Spørgsmål #54 – Jeg føler mig ikke prioriteret af min partner
”Min partner har travlt med alt mulig andet end mig.” Sådan lyder det fra mange, der kontakter mig.
Problemerne handler næsten altid om manglende forståelse for hinanden. At man ikke er i stand til at sætte sig ind i, hvad den anden tænker, tror og føler. At man ikke får prioriteret i en hensigtsmæssig rækkefølge.
Ofte flyder grænser og prioriteringer i en tilfældig blanding. Efter mange års erfaring har jeg imidlertid fundet en effektiv og respektfuld struktur i måden at prioritere på, som har opnået stor succes i rigtigt mange parforhold. Som tommelfingerregel er den særdeles anvendelig. Den har form som en trekant, inddelt i fire lag.
Øverst og vigtigst i trekanten er du selv. Det er vigtigt at understrege, at det ikke har noget med egoisme at gøre. At være øverst betyder to ting: 1) At man mærker efter, hvad man vil have, og 2) At man udtrykker dette klart og tydeligt, på en hensigtsmæssig måde, tid, og sted og til den rigtige person. Det er i denne forbindelse underordnet, om man vil have en chokoladeis, have sex, på ferie, eller andet. Udtryk klart og tydeligt hvad du vil have. For lettere at kunne forstå, hvad det betyder, vil jeg spørge dig: ”Hvordan har du det selv med ikke at vide, hvad din partner gerne vil have? Det er ikke rart, vel?”
At være øverst i prioriteringstrekanten betyder ikke, at man bare får, hvad man vil have. Det er kun for at man selv og andre er klar over ens ønsker. Og det gælder selvfølgelig begge veje.
Spørgsmål #53 – Jeg har brug for at trække mig ind i min hule for at få fred
Ovenstående udsagn hører jeg ofte – specielt fra mænd, men også fra kvinder.
Det er fuldstændig normalt en gang imellem at ville trække sig lidt tilbage, når man er i et parforhold – og i andre relationer. Det er er den maskuline side af os alle, der har brug for at få fred, hvilket jeg vil understrege gælder både for mænd og kvinder. Men de fleste mænd har mest af den maskuline energi, og de fleste kvinder har mest af den feminine. I gamle dage havde man et ‘Herreværelse’, som mændene kunne trække sig tilbage til. Men i dag oplever mange, at der ikke er nogen som helst steder, de kan være helt i fred og ro for sig selv.
I den ideelle verden er det sådan, at det maskuline helt legitimt har brug for at trække sig tilbage. I den samme ideelle verden bliver det feminine roligt stående, roligt, og efter et stykke tid er det som om en elastik mellem de to bliver stram og trækker det maskuline tilbage.
Men i den reelle verden sker der ofte noget helt andet. Når det maskuline trækker sig tilbage, så gør det feminine dét, hun gerne vil have, at han gjorde ved hende, nemlig at følge efter hende. Hun ”følger” derfor efter ham med bemærkninger som: ”Hvad sker der med dig? Fortæl om dine følelser. Jeg kan ikke mærke dig. Kom og vær sammen med mig. Jeg har brug for dig.” og så videre. Hun prøver at tale til ham, appellere til ham, og overtale ham, men det betyder kun, at det maskuline trækker sig yderligere tilbage. På et tidspunkt er hun imidlertid kommet helt ