Håndtering af vrede i parforholdet

 

Følelser af frustration, irritation og vrede er ikke helt ualmindeligt

Egentlig er det sådan, at man i tilspidsede situationer nok allermest har brug for forståelse, opmuntring og støtte – men muligvis ikke føler, at man får dét, man ønsker sig.
Måske tværtimod det modsatte.

Vi er alle forskellige, med forskellige opfattelser, baggrund, erfaringer og så videre.

Når to mennesker er sammen i et sundt parforhold, kan det ikke undgås, at der en gang imellem vil være meningsforskelle og måske også højlydte konflikter.
Formentlig flere i parforholdet end i andre relationer.
Nogle eksempler på disse konflikter kunne være ansvarsfordeling, hvordan tingene skal gøres, prioritering af opgaver og hvordan man behandler hinanden.

Når bølgerne går højt, kan man en gang imellem måske miste besindelsen, så vreden resulterer i fx kritik, bebrejdelser og pegen-fingre.

Uhæmmet vrede kan endvidere have negativ indvirkning på såvel det fysiske helbred, som på den psykiske og følelsesmæssige sundhed.

Men regelmæssig og intens vrede i parforholdet kan også være tegn på, at der måske er behov for at tage fat på vigtige problemer i relationen og foretage nødvendige justeringer.

 
  
 FREMRAGENDE  
 
 23 anmeldelser
 
  
 
 

Klik her for at se flere anmeldelser

---

Eksempel 1:

Du står i lufthavnen, og dit fly er lige blevet aflyst.

Du har en vigtig aftale, som du måske kommer for sent til, men helt uretfærdig er alle andre kommet foran dig i køen til et andet fly, hvilket gør dig rasende.

Scenario #1: Du råber og skælder ud, er krævende og truer personalet.

Scenario #2: Du er vred, så det koger i dig, men du taler roligt og venligt med personalet for at finde en konstruktiv løsning.

I hvilken af de to scenarier tror du, at personalet helst vil og kan hjælpe dig?

Eksempel 2:

Du opdager, at din partner fx har haft et sidespring, og du føler dig rasende, svigtet og forladt.

Scenario #1: Du er hvidglødende af raseri og råber, skriger og skælder ud. Du vil have hævn over uretfærdigheden.

Scenario #2: Du er rasende og ked af det, men på en selvansvarlig og struktureret måde drøfter I, hvad der kan have forårsaget den uhensigtsmæssige hændelse, og efterfølgende gør I en indsats for at reparere skaden, der er sket.

Hvilket af de to scenarier tror du vil skubbe jer længere væk fra hinanden eller bringe jer tættere sammen i et forbedret og mere kærligt parforhold?

I alle fire tilfælde mærker du vreden og raseriet, men i scenarierne #2 er du i stand til at rumme dine tanker og følelser og dermed VÆLGE, hvilken type adfærd, der i det lange løb er mest hensigtsmæssig for dig.

Ansvar

Problemerne med vreden opstår, når du identificerer dig med dine tanker og følelser.
At du tror, at du ER dem, i stedet for at du er klar over, at de bare vil hjælpe dig.
Alle følelser har en funktion, og alle følelser er vigtige – i forskellige sammenhænge.

Vi bør hver især tage personligt ansvar for vores adfærd, når vi er vrede, eller i det hele taget har andre følelser, fx bliver forelsket i en kollega.

Hvis en trussel har tænder og kløer, så vil ud-reagerende vrede være hensigtsmæssig for overlevelsen.

Men i vore dage er det yderst sjældent, at voldsomme vredesudbrud giver os dét, vi ønsker os og har brug for – på den lange bane. Der kan være en kortsigtet fordel, men det er som at tisse bukserne i frostvejr.
I vores relativt trygge samfund handler det i dag for det meste om at kunne rumme de følelser, der er.

At rumme sine følelser betyder blandt andet at have en sund balance mellem de to forskellige hjernehalvdele:

• den logisk tænkende
• den følelsesmæssige

Det vil sige at kunne lade være med at identificere sig med sine følelser og tanker, men derimod at vide, at de blot er kroppens hjælpemidler i vores liv.
Vi ER dem ikke, men vi BRUGER dem.

Det personlige arbejde består i både at forbedre kommunikationen for at løse konflikterne og pleje den sunde relation med de nærmeste, men også at finde ud af, hvad vreden reelt handler om og hvor den kommer fra. Ofte har partneren sat gang i følelserne, men årsagen skal typisk findes længe før vi mødte vores nuværende partner.

Forhindringer for effektiv kommunikation

Der kan være mange forhindringer i at kommunikere effektivt, fx

• dårlige vaner
• at der sjældent bliver skabt tilstrækkelig tid til at tale ordentlig sammen
• at man har vidt forskellige mestrings- og kommunikations-strategier

Men ingen af ​​disse barrierer er uoverstigelige, hvis der i relationen er omsorg, forståelse, tillid, tryghed, respekt, tilgivelse, samt et helhjertet ønske om at løse problemerne.
Der skal ”blot” gøres en aktiv indsats.

Effektiv kommunikation kombinerer både at lytte og tale på en hensigtsmæssig måde.

Imidlertid bør man hver især tage ansvar for sin adfærd, herunder være opmærksom på, hvad man siger, tonefald og kropssprog.

Endvidere bør man også grave dybt i sig selv og komme i balance med den uligevægt, der måtte være, siden man (ubevidst) føler, at man har brug for at skælde ud og være overgrebsagtig på en voldelig måde enten fysisk, mentalt eller følelsesmæssig.

Følelsesmæssig vold i form af fx manipulationer og giftigheder er lige så slemt som fysisk vold, men det giver ingen synlige blå mærker.

Tips og tricks

Her er nogle tips til at tale ordentligt sammen:

Gør mere af følgende:

1. Beroligende aktiviteter som fx dybe vejrtrækninger, yoga, tælle til 10 og lignende. At aktivere sin personlige “pauseknap”
2. At gøre noget produktivt, eller at deltage i fysisk aktivitet
3. Gør regelmæssigt en aktiv indsats for at finde tid til at tale sammen uden distraktioner
4. Lær at bruge kommunikationsværktøjerne til de forskellige situationer
5. Brug “jeg”-udsagn frem for “du”-udsagn (for at undgå at skabe følelser af kritik og bebrejdelser)
6. Hvis du ikke er sikker på, hvad din partner føler og tænker, så tjek det ud ved at spørge nysgerrigt
7. Lyt aktivt for at forstå. Bekræft, hvad du har hørt, ved fx at opsummere kort
8. Giv den anden person tid til at tænke og svare
9. Aftal i forvejen et signal, du kan bruge, hvis du føler dig såret af noget, der bliver sagt
10. Lær, anerkend og accepter hinanden som dem, I er

Undlad at gøre følgende:

1. Forventning om, at andre kan læse dine tanker og forstå dine følelser
2. Sarkasme, ironi og spydigheder
3. At du tror, at noget er ”normalt” og ”naturligt”, bare fordi du selv, og andre du kender, føler og mener det
4. Rulle med øjnene, grine, sukke eller lignende. Pas på dit kropssprog
5. Afbryde eller tale ind over den anden person
6. Hurtigt at hoppe til konklusioner og løsninger
7. Giv aldrig uopfordrede ”gode” råd, det vil sige lad være med at ”fixe” din partner
8. Generaliseringer, for eksempel ved at bruge ord som “du, dig, din, man, altid og aldrig” i sammenhæng med hinanden
9. Pas i det hele taget på ordet DU – medmindre det er eksempelvis: ”Jeg elsker dig”

Tryghed og tillid

Skab tid i hverdagen til at tale sammen i trygge omgivelser.
Altså så I begge to opfatter det som trygt!

Hellere mange små samtaler, end få store en gang imellem.

Det kan endvidere være nyttigt at lære at “opbløde opstarten” af en vigtig samtale, for ikke at komme til at lyde kritiserende, bebrejdende eller angribende.

Derudover foreslår jeg jer at lære at bruge bestemte exit-strategier, såsom at tage en pause og senere vende tilbage til samtalen.
Dermed undgår man, at situationen kommer ud af kontrol både følelsesmæssigt og/eller fysisk.

Alt det ovenstående kan læres.
Vejen tilbage til det gode og kærlige parforhold behøver ikke at være lang og smertefuld, hvis bare man véd, hvad man skal gøre, og hvordan det skal gøres.