlet oplevelse af, at forklaringer ændrer sig, oplysninger udelades, eller at der er forskel på ord og handlinger.
Hvis mistilliden vokser, er det vigtigt at undersøge både fakta og de følelser, situationen vækker hos jer begge.
Ja, mange par kommer videre efter løgne eller brud på tilliden.
Det kræver som regel ærlighed, ansvarlighed og vilje til at forstå, hvorfor løgnen opstod.
Genopbygning af tillid tager tid, men kan styrke relationen, hvis begge parter engagerer sig i processen.
Start med at sætte ord på dine bekymringer på en rolig og konkret måde.
Undgå anklager, og fokuser i stedet på, hvad du oplever, og hvordan det påvirker dig.
Hvis samtalerne går i hårdknude, kan parcoaching skabe et trygt rum, hvor I sammen undersøger årsagerne til mistilliden og finder veje videre.
Løgne
Oplever du, at løgne, hemmeligheder eller manglende tillid har skabt afstand i jeres forhold?
I en gratis afklarende telefonsamtale kan vi tale om jeres situation og undersøge, om parcoaching ville kunne være en hjælp for jer.
Sammen kan vi finde ud af, hvilke muligheder der findes for at genopbygge tryghed, nærhed, tillid og respekt i relationen.
Kontakt mig, så vi kan aftale et tidspunkt for sådan en samtale.
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)