Humor…
En gang imellem er det dejligt at kunne grine lidt, og samtidig kan humor gøre alvorlige emner mere forståelige.
Her er en ældre annonce fra en fiskehandler, der, mens han skrev den, må have været helt overbevist om, at det var klart og tydeligt, hvad han mente.
Hvis annoncen da ikke bare en en vittig persons morsomhed…..
Alt for ofte går kommunikationen helt galt i parforholdet. Vi misforstår hinanden, selv om tingene er sagt i den bedste mening.
Og når det først begynder at gå galt, kan det nemt blive værre og værre.
Det kan føles, som om at uanset hvad man gør, er det i partnerens øjne helt forkert.
Og alt, hvad partneren gør, er helt hen i vejret.
Hvad der skal til, er en fælles forståelsesramme, inden for hvilken man i tryghed og tillid kan udtrykke sig, forstå og blive forstået.
Når man kører efter de samme “færdselsregler” i “parforholds-trafikken”, kan man både høre og forstå sin partner, og ikke mindst føle sig hørt og forstået af sin partner.
Se eksempelvis www.parforhold-parterapi.dk/anerkendende-dialog.
Klik her for at se flere anmeldelser
Rammer
Ofte (eller måske altid) er man ikke selv i stand til at etablere disse rammer, fordi man først begynder at gå i gang med at sætte rammerne op, når det måske er for sent, og de dårlige erfaringer med parforholdet blokerer for en ordentlig forventningsafstemning.
Eller også så aner man ikke, hvor og hvordan rammerne kan være.
Men heldigvis er der hjælp at hente, og det kan være betydeligt lettere at høre på gode råd fra en anden, end fra partneren.
Når der er følelser involveret, kan man selv have svært ved at forstå de reelle hensigter, hvis man er blevet et “brændt barn”.
Det samme gør sig jo også gældende med teenagere, der ikke fatter hvad forældrene siger, men nemt kan forstå nøjagtigt det samme, når andre siger det.
.