Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring
Lær hvordan du kan tale frit og trygt med din partner – og få fred og ro fra din partner
Her er to helt konkrete kommunikations-værktøjer, der vil gøre dig i stand til:
enten at få fred et øjeblik fra din partner (Elastikken / Hulen),
eller være i stand til at udtrykke dig klart, tydeligt, frit og ærligt over for din partner – også selv om du måske er vred eller ked af det (Ønskebrønden)?
I begge tilfælde får du fra din partner præcist hvad du har brug for i det øjeblik, nemlig henholdsvis fred og ro eller støtte og empati.
Hvad jeg tilbyder jer her, at at lære jer nogle bestemte strategier og værktøjer, så I begge to kan få jeres ønsker opfyldt og jeres behov dækket på en relativt nem måde.
Ved at lære bedre kommunikations-værktøjer og få større forståelse for jeres forskelligheder i par-coaching, kan I I hurtigt og let få jer et bedre parforhold og liv.
Klik her for at se indholdsfortegnelsen over denne side
Ønskebrønden og Hulen
De to kommunikationsværktøjer, som jeg præsenterer her, er mine klienters yndlings-redskaber, når man har noget på hjerte, og man gerne vil ses, høres og forstås af sin partner.
Eller man bare gerne vil have fred og ro til at få løst problemerne.
Begreberne
Jeg bruger begreberne Handlingsorienteret og Relationsorienteret i stedet for ordene mand/maskulin og kvinde/feminin, fordi de pågældende kommunikations-former og strategier findes hos både mænd og kvinder.
Fokus flyttes dermed fra køn og politisk korrekthed over til dagligdags adfærd, behov og måder at kommunikere og løse problemer på.
Det skaber en mere nutidig, nuanceret og inkluderende forståelse af relationer, adfærd og samspil mellem mennesker.
Læs mere om Handling & Relation på Hoffmann Modellen.
Kvinder & Mænd
For det meste er der forskel på os mennesker. Foruden de fysiske forskelle er der også VIDT forskellige måder at håndtere stressede situationer og kriser på.
Hvis man benytter samme løsningsmodel til sin partner, som man selv ønsker at blive behandlet, kan der opstå misforståelser og konflikter.
Forskellige problemer kræver forskellige løsningsmodeller, og mennesker skal ofte behandles forskelligt.

John Gray skrev og udgav for omkring 30 år siden bogen “Mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus“
Han beskrev “mænd” og “kvinder”, og derfor kom han en del i modvind med sine tanker.
Han sagde, at mænd er som elastikker, og kvinder bevæger sig ned i Brønden.
Men jeg har som sagt valgt to andre udtryk, som er mere dækkende:
- Det Handlingsorienterede er helt naturligt som en Elastik, der trækker sig ind i Hulen
- Det Relationsorienterede vil helt naturligt bevæge sig ned i Brønden for at snakke om sine følelser
For at I kan få fra partneren, hvad I ønsker jer, skal I imidlertid gøre det modsatte af dét, der føles rigtigt, fornuftigt og nemt – for at I begge to og hver især kan få det, I gerne vil have.
Altså I skal gøre noget andet, end hvad I har gjort hidtil.
Det er dette ANDET, jeg gerne vil fortælle om her.
Handling og Relation
Egentlig er det ikke mænd og kvinder, men derimod det Handlingsorienterede og det Relationsorienterede i os alle sammen, der er forskelligt.
Dog viser det sig erfaringsmæssigt, har de fleste mænd har mest af det Handlingsorienterede, og de fleste kvinder mest af det Relationsorienterede i sig.
Det Handlingsorienterede bevæger sig ”vandret” og det Relationsorienterede bevæger sig ”lodret”.
Problemerne opstår, når vi helt automatisk gør det ved vores partner, som vi gerne vil have, at partneren gør ved os.
Video på knap 7 minutter, der beskriver det ene af redskaberne, nemlig hvad du skal gøre, hvis du har brug for at få luftet dine frustrerede følelser, så I begge to føler jer trygge.
Videoen er optaget på en af mine langdistance-vandringer.
06:46 minutter
I den ideelle verden
Grunden til, at mange mænd er stille, og at mange kvinder snakker meget, kommer helt fra ur-tiden.
Hvis manden ikke kunne holde sin mund på jagten, og ikke koncentrerede sig om een ting, løb byttet bort, og han kom tomhændet hjem til hulen. Derfor udviklede han en meget Handlingsorienteret strategi.
