Taknemmelighed i parforholdet

De to ord: “Tak, skat!” kan redde ægteskabet!

Hvad foretrækker du selv?

  • At din partner er sur, negativ og fejlfinder, hvor intet af dét, du gør, er godt nok?
  • Eller måske at din partner er taknemmelig over at være partner med dig, fordi du er dig, og gør mange gode ting? At din partner kan se dine gode intentioner, og bærer over med dine fejltagelser?

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvordan kan din partner bliver positiv og taknemmelig?
Svar: Ved at I BEGGE TO bliver positive og taknemmelige.

Spørgsmål: Hvorfor sker det så bare ikke (mere)?
Svar: Fordi I er kommet ind i en strøm af skuffelser, frustrationer, følelser af svigt og afsavn, misforståelser, og lignende.

Spørgsmål: Hvordan kan I så komme tilbage til det gode forhold?
Svar: Ved at arbejde på parforholdet, og gøre noget ANDET end dét, I har gjort hidtil. Og det ANDET er selvfølgelig svært, kunstigt, besværligt, langsommeligt, åndssvagt og lignende – for hvis det havde været nemt, let og ligetil havde I naturligvis gjort det forlængst.


Taknemmelighed

En del forskning tyder på, at taknemmelighed er vigtigt for vores fysiske og psykiske velvære. Taknemmelighed hjælper os fx med at skabe og holde på vores nære relationer.

Taknemmelighedens sindstilstand kan anvendes ved såvel materielle som immaterielle ting:

  • et hjem
  • et job
  • en ny bil
  • et godt parforhold
  • fysiske sundhed
  • og endda lykke.

parterapi frederiksbergMennesker, der har et højt niveau af taknemmelighed, og praktiserer taknemmelighed i deres liv, har en tendens til at have mere fredelige og harmoniske relationer, end dem der ikke har og gør.

Undersøgelser viser, at taknemmelige par er mere tilfredse i deres relationer og føler sig tættere på hinanden, end de par, som ikke er taknemmelige.
Definitionen på taknemmelighed omfatter ikke bare at værdsætte, hvad din partner gør, men også værdsættelse af hvem partneren er som person. Du er ikke bare taknemmelig for, at din partner bærer skraldespanden ud. Du er taknemmelig over, at du har en partner, der er eftertænksom nok til at vide, at du hader at bære skraldespanden ud og derfor gør det for dig. Taknemmelighed i parforholdet er at tænke på alle din partners bedste træk, og huske hvorfor du i første omgang indgik et forhold med personen.

Personlig taknemmelighed

En af mine venner, som jeg har kendt hele mit liv, fortæller mig, at jeg altid har været meget begejstret for det, jeg beskæftigede mig med. Forstået på den måde, at da jeg sejlede som styrmandselev, var det pragtfuldt. Så blev jeg styrmand, og det var helt i top. Som kaptajn fortalte jeg varmt om mine spændende oplevelser. Så var jeg skolelærer nogle år, og var vild med det. Nu er jeg parterapeut, og påstår, at jeg har verdens bedste job. Da jeg for nyligt snakkede med min gamle ven, spurgte han mig, og jeg ikke savnede at sejle. Det svarede jeg benægtende på, og det var i den forbindelse, at han sagde til mig, at jeg altid havde været begejstret for lige netop dét, jeg stod med lige nu. Det havde jeg ikke tænkt over, før han sagde det. Men det er måske derfor, at jeg altid har haft så godt et liv.

Jeg har også haft en del parforhold, og hver gang har jeg været fuldkommen vild med den kvinde, jeg har været sammen med, og lagt hele min sjæl i det parforhold. Og det gælder stadigvæk.


Psst… Gør som flere end 1.700 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort. Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.


Engagement i parforholdet

Undersøgelser fra Institut for Psykologi på ”University of California” har vist, at det at have en holdning af taknemmelighed og påskønnelse i høj grad kan påvirke og forbedre et parforhold med tilfredshed og stabilitet. Undersøgelsens anerkendende deltagere var mere engagerede over for deres partnere, end dem der var mindre villige til at demonstrere taknemmelighed, men de førstnævnte fik også mere påskønnelse.
De deltagere, der følte sig mest værdsat, var mere tilbøjelige til at kommunikere deres påskønnelse til deres partnere, end dem som følte sig mindre værdsat.

Da kommunikation og engagement er to vigtige faktorer i et vellykket parforhold og ægteskab, er det derfor yderst vigtigt at få kommunikeret forventninger til hinanden, så I kan forstå hinanden, og samtidig kvittere med taknemmelighed, når forventningerne bliver mødt, og huske at påskønne partneren for det.

MÅDEN at vise taknemmelighed på

Vær opmærksom på, at din partner skal kunne opfatte din taknemmelighed som værende taknemmelighed. Måske er det ikke tilstrækkeligt bare at SIGE noget venligt og sødt. Måske foretrækker din partner, at du tilbringer kvalitetstid sammen med vedkommende. Eller at du gør ham/hende en stor tjeneste. Eller at du giver en velment gave. Eller et ordentligt kram. Det ved du ikke, før du har fundet ud af det. Se www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/kaerlighedssprog


3:07 minutter

Har I brug for hjælp i jeres parforhold til at få det bedre med hinanden, så klik her (eller ring til mig på telefon 21 79 18 50)

Links til fire andre områder inden for parforhold:

Kommunikation i parforholdet

Krise i parforholdet

Misforståelser i parforholdet

Et godt parforhold


Links til andre artikler om et godt parforhold (de seks af dem ses herunder):

Keywords: Description:

Ressoursestærke

Hvile i sig selv

Velstand

God til at kysse

Dele seng

Soulmates

Grine sammen

Fast forhold

Sove i ske

Humor

Husk at date

Ritualer

Kæresteweekend

Varigt forhold

Taknemmelighed

Taknemmeligheden

Tillid, tryghed og respekt

Tre gode vaner

Værdi i forholdet

Værdien

Vedligeholdelse

Faste regler

Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten (eller genopfrisk siden) for at se andre artikler.


.

Skrevet af Mikael Hoffmann
Mikael Hoffmann er fra 1959. Siden 1994 har han drevet selvstændig virksomhed som par-coach, psykoterapeut, rådgiver, foredragsholder og mentor-coach. - Uddannet og certificeret psykoterapeut, samt Havening chok-traume-terapeut. - Mikael coacher og arrangerer workshops, kurser og foredrag i hele landet. - Læs mere om ham på www.parforhold-parterapi.dk/om-mikael-hoffmann