Sådan heles et knust hjerte efter en skilsmisse eller et brud
På min vandring på Hærvejen møder jeg mange spændende mennesker, og nogle falder jeg i snak med. Blandt andre mødte jeg en kvinde, som lige var blevet skilt. Hendes mand havde haft et sidespring, så det var slut. Hun spurgte mig om et godt råd til, hvordan hun skulle komme videre, for hun syntes, at det var svært. Hun havde blandt andet lige mødt en spændende mand, men det var kun to måneder efter skilsmissen.
Jeg fortalte hende, at et knust hjerte bør behandles på samme måde som en brækket arm.
Der er tre stadier. Armen skal:
1) Sættes rigtigt på plads. Hvis den ikke bliver sat rigtigt sammen, kommer man aldrig til at bruge den ordentligt igen.
2) Have ro et stykke tid. Ellers kan den ikke vokse ordentligt sammen.
3) Genoptrænes. Ellers vil den skrumpe ind og aldrig blive brugbar igen.
Nøjagtigt det samme gælder for et knust hjerte:
1) Hjertet skal sættes rigtigt sammen, hvilket betyder en form for psykoterapi, måske professionel hjælp, så man kan finde ud af, hvad der er op og ned i situationen. Overbevisninger og holdninger skal kigges efter i sømmene og justeres, for der er jo en grund til, at man i første omgang havnede i den forfærdelige situation, og det skulle jo nødigt gentage sig. Sjældent er det tilstrækkeligt at tale med venner og familie, for de har ikke nødvendigvis de rigtige værktøjer og strategier til at hjælpe, og de kan selv være følelsesmæssigt involveret i situationen.
2) Hjertet skal have ro. Det betyder at finde sig selv, og ikke alt for hurtigt finde sammen med en ny partner. Hvis man ikke lærer nogle nye strategier (for sig selv), risikerer man ikke at få lært lektien fra forrige parforhold, og dermed kan ”nissen flytte med” og de samme problemer opstår igen, bare med nogle nye ansigter og navne.
3) Genoptræning. Efter en passende tid skal kærligheds-musklen i gang igen, for det nye og bedre liv kommer ikke af sig selv. Der skal gøres en aktiv indsats.
Kvinden kunne godt se det fornuftige i mine råd, og sagde, at hun ville følge dem.
Spørgsmål#37 – Min partner har et problem. Kan det fixes?
Af og til er der folk, der ringer til mig, og fortæller, at partneren har et problem, og spørger om jeg kan fixe det.
Eller fortæller, at partneren er problemet, og om jeg kan hjælpe dem.
I begge tilfælde er svaret Nej!
Jeg kan ikke hjælpe nogen, der ikke selv vil hjælpes, det vil sige selv kan ringe op til mig og beskrive problematikkerne. Der skal være en stærk motivation hos klienterne, for at jeg er i stand til at hjælpe dem med at løse problemerne.
Det er heller aldrig bare den ene, der er problemet, og den anden er helt uskyldig. I har et problem sammen, og det optimale er, at I løser det sammen. Det hjælper ikke noget blot at pege fingre ad hinanden.
Jeg hjælper mennesker i tre faser.
Spørgsmål#17 – Min partner vil have ret og siger aldrig undskyld
Hvis man stejlt holder på sin ret, og for hver en pris vil have kontrol, kan det tyde på lavt selvværd. Måske er man nødt til at forsøge at kontrollere sine omgivelser, fordi der er kaos indvendigt.
Hvis din partner er meget kontrollerende, er det egentlig primært din partners problem. Kun hvis det påvirker dig, gør du det også til dit problem. Hvis du fortæller din partner, at han eller hun nok har lavt selvværd, fordi vedkommende er rethaverisk eller kontrollerende, så har vi balladen. DU kan ikke sige det, – uden at det får den stik modsatte effekt af den ønskede.
Det er op til vedkommende selv at finde ud af og gøre noget ved sit problem.
Du kan på den anden side spørge sig selv, HVORFOR du har tiltrukket dig en partner med lavt selvværd – eller hvorfor vedkommende er blevet det mens i har været sammen. Det er det interessante spørgsmål for dig, og hvad er det i dig, der gør, at det blev præcis den partner? Lad være med at pege fingre, men tag ansvar!
Ingen bryder sig om at blive kritiseret, lavet om på eller lignende. Heller ikke du selv (går jeg ud fra…???) Det samme gælder altså også for din partner.
Der er faktisk kun en eneste person i hele verden, du kan ændre på, og det er dig selv. Den gode nyhed er, at når du ændre på dig selv, vil mennesker omkring dig ændre sig. Måske langsomt, men støt og sikkert fremad i en god retning.