Hvis kvinden ikke var i stand til at holde sammen på familien og skabe kontant med de andre i stammen, og fx fortælle de andre kvinder, hvor der var bær og vand, ville de andre kvinder ikke være i stand til at finde det, og så kom de tomhændet hjem til hulen.
Samtidig havde kvinderne ansvaret for afkommet, og det krævede god kommunikation at få det til at fungere.
Derfor udviklede hun en meget Relationsorienteret strategi.
Manden (det Handlingsorienterede i os alle sammen) er som en elastik, og fra tid til anden har han brug for at trække sig ind i sin hule (væk fra sin partner).
I gamle dage havde man et “Herreværelse”, men det eksisterer kun de færreste steder i dag.
For nogles vedkommende er det eneste sted, han kan få fred, på badeværelset, når døren er låst.
Når den Handlingsorienterede trækker sig (vandret), har han i den ideelle verden brug for, at partneren roligt bliver stående uden for Hulen og venter på ham.
Det betyder, at elastikken bliver spændt, og når den er tilstrækkelig stram, svupper han tilbage til hende.
Kvinden (det Relationsorienterede) har brug for at snakke og kommunikere og bruger talen som en slags Pumpe, der pumper alle urenheder borg.
Hun har brug for at processe, svælge i sine følelser og hun bevæger sig længere og længere ned (lodret) i sindets mørke kroge. Ned i Brønden eller Ønskebrønden
I den ideelle verden har den Relationsorienterede brug for at partneren følger med hende derned, med fx små medfølende tilkendegivelser og empati.

Han skal måske også kunne spørge ind til hendes irrationelle følelser, og han skal kunne rumme, at hun er frustreret og ked af det.
Når hun virkelig føler sig hørt, set og forstået, og er kommet helt ned på bunden af Brønden, vil det give hende et godt afsæt til selv at komme op til overfladen igen.
I den reelle verden (dér, hvor det gør ondt)
Nogle gange kan vores partners adfærd føles som følelsesmæssige og verbale overgreb!
Overgreb i parforholdet skal for hver en pris undgås.
Både at du kommer til at begå overgreb på din partner, og at din partner begår overgreb på dig.
Fysiske overgreb er lige så slemt som følelsesmæssige og verbale overgreb.
De sidstnævnte giver bare ingen blå mærker på huden.
Det er ikke så svært at undgå overgrebene.
Man skal bare vide, hvad der skal til, og det er i grunden ret enkelt.
Når det Handlingsorienterede trækker sig – og det går galt!
Når Handling trækker sig ind i sig selv og bevæger sig væk fra sin partner uden at sige noget, bliver hun utryg og bange for om han måske er på vej væk.
Manden trækker sig og går, af mange forskellige grunde.
Det kan eksempelvis tidsmæssigt være:
- at han har brug for at fordybe sig i at besvare en SMS (“væk” i 30 sekunder),
- at han er optaget af at se en fodboldkamp i fjernsynet (i 1½ time),
- at han tager på golfbanen nogle timer for at slappe af og få ro,
- eller at han vil gå Caminoen i Spanien i nogle måneder.
Han kan også trække sig med den ubevidste begrundelse at han ikke ønsker at skade sin partner, fx at skælde ud på hende eller at slå hende, fordi han er rasende på hende.
Men alene det, at han går, skader hende altså (uden at han var klar over det).
Bare dét, at han ikke er nærværende og til stede, kan for partneren føles som om at han søger væk fra hende, og det skaber utryghed.
Når hun bliver utryg og usikker, gør hun dét ved ham, som hun gerne vil have, at han gør ved hende, nemlig at følge efter ham.
Hun bruger den strategi, hun kender og er tryg ved.
Hun vil snakke og mærke hans følelser og spørger ind til ham.
Dermed forbliver elastikken mellem dem “slap”, og han trækker sig længere og længere væk, for til sidst at reagerer voldsomt og negativt.
Hun er fulgt efter ham ind i ”dragens hule” og bliver på et tidspunkt forbrændt af dragens ild.
Han hugger tilbage, og hun aner simpelthen ikke, hvad det var, der ramte hende.
Mange kvinder kan komme til at risikere at lyde krævende og kritiserende i partnerens ører.
Når han oplever det, trækker han sig endnu mere ind i sig selv – for at beskytte sig selv.
Men det kan få hende til at blive endnu mere krævende og kritiserende.
I øvrigt er det helt sikkert en kvinde (eller rettere: Den Relationsorienterede energi i både kvinder og mænd), der har opfundet udtrykket: “Lad ikke solen gå ned over din vrede!”
Nogle mennesker har brug for i stilhed at mærke efter, hvordan de har det, og tænke sig til hvordan problemerne kan løses – til forskel fra andre, der helst vil tale sig følelsesmæssigt igennem problemerne for at opløse dem.
Den ene vil ofte gerne sove på det, og om morgenen vågner han op forfrisket og fornyet, mens den anden ofte presser på for at tale om det hele natten.

Når det Relationsorienterede begynder at snakke – og det går galt!
Man kvinder (eller rettere det Relationsorienterede i os alle sammen) har brug for at lufte deres følelser og tale om dem.
Det føles helt naturligt og befriende for dem.
Det er som en pumpe, der renser deres system.
Det er NØDVENDIGT for dem at høre sig selv og at smage på ordene.
Men for partneren kan det føles som et overgreb, fordi det ligger så langt fra hans natur og evner.
Når den Relationsorienterede begynder at snakke om sine følelser, kan partneren være tilbøjelig til at gøre ved hende, hvad han gerne vil have, at hun gør ved ham.
Han bruger nemlig den strategi, han kender og er tryg ved, hvilket er at forsøge at stoppe hende!
Fx kan han finde på at bagatelliserer problemerne, eller fixe ting for hende, eller sige: “Kunne du ikke bare ….” eller “Du overreagerer” eller “Det passer overhovedet ikke” eller lignende – og hun bliver med god grund rasende på ham.
Hun føler sig hverken set, hørt eller forstået.
Se også min artikel om negativitet.
Løsningen på de to udfordringer
Det Handlingsorienterede
Her er, hvad vi hver især skal gøre, for at vi i ro og mag kan trække os tilbage for en stund, og få lidt fred – UDEN at der bliver ballade.
Du skal gøre det MODSATTE af, hvad der FØLES rigtigt, godt, naturligt, let, normalt, sundt og lignende.
Det virker helt ulogisk, men sådan er det altså bare.

Hulen – når han har brug for at trække sig for at få ro
Det Handlingsorienterede (i os alle sammen) skal gøre tre ting:
- Han skal bede om lov til at være væk i en periode for at gå ind i sin Hule.
Og hvis partneren er klog, og har erfaring med at få en glad og tilfreds mand “ud af hulen igen”, siger hun ja – hvis det passer med situationen.
Ellers må hun stadig sige “Ja”, men samtidig fortælle ham, at han skal vente et bestemt tidsrum, inden det rent praktisk kan lade sig gøre. - Han skal hjælpe sin partner til at bevare roen og blive stående, ved at sige de tre magiske ord: “Jeg elsker dig” eller noget lignende.
Det kunne også være “Det har ikke noget med dig at gøre, men jeg spekulerer på …….”
Det vil gøre hende tryg, så hun ikke har mistanke om, at der måtte være andre, han er optaget af, eller noget, der kan true familien og parforholdet. - Så skal han klart og tydeligt at fortælle hende, hvor lang tid han har tænkt sig at være inde i sin hule.
Uanset om det er minutter, timer, uger eller år…
Han skal klart og tydeligt kommunikere med hende, inden han går sin vej. - Til sidst skal han give hende besked, når han er kommet ud igen.
Det kan være ved at røre ved hende, eller stille hende et spørgsmål.
(Her kan han med fordel i forvejen checke med hende, hvad der virker bedst for hende.)
Det er normalt svært for det Handlingsorienterede i os alle at gøre disse tre ting.
Ofte har man mest lyst til bare at vende om på hælen og gå, eller at holde mund og gå ind i sig selv.
HVIS han ikke får bekræftet sin partner i, at han elsker hende, og altid vil være der for hende, samt hvor lang tid han har tænkt sig at være fraværende, kan hun risikere at reagere “uhensigtsmæssigt”.
Hans følelser snyder ham. Han tror, at “hun må da kunne regne ud, at han har brug for fred og ro, når han bare går“, men i det tilfælde er han ikke klar over, at han selv har bedt om de problemer, der opstår.
Quick-guide:
- Bed om tilladelse til at gå i Hulen
- Sig: “Jeg elsker dig!”
- Fortæl, hvor længe du er væk
- Gør opmærksom på, når du er ude af hulen igen

Det Relationsorienterede
Ønskebrønden – når hun har brug for at tale og lufte følelserne
Ledende spørgsmål til læseren:
- Har du brug for, at din partner gør noget bestemt, efter at du er færdig med at tale om dine følelser?
Fx at du får et kram eller kys – eller en helt anden form for respons, du har brug for præcist dér?
Måske at vedkommende siger noget bestemt eller gør noget bestemt? - Har du brug for at blive lyttet til, lige indtil du føler dig færdig med at tale, uanset hvor lang tid det kommer til at tage?
- Kunne du tænke dig, at din partner opfører sig på en bestemt måde, og gør noget bestemt, mens du taler, så du føler, at vedkommende er fokuseret og nærværende?
Fx med øjnene, med kropsholdningen, og med hvor tæt I sidder eller står i forhold til hinanden? - Vil du undgå at komme til at lyde kritiserende og/eller bebrejdende – og dermed undgå at din partner reagerer negativt eller aggressivt på, hvad du siger?
- Har du et stort behov for at komme i dybden med vigtige emner, og få snakket dem grundigt igennem?
- Kunne du tænke dig, at din partner føler sig tryg med sin fulde opmærksomhed på dig, mens du udforsker og udtrykker dine inderste følelser i lige så lang tid, det skal være?
- Ville det ikke også samtidig være rart, hvis din partner omhyggeligt og nærværende lytter til dig for at forstå, hvordan du har det, og hvad du tror, føler, tænker og mener?
Det Relationsorient4erede (i os alle sammen) skal gøre ti ting (ja, der ER forskel på os….):
- Hun skal først bede om tilladelse til at gå ned i Ønskebrønden. “Må jeg gå i brønden nu?“
Når hun siger det, véd partneren, hvad der skal ske, og hvis de har øvet det mange gange, vil det gøre ham tryg.
Det bliver efterhånden som en form for programmering (eller hundetræning, om man vil).
Hvis han lige skal på toilettet, inden han er klar til at høre på hende, kan han også nå det. Han skal bare sige “Ja, men kan du vente xxxx minutter”. - Derefter skal hun sige de 5 magiske ord: “Det er ikke din skyld” – også selv om hun FØLER, at det er (og han VED, at det er hans skyld).
Egentlig siger hun: “Det er ikke din skyld – at jeg føler dét, jeg føler lige nu, og at jeg har det, som jeg har det lige nu. Jeg tager ansvar for mine egne følelser, selv om det er din handling, der har forårsaget dem.”
Der sker det, at når de har øvet dette værktøj tilstrækkeligt mange gange, slapper de begge af med situationen. - Dernæst skal hun ganske kort fortælle om, hvad det er, der plager hende, så hendes partner har en chance for at vide, hvad hun taler om (“Det drejer sig om…….”). Denne del må højst vare 15 sekunder.
- Hvis det er relevant for dem, skal hun fortælle, hvor længe hun forventer, at det kommer til at vare. “Det kommer til at tage cirka … minutter.”
- Hun skal derefter klart og tydeligt fortælle ham, hvad hun har brug for fra ham. “Jeg vil gerne have dig til at …… undervejs.”
Hun skal omhyggeligt instruere ham i, hvad hun vil have, for eksempel om han skal holde om hende eller holde sig på en bestemt afstand, og hvordan han skal sidde, stå, nikke, holde mund eller lignende.
Hvis han ikke gør, hvad hun forventer, må hun gå ud fra, at hun ikke har instrueret ham ordentligt.
Og det må ikke være noget, partneren ikke skal gøre. Det gælder i øvrigt alle steder: Børneopdragelse, med medarbejdere og til partneren)
Undlad at sige: Lad være med at….. Du må ikke….. Jeg vil ikke have at du……
Sig i stedet for: Jeg vil gerne have at du…… Vær venlig at….. Gør…..
Hvis man bruger ikke-sætninger, kan det gøre folk forvirrede og rådvilde – og en skjult kritik.
Hvis man derimod klart og tydeligt får at vide, hvad man forventer af dem, giver det klarhed og tryghed.
Dette er i øvrigt en del af det nye sprog, jeg lærer mine klienter. Sproget hedder Selvansvarligsk.
Det vil ganske effektivt stoppe manden gættelege, hvor han forsøger at regne ud, hvad hun gerne vil have – og for det meste gætter han forkert, hvilket frustrerer ham enormt. - Derefter skal hun instruere i, hvad hun ønsker, at han skal gøre, når hun er færdig med at fortælle om sine følelser.
“Og bagefter vil jeg gerne have dig til at …..”
Det kunne være et knus, et kys, en bemærkning eller lignende.
Det skal være noget, han skal gøre lige efter. Ikke noget han skal gøre eller ikke gøre i al fremtid.
