Parforhold parterapi

Brønden og elastikken

johngrayMænd og kvinder er VIDT forskellige og har meget forskellige måder at håndtere kriser på. Hvis man benytter samme løsningsmodel til sin partner, som man selv ønsker at blive behandlet, kan der opstå misforståelser og konflikter. Forskellige problemer kræver forskellige løsningsmodeller, og mennesker  (og folkeslag) skal ofte behandles forskelligt.

John Gray skrev for flere årtier siden i bogen “Mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus“, at manden er som en elastik, og kvinden er som en brønd.

Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/pointsystemer om de forskellige måder vi tæller point på.

Egentlig er det ikke mænd og kvinder, men derimod det maskuline og feminine i os alle sammen. Dog har de fleste mænd mest af det maskuline, og de fleste kvinder mest af det feminine i sig. John Gray nævnte ikke noget om maskulin eller feminin, og derfor kom han en del i modvind med sine tanker. Jeg er derfor meget omhyggelig med at fortælle, at nedenstående eksempler gælder for begge køn.

Det maskuline bevæger sig ”vandret” og det kvindelige bevæger sig ”lodret”. Problemerne opstår, når vi helt automatisk gør det ved vores partner, som vi gerne vil have, at partneren gør ved os.

For at gøre teksten lidt nemmere, vil jeg i det efterfølgende bruge udtrykkene “mand” og “kvinde”, men i realiteten mener jeg Det Maskuline (Vesten) og Det Feminine (Østen) i begge køn (og folkeslag).

Manden er som en elastik, og fra tid til anden har han brug for at trække sig væk fra sin kvinde. I gamle dage havde man et “Herreværelse”, men det eksisterer kun de færreste steder i dag. For nogles vedkommende er det eneste sted, de kan få fred, på badeværelset, når de har låst døren.

Når manden trækker sig (vandret), har han i den ideelle verden brug for, at kvinden roligt bliver stående. Det betyder, at elastikken bliver spændt, og når den er tilstrækkelig stram, svupper han tilbage til hende.

Kvinden er som en brønd. Hun har brug for at processe, svælge i sine følelser og hun bevæger sig længere og længere ned (lodret) i disses mørke kroge. I den ideelle verden har kvinden brug for at manden følger med hende derned, med fx små medfølende tilkendegivelser og stor rummelighed. Han skal måske også kunne spørge ind til hendes irrationelle følelser, og han skal kunne tåle, at hun er frustreret og ked af det. Når hun virkelig føler sig hørt og forstået, og er kommet helt ned på bunden af brønden, vil det give hende et godt afsæt til selv at komme op til overfladen igen.

Når det går galt

Når manden trækker sig ind i sig selv og bevæger sig væk fra kvinden, bliver hun bange for om han måske er på vej væk. Hun kan derfor finde på at gøre det ved ham, som hun gerne vil have, at han gør ved hende, nemlig at følge efter ham. Hun vil snakke og mærke hans følelser og spørge ind til ham. Dermed forbliver elastikken slap, og han trækker sig længere og længere væk, for til sidst at reagerer voldsomt og negativt. Hun er gået med ham ind i ”dragens hule” og bliver forbrændt af dragens ild.

Når kvinden går ned i brønden, er manden tilbøjelig til at gøre ved hende, som han gerne vil have, at hun gør ved ham. Han forsøger at stoppe hende! Fx kan han finde på at sige, at det da ikke er så slemt, eller bagatelliserer problemerne eller fixe hende, og hun bliver rasende på ham over den uforskammede behandling.

dreamstimemaximum_18918547Hvad skal man gøre med partneren?
Når manden og kvinden af deres gode hjerte vil hjælpe deres partner ud af en dårlig stemning, skal de faktisk gøre det modsatte af, hvad de gerne vil have, at partneren gør mod dem selv.

De skal i realiteten gøre det modsatte af de, der FØLES rigtigt, godt, naturligt, let, normalt og sundt. Det virker helt ulogisk, men sådan er det altså bare.

Manden har mest lyst til at lade kvinden være i fred (vandret), men skal gå med hende ned (lodret). Han skal kunne tåle at høre på alle de dårlige nyheder, og han må ikke forsøge at fikse hende.

Kvinden har mest lyst til at forstå manden og være sammen med ham (lodret), men hun skal passe sig selv og give ham plads (vandret). Hun skal smile og sørge for selv at tage ansvar for at blive glad. Hun skal blive stående, hvor hun står, og lade ham gå ind i sin hule uden at forstyrre ham.

For begges vedkommende skal de huske, hvad deres ægtefælles dybeste hemmelighed er (se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/to-velbevarede-hemmeligheder).

Hvad skal man gøre?
Det er vigtigt, at I får afstemt og timet, så det ikke risikerer at blive til overgreb fra partneren. For eksempel kan I have øvet et lille trick forinden, der går ud på at I på en skala fra 1 til 5 mærker efter og fortæller den anden, hvor vigtigt det er. En 1’er betyder bare inden for det næste døgn, og en 5’er betyder, at ALT andet skal sættes til side, og det er NU! Grunden til at I skal øve det, når det ikke er bydende nødvendigt, er af samme grund som at man øver sig i brandbekæmpelse inden ilden bryder ud. Hvis man, når branden buldrer, skal stå og fedte med brugsanvisningen og splitten på skumslukkeren, er det lidt for sent, og det kan derfor gå rigtigt galt.

Løsningen på problemet med Brønden og Elastikken er følgende:

Det kan være rigtigt svært, men faktisk skal begge som sagt gøre det MODSATTE af, hvad der FØLES rigtigt, fornuftigt og nemt – for at de kan få det, de gerne vil have.

Manden kan hjælpe sin kvinde til at bevare roen og blive stående, ved at sige de tre magiske ord: “Jeg elsker dig” eller noget lignende, samt klart og tydeligt at fortælle hende, hvor lang tid han har tænkt sig at være inde i sin hule. Uanset om det er minutter, timer, uger eller år… Han skal kommunikere til hende, inden han går sin vej. Det er normalt svært for det maskuline i os alle, der bare har mest lyst til at vende om på hælen og gå, eller at holde mund og gå ind i sig selv. HVIS han ikke får bekræftet hende i, at han elsker hende, og altid vil være der for hende, kan hun risikere at reagere “uhensigtsmæssigt”. Hans følelser snyder ham, og han er sjældent klar over, at han selv har bedt om de problemer, der opstår.

Kvinden kan hjælpe manden med at bevare roen og ikke at gå i panik, ved at sige de fem magiske ord: “Det er ikke din skyld” – også selv om hun FØLER, at det er! Hun skal også klart og tydeligt fortælle ham, hvad hun har brug for fra ham. Hun skal omhyggeligt instruere ham i, hvad hun vil have, for eksempel om han skal holde om hende eller ikke røre hende, og hvordan han skal sidde, stå, nikke, holde mund eller lignende. Hvis han ikke gør, hvad hun forventer, har hun ikke instrueret ham ordentligt. Endvidere skal hun tale selvansvarligt (se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/hvad-er-selvansvarlighed) uden brug af ordet DU, og ikke angribe eller bebrejde ham. Når hun udelukkende taler ud fra sig selv, er manden i stand til at lytte aktivt i lang tid. Det er normalt svært for det feminine i os alle, der har mest lyst til at få talt tingene igennem og mærke sin partner. HVIS hun kommer til at bruge ordet DU og bebrejder og kritiserer sin mand, er hun ikke længere nede i brønden, men derimod nede i MUDDERPØLEN, og dette kan være grunden til, at manden reagerer “uhensigtsmæssigt”! Hendes følelser snyder hende, og hun er sjældent klar over, at hun selv har bedt om de problemer, der opstår.

Når begge har øvet sig tilstrækkeligt længe, og er blevet gode til det, vil det, at sige: ”Jeg vil gerne i brønden/hulen nu” være nok til at partneren ved, hvad der skal foregå og have det OK med det. Men det skal som sagt i forvejen øves meget, og der skal være skabt tillid, tryghed og respekt for hinanden, inden det kan lade sig gøre.

Jeg har i min praksis oplevet adskillige (mænd), der fortæller, at deres partner på ingen måde mener, at noget er vedkommendes “egen skyld”. Personen kunne aldrig drømme om at sige de fem magiske ord, for (hun) føler, at det forholder sig helt anderledes, og at alting er partnerens SKYLD!
Jeg hjælper disse par med at vise dem begge, hvordan de kan trække deres projektioner (spejlinger) tilbage til sig selv, tage ansvar i deres eget liv, differentiere følelserne, og være i stand til at udtrykke sig på en hensigtsmæssig måde, så de får det, de i realiteten gerne vil have (nemlig et godt parforhold med kærlighed og nærhed).
Ofte handler forsøg på skyldspåførelse sig om forringet selvværd. Manden har ikke begæret sin kvinde, så hun følte sig begæret. Derfor er hendes selvværd dalende, og hun reagerer negativt. Læs om kvindens største hemmelighed (i det mindste for manden…) på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/to-velbevarede-hemmeligheder.

Det er naturligvis svært for både manden og kvinden at gøre det modsatte af det, der føles rigtigt og let, men bevidstheden om, hvad der skal til, kan gøre det lidt lettere.


Se også
videohjerner

www.facebook.com/video.php?v=704673089597324

.


.

 

Bøger om parforhold
7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet
Følg på de sociale medier
Videoer
Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi
Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic