Er din partner meget negativ? Læs her hvorfor – og hvad du kan gøre ved det!
Oversigt: I denne artikel vil jeg beskrive, hvordan man skaber balance mellem det følelsesmæssige og det tankemæssige, så livet og relationerne bliver lettere.
Jeg kommer også ind på, hvad surhed og negativitet gør ved børn efter skilsmisse.
Midt i artiklen har jeg anvist nogle helt konkrete løsningsforslag, hvis din partner er meget vred eller rasende.
Jeg beskriver, hvad der kan gøres, og hvad man absolut ikke må gøre, hvis man lever sammen med en meget vrangvillig og negativ person.
Men negativiteten er lige så naturlig og nødvendig som positiviteten. De to skal helst afbalancere hinanden. Hver ting til sin tid. Begge dele har en funktion, men “for meget og for lidt fordærver alting”.
Samtidig skal du tage ansvar for dig selv, og finde ud af, hvad det var, der i første omgang skabte den situation, du sidder i lige nu. Hvorfor tiltrak du dig negativiteten, og hvordan kan du afbalancere den?
En konkret løsningsmodel: Et menneske (mand eller kvinde), der er i sine følelsers vold (og er meget negativ), er lige som et lille barn, og skal behandles derefter.
Lad være med at ignorere eller straffe
Sæt ord på og gør tingene tydelige
Kommuniker dine grænser (klogt og hensigtsmæssigt)
…og find derefter ud af, hvad der skabte negativiteten. Typisk er det et tegn på utryghed. Hvad har du gjort for at skabe tryghed for din partner? Continue reading
Forskellen mellem ansvarlighed og selvansvarlighed
Et parforhold, hvor den ene tager ansvar og er selvansvarlig, mens den anden ikke gør, vil efterhånden køre skævt. Den ene kommer til at trække et større og større læs, mens den anden kører på frihjul.
Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.
Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og det kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i nogle tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.
Det kræver en modenhed og et overblik at kunne sige: ”Det er mine egne valg, der har ledt frem til, at min indtjening er ændret, at jeg har været udsat for vold, eller at der er helbredsmæssige udfordringer i familien”.
Det handler ikke om SKYLD, som på ingen måde er det samme som ANSVAR. Det er bestemt ikke din skyld, at det er gået galt for dig. Men det er dit personlige ansvar.
Nødt til
Der er kun fem ting, vi er nødt til:
at trække vejret
at drikke
at spise
at komme af med det igen
at sove
Resten i livet er valg. Lad mig understrege dette: ALT andet er valg.
Indtil 60’erne levede vi i et overvejende patriarkalsk samfund med faderfiguren som den dominerende og enevældige.
Det er min fornemmelse, at fra 1968 har de feminine kræfter mere eller mindre erstattet de maskuline, og vi er blevet et overvejende matriarkalsk samfund i stedet. Det ses mange steder, blandt andet i parforholdet. Om det er godt eller skidt, ved jeg ikke, men der er kommet en ubalance, som blandt andet kan ses i skilsmissestatistikkerne.
Hvad jeg meget håber på, er, at vi finder tilbage til en sund balance mellem de feminine og maskuline kræfter og værdier, som udmønter sig i Moderskabet og Lederskabet.
Jeg tror, at problemerne i parforholdet er opstået blandt andet fordi:
Begge har glemt deres roller – eller aldrig lært dem i deres opvækst
Kommunikationen er dårlig eller mangelfuld
Manglende grænsesætning, ansvar og selvansvarlighed
Selvtilliden og selvværdet er i bund
Tidens strømninger og holdninger har modarbejdet en fornuftig rollefordeling i parforholdet
Hvad betyder Lederskab og Moderskab helt konkret?
Moderskabet er det feminine aspekt i mennesket, som er mest (men ikke kun) knyttet til kvinden. Det er at tage ansvar for og give familien omsorg. Spædbarnet kan ikke sige: ”Jeg har det for varmt. Jeg er sulten.” Det skal moderskabet kunne mærke instinktivt uden ord. Det drejer sig meget om følelser og kontrol. Continue reading
Her er nogle konkrete forslag til handling, og hvad du kan gøre, for at forbedre dit parforhold:
1. Lad ikke bare livet ske. Deltag! Øv dig igen og igen. Find dig selv, lær dig selv bedre at kende, og omgiv dig med det, du ønsker dig i dit liv. Gør noget, i stedet for at vente på, at tingene sker af sig selv.
2. Vær bevidst om gode vaner, der skal fortrænge de dårlige vaner. Et gammelt mundheld siger: “Som du sår, så høster du.” Det kaldes også karmaloven, der handler om årsag og virkning. Det, vi gør, kommer tilbage til os, måske i en anden form.
3. Vær ydmyg. Hvad du nægter at acceptere, vil fortsætte i dit liv på en eller anden måde. Jo før du lærer lektien, jo hurtigere vil ubehagelighederne ophøre. Byd nye oplevelser og indsigter velkommen. Vær gæstfri for ny læring – både på det fysiske og det psykiske plan.
4. Vær opmærksom og til stede. “Hvor du går, er du.” Man kan ikke være koncentreret om flere ting på én gang. Det eneste, du reelt har kontrol over, er dig selv. Hvis du vil forstås, må du først forstå andre. Hvis du vil ændre dine omstændigheder, må du ændre på dig selv.
5. Tag ansvar for, hvad du oplever, siger, tænker, gør og er. Kig dig omkring og vær bevidst om, at alting er dine egne spejlbilleder. Det er det samme som selvansvarlighed, og hvis du tager 100 procent ansvar for, hvad der sker med dig, har du også 100 procent mulighed for at ændre en dårlig situation til en bedre. Så har du kontrol over dit eget liv.
6. Vær altid ærlig omkring hvad du siger og hvem du er, og tag ikke noget som helst personligt.
7. Lad være med at formode noget, og gør altid dit bedste.
.
Hvorfor kun ønske sig et bedre parforhold – hvis du kan HAVE det?
Hvorfor kun forestille sig et bedre parforhold – hvis du kan SE det?
Hvorfor kun tiltrække sig et bedre parforhold – hvis du kan SKABE det?
Frit oversat efter Joe Vitale
Fem spørgsmål til refleksion:
Hvilke forestillinger har du om parforholdet, som er blevet ændret ved læsning af denne artikel?
Hvordan har du indtil nu respektfuldt fået sat grænser i forhold til din partner?
Hvordan vil du fra nu af sætte grænser?
Styrer du selv dit liv, eller lader du andre bestemme og hundse rundt med dig (for eksempel din partner, din chef, dine forældre, dine børn og så videre)?
Hvor meget hviler du i dig selv i hverdagen?
Har du brug for gode råd og hjælp til dit parforhold, så klik her (eller ring til mig på telefon 21 79 18 50)
Nej, heller ikke. Vores følelser kan snyde os. Tænk bare på forelskelsen – og tiden et par år senere! Pludselig så nøjagtigt det samme (eller den samme person) helt anderledes ud….
Grunden til at vores sanser snyder os er mange. Nogle gange hører man om, at folk har slået deres egne børn ihjel, fordi de følte, at deres ex’ ikke skulle have dem – eller de ønskede hævn over ex’en.
Andre bliver fyret fra deres job, og gør efterfølgende alt, hvad de kan, for at genere deres gamle firma.
Eller nogle mennesker er rasende jalousi, så de forulemper ex’ens nye kæreste.
Krige er startet. Mord er begået. Tortur, voldtægt, chikane. Hvor klogt og fornuftigt er alt dette? I mange eksempler er der ikke særligt meget rationelle eller hensigtsmæssige overvejelser, men det handler alt sammen om følelser. Følelser, som altså snyder os, så vandet driver.
På min vandring på Hærvejen møder jeg mange spændende mennesker, og nogle falder jeg i snak med. Blandt andre mødte jeg en kvinde, som lige var blevet skilt. Hendes mand havde haft et sidespring, så det var slut. Hun spurgte mig om et godt råd til, hvordan hun skulle komme videre, for hun syntes, at det var svært. Hun havde blandt andet lige mødt en spændende mand, men det var kun to måneder efter skilsmissen.
Jeg fortalte hende, at et knust hjerte bør behandles på samme måde som en brækket arm.
Der er tre stadier. Armen skal:
Sættes rigtigt på plads. Hvis den ikke bliver sat rigtigt sammen, kommer man aldrig til at bruge den ordentligt igen.
Have ro et stykke tid. Ellers kan den ikke vokse ordentligt sammen.
Genoptrænes. Ellers vil den skrumpe ind og aldrig blive brugbar igen.
Det knuste hjerte
Nøjagtigt det samme gælder for et knust hjerte:
Hjertet skal sættes rigtigt sammen, hvilket betyder en form for psykoterapi, måske professionel hjælp, så man kan finde ud af, hvad der er op og ned i situationen. Overbevisninger og holdninger skal kigges efter i sømmene og justeres, for der er jo en grund til, at man i første omgang havnede i den forfærdelige situation, og det skulle jo nødigt gentage sig. Sjældent er det tilstrækkeligt at tale med venner og familie, for de har ikke nødvendigvis de rigtige værktøjer og strategier til at hjælpe, og de kan selv være følelsesmæssigt involveret i situationen.
Hjertet skal have ro. Det betyder at finde sig selv, og ikke alt for hurtigt finde sammen med en ny partner. Hvis man ikke lærer nogle nye strategier (for sig selv), risikerer man ikke at få lært lektien fra forrige parforhold, og dermed kan ”nissen flytte med” og de samme problemer opstår igen, bare med nogle nye ansigter og navne.
Genoptræning. Efter en passende tid skal kærligheds-musklen i gang igen, for det nye og bedre liv kommer ikke af sig selv. Der skal gøres en aktiv indsats.
Kvinden kunne godt se det fornuftige i mine råd, og sagde, at hun ville følge dem.
Af og til er der folk, der ringer til mig, og fortæller, at partneren har et problem, og spørger om jeg kan fixe det. Eller fortæller, at partneren er problemet, og om jeg kan hjælpe dem. I begge tilfælde er svaret Nej!
Jeg kan ikke hjælpe nogen, der ikke selv vil hjælpes, det vil sige selv kan ringe op til mig og beskrive problematikkerne. Der skal være en stærk motivation hos klienterne, for at jeg er i stand til at hjælpe dem med at løse problemerne.
Det er heller aldrig bare den ene, der er problemet, og den anden er helt uskyldig. I har et problem sammen, og det optimale er, at I løser det sammen. Det hjælper ikke noget blot at pege fingre ad hinanden.
Hvis man stejlt holder på sin ret, og for hver en pris vil have kontrol, kan det tyde på lavt selvværd. Måske er man nødt til at forsøge at kontrollere sine omgivelser, fordi der er kaos indvendigt.
Hvis din partner er meget kontrollerende, er det egentlig primært din partners problem. Kun hvis det påvirker dig, gør du det også til dit problem. Hvis du fortæller din partner, at han eller hun nok har lavt selvværd, fordi vedkommende er rethaverisk eller kontrollerende, så har vi balladen. DU kan ikke sige det, – uden at det får den stik modsatte effekt af den ønskede.
Det er op til vedkommende selv at finde ud af og gøre noget ved sit problem.
Du kan på den anden side spørge sig selv, HVORFOR du har tiltrukket dig en partner med lavt selvværd – eller hvorfor vedkommende er blevet det mens i har været sammen. Det er det interessante spørgsmål for dig, og hvad er det i dig, der gør, at det blev præcis den partner? Lad være med at pege fingre, men tag ansvar!
Psst… Gør som flere end 1.500 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.
Kritik og bebrejdelser
Ingen bryder sig om at blive kritiseret, lavet om på eller lignende. Heller ikke du selv (går jeg ud fra…???) Det samme gælder altså også for din partner.
Der er faktisk kun en eneste person i hele verden, du kan ændre på, og det er dig selv. Den gode nyhed er, at når du ændre på dig selv, vil mennesker omkring dig ændre sig. Måske langsomt, men støt og sikkert fremad i en god retning.
Langt de fleste af mine klienter har problemer med kommunikationen med deres partner. Det handler om manglende forståelse og misopfattelser. Man kan udveksle alverdens ord, meninger og holdninger, men bliver man ikke forstået (eller føler sig forstået), forsvinder respekten nemt. Der mangler tillid og tryghed i parforholdet. Så kommunikation er nøgleordet, og det er præcis det, jeg lærer folk. Mange har den opfattelse, at de kommunikerer godt med hinanden, eller de har været på kommunikationskursus i forbindelse med deres arbejde og lært en masse teknikker. Men intet af det hjælper noget, hvis man ikke kan forstå hinanden i parforholdet. Fungerer parforholdet, eller fungerer det ikke?
Hvis der er noget, der gør ondt, og hvis der er noget, der ikke bliver forstået, så er det formentlig kommunikationen, den er gal med. Og det går begge veje. Det er aldrig kun den enes ”skyld”. Hvis den ene ikke kan kommunikere, har den anden ikke formået at kommunikere på en hensigtsmæssig måde. Ansvaret påhviler begge parter med lige stor vægt.
Jeg hjælper mine klienter med at skabe en forståelse for hinanden og at føle sig forstået. Uden nødvendigvis at blive enige. Derimod at blive forstået for at være den, du er, med de meninger og holdninger, du har, og for alt det, du gør.
Når I begge to har forståelsen for jer selv og hinanden, kan I være nok så uenige om emner som økonomi, børneopdragelse, politik, religion og andet. Hvis der er respekt for hinanden, tillid, tryghed og forståelse i parforholdet, er det lykkedes.
Selvansvarlighed er at VÆLGE at tage ansvar for sig selv i sit eget liv. Det vil sige ikke at tro, at genvordighederne er andres skyld. Men derimod at man selv gennem sine valg har tiltrukket sig en læring, som kan være smertefuld – men lærerig.
At gøre sig uafhængig af andre og deres negative energier, og dermed blive fri i sit liv.
Jeg kommer også ind på Drama-trekanten, med Bøddel, Offer og Redder. De positive og negative aspekter af de tre sider i os alle sammen.
En af måderne at blive lykkeligere i sit parforhold er at integrere holdningen om selvansvarlighed. Med praktiske eksempler vil jeg lære dig at trække ansvaret tilbage til dig selv og få fuld kontrol over dit liv.
Er dette selvansvarlighed eller ej: “Du sendte mig en SMS klokken 3 i nat, så jeg vågnede. Det er DIN skyld, at jeg blev vækket!”
(Jeg selv sætter altid min telefon på fly-tilstand om natten……)
Hvad betyder ansvar?
Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.
Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og den kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i sjældne tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.
Forskellen mellem ansvar og selvansvar
Ansvarlighed er at vælge, mens selvansvarlighed er at erkende.
Ansvarlighed er, hvad vi har lært vores børn, når de er høflige og hensynsfulde.
Selvansvarlighed er blandt andet at være klar over, at man selv skaber sin egen virkelighed, og at alting har en pris. Der er ikke noget som helst, der er gratis. Og omvendt vil man altid blive belønnet for sin indsats – på en eller anden måde i det store regnskab.
Trafik
Når man på cykel nærmer sig et lyskryds, kan man være enten selvansvarlig – eller det modsatte.
Den selvansvarlige er opmærksom, ikke mindst på de biler, der kommer fra venstre. Den selvansvarlige lytter efter den dybe lyd fra et stort køretøj, og holder øje med dets højre forhjul – om det drejer rundt og om det peger mod højre ind foran cyklisten.
Den selvansvarlige kigger til venstre og højre, også selv om der tydeligt er grønt lys, for måske kommer der en bil, der ikke overholder sin vigepligt.
Den person, der ikke er selvansvarlig, cykler med høj musik i sine høretelefoner, og holder på sin RET til at køre frem for grønt lys. Alle andre tager jo fejl og er nogle fjolser.
Men hvem af de to mon klarer sig bedst i trafikken med alle lemmer i behold? Hvordan vil du helst selv afslutte køreturen: Frustreret eller på en båre?
