Ifølge den amerikanske psykolog John Gottman er der fire typer adfærd, som er særligt ødelæggende for et parforhold.
Disse fire er:
- Dårlige undskyldninger eller forsvar
- Kritik
- Obstruktion
- Foragt
Gottman fandt ud af, at jo oftere et par udsatte hinanden for disse typer af adfærd, desto større var risikoen for skilsmisse.
Det er vigtigt at bemærke, at disse fire adfærdsmønstre ikke kun er skadelige i sig selv, men de er også indikatorer for, hvordan parret håndterer konflikter og uenigheder.
Hvis et par konstant bruger disse destruktive metoder, er det et tegn på, at der er en dybere mistrivsel i forholdet.
Det er vigtigt at arbejde på at undgå disse fire adfærdsmønstre og i stedet fokusere på konstruktiv kommunikation, gensidig respekt og tillid for at skabe et sundt og varigt parforhold.
Her kommer en uddybning af de fire adfærdsmønstre:
- Dårlige undskyldninger eller forsvar. At komme med undskyldninger, både gode og dårlige, handler ofte om at få ret eller tilgivelse, men ingen af delene gavner en fælles løsning.
I stedet for at forsvare sig, er det mere hensigtsmæssigt at fokusere på at tage ansvar for egen adfærd og sætte sunde grænser. Det indebærer at tale ud fra sig selv og fortælle, hvordan man selv har det, i stedet for at bebrejde partneren. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at følelser forandrer sig hele tiden, og at man ikke skal lade sig styre af dem alene, men i stedet lade ens værdier være det styrende princip. - Kritik. Kritik er nedbrydende for et parforhold, især hvis den er konstant og personlig.
Det er vigtigt at huske, at det, der oprindeligt var tiltrækkende ved ens partner, senere kan blive til det største irritationsmoment. Det er afgørende at kunne forstå og respektere forskellighederne i stedet for at kritisere dem. I stedet for kritik kan man udtrykke sine behov på en konstruktiv måde ved at bruge “jeg”-sætninger og fokusere på, hvordan man selv har det. Hvis en partner oplever at blive kritiseret, er det vigtigt at man tydeliggør sine grænser og fortæller, hvad der er vigtigt for en. - Obstruktion. Obstruktion kan komme til udtryk ved, at man ikke lytter til sin partner, afviser at tale om problemer eller trækker sig følelsesmæssigt. At trække sig kan eksempelvis være at besvare en SMS eller se en fodboldkamp i fjernsynet, mens partneren taler med en.
Undgåelse af konflikter gør imidlertid situationen værre.
Det er vigtigt at skabe gode kontaktpunkter i løbet af dagen, som slusetid, par-tid og ved morgenmaden, hvor man fokuserer på hinanden uden forstyrrelser. Når en partner trækker sig ind i sig selv, kan det føles utrygt for den anden.
Derfor er det afgørende at kommunikere åbent og ærligt om sine følelser og huske at sige “det er ikke din skyld”, når man udtrykker sine følelser. - Foragt. Foragt er en af de mest skadelige adfærdsmønstre i et parforhold. Det er en stærk følelse af afsky og manglende respekt for partneren.
Foragt kan komme til udtryk i form af nedladende kommentarer, ironi og sarkasme.
Det er vigtigt at huske, at ingen skal finde sig i at blive skældt ud.
Foragt opstår ofte, når man ikke forstår forskellen på den anden part. Derfor er det vigtigt at være nysgerrig og undersøge, hvad der egentlig sker, i stedet for at være forudindtaget.
Man skal i stedet anerkende og respektere forskellene og huske på, at det man ser i den ydre verden, er et spejlbillede af ens indre verden.
Værdier
I stedet for disse destruktive adfærdsmønstre, bør par fokusere på at skabe et fælles værdisæt, der kan guide dem gennem svære tider.
Det er vigtigt at tale om forventninger, og kvittere med taknemmelighed, når de indfries.
Man skal huske at vælge at give den anden, hvad den anden gerne vil have eller har brug for, også selvom det måske virker ligegyldigt eller irrelevant.
Det handler om at give, før man kan forvente at få.
Hvis man oplever problemer i parforholdet, er det en god idé at søge professionel hjælp hos en parterapeut, som kan give et udefrakommende perspektiv og hjælpe med at kommunikere på en mere hensigtsmæssig måde.
Det er afgørende, at begge parter er villige til at tage ansvar for deres del af problemerne, og at de er indstillet på at lære nye strategier og vaner for at forbedre deres forhold.