Hvad kan vi lære af “de slemme drenge”?
Du har gjort alt for din kone. Du har for eksempel tjent gode penge, ordnet meget af det praktiske derhjemme, altid gjort hvad hun bad dig om, har ingen dårlige vaner – og alligevel er hun utilfreds og brokker sig.
Grunden er måske, at tiltrækningen er forsvundet.
Tiltrækning mellem to mennesker er som den magnetiske kraft mellem magnetens to poler.
Det kildrer i maven, og føles fantastisk i hele kroppen.
Vi vælger ikke bevidst, hvem vi vil tiltrækkes af.
Det sker helt af sig selv, når vi møder et menneske, der trykker på de rigtige knapper.
Selvfølgelig kan man ikke blive ved med at være lige tiltrukket af sin partner hele livet igennem på samme måde som man var i forelskelsesfasen.
Men hvis tiltrækningen forsvinder helt, opstår problemerne.
Klik her for at se flere anmeldelser
Hvad er det generelt, at kvinder er tiltrukket mest af?
Det er:
- Magt/indflydelse/lederskab/sikkerhed
- Berømmelse
- Udseende
- Penge
- Eksklusivitet (fyren alle andre også vil have, og som derfor er svær at få fat på)
- Personlighed
Personligheden er det, der adskiller ”den slemme mand” fra ”den pæne dreng”.
Hvad er det, de slemme mænd gør anderledes? I området Personlighed er det følgende 7 punkter:
1) De er selvsikre
Hvis de ikke var selvsikre, ville de ikke være i stand til føre sig frem som de-slemme-drenge.
Kvinder elsker mænd med selvtillid. Det giver dem en følelse af sikkerhed og tryghed.
Ur-instinktet er, at så bliver de ikke spist af vilde dyr, røvet af andre mænd eller dør af sult.
2) De er ligeglade
De bekymrer sig ikke om kvinden er der eller ej. Hvis hun går sin vej, finder de bare en ny. De er ikke afhængige af nogen eller noget. De er fri…
3) De er spændende og eventyrlystne
De rejser spændende steder hen, og finder hele tiden på noget nyt og anderledes. Kvinder vil hellere være en del af mandens eventyr, end at hun skal lukke ham ind i sit eget.
Det er et urinstinkt, som delvis er ødelagt at den ”frigjorte” kvinde.
Det har nogle omkostninger at gå imod naturens orden. Det kan sammenlignes lidt med forureningen af Kloden.
Det er skønt med civilisationen, men det har nogle miljømæssige omkostninger.
4) De er udfordrende og mystiske
Hvis manden føjer sig for sin kvinde, bliver han efterhånden uinteressant og mister din styrke, personlighed og seksuelle tiltrækning.
Jeg har hørt en kvinde fortælle, at hun fik sin mand til at sætte sig ned på toilettet for at tisse, fordi det var mest hygiejnisk, men efterfølgende fik det i hendes øjne ham til at miste al sin sex-appeal.
Hun fik sin vilje, og der blev ikke tisset udenfor mere, men samtidig mistede hun det, hun oprindeligt fandt mest tiltrækkende hos ham.
Kvinder ved aldrig, hvor de har den slemme mand, og det gør ham til en udfordring. Kvinder elsker udfordringer, og de elsker at se om de kan fange og tæmme ham. Men kort efter, at han er tæmmet, bliver han uinteressant i deres øjne, og hun starter med at blive negativ og ”umulig” eller begynder at foragte ham. Dermed har vi en negativ skrue i parforholdet.
5) De er meget maskuline
Maskulinitet hos en mand betyder meget for en rigtig (feminin) kvinde. En maskulin mand kigger sin kvinde selvsikkert i øjnene, når han taler (og han taler højt). Han siger sin mening, og ved hvordan han får det, som han vil have det. Han lader sig ikke friste, hvilket giver hende tryghed, og forsikring om at han ikke bare løber sin vej (med en anden kvinde) og lader hende i stikken.
6) De giver deres kvinde en følelse af styrke og kontrol
Den slemme mand føler, at han ejer hele verden, og det smitter af på hans kvinde.
Når hun er sammen med ham, føler hun, at intet kan røre hende. Hun kan læne sig tilbage og være den kvindelige feminine kvinde, som hun allerhelst vil være.
7) De er gode i sengen
Det er meget godt og hyggeligt at købe blomster, gå strøgtur og nusse i timevis.
Mange kvinder kan også godt lide det, især i et forhold med en mand, de virkelig elsker – men de fleste kvinder fantaserer om en stærk og maskulin mand, der en gang imellem tager fat i hende uden at spørge om lov, og har vild og voldsom sex med hende alle andre steder end i sengen.
Alle de første seks punkter betyder formentlig, at han også er god i sengen – og det er han som oftest, fordi han har været sammen med rigtig mange kvinder før hende.
Sørg derfor for at give din kvinde den mest fantastiske sex, hun kan forestille sig.
Kvinder er lige så vilde med god sex som mænd. Det kan være svært at finde en fyr, der er god i sengen, så når hun finder ham, holder hun fast i ham.
Disse syv punkter er nogle af de ting, der gør de slemme mænd tiltrækkende for kvinder.
Problemet for kvinderne er, at disse mænd ofte har et følelsesliv, der ligger i ruiner.
Deres adfærd er destruktiv, og de egner sig slet ikke til længerevarende seriøse forhold.
Kvinder er tiltrukket af selvsikkerhed, ubekymrethed, spænding, eventyr, udfordring, mystik, maskulinitet, styrke, kontrol og god sex.
Ikke af de negative aspekter af den slemme mand. Men kvinden er på den anden side heller ikke interesserede i en mand, der bare ligger på sofaen og glor TV, og som venter på at hun gør hans liv spændende.
Hvad kan du bruge de ovenstående oplysninger til, mand?
Kig på punkterne, og overvej, hvordan du kan udvikle dig selv på alle syv områder – samtidig med at du fortsætter med at være den søde og dejlige fyr, du helt sikkert er.
Så ender du nemlig med at blive endnu mere tiltrækkende end de slemme mænd – og din kvinde vil elske dig for det 😉
.
Her er en video om den ulidelige venne-zone.
3:13 minutter
Links til tre andre områder inden for parterapi:
Links til mange andre artikler om psykologi i parforholdet:
7 usunde vaner
Følelsernes tyranni
Selvansvarlighed
Kærlighed er vilje
Prioritering
Straf/konsekvens
Tilknytning
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
.