Selvfølgelig skal dét, du beder din partner om at gøre, være inden for rimelighedens og etikkens grænser.
Husk, at også her skal det være Selvansvarligst uden brug af ikke-sætninger. - Nu er hun i selve Brønden. Hun siger: “Jeg føler mig…..” for dermed taler hun selvansvarligsk uden brug af ordet DU.
Hun må ikke kritisere, angribe eller bebrejde ham.
Når hun udelukkende taler ud fra sig selv, er partneren i stand til at høre på hende i MEGET lang tid – helt op til 20 minutter, men det er som regel også rigeligt til at hun er kommet helt ned på bunden af brønden og op igen.
Og hun holde sig til emnet.
For partneren er det vigtigt at forstå, at han kun skal HØRE på den Relationsorienterede.
Han behøver ikke at LYTTE til hende.
Han skal ikke huske alt hvad hun siger.
Han skal ikke forsøge at løse alle de problemer, hun disker op med, eller finde hoved og hale i alt hvad hun siger.
Hvis han prøver på den (på sin mandefacon) og vil fixe hende, brænder han ud og bliver irriteret eller vred.
Derfor skal han udelukkende gøre, hvad hun bad ham om at gøre med sine øjne, sit ansigtsudtryk, sin stemme, sin krop, sine hænder og sine fødder. Og i øvrigt bare lade hende snakke.
Det er kun hvis hun har bedt om et referat bagefter, at han omhyggeligt skal lytte efter, hvad hun siger. - Efter hver eneste gang at hun har udtryk en følelse, skal hun sige de fem ord: “… og det er ikke din skyld!”
Ordene behøver ikke at komme efter faktuelle sætninger. Kun efter føle-sætninger.
Der er dog en undtagelse: Hvis hun er gået i Ønskebrønden for at dele en begejstring for noget, fx en lønforhøjelse, skal hun naturligvis ikke sige: “Og det er ikke din skyld”, mens hun “er i Brønden”..
I dette eksempel får hun fra sin partner lige præcis det, hun har brug for, nemlig glæde og opbakning (i stedet for kritik, bebrejdelser eller ligegyldighed, som hun måske ville have fået, hvis hun ikke var gået i Ønskebrønden).
Modtageren skal indstille sig på, at der måske kommer en masse følelser i usorteret rækkefølge, som måske overhovedet ikke hænger sammen.
Modtageren skal ikke forsøge at løse nogen problemer – medmindre han udtrykkeligt er blevet bedt om det.
Her er nogle fif til forskellen mellem mænd og kvinder i Ønskebrønden:
De fleste kvinder vil gerne have forståelse og empati, hvilket han skal vise hende.
Det kan være fx at sige: Hmmm, Jaså, Ser man det, Er det rigtigt? Sagde han det? Gjorde hun det?
Og de fleste mænd vil gerne have påskønnelse og respekt, hvilket betyder, at hun med fordel fx kan sige: Godt gået, Din fejltagelse gør ikke spor, Ih dog, Er det rigtigt? Wow! Flot klaret, - Når afsenderen er færdig, siger hun: ”Tak fordi du tålmodigt lyttede” + (ros og anerkendelse): ”Det var dejligt/Jeg er glad for/Jeg er taknemmelig for, at du…..”
- Til sidst skal hun sige: “Nu er jeg færdig!”, så partneren er klar over, at nu er det tid at gøre det, hun bad ham om at slutte af med (i punkt 6).
På den måde behøver han ikke at gætte på, om hun bare sidder og tænker sig om, eller om hun reelt er færdig.
Slut med gættekonkurrencerne i parforholdet!
Den Relationsorienteredes reaktion
Disse ti punkter vil hjælpe den Handlingsorienterede (i både mænd i kvinder) med at bevare roen og ikke at gå i panik, og det forhindrer ham/hende i at blive irriteret eller vred.
Den Handlingsorienterede vil meget gerne lytte til sin partner, men han vil ikke kritiseres eller bebrejdes eller involveres.
Hvis den Relationsorienterede synes at det er for kunstigt eller hun bare ikke har lyst til at gøre noget, hun ikke har lyst til at gøre, plejer jeg at spørge dem: “Hvad vil ud helst have? En partner, der lytter afslappet og roligt til dig, eller en partner, der flygter (fysisk eller psykisk) eller går til modangreb, ruller med øjnene, forklarer sig, forsøger at løse dine problemer, eller en anden uhensigtsmæssig adfærd, du jo har oplevet i årevis?”
Pudsigt nok vil de alle sammen gerne have den lyttende, nærværende og empatiske partner.
Derefter forklarer jeg dem, at de så blive nødt til at gøre noget andet, end hvad de hidtil har gjort. Også selv om det føles kunstigt og at de overhovedet ikke har lyst til at gøre det.
Lad mig understrege, at Ønskebrønden ikke er til at få RET i forhold til sin partner, eller at hamre løs på sin partner for at få vedkommende til at FORSTÅ en.
Nej, Ønskebrønden er derimod skabt til at man SELV mærker sine følelser (af frustration, vrede og lignende), bliver bevidst om følelserne, og udtrykker dem hensigtsmæssigt, så partneren bliver klar over, hvor ondt, det gør.
På den måde vil partneren MÅSKE forstå, men kun måske.
Og sandsynligheden for at partneren vil strække sig langt for at opfylde den Relationsorienteredes ønsker og behov er betydeligt større, end hvis han føler sig presset eller manipuleret eller truet.
Ordene “Det er ikke din skyld” er enormt kraftfulde. Det kan vække noget dybt hos dén, der hører det.
Det er svært
Det er naturligvis ikke let eller nemt.
Grunden til at det er svært at gøre for den Relationsorienterede i os alle, er fordi vi har mest lyst til at skrige tingene ud og beskrive vores frustrerede følelser.
Den Relationsorienterede har også brug for at få talt tingene igennem og mærket partner.
HVIS hun ikke følger ovenstående anvisninger til punkt og prikke, og måske kommer til at bruge ordet DU, eller bebrejder og kritiserer sin partner, er hun ikke længere i Ønskebrønden, men derimod i MUDDERPØLEN, og dette kan være grunden til, at partneren så reagerer “uhensigtsmæssigt” med modangreb, flugt, rationelle forklaringer eller lignende.
Hendes følelser snyder hende, og hun er sjældent klar over, at hun selv har bedt om de problemer, hun oplever.
På vej ned i til “bunden af brønden” skal hun som sagt med jævne mellemrum huske at sige “Og det er ikke din skyld” (uden at runde af med ordet “men…”).
På den måde er partneren i stand til ikke at føle sig angrebet, kritiseret, bebrejdet og lignende.
Han kan give kvinden sin fulde opmærksomhed, uden at gå i forsvar, til modangreb, eller begynde rationelt at forklare, hvorfor det ikke er hans skyld.
Selv om hun måske føler, at det er helt unødvendigt og “over-kill”, så føles det faktisk helt fantastisk for modtageren hele tiden at blive mindet om, at det ikke er hans/hendes skyld.
Når hun er færdig, siger hun: “Nu er jeg færdig“, så det er klart og tydeligt, at hun ikke stadig sidder og overvejer og mærker sine følelser.
Her kommer endnu en video med “Ønskebrønden”, som stammer fra et webinar
28:07 minutter
Eksempel med en positiv reaktion:
Hvis en mand kommer hjem og fortæller sin kone om en lønforhøjelse, med det formål at vise hende, hvor stor en succes, han er, vil han helt sikkert blive skuffet, hvis hun bare svarer: ”Fint. Det var egentlig også, hvad jeg havde regnet med og forventet.”
Især hvis han havde forventet at hun havde jublet sammen med ham.
Men hvis han i stedet var gået i Brønden, og havde fortalt hende, på hvilken måde han gerne ville have, at hun reagerede, kunne hun have givet ham det uden gætterier.
Quick-guide:
- ”Må jeg gå i Brønden?”
- ”Det er ikke din skyld” (at jeg har det, som jeg har det, lige nu)
- ”Det drejer sig om…..”
- Eventuelt: ”Det kommer til at tage cirka ….. minutter”
- ”Jeg vil gerne have dig til at …… undervejs”
- ”Og bagefter vil jeg gerne have dig til at …..”
- I selve Brønden: “Jeg føler mig……” Du må ikke sige ordet DU.
- Efter hver føle-sætning skal du sige: ”Og det er ikke din skyld”
- ”Tak fordi du tålmodigt lyttede” + (ros og anerkendelse): ”Det var dejligt/Jeg er glad for/Jeg er taknemmelig for, at du…..”
- ”Nu er jeg færdig!”
Begge køn
HUSK, at mens I er i gang med at LÆRE kommunikationsværktøjet “Brønden” må I ikke springe over nogen af trinnene i ovennævnte værktøjer.
Hvis I gør, risikerer I, at redskabet et ikke virker efter hensigten og som beskrevet.
Når I begge har øvet jer tilstrækkeligt længe (på den RIGTIGE måde vel at mærke), vil dét, at sige: ”Er det OK at jeg går i Brønden/Hulen nu” være nok til at partneren véd, hvad der skal foregå og hare det OK med det.
Men det skal øves meget i forvejen, og der skal være skabt tillid, tryghed og respekt for hinanden, inden det kan lade sig gøre.
NÅR I har øvet jer mange gange, og er blevet gode til det, så det er blevet en vane, kan I selvfølgelig strukturere og gøre det på jeres egen måde.
Det svarer lidt til, at jeg er kørelæreren, der forlanger, at man kører på en helt bestemt måde til køretimerne, men når man har bestået køreprøven, kan man i realiteten køre på sin egen måde, bare det ikke er farligt for andre i trafikken.
Men man skal have opøvet en vis rutine og erfaring, før at det kan lade sig gøre.
Ikke min skyld
Jeg har i min praksis oplevet mennesker, der fortæller, at deres partner på ingen måde mener, at noget er vedkommendes “egen skyld” (eller eget ansvar).
Personen kunne aldrig drømme om at sige de fem magiske ord (“Det er ikke din skyld”), for det føles som om at det forholder sig helt anderledes, og at alting er partnerens SKYLD!
Jeg hjælper disse par med at vise dem begge, hvordan de kan trække deres projektioner (spejlinger) tilbage til sig selv, tage ansvar i deres eget liv, differentiere følelserne, og være i stand til at udtrykke sig på en hensigtsmæssig måde, så de får det, de i realiteten gerne vil have (nemlig et godt parforhold med kærlighed og nærhed).
Ofte handler forsøg på skyldspåførelse sig om forringet selvværd og manglende selv-accept.
Den ene af jer har ikke begæret partneren, så hun følte sig begæret.
Derfor er hendes selvværd dalende, og hun reagerer negativt.
Og den anden af jer har ikke anerkendt og respekteret partneren, så han følte at han havde en vigtig funktion i familien og parforholdet.
Derfor er hans selvværd dalende, og han reagerer negativt.
Sandheden!!!
Hvad er sandheden, såvel i storpolitik som i parforholdet?
Faktisk findes der lige så mange ”sandheder”, som der er mennesker.
At sige sandheden, betyder at tale ud fra sig selv, og fortælle, hvordan man har det.
Hvad der sker inde i en. Hvordan det føles, og hvordan ens “realitet” ser ud indefra.
At fortælle hvordan ydre påvirkninger skaber nogle bestemte følelser.
Følelser, som er helt private, det vil sige ens helt egne.
Det kaldes også selvansvarlighed.
Når hensigten er, at man udelukkende kommunikerer sin egen realitet og oplevelser, og samtidig accepterer og rummer andres måske anderledes realiteter, kan det være enormt forløsende og befriende, både på kort og langt sigt.
Et tydeligt kendetegn på et modent, ærligt og selvansvarligt menneske i balance med sig selv, er evnen til at fortælle sin sandhed (det vil sige opfattelse af situationen) uden frygt for repressalier, kritik, bebrejdelser eller forventning om belønning.
Selvfølgelig skal man altid være opmærksom på, hvornår og hvordan man udtrykker sig.
Et rigtigt godt og effektivt værktøj til at udforske og fortælle om sin sandhed er Ønskebrønden.
Den giver dig mulighed for at udtrykke dig på en hensigtsmæssig måde, samtidig med at du får den reaktion fra din partner, du har allermest brug for.
Naturligvis kan dette kommunikationsværktøj i begyndelsen føles akavet, kunstig og besværlig, men ligesom da man fx i sin tid lærte at køre bil, bliver det med masser af øvelse meget lettere og mere naturligt.
Det er aldrig for sent at lære at være ærlig på den selvansvarlige måde. Det er ligesom at lære et helt nyt sprog. Det kan selvfølgelig være svært, men det er ikke umuligt.
Gør det modsatte
Når mennesker af deres gode hjerte vil hjælpe deres partner ud af en dårlig stemning, skal de faktisk ofte gøre det MODSATTE af, hvad der FØLES rigtigt, godt, naturligt, let, normalt, sundt og lignende.
Det virker helt ulogisk, men sådan er det altså bare.

Den Handlingsorienterede har mest lyst til at lade partneren være i fred (vandret), for det er, hvad HAN gerne vil have, at hun gør ved ham, når han har det skidt og har brug for i fred at tænke sig om.
Men han skal i stedet gå med hende ned (lodret).
Han skal kunne tåle at høre på alle de dårlige nyheder, og han må ikke forsøge at fikse hende.
Han skal være som en klippe, der på en rummelig måde tager imod alle slagene og frustrationerne.
Han skal udelukkende give hende, hvad hun gerne vil have.
Den Relationsorienterede har mest lyst til at forstå partneren og være sammen med ham (lodret).
Det er, hvad HUN gerne vil have.
Men hun skal passe sig selv og give ham plads (vandret).
Hun skal smile og sørge for selv at tage ansvar for at blive glad.
Hun skal blive stående, hvor hun står, og lade ham gå ind i sin Hule uden at forstyrre ham.
Modstridende behov
Det er vigtigt, at I får afstemt og timet, så værktøjerne ikke risikerer at blive til overgreb fra partneren.
Hvis I har to forskellige behov (ro og snak), kan I fortælle partneren, hvor I hver især er på en skala fra 1 til 5.
Mærk først efter og fortæl derefter den anden, hvor vigtigt det er.
En 1’er betyder bare inden for det næste døgn, og en 5’er betyder, at ALT andet skal sættes til side, og det er NU!
Også dette skal I have øvet jer i i forvejen, for at det kan virke ordentligt.
Grunden til at I skal øve det, når det ikke er bydende nødvendigt, er af samme grund som at man øver sig i brandbekæmpelse, inden ilden bryder ud.
Hvis man, når branden buldrer, skal stå og fedte med brugsanvisningen og splitten på skumslukkeren, er det for sent, og det kan derfor gå rigtigt galt.
Det er naturligvis svært for både enhver at gøre det modsatte af det, der føles rigtigt og let.
Men bevidstheden om, hvad der skal til, kan gøre det lidt lettere.
Ovenstående står i kapitel 3.11 i min bog “Partner for livet“
Ikke tid eller mulighed
Hvis du har brug for at snakke om dine frustrationer, og din partner hverken har tid, lyst eller mulighed for at lytte til dig, kan du med fordel skrive et Vredes-, Forståelses- og Tilgivelses-brev.
Se www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/krise/de-3-breve
Tre-trins raketten
Hvis man gerne vil have sin partner til at udtrykke dennes følelser på en hensigtsmæssig måde, kan man med fordel bruge “Raketten”.
For eksempel sige:
“I mine ører lyder det som en bebrejdelse.
Hvis du har brug for at tale om dine følelser, vil du så venligst gå i Ønskebrønden?”
Se www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/tre-trins-raketten
Konklusion: Hulen og Ønskebrønden

27:23 minutter
Hyppigt stillede spørgsmål
Brønden og elastikken beskriver to forskellige måder (strategier) at håndtere nærhed og afstand på i et forhold.
Den ene part kan have behov for kontakt, tryghed og samtale, mens den anden kan have behov for mere plads og tid for sig selv.
Begge reaktioner er ofte naturlige, men kan skabe misforståelser, hvis de ikke bliver forstået af begge parter.
Derfor her jeg “opfundet” to særdeles effektive strategier til at hver især kan få dækket deres behov – og samtidig gøre partneren tryg.
Konflikter opstår ofte, når den ene part søger mere kontakt, mens den anden trækker sig tilbage.
Den, der søger kontakt, kan føle sig afvist, mens den, der trækker sig, kan føle sig presset.
Uden forståelse for disse forskellige behov kan parret ende i et fastlåst mønster.
Ja. Når begge bliver bevidste om deres egne reaktioner og lærer at forstå hinandens behov, kan de skabe nye måder at kommunikere på.
Små ændringer i adfærd og dialog kan over tid skabe større tryghed, respekt og følelsesmæssig nærhed.
Kort sagt: Ved at lære og at bruge værktøjerne Brønden og Elastikken.
.
Overvejer I, om dette mønster påvirker jeres forhold?
Mange par genkender sig selv i dynamikken mellem Brønden og Elastikken, men kan have svært ved at finde en vej ud af de tilbagevendende konflikter.
Jeg tilbyder jeg en gratis afklarende telefonsamtale, som kan give jer større indsigt i jeres mønstre og afklare, om parcoaching kan være en god hjælp for jer.
Samtalen er uforpligtende og giver mulighed for at få et første overblik over jeres situation og muligheder.
Ring til mig for at aftale et tidspunkt til denne afklarende samtale, hvor vi finder ud af, om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)