Spørgsmål#9 – Hvilke type problemer har de fleste af dine klienter?
Langt de fleste af mine klienter har problemer med kommunikationen med deres partner. Det handler om manglende forståelse og misopfattelser. Man kan udveksle alverdens ord, meninger og holdninger, men bliver man ikke forstået (eller føler sig forstået), forsvinder respekten nemt. Der mangler tillid og tryghed i parforholdet. Så kommunikation er nøgleordet, og det er præcis det, jeg lærer folk. Mange har den opfattelse, at de kommunikerer godt med hinanden, eller de har været på kommunikationskursus i forbindelse med deres arbejde og lært en masse teknikker. Men intet af det hjælper noget, hvis man ikke kan forstå hinanden i parforholdet. Fungerer parforholdet, eller fungerer det ikke?
Hvis der er noget, der gør ondt, og hvis der er noget, der ikke bliver forstået, så er det formentlig kommunikationen, den er gal med. Og det går begge veje. Det er aldrig kun den enes ”skyld”. Hvis den ene ikke kan kommunikere, har den anden ikke formået at kommunikere på en hensigtsmæssig måde. Ansvaret påhviler begge parter med lige stor vægt.
Jeg hjælper mine klienter med at skabe en forståelse for hinanden og at føle sig forstået. Uden nødvendigvis at blive enige. Derimod at blive forstået for at være den, du er, med de meninger og holdninger, du har, og for alt det, du gør.
Når I begge to har forståelsen for jer selv og hinanden, kan I være nok så uenige om emner som økonomi, børneopdragelse, politik, religion og andet. Hvis der er respekt for hinanden, tillid, tryghed og forståelse i parforholdet, er det lykkedes.
2:14 minutter https://youtu.be/tYwqX6LVVq8
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.
Hvad er selvansvarlighed?
Vil du gerne have et lykkeligere og lettere liv? En af måderne er at integrere holdningen om selvansvarlighed. Med praktiske eksempler vil jeg lære dig at trække ansvaret tilbage til dig selv og få fuld kontrol over dit liv.
Er dette selvansvarlighed eller ej: “Du sendte mig en SMS klokken 3 i nat, så jeg vågnede. Det er DIN skyld, at jeg blev vækket!”
(Jeg selv sætter altid min telefon på fly-tilstand om natten……)
Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.
Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og den kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i sjældne tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.
Forskellen mellem ansvar og selvansvar er, at ansvarlighed er at vælge, mens selvansvarlighed er at erkende.
Ansvarlighed er, hvad vi har lært vores børn, når de er høflige og hensynsfulde.
Selvansvarlighed er blandt andet at være klar over, at man selv skaber sin egen virkelighed, og at alting har en pris. Der er ikke noget som helst, der er gratis. Og omvendt vil man altid blive belønnet for sin indsats – på en eller anden måde i det store regnskab.
Trafik
Når man på cykel nærmer sig et lyskryds, kan man være enten selvansvarlig – eller det modsatte.
Den selvansvarlige er opmærksom, ikke mindst på de biler, der kommer fra venstre. Den selvansvarlige lytter efter den dybe lyd fra et stort køretøj, og holder øje med dets højre forhjul – om det drejer rundt og om det peger mod højre ind foran cyklisten. Den selvansvarlige kigger til venstre og højre, også selv om der tydeligt er grønt lys, for måske kommer der en bil, der ikke overholder sin vigepligt.
Den person, der ikke er selvansvarlig, cykler med høj musik i sine høretelefoner, og holder på sin RET til at køre frem for grønt lys. Alle andre tager jo fejl og er nogle fjolser.
Men hvem af de to mon klarer sig bedst i trafikken med alle lemmer i behold? Hvordan vil du helst selv afslutte køreturen: Frustreret eller på en båre?
Brok
Kender du nogen, der kunne finde på at brokke sig?
Gør du det mon selv?
Eller gør din partner det?
Hvis man ikke føler, at man har kontrol over situationen, kan beklagelser og fokus på de negative aspekter være en psykologisk forsvarsmekanisme, der skal hjælpe personen væk fra smerten. Det er endvidere en måde at fralægge sig ansvaret på – ligesom børn gør det, og håber på at forældrene vil tage ansvaret for dem og fjerne smerten.
Men brok og negativitet er overvejende destruktivt – både for den, der skal høre på det, og for brokkeren selv.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/negativ, hvor mekanismerne er beskrevet i detaljer.
