Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring
Lær at få både den ro og den nærhed, du har brug for i dit parforhold
Har du brug for fred og ro, mens din partner gerne vil tale?
Eller har du brug for at fortælle om dine følelser, mens din partner helst vil trække sig?
Så er I langt fra alene.
I et parforhold kan den ene have brug for afstand og tid til sig selv, mens den anden har brug for nærhed, samtale og følelsesmæssig kontakt.
Begge behov er naturlige, normale og lige vigtige.
Hvis I ikke forstår hinandens forskellige behov, kan det føre til misforståelser, frustrationer og konflikter.
Kort præsentation af de to konkrete kommunikationsværktøjer Hulen og Brønden:
- Hulen: Sådan beder du om fred og ro, uden at din partner føler sig afvist eller utryg
- Brønden: Sådan udtrykker du dine følelser frit og ærligt, mens din partner lytter og viser forståelse
Værktøjerne hjælper jer med at fortælle hinanden, hvad I har brug for, og hvordan I bedst kan imødekomme hinanden.
På den måde bliver det lettere at skabe både personlig frihed, tryghed og nærhed.
I min par-coaching lærer jeg jer at bruge disse og andre konkrete kommunikationsværktøjer, så I kan forstå jeres forskelligheder bedre og få et mere kærligt og velfungerende parforhold.
Klik her for at gå direkte til Hulen.
Og klik her for at gå direkte til Brønden.
Hvad du får ud af at læse denne artikel
- Denne artikel beskriver dynamikken mellem nærhed og frihed i et parforhold gennem metaforerne “Brønden” og “Hulen“.
- Hvorfor mennesker reagerer forskelligt, når de bliver pressede
- Hvad der sker, når den ene søger afstand, og den anden søger kontakt
- Hvordan I bruger Hulen til at få fred og ro uden at skabe utryghed
- Hvordan I bruger Brønden til at tale om følelser uden at ende i kritik og forsvar
- Hvordan I kan blive bedre til at forstå og imødekomme hinandens behov
Klik her for at se indholdsfortegnelsen over denne side
Indholdsfortegnelse
- Lær at få både den ro og den nærhed, du har brug for i dit parforhold
- Handlingsorienteret og Relationsorienteret
- I den ideelle verden – sådan fungerer Hulen og Brønden
- I den reelle verden – med konflikterne og hvor det gør ondt
- Løsningen på de to udfordringer
- Når I skal lære at bruge værktøjerne sammen
- S upplerende kommunikationsværktøjer
- Konklusion: Hulen og Brønden – Lær at give hinanden det, I har brug for
Hvorfor reagerer vi forskelligt?
Mennesker er forskellige.
Foruden de fysiske forskelle er der også VIDT forskellige måder at håndtere stressede situationer og kriser på.
Forskellige problemer kræver forskellige løsningsmodeller, og mennesker skal ofte behandles forskelligt.
Vi har ikke nødvendigvis de samme behov, og vi håndterer heller ikke stress, frustrationer og kriser på samme måde.
Nogle mennesker bliver mere Handlingsorienterede. De søger ro, overblik og mulighed for at tænke sig om eller finde en løsning.
Andre bliver mere Relationsorienterede. De har brug for kontakt, samtale og mulighed for at sætte ord på deres tanker og følelser.
Hvis man benytter samme løsningsmodel til sin partner, som man selv ønsker at blive behandlet, kan der opstå misforståelser og konflikter.
De to kommunikationsværktøjer, som jeg præsenterer her, er mine klienters yndlings-redskaber.
Enten når man har noget på hjerte, og gerne vil ses, høres og forstås af sin partner.
Eller man bare vil have fred og ro til at få løst problemerne.
Handlingsorienteret og Relationsorienteret
Jeg bruger overordnet begreberne Handlingsorienteret og Relationsorienteret i stedet for ordene mand/maskulin og kvinde/feminin, fordi de pågældende kommunikations-former og strategier findes hos både mænd og kvinder.
Fokus flyttes dermed fra køn og politisk korrekthed over til dagligdags adfærd, behov og måder at kommunikere og løse problemer på.
Det skaber en mere nutidig, nuanceret og inkluderende forståelse af relationer, adfærd og samspil mellem mennesker.
Erfaringsmæssigt oplever jeg dog, at de fleste mænd har mest af det Handlingsorienterede, mens de fleste kvinder har mest af det Relationsorienterede i sig.
Det er ikke faste kønsroller eller regler, men forskellige måder at reagere og håndtere situationer på.
Læs mere om Handling & Relation på Hoffmann Modellen.
Inspirationen fra John Gray

John Gray skrev og udgav for omkring 30 år siden bogen “Mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus“
Han beskrev “mænd” og “kvinder”, og derfor kom han en del i modvind med sine tanker.
Han sagde, at mænd er som elastikker, og kvinder bevæger sig ned i Brønden.
Men jeg har som sagt valgt to andre udtryk, som er mere dækkende:
- Det Handlingsorienterede er helt naturligt som en Elastik, der trækker sig ind i Hulen – og bagefter svupper tilbage, forfrisket og glad
- Det Relationsorienterede vil helt naturligt bevæge sig ned i Brønden for at snakke om sine følelser – og bagefter kommer op til overfladen igen, forfrisket og glad
For at I kan få fra partneren, hvad I ønsker jer, skal I imidlertid nogle gange gøre det modsatte af dét, der føles rigtigt, fornuftigt og nemt – for at I begge to og hver især kan få det, I gerne vil have.
Altså I skal gøre noget andet, end hvad I har gjort hidtil.
Det er dette ANDET, jeg gerne vil fortælle om her.
Handling og Relation
Egentlig er det ikke mænd og kvinder, men derimod det Handlingsorienterede og det Relationsorienterede i os alle sammen, der er forskelligt.
Det Handlingsorienterede bevæger sig ”vandret” (ind i Hulen) og det Relationsorienterede bevæger sig ”lodret” (ned i Brønden).
Problemerne opstår, når vi helt automatisk gør dét ved vores partner, som vi gerne vil have, at partneren gør ved os.
Hvis du har brug for ro, kan du måske tro, at din partner også har brug for at være alene.
Og hvis du har brug for at tale, kan du måske tro, at det samme vil hjælpe din partner.
Men det er ikke sikkert.
Video på knap 7 minutter, der beskriver det ene af redskaberne, nemlig hvad du skal gøre, hvis du har brug for at få luftet dine frustrerede følelser, så I begge to føler jer trygge.
Videoen er optaget på en af mine langdistance-vandringer.
06:46 minutter
I den ideelle verden – sådan fungerer Hulen og Brønden
Mennesker har forskellige måder at håndtere pres, frustrationer og følelser på.
Nogle bliver stille og trækker sig tilbage for at tænke sig om.
Andre har brug for at tale om det, der fylder, og mærke, at partneren lytter og viser forståelse.
En traditionel forklaring tager udgangspunkt i vores forfædres arbejdsdeling.
Manden skulle ofte koncentrere sig om jagten og handle målrettet, mens kvinden havde en central rolle i at holde sammen på familien og samarbejdet i gruppen.
Det er en forenklet historisk illustration – ikke en regel om, hvordan mænd og kvinder er.
Men den kan hjælpe os med at forstå to forskellige strategier, som findes hos os alle sammen:
- Det Handlingsorienterede: Søger ro, overblik og mulighed for at tænke eller handle uden forstyrrelser
- Det Relationsorienterede: Søger kontakt, samtale og mulighed for at udtrykke og bearbejde følelser
Lad os se på, hvordan de to strategier fungerer i praksis.
Hulen – behovet for afstand og ro
Det Handlingsorienterede i os alle kan sammenlignes med en elastik, der bevæger sig vandret.
Fra tid til anden har man brug for at trække sig tilbage til sin Hule – altså væk fra partneren – for at få fred, tænke sig om eller fordybe sig i noget.
I gamle dage havde nogle mænd et herreværelse.
I dag kan det være et værksted, en gåtur, en løbetur, en hobby eller blot et rum, hvor man kan være alene.
For nogle er badeværelset måske det eneste sted, hvor de kan få et øjebliks fred.
Når den Handlingsorienterede trækker sig tilbage uden at sige noget, kan det opleves som afstand for partneren.
Derfor er det vigtigt, at tilbagetrækningen sker på en måde, der skaber tryghed.
I den ideelle verden bliver partneren roligt stående uden for Hulen og giver plads.
Samtidig ved partneren, at tilbagetrækningen ikke er en afvisning eller et tegn på manglende kærlighed.
Elastikken bliver spændt, og når behovet for ro er dækket, vender den Handlingsorienterede tilbage af sig selv.
Det kræver dog, at man fortæller sin partner, at man har brug for en pause, og gerne også hvornår man forventer at være tilbage.
Brønden – behovet for at tale og blive forstået
Det Relationsorienterede i os alle sammen har ofte brug for at tale om dét, der fylder indeni.
Man kan sammenligne det med at gå ned i en Brønd.
Jo længere man kommer ned, desto mere får man mulighed for at undersøge sine følelser og sætte ord på dét, der er svært.
Talen fungerer næsten som en pumpe, der hjælper med at få luftet frustrationer, bekymringer og andre følelser.
Man har brug for at få sagt tingene højt, mærke efter og finde ud af, hvad der egentlig foregår indeni.
I den ideelle verden følger partneren med ned i Brønden.
Ikke ved at overtage samtalen eller forsøge at løse alle problemerne, men ved at være nærværende og vise empati.
Det kan være med små tilkendegivelser som:
- “Jeg kan godt høre, at det påvirker dig”
- “Det lyder svært”
- “Fortæl mig lidt mere”
- “Jeg er her, og jeg lytter”
Partneren skal kunne rumme, at der måske kommer frustration, vrede eller sorg frem.
Det handler ikke om at være enig i alt, hvad der bliver sagt, men om at forsøge at forstå den andens oplevelse.
Når personen i Brønden føler sig hørt, set og forstået, bliver det ofte lettere selv at finde op til overfladen igen med mere ro og overblik.
To forskellige behov – begge lige vigtige
Det er netop pointen med de to værktøjer:
- I en situation har en af jer brug for at få den ro, der er brug for, uden at partneren føler sig afvist eller utryg.
- I en anden situation har en af jer brug for at kunne få lov til at udtrykke sine følelser uden at blive afbrudt eller mødt med løsninger, der ikke er efterspurgt. Og partneren har brug for at føle sig tryg, uden at blive kritiseret eller bebrejdet.
I begge situationer bliver jeres behov dækket, og I føler jeg godt tilpas. Og det samme gør partneren.
Når vi forstår og respekterer hinandens forskellige behov, bliver det lettere at give hinanden dét, der faktisk er brug for.
Det er ikke nødvendigt, at vi reagerer ens.
Det vigtige er, at vi lærer at forstå hinanden og finder en måde at være sammen på, hvor der både er plads til frihed og nærhed.
I den reelle verden – med konflikterne og hvor det gør ondt
I den ideelle verden forstår vi hinandens behov og giver hinanden dét, der er brug for.
Men i virkeligheden går det ofte helt anderledes.
Når den ene trækker sig, kan den anden føle sig afvist, utryg eller bange for at miste kontakten.
Og når den ene forsøger at tale om sine følelser, kan den anden føle sig presset, kritiseret eller overvældet.
Så begynder en negativ spiral, hvor begge forsøger at beskytte sig selv, men samtidig kommer til at såre hinanden.
Forskellen mellem almindelige konflikter og overgreb
I nogle forhold udvikler det sig til alvorlige følelsesmæssige, verbale eller fysiske overgreb.
Det skal tages meget alvorligt.
Psykisk og følelsesmæssig vold kan være lige så ødelæggende for et menneskes trivsel som fysisk vold, selv om den ikke efterlader synlige mærker.
Det er vigtigt at skelne mellem almindelige misforståelser og konflikter på den ene side – og overgreb på den anden. Ingen skal acceptere vold, trusler, ydmygelser eller kontrollerende adfærd.
Heldigvis kan mange af de daglige konflikter forebygges, når begge lærer at forstå deres egne og partnerens reaktionsmønstre.
Når den ene trækker sig – og det går galt!
Når det Handlingsorienterede (i os alle) trækker sig ind i sig selv og bevæger sig væk fra partneren, uden at forklare hvorfor, kan det skabe stor utryghed.

Partneren ved måske ikke, hvad der foregår.
- Er vedkommende vred?
- Er interessen forsvundet?
- Er forholdet ved at gå i stykker?
- Eller er der blot brug for lidt fred og ro?
Der kan være mange grunde til, at et menneske trækker sig.
Det kan eksempelvis være:
- At vedkommende har brug for at koncentrere sig om at besvare en SMS – måske i 30 sekunder
- At vedkommende er optaget af en fodboldkamp i fjernsynet – måske i halvanden time
- At vedkommende tager på golfbanen for at slappe af og få ro
- At vedkommende tager på en længere vandretur, for eksempel Caminoen i Spanien, i flere måneder
Hvis man har brug for at være væk i længere tid, eksempelvis flere måneder, er det naturligvis vigtigt, at parret også har en måde at håndtere de praktiske og følelsesmæssige forhold på, mens man er væk.
Hulen handler om at give plads til behovet for ro og afstand.
Den betyder ikke, at man skal undgå at tage sig af de problemer, der kræver fælles opmærksomhed.
Til det kan man bruge andre kommunikationsværktøjer.
Det er ikke nødvendigvis et problem at trække sig.
Det afgørende er, hvordan det foregår, og om partneren føler sig tryg ved det.
Hvis man for eksempel siger: “Jeg har brug for lidt tid alene. Det handler ikke om dig. Jeg kommer tilbage, og så kan vi tale sammen”, er situationen en helt anden, end hvis man bare forsvinder eller lukker helt af.
Nogle trækker sig også, fordi de er så vrede eller frustrerede, at de er bange for at komme til at sige eller gøre noget, som de senere vil fortryde. Det er en typisk Handlingsorienteret strategi.
Det kan faktisk være ansvarligt at tage afstand, hvis alternativet er at råbe, true eller blive fysisk.
Men hvis man trækker sig uden at forklare noget, kan partneren opleve det som en afvisning eller ligegyldighed.
Det kan skabe usikkerhed og frygt for, om kontakten er ved at gå tabt.
Når partneren følger efter
Når den Relationsorienterede bliver utryg, vil vedkommende ofte forsøge at genoprette kontakten ved at følge efter den anden – følelsesmæssigt eller helt konkret fysisk.
Det sker typisk ved at stille spørgsmål, søge øjenkontakt og forsøge at få en samtale i gang.
Det er en forståelig reaktion – men temmelig uhensigtsmæssigt.
Personen forsøger at få kontakt og forsikre sig om, at forholdet stadig er trygt – men det kan have den stik modsatte virkning.
Hvis den Handlingsorienterede netop har brug for afstand, kan forsøget på at få kontakt opleves som et pres eller et overgreb.
Elastikken mellem dem bliver slap, så vedkommende trækker sig endnu længere væk(for at spænde elastikken), og afstanden vokser.
På et tidspunkt kan frustrationen blive så stor, at den Handlingsorienterede reagerer voldsomt eller vredt.
Partneren bliver såret og forstår måske slet ikke, hvorfor reaktionen blev så kraftig.
Det kan udvikle sig til en ond cirkel:
- Den ene trækker sig for at få ro
- Den anden bliver utryg og søger kontakt
- Den første føler sig presset og trækker sig endnu mere
- Den anden bliver mere insisterende og måske kritisk og bebrejdende
- Begge føler sig misforstået og reagerer mere negativt
Mange kommer i den situation til at lyde krævende eller kritiserende, selv om det grundlæggende behov er at få kontakt og tryghed.
Og jo mere den ene presser på, desto mere kan den anden få lyst til at trække sig.
Det er vigtigt at forstå, at ingen af reaktionerne nødvendigvis skyldes manglende kærlighed.
Men begge har ansvar for, hvordan de agerer i forhold til hinanden.
Nogle mennesker har brug for at sove på tingene og tænke sig om i stilhed (Handling).
Andre har brug for at tale sig igennem følelserne, før de kan finde ro (Relation).Den ene kan vågne næste morgen med et frisk perspektiv, mens den anden har ligget vågen hele natten og ventet på at få talt om det.
Ingen af strategierne er i sig selv forkerte. Udfordringen er at finde en måde, hvor begge føler sig respekteret og trygge.
Når det Relationsorienterede begynder at tale – og det går galt

Det Relationsorienterede i os alle har ofte brug for at tale om dét, der fylder følelsesmæssigt.
For nogle føles det både naturligt og befriende at sætte ord på tanker og følelser.
Det kan næsten opleves som en slags pumpe, der hjælper med at få luftet frustrationer og skabe orden i det indre kaos.
Det føles vigtigt at få sagt tingene højt, høre sine egne ord og mærke efter, hvad man egentlig føler.
Men for partneren kan det være svært at forstå, især hvis vedkommende har en mere Handlingsorienteret tilgang. En lang følelsesmæssig samtale kan opleves som et pres eller som en kritik eller som en lang liste med ting der skal fixes, selv om det slet ikke var hensigten.
Når partneren forsøger at løse problemet
Når det Relationsorienterede begynder at fortælle om sine følelser, kan partneren finde på at gøre dét, som vedkommende selv ville ønske, at den anden gjorde.
Det Handlingsorienterede forsøger måske at finde en løsning, forklare situationen eller få problemet til at forsvinde.
Fordi det er den naturlige kærlige og omsorgsfulde strategi for en Handlingsorienteret.
Det kan for eksempel ske med bemærkninger som:
- “Kunne du ikke bare gøre sådan her?”
- “Det er da ikke så slemt”
- “Du overreagerer”
- “Det passer jo slet ikke”
- “Lad os nu finde en løsning”
- “Du føler helt forkert. Hold op med det”
Intentionen kan være god.
Partneren vil måske bare gerne hjælpe og gøre situationen bedre.
Men dén af jer, der fortæller om sine følelser, har ofte slet ikke brug for en løsning lige nu.
Behovet er først og fremmest at blive lyttet til og føle sig forstået.
Når følelserne bliver bagatelliseret, korrigeret eller mødt med gode råd, kan personen med god grund føle sig afvist og misforstået.
Det kan føre til vrede og frustration, fordi vedkommende hverken føler sig set, hørt eller forstået.
Og så bliver Brønden endnu dybere.
Det afgørende er at forstå forskellen:
Nogle gange har din partner brug for, at du hjælper med at løse et problem.
Andre gange har din partner bare brug for, at du lytter og viser empati.
Du kan eventuelt spørge: “Vil du helst have, at jeg lytter, eller vil du gerne have min hjælp til at finde en løsning?”
Det enkle spørgsmål kan gøre en stor forskel.
Se også min artikel om negativitet.

Løsningen på de to udfordringer
Det Handlingsorienterede og Hulen
Her er, hvad vi hver især skal gøre, for at vi i ro og mag kan trække os tilbage for en stund, og få lidt fred – UDEN at der bliver ballade.
Du skal nogen gange gøre det MODSATTE af, hvad der FØLES rigtigt, godt, naturligt, let, normalt, sundt og lignende.
Det virker helt ulogisk, men sådan er det altså bare.
Hulen – når du har brug for at trække sig for at få ro
Her er, hvad du kan gøre for at få fred og ro i en periode, uden at din partner bliver utryg eller føler sig afvist.
Den Handlingsorienterede (i os alle sammen) skal gøre fire konkrete ting:
- Du skal bede om lov til at være væk i en periode for at gå ind i din Hule.
Det kan fx være ved at sige: “Jeg har brug for at gå lidt i Hulen. Er det et godt tidspunkt?”
Og hvis din partneren er klog, og har erfaring med at få en glad og tilfreds ægtefælle “ude af hulen igen”, er svaret ja – hvis det passer med situationen.
Hvis det passer dårligt, er det indledningsvist stadig et “Ja”, men så må I tale om et bedre tidspunkt senere. - Gør din partner tryg. Du skal hjælpe din partner til at bevare roen og blive stående, ved at sige de tre magiske ord: “Jeg elsker dig” eller noget lignende.
Det kunne også være “Det har ikke noget med dig at gøre, men jeg har brug for at tænke over noget og være lidt alene.”
Det vil skabe tryghed, og fjerne mistanken om, at der måtte være andet eller andre, du er optaget af, eller noget, der kunnen true familien og parforholdet.
Det kan virke overflødigt at sige noget, som du måske synes burde være indlysende.
Men din partner kan af gode grunde ikke vide, hvad der foregår inde i dig.
En lille forsikring kan derfor gøre en stor forskel. - Og så skal du klart og tydeligt at fortælle din partner, hvor lang tid du har tænkt sig at være inde i din hule.
Uanset om det er minutter, timer, uger eller år…
Det skal du klart og tydeligt kommunikere med din partner, inden du går din vej. - Bagefter skal du give besked, når du er kommet ud af Hulen igen.
Det kan være ved at røre ved din partner, eller stille et spørgsmål.
(Her kan han med fordel i forvejen checke, hvad der virker bedst. Måske et ord eller sætning, et klap i numsen eller et kram.)
Det er normalt svært for det Handlingsorienterede i os at gøre disse fire ting.
Ofte har man mest lyst til bare at vende om på hælen og gå, eller at holde mund og gå ind i sig selv.
Hvis du bare forsvinder eller lukker helt af, kan det skabe usikkerhed og utryghed.
Din partner véd måske ikke, om du er vred, såret, har mistet interessen eller blot har brug for at være alene – og kan risikere at reagere uhensigtsmæssigt.
Det er derfor vigtigt, at du tager ansvar for at kommunikere tydeligt, inden du går ind i Hulen.
Vores følelser kan snyde os. Jeg har hørt mænd sige, at “hun må da kunne regne ud, at jeg har brug for fred og ro, når jeg bare går.” Bagefter er han ikke klar over, at han selv har bedt om de problemer, der opstår.
Quick-guide:
- Bed om tilladelse til at gå i Hulen
- Sig: “Jeg elsker dig!”
- Fortæl, hvor længe du er væk
- Gør opmærksom på, når du er ude af hulen igen
Det kan føles unaturligt og kunstigt i begyndelsen.
Måske har du mest lyst til bare at gå eller lukke munden og være alene.
Men når du lærer at bruge Hulen på denne måde, bliver det lettere for dig at få den ro, du har brug for, samtidig med at din partner kan føle sig tryg. Og DET er en kæmpe fordel for dig, som vil spare dig for en masse problemer.

Det Relationsorienterede og Brønden
Når du har brug for at tale og lufte dine følelser
Brønden er et kommunikationsværktøj, der hjælper dig med at få udtrykt dine følelser og behov på en måde, hvor din partner kan være nærværende og lytte uden at føle sig angrebet eller kritiseret.
Tværtimod vil din partner føle sig tryg og godt tilpas, mens du fortæller om dine følelser.
Samtidig vil din partner give dig og gøre, præcist hvad du har brug for og ønsker dig.
Lyder det ikke godt?
Ledende spørgsmål til dig:
- Har du brug for, at din partner gør noget bestemt, efter at du er færdig med at tale om dine følelser?
Fx at du får et kram eller kys – eller en helt anden form for respons, du har brug for præcist dér?
Måske at din partner siger noget bestemt eller gør noget bestemt? - Har du brug for at blive lyttet til, lige indtil du føler dig færdig med at tale, uanset hvor lang tid det kommer til at tage?
- Kunne du tænke dig, at din partner opfører sig på en bestemt måde, og gør noget bestemt, mens du taler, så du føler, at vedkommende er fokuseret og nærværende?
Fx med øjnene, med kropsholdningen, og med hvor tæt I sidder eller står i forhold til hinanden? - Vil du undgå at komme til at lyde kritiserende og/eller bebrejdende – og dermed undgå at din partner reagerer negativt eller aggressivt på, hvad du siger?
- Har du et stort behov for at komme i dybden med vigtige emner, og få snakket dem grundigt igennem?
- Kunne du tænke dig, at din partner føler sig tryg og har sin fulde opmærksomhed på dig, mens du udforsker og udtrykker dine inderste følelser og tanker i lige så lang tid, det skal være?
- Ville det ikke også samtidig være rart, hvis din partner omhyggeligt og nærværende lytter til dig for at forstå, hvordan du har det, og hvad du tror, føler, tænker og mener?
For at du kan få, hvad du gerne vil have, skal du nogle gange gøre det MODSATTE af, hvad der FØLES rigtigt, godt, naturligt, let, normalt, sundt og lignende.
Det virker helt ulogisk, men sådan er det altså bare.
Det Relationsorienterede (i os alle sammen) skal gøre ti ting (ja, der ER forskel på os….):
- Du begynder med at spørge din partner: “Er det et godt tidspunkt, at jeg går i Brønden nu?”
Når du siger dét, véd din partner, hvad der skal ske, og hvis I har øvet det mange gange, vil det være genkendeligt og gøre din partner tryg og rolig.
Det bliver efterhånden som en form for programmering (eller hundetræning, om man vil).
Hvis partneren ikke lige har mulighed for at lytte, kan vedkommende eksempelvis svare:
“Ja, men kan du vente 15 minutter?”
Så ved du, hvornår I kan begynde. - Derefter skal du sige de 5 magiske ord: “Det er ikke din skyld” – også selv om du lige nu FØLER, at det er din partners skyld. Din partner ved selvfølgelig godt, hvilken handling eller situation du tænker på.
Det, du egentlig siger, er:
“Det er ikke din skyld, at jeg føler dét, jeg føler lige nu, og at jeg har det, som jeg har det lige nu. Jeg tager ansvar for mine egne følelser, selv om det er din handling, der har udløst dem.”
Når I har øvet dette værktøj tilstrækkeligt mange gange, kan I begge blive mere trygge ved situationen.
Det bliver lettere for din partner at høre, hvad du fortæller, uden straks at gå i forsvar eller til modangreb. - Dernæst skal du ganske kort beskrive, hvad det drejer sig om, så din partner har en chance for at vide, hvad du taler om.
Du kan eksempelvis sige:
“Det drejer sig om noget, der skete på arbejdet i dag.”
Eller:
“Det handler om noget, jeg har tænkt over i vores forhold.”
Denne indledning må højst vare 15 sekunder.
Du skal blot give din partner en information.
Selve dine tanker og følelser folder du først ud, når du er nede i Brønden. - Hvis det er relevant, skal du fortælle, hvor længe du forventer, at det kommer til at vare.
Du kan for eksempel sige “Det vil tage cirka … minutter.”
Det hjælper din partner med at indstille sig på samtalen og giver vedkommende en bedre mulighed for at være nærværende, mens du er i Brønden. - Du skal derefter klart og tydeligt fortælle, hvad du har brug for fra din partner, mens du taler (i Brønden).
“Undervej vil jeg gerne have dig til at ……”
Du skal omhyggeligt instruere din partner i, hvad du vil have, for eksempel om din partner skal holde om dig eller holde sig på en bestemt afstand, og hvordan partneren skal sidde, stå, nikke, holde mund eller lignende.
Vær så konkret som muligt.
Hvis din partner ikke gør, hvad du forventer, har I enten ikke øvet jer tilstrækkeligt mange gange, eller også har du ikke instrueret ordentligt og tydeligt.
Og du må ikke bede om noget, din partner ikke skal gøre. Det gælder i øvrigt alle steder: Børneopdragelse, med medarbejdere og til partneren)
Undgå formuleringer som:
“Lad være med at sige noget”
“Du må ikke …”
“Jeg vil ikke have, at du …”
Sig i stedet, hvad du gerne vil have:
“Vær helt stille”
“Luk øjnene”
“Sid med en åben kropsholdning, hænderne i skødet, kig mig i øjnene, og nik en gang imellem”
Hvis man bruger ikke-sætninger, kan det gøre folk forvirrede og rådvilde – og det er en skjult kritik og manipulation.
Hvis man derimod klart og tydeligt får at vide, hvad man forventer af dem, giver det klarhed og tryghed.
Dette er i øvrigt en del af det nye sprog, jeg lærer mine klienter.
Sproget hedder Selvansvarlig-sproget.
Det vil ganske effektivt stoppe din partners gættelege, med forsøget på at regne ud, hvad du gerne vil have – og for det meste gætter din partner helt forkert, hvilket er enormt frustrerende.
Når du er overvældet af dine følelser, kan du have lyst til at reagere voldsomt eller smadre alt omkring dig.
Det er menneskeligt, men ikke særlig hensigtsmæssigt.
Det er netop derfor, Brønden kan være så effektiv, når I har øvet jer tilstrækkeligt mange gange til, at det bliver en vane. - Fortæl, hvad du ønsker, at din partner skal gøre, når du er færdig med at fortælle om dine tanker og følelser.
Du kan for eksempel sige: “Og bagefter vil jeg gerne have dig til at …..”
Det kunne være et knus, et kys, en bemærkning, en undskyldning, en forklaring, hvad vedkommende tænker eller lignende.
Det skal være noget, din partner skal gøre lige efter.
Ikke noget, der ligger ud i fremtiden, eller som vedkommende ALDRIG må gøre mere. Det er no-go.
Selvfølgelig skal dét, du beder din partner om at gøre, være inden for rimelighedens og etikkens grænser.
Husk også her at bruge Selvansvarlig-sproget og undgå formuleringer med “ikke”. Fortæl i stedet tydeligt, hvad du gerne vil have. - Nu er du i selve Brønden. Her indleder du dine sætninger med:
“Jeg føler mig…..” f
På den måde taler du Selvansvarlig-sproget og tager udgangspunkt i dig selv uden at bruge ordet “DU”.
Du fortæller om dine egne tanker, følelser og oplevelser.
Du må ikke kritisere, angribe eller bebrejde din partner. Du skal udelukkende fortælle om det, der foregår indeni dig.
Formålet er ikke at få ret eller bevise, at din partner har gjort noget forkert. Formålet er at undersøge og udtrykke dine egne tanker og følelser.
Når du taler ud fra dig selv på denne måde, bliver det lettere for din partner at høre på dig i længere tid – helt op til 20 minutter! Det er som regel også rigeligt til, at du kan komme helt ned på bunden af Brønden og op igen.
For din partner er det vigtigt at forstå, at opgaven først og fremmest er at HØRE på den Relationsorienterede.
Partneren behøver ikke nødvendigvis at LYTTE på den måde, hvor alt skal huskes, analyseres og forstås i detaljer. Det er heller ikke nødvendigt at kunne gengive alt bagefter.
Der er ingen problemer, der skal løses, uanset hvad du fortæller.
Partneren skal heller ikke forsøge at finde hoved og hale i alt, hvad du siger.
For den Relationsorienterede giver det hele måske god mening, mens det for den Handlingsorienterede kan lyde som et rodet virvar af tanker og følelser.
Hvis den Handlingsorienterede forsøger at fikse eller løse det hele, kan det ende med irritation, udmattelse og vrede.
Derfor skal din partner først og fremmest gøre det, du har bedt om – med sine øjne, sit ansigtsudtryk, sin stemme, sin krop, sine hænder og sine fødder. Og ellers bare lade dig tale. - Efter hver eneste gang at du har udtryk en følelse, skal du sige de seks ord:
“… og det er ikke din skyld!”
Ordene skal kun komme efter sætninger, hvor du fortæller om en følelse. De behøver altså ikke at komme efter faktuelle oplysninger eller beskrivelser af noget, der er sket.
Der er dog en undtagelse: Hvis du er gået i Brønden for at dele din begejstring over noget, eksempelvis en lønforhøjelse, skal du naturligvis ikke sige: “Og det er ikke din skyld!”
I den situation har du brug for, at din partner deler din glæde og bakker dig op – i stedet for at reagere med kritik, bebrejdelser eller ligegyldighed.
Her er erfaringsmæssigt nogle forskelle på, hvad de fleste mænd og kvinder har brug for i Brønden:
De fleste kvinder vil gerne mødes med forståelse og empati. Det kan partneren eksempelvis vise ved at sige:
“Hmmm … Jaså … Ser man det … Er det rigtigt? … Sagde han det? … Gjorde hun det?”
De fleste mænd vil gerne mødes med påskønnelse og respekt. Det kan partneren eksempelvis vise ved at sige:
“Godt gået … Den fejltagelse gør ikke spor … Ih dog … Er det rigtigt? … Wow! … Flot klaret!” - Når du er helt færdig med at fortælle, giver du din partner ros og anerkendelse for at have lyttet tålmodigt.
Det er en belønning for indsatsen.
Du kan fx sige: ”Tak fordi du tålmodigt lyttede” og ”Det var dejligt/Jeg er glad for…/Jeg er taknemmelig for, at du…..” - Til sidst siger du: “Nu er jeg færdig!”
Så ved din partner, at du er færdig med at fortælle, og at det nu er tid til at gøre dét, du bad om i punkt 6.
På den måde behøver din partner ikke at gætte på, om du bare sidder og tænker dig om, eller om du reelt er færdig.
Slut med gættekonkurrencerne i parforholdet!
Og nu springer din partner op og gør præcist dét, du har brug for.
I øvrigt havde jeg en gang et par, hvor manden bad kvinden om at kigge ned i gulvet foran sig. Det kom bag på hende, fordi hun altid havde været “helt oppe i hovedet på ham”.
Bagefter sagde han: “Det er den bedste samtale, vi nogensinde har haft!”
Derefter var det hendes tur til at gå i Brønden. Hun bad ham sidde helt tæt på sig og holde i hånden. Det var meget akavet for ham, og ikke noget han var vant til, men bagefter sagde hun: “Det er den bedste samtale, vi nogensinde har haft!”
Den Relationsorienteredes reaktion
Disse ti punkter vil hjælpe modtageren – den Handlingsorienterede, uanset om det er en mand eller en kvinde – med at bevare roen og ikke at gå i panik. De mindsker også risikoen for, at partneren bliver irriteret eller vred.
Den Handlingsorienterede vil som regel gerne lytte til sin partner.
Men det er svært, hvis vedkommende samtidig føler sig kritiseret, bebrejdet eller presset til at skulle involvere sig på en bestemt måde.
Hvis den Relationsorienterede synes, at fremgangsmåden virker kunstig, eller ikke har lyst til at gøre noget, der føles unaturligt, plejer jeg at stille dette spørgsmål:
“Hvad vil du helst have? En partner, der lytter afslappet og roligt til dig? Eller en partner, der flygter – fysisk eller psykisk – går til modangreb, ruller med øjnene, forklarer sig, forsøger at løse dine problemer eller reagerer på andre uhensigtsmæssige måder, som du måske har oplevet gennem årene?”
Pudsigt nok vil de alle sammen gerne have den lyttende, nærværende og empatiske partner.
Derefter forklarer jeg, at hvis de ønsker en anden reaktion fra partneren, er de nødt til selv at gøre noget anderledes, end de hidtil har gjort.
Også selv om det i begyndelsen føles kunstigt, og selv om de måske slet ikke har lyst til det.
Lad mig understrege, at Brønden ikke er til at få RET i forhold til sin partner, eller at hamre løs på sin partner for at få vedkommende til at FORSTÅ en eller GØRE noget andet på den lange bane.
Nej, Brønden er derimod skabt til at man SELV mærker sine følelser (af frustration, vrede og lignende), bliver bevidst om følelserne, og udtrykker dem hensigtsmæssigt, så partneren bliver klar over, hvor ondt, det gør.
På den måde vil partneren MÅSKE forstå, – men kun måske.
Til gengæld er sandsynligheden for, at partneren vil strække sig langt for at imødekomme dine ønsker og behov, betydeligt større, når vedkommende ikke føler sig presset, manipuleret eller truet.
Ordene “Det er ikke din skyld” er enormt kraftfulde.
De kan vække noget dybt i den person, der hører dem.
Når partneren gentagne gange bliver mindet om, at vedkommende ikke får skylden for dine følelser, kan det skabe en større tryghed og gøre det lettere at være nærværende.
Her kan du se et eksempel på, hvordan ordene bliver brugt: Se videoen på YouTube
Det er svært
Det er naturligvis hverken let eller nemt.
Grunden til, at det kan være svært for den Relationsorienterede i os alle sammen, er, at vi ofte har mest lyst til at SKRIGE vores følelser ud og beskrive vores frustrationer direkte og uden filter.
Den Relationsorienterede har også et stort behov for at få talt tingene grundigt igennem og mærke, at partneren er nærværende.
Men hvis du ikke følger anvisningerne ovenfor, og eksempelvis kommer til at bruge ordet DU eller begynder at bebrejde og kritisere din partner, er du ikke længere i Brønden.
Så er du i MUDDERPØLEN.
Det kan være grunden til, at partneren reagerer uhensigtsmæssigt med modangreb, flugt, rationelle forklaringer eller lignende.
Når følelserne tager over, kan det være svært at opdage, at man selv er kommet til at gøre noget, der fremkalder netop dén reaktion, man gerne ville undgå.
Men
På vej ned mod bunden af Brønden skal du med jævne mellemrum huske at sige:
“Og det er ikke din skyld!”
Det er vigtigt, at du ikke bagefter tilføjer et “men”.
Hvis du eksempelvis siger: “Og det er ikke din skyld, men du skulle altså også …”, ophæver du virkningen af ordene.
Formålet med alt dette er, at din partner ikke skal føle sig angrebet, kritiseret eller bebrejdet.
På den måde kan partneren give dig sin fulde opmærksomhed uden at gå i forsvar, til modangreb eller begynde at forklare rationelt, hvorfor det ikke er vedkommendes skyld.
Selv om du måske synes, at gentagelsen er unødvendig eller ligefrem overdrevet, kan det føles rigtig godt for modtageren igen og igen at blive mindet om, at det ikke er hans eller hendes skyld.
Her kommer endnu en video med “Brønden”, som stammer fra et webinar
28:07 minutter
Eksempel med en positiv reaktion:
Hvis en mand kommer hjem og fortæller sin kone om en lønforhøjelse, med det formål at vise hende, hvor stor en succes, han er, vil han helt sikkert blive skuffet, hvis hun bare svarer: ”Fint. Det var egentlig også, hvad jeg havde regnet med og forventet.”
Især hvis han havde forventet at hun havde jublet sammen med ham.
Men hvis han i stedet var gået i Brønden, og havde fortalt hende, på hvilken måde han gerne ville have, at hun reagerede, kunne hun have givet ham det, uden gætterier.
Quick-guide:
- ”Må jeg gå i Brønden?”
- ”Det er ikke din skyld” (at jeg har det, som jeg har det, lige nu)
- ”Det drejer sig om…..”
- Eventuelt: ”Det kommer til at tage cirka ….. minutter”
- ”Jeg vil gerne have dig til at …… undervejs”
- ”Og bagefter vil jeg gerne have dig til at …..”
- I selve Brønden: “Jeg føler mig……” (Du må ikke bruge ordet DU)
- Efter hver føle-sætning skal du sige: ”Og det er ikke din skyld”
- ”Tak fordi du tålmodigt lyttede” + (ros og anerkendelse): ”Det var dejligt/Jeg er glad for/Jeg er taknemmelig for, at du…..”
- ”Nu er jeg færdig!”
Når I skal lære at bruge værktøjerne sammen
HUSK, at mens I er i gang med at LÆRE kommunikationsværktøjet “Brønden” må I ikke springe over nogen af trinnene i ovennævnte værktøjer.
Hvis I gør, risikerer I, at redskabet et ikke virker efter hensigten og som beskrevet.
Når I begge har øvet jer tilstrækkeligt længe (på den RIGTIGE måde vel at mærke), vil dét, at sige: ”Er det OK at jeg går i Brønden/Hulen nu” være nok til at partneren véd, hvad der skal foregå og hare det OK med det.
Men det skal øves meget i forvejen, og der skal være skabt tillid, tryghed og respekt for hinanden, inden det kan lade sig gøre.
NÅR I har øvet jer mange gange, og er blevet gode til det, så det er blevet en vane, kan I selvfølgelig strukturere og gøre det på jeres egen måde.
Det svarer lidt til, at jeg er kørelæreren, der forlanger, at man kører på en helt bestemt måde til køretimerne, men når man har bestået køreprøven, kan man i realiteten køre på sin egen måde, bare det ikke er farligt for andre i trafikken.
Men man skal have opøvet en vis rutine og erfaring, før at det kan lade sig gøre.
Ikke min skyld
Jeg har i min praksis oplevet mennesker, der fortæller, at deres partner på ingen måde mener, at noget er vedkommendes “egen skyld” (eller eget ansvar).
Personen kunne aldrig drømme om at sige de fem magiske ord (“Det er ikke din skyld”), for det føles som om at det forholder sig helt anderledes, og at alting er partnerens SKYLD!
Jeg hjælper disse par med at vise dem begge, hvordan de kan trække deres projektioner (spejlinger) tilbage til sig selv, tage ansvar i deres eget liv, differentiere følelserne, og være i stand til at udtrykke sig på en hensigtsmæssig måde, så de får det, de i realiteten gerne vil have (nemlig et godt parforhold med kærlighed og nærhed).
Ofte handler forsøg på skyldspåførelse sig om forringet selvværd og manglende selv-accept.
Den ene af jer har ikke begæret partneren, så hun følte sig begæret.
Derfor er hendes selvværd dalende, og hun reagerer negativt.
Og den anden af jer har ikke anerkendt og respekteret partneren, så han følte at han havde en vigtig funktion i familien og parforholdet.
Derfor er hans selvværd dalende, og han reagerer negativt.
Sandheden!!!
Hvad er sandheden, såvel i storpolitik som i parforholdet?
Faktisk findes der lige så mange ”sandheder”, som der er mennesker.
At sige sandheden, betyder at tale ud fra sig selv, og fortælle, hvordan man har det.
Hvad der sker inde i en. Hvordan det føles, og hvordan ens “realitet” ser ud indefra.
At fortælle hvordan ydre påvirkninger skaber nogle bestemte følelser.
Følelser, som er helt private, det vil sige ens helt egne.
Det kaldes også selvansvarlighed.
Når hensigten er, at man udelukkende kommunikerer sin egen realitet og oplevelser, og samtidig accepterer og rummer andres måske anderledes realiteter, kan det være enormt forløsende og befriende, både på kort og langt sigt.
Et tydeligt kendetegn på et modent, ærligt og selvansvarligt menneske i balance med sig selv, er evnen til at fortælle sin sandhed (det vil sige opfattelse af situationen) uden frygt for repressalier, kritik, bebrejdelser eller forventning om belønning.
Selvfølgelig skal man altid være opmærksom på, hvornår og hvordan man udtrykker sig.
Et rigtigt godt og effektivt værktøj til at udforske og fortælle om sin sandhed er Brønden.
Den giver dig mulighed for at udtrykke dig på en hensigtsmæssig måde, samtidig med at du får den reaktion fra din partner, du har allermest brug for.
Naturligvis kan dette kommunikationsværktøj i begyndelsen føles akavet, kunstig og besværlig, men ligesom da man fx i sin tid lærte at køre bil, bliver det med masser af øvelse meget lettere og mere naturligt.
Det er aldrig for sent at lære at være ærlig på den selvansvarlige måde. Det er ligesom at lære et helt nyt sprog. Det kan selvfølgelig være svært, men det er ikke umuligt.
Gør det modsatte
Når mennesker af deres gode hjerte vil hjælpe deres partner ud af en dårlig stemning, skal de faktisk ofte gøre det MODSATTE af, hvad der FØLES rigtigt, godt, naturligt, let, normalt, sundt og lignende.
Det virker helt ulogisk, men sådan er det altså bare.

Den Handlingsorienterede har mest lyst til at lade partneren være i fred (vandret), for det er, hvad HAN gerne vil have, at hun gør ved ham, når han har det skidt og har brug for i fred at tænke sig om.
Men han skal i stedet gå med hende ned (lodret) i Brønden.
Han skal kunne tåle at høre på alle de dårlige nyheder, og han må ikke forsøge at fikse hendes problemer.
Han skal være som en klippe, der på en rummelig måde tager imod hendes frustrationer og følelser.
Han skal udelukkende give hende, hvad hun gerne vil have.
Den Relationsorienterede har mest lyst til at forstå partneren og være sammen med ham (lodret).
Det er, hvad HUN gerne vil have.
Men hun skal passe sig selv og give ham plads (vandret) i Hulen.
Hun skal smile og sørge for selv at tage ansvar for at blive glad.
Hun skal blive stående, hvor hun står, og lade ham gå ind i sin Hule uden at forstyrre ham.
Modstridende behov
Det er vigtigt, at I får afstemt og timet, så værktøjerne ikke risikerer at blive til overgreb fra partneren.
Hvis I har to forskellige behov (ro og snak), kan I fortælle partneren, hvor I hver især er på en skala fra 1 til 5.
Mærk først efter og fortæl derefter den anden, hvor vigtigt det er.
En 1’er betyder bare inden for det næste døgn, og en 5’er betyder, at ALT andet skal sættes til side, og det er NU!
Også dette skal I have øvet jer i i forvejen, for at det kan virke ordentligt.
Grunden til at I skal øve det, når det ikke er bydende nødvendigt, er af samme grund som at man øver sig i brandbekæmpelse, inden ilden bryder ud.
Hvis man, når branden buldrer, skal stå og fedte med brugsanvisningen og splitten på skumslukkeren, er det for sent, og det kan derfor gå rigtigt galt.

Det er naturligvis svært for både enhver at gøre det modsatte af det, der føles rigtigt og let.
Men bevidstheden om, hvad der skal til, kan gøre det lidt lettere.
Ovenstående står i kapitel 3.11 i min bog “Partner for livet“
Supplerende kommunikationsværktøjer
De tre breve
Hvis du har brug for at snakke om dine frustrationer, og din partner hverken har tid, lyst eller mulighed for at lytte til dig, kan du med fordel skrive et Vredes-, Forståelses- og Tilgivelses-brev.
Se www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/krise/de-3-breve
Tre-trins raketten
Hvis man gerne vil have sin partner til at udtrykke dennes følelser på en hensigtsmæssig måde, kan man med fordel bruge “Raketten”.
For eksempel sige:
“I mine ører lyder det som en bebrejdelse.
Hvis du har brug for at tale om dine følelser, vil du så venligst gå i Brønden?”
Se www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/tre-trins-raketten
Selvansvarlig kommunikation
Selvansvarlig kommunikation handler om at tale ud fra sig selv og tage ansvar for sine egne tanker, følelser og behov.
I stedet for at kritisere, bebrejde eller fortælle partneren, hvad vedkommende gør forkert, beskriver man, hvad man selv oplever, og hvad man har brug for.
Man siger for eksempel: “Jeg bliver ked af det, når vi ikke får talt sammen”, i stedet for: “Du gider aldrig tale med mig”.
Det betyder ikke, at partneren er uden ansvar for sine handlinger.
Det betyder, at du tager ansvar for at udtrykke dig tydeligt og respektfuldt, uden at gøre partneren ansvarlig for dine følelser.
På den måde bliver det lettere for partneren at høre, forstå og imødekomme det, du forsøger at fortælle.
Konklusion: Hulen og Brønden – Lær at give hinanden det, I har brug for
Hulen og Brønden er to kommunikationsværktøjer, der kan hjælpe jer med at forstå og imødekomme hinandens forskellige behov i parforholdet.
Den Handlingsorienterede har brug for ro, plads og tid til at tænke sig om, mens den Relationsorienterede har brug for nærvær, samtale og mulighed for at få sine følelser ud.
Begge behov er naturlige, normale og lige vigtige.
Udfordringen opstår, når I forsøger at give hinanden det, I selv ville have brug for i samme situation.
Den ene søger måske afstand, mens den anden søger kontakt.
Og så kan en negativ spiral begynde.
Med Hulen og Brønden lærer I at gøre noget andet end det, der umiddelbart føles naturligt.
I lærer at give plads, når partneren har brug for ro, og at være nærværende, når partneren har brug for at tale.
Det kræver øvelse, tålmodighed og respekt for hinanden.
Men når værktøjerne bliver en naturlig del af jeres kommunikation, kan de hjælpe jer med at mindske misforståelser og konflikter og skabe mere tryghed, forståelse og nærhed.
I behøver ikke have de samme behov for at få et godt parforhold. I skal lære at forstå og respektere hinandens forskelligheder.
Hvis I har svært ved at finde hinanden i kommunikationen, kan par-coaching hjælpe jer med at lære værktøjerne og bruge dem i jeres hverdag.

Hyppigt stillede spørgsmål og kontakt
Brønden og Hulen beskriver to forskellige måder (strategier) at håndtere nærhed og afstand på i et forhold.
Den ene part kan have behov for kontakt, tryghed og samtale, mens den anden kan have behov for mere plads og tid for sig selv.
Begge reaktioner er ofte naturlige, men kan skabe misforståelser, hvis de ikke bliver forstået af begge parter.
Derfor her jeg “opfundet” to særdeles effektive strategier til at hver især kan få dækket deres behov – og samtidig gøre partneren tryg.
Konflikter opstår ofte, når den ene part søger mere kontakt, mens den anden trækker sig tilbage.
Den, der søger kontakt, kan føle sig afvist, mens den, der trækker sig, kan føle sig presset.
Uden forståelse for disse forskellige behov kan parret ende i et fastlåst mønster.
Ja. Når begge bliver bevidste om deres egne reaktioner og lærer at forstå hinandens behov, kan de skabe nye måder at kommunikere på.
Små ændringer i adfærd og dialog kan over tid skabe større tryghed, respekt og følelsesmæssig nærhed.
Kort sagt: Ved at lære og at bruge værktøjerne Brønden og Elastikken.
.
Overvejer I, om dette mønster påvirker jeres forhold?
Mange par genkender sig selv i dynamikken mellem Brønden og Elastikken, men kan have svært ved at finde en vej ud af de tilbagevendende konflikter.
Jeg tilbyder jeg en gratis afklarende telefonsamtale, som kan give jer større indsigt i jeres mønstre og afklare, om parcoaching kan være en god hjælp for jer.
Samtalen er uforpligtende og giver mulighed for at få et første overblik over jeres situation og muligheder.
Ring til mig for at aftale et tidspunkt til denne afklarende samtale, hvor vi finder ud af, om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)