Hvis din partner brokker sig, er din partner formentlig utryg. Derfor skal du gøre hvad du kan, for at skabe tryghed. Altså det modsatte af, hvad du med stor sandsynlighed helst vil gøre. De fleste har lyst til at skælde ud, eller tilbagevise på en rationel måde, eller ignorere. Men ingen af delene hjælper noget. Man kan heller ikke lære et barn at stoppe vold og mobberi ved at slå barnet.
Selvfølgelig er det svært. Hvis det havde været let, havde en masse mennesker allerede gjort det forlængst, og brokkeriet var stoppet. Men heldigvis kan det læres at tackle de vanskelige og ubehagelige situationer.
Klik på billederne herunder, for at se udklippene i stor størrelse.
Her er link til artiklen på Nettet:
www.mx.dk/nyheder/danmark/story/31408427
.
Glad og lykkelig
Hvad skal der egentlig til, for at man kan blive lykkelig – uanset hvem og hvor man er?
Det viser sig, at der er nogle ganske bestemte elementer, der går igen i alle menneskers liv.
Disse er: Sikkerhed og usikkerhed, vækst, bidragelse, vigtighed, samt en tiltrækkende fremtid.
Hvis man har problemer i sit parforhold, eller måske har et sidespring, kan det muligvis være fordi der ikke er usikkerhed nok i livet og parforholdet. At der er gået for meget ”leverpostej” i dagligdagen.
Hvis nogle af de andre områder heller ikke er dækket ordentligt, kan det også afstedkomme udfordringer og at man gør noget (uhensigtsmæssigt) for at sætte mere ”fut” på livet.
Og hvis ansvar er det så, at behovene bliver dækket?
Det er ENS EGET! Dette ansvar må man ikke overlade til hverken partneren, børnene, chefen eller nogen som helst andre.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/hvad-skal-der-til-for-at-blive-glad
.
Gode nyheder
Flere bliver gift og færre går fra hinanden end tidligere.
Jeg blev i dag ringet op af en journalist fra BT, der ville høre mit syn på, hvorfor der ifølge Danmarks Statistik sidste år i hovedstadsområdet var flere, der sagde ja til at blive gift. Antallet var ikke færre end 8.400, hvilket er det højeste tal siden 2010. Samtidig er antallet af skilsmisser i samme periode faldet med 15%.
Jeg mener, at en af grundene kan være, at flere ønsker trygheden og stabiliteten, som et giftermål kan give. Når de mærker det i det små, vil de have mere.
Samtidig mærker jeg i min terapipraksis, at folk bliver bedre og bedre til at tage ansvar for sig selv, hvilket betyder at man fx ikke beskylder sin partner for alle sine egne fortrædeligheder. Man kigger på sig selv og sin egen andel i problemerne. Man er selv både en del af problemet – og løsningen.
Flere par ønsker at lære “Parforholdets Færdselsregler” at kende, så de store smertefulde konflikter undgås. Folk er blevet mere bevidste om, at det er muligt at navigere uden om de største af parforholdets faldgruber – bare man ved hvordan. Dette smitter selvfølgelig positivt af på parforholdets trivsel.
www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/flere-siger-ja-til-hinanden-og-faerre-skilles-igen
.
Forskellen mellem England og Danmark
Jeg har lige været en tur i England og talte der med en del englændere. Naturligvis talte vi også en del om parforhold og forskellen mellem de to lande.
Det er relativt let at blive skilt i Danmark. Nogle få klik på Nettet, og man er ikke gift længere. Men dette kan nemt blive lidt af en ”kattelem” eller smutvej, når problemerne tårner sig op og det bliver for hårdt at være sammen. Samtidig har en skilsmisse ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser, hvis der er børn indblandet. Det sørger samfundet for. Ingen kommer til at lide økonomisk nød.
I England er det ikke nemt at blive skilt. Og relativt få bliver det. Men til gengæld lever rigtigt mange englændere sammen i parallelle liv, og overlever i stedet for at leve.
Faktisk anser jeg disse to senarier for at være to grøfter på hver sin side af vejen. Ingen af løsningerne er optimale. Det bedste ville være at køre midt på kørebanen. Altså at investere den indsats, der kræves, med viden og færdigheder for at kunne at leve godt og lykkeligt sammen. At det har konsekvenser ikke at tage ansvar for at få det til at fungere. At man lærer håndværket at leve sammen i stedet for blot at overleve (hver for sig eller sammen).
Det kan godt lade sig gøre, hvis blot man ved hvordan.
.
Energiudveksling
Hvis man ikke ønsker at blive behandlet som et barn, skal man lade være med at opføre sig som et barn. Der er energiudveksling i alle livets forhold. En dampmaskine får tilført vand og kul, og det kommer der damp og bevægelse ud af (overført som trækkraft til hjulet). Hele universet er bygget op af energiudveksling. Det gælder ikke kun det naturvidenskabelige område. Også i vores relationer er der energiudveksling og balance. Input er lig med output. Men hvad er det, der gør, at nogle mennesker føler, at de bare kan få og få og få uden at skulle give noget tilbage? Hvad er det der gør, at nogle mennesker ikke føler, at de behøver at betale en billet i bussen? Eller at de på anden vis bare kan rage til sig?
Hvad udveksler det lille barn? Det giver blandt andet sin kærlighed. Forældrene elsker at være sammen med det, og derfor giver de det tøj og mad og beskyttelse. Der finder en energiudveksling sted. Barnet forventer naturligvis ikke at skulle betale for at få legetøj, tøj, mad i munden og tag over hovedet. Men der foregår alligevel en energiudveksling mellem børn og voksne. Den gamle vittighed: ”Jeg havde den værst tænkelige start her i livet. Da jeg blev født, skyldte jeg jordemoderen 600 kroner…” holder ikke. Den er meget morsom, selv om det i gamle dage selvfølgelig ikke har været sjovt at blive sendt ud at arbejde som ganske lille. Jeg har haft en ældre klient, der passede får og høns som 6-årig, men sådan er det heldigvis ikke mere – i det mindste ikke på det fysiske plan.
Også i parforholdet er der altid energiudveksling. Dem, der bare læner sig tilbage, og ikke føler at det er nødvendigt at bidrage med noget, skaber en ubalance. Så det er vigtigt at lave forventningsafstemninger og tjekke af med hinanden, hvad vi hver især opfatter som energitilførsel til parforholdet. Det er vigtigt at være bevidst om de 5 kærlighedssprog (anerkendende ord, tjenester, tid til hinanden, gaver og fysisk berøring) www.parforhold-parterapi.dk/kaerlighedssprog. Min definition på kærlighed er, at man hver især vælger at give det, partneren gerne vil have. Når begge gør dette, så opleves der kærlighed. Hvis det kun er den ene, der giver og giver og giver og rører ved og giver gaver, og den anden bare modtager, kan det skabe frustrationer. Hvis man som sagt opfører sig som et barn, risikerer man at blive behandlet som et barn. Der er en proces, som skal læres. Helst i barndommen og opvæksten. At være moden, ansvarlig og vidende er ikke noget, der kommer af sig selv. Selvfølgelig er det frygteligt ærgerligt, hvis ens forældre i bare uvidenhed og kærlighed har forkælet en som barn, hvor man måske aldrig skulle gøre ting selv eller havde et alderssvarende ansvar, fx at rydde op og dække bord og gøre rent på sit eget værelse osv. Hvis forældrene ikke har evnet eller magtet at sætte grænser og tage konflikter, kan det skade barnet senere i sit voksenliv med parforhold og andre relationer. Fordi man har en forventning om, at forkælelsen og ansvarsfriheden fortsætter. Men det gør det ikke.
Se eventuelt videoen på https://youtu.be/nC8qB9JrYJE.
Heldigvis er det aldrig for sent at lære. Det bliver bare sværere, jo ældre man bliver. Det er ligesom et nyt sprog, der skal mestres – det er blot mere komplekst og vanskeligt. Men det er muligt, hvis man er tilstrækkeligt motiveret.
Følelsernes tyranni
Kan vi stole på vores følelser?
Nej, bestemt ikke altid.
Kan man stole på den rationelle logik alene?
Nej, heller ikke.
Jamen, hvornår KAN man så stole på noget som helst?
Læs artiklen om dette på www.parforhold-parterapi.dk/folelsernes-tyranni
.
Dalai Lama i København
Hvad kan vi egentlig selv gøre for at blive mere lykkelige og komme i harmoni med os selv?
I Bella Centeret februar 2015 var vi omkring 4000 deltagere, der lyttede til Dalai Lama’s bud på, hvad der skal til.
Han startede med at understrege, at vi alle er ens. Vi bliver alle født, vi skal alle dø. Vi har alle sammen 24 timer i døgnet. Hvis der er nogle, som føler sig mere specielle eller vigtigere end andre, så risikerer de at isolere sig og blive ensomme, hvilket kan føre til stress.
Vi skal lære af hinanden, og der er ingen garantier for noget.
Vi har kun håbet. Alle mennesker vil gerne undgå lidelse og opnå lykke. Det er første prioritet for alle. Hvis vi mister håbet, så forkorter vi livet. Håbet er positivt, og livet er næret af håb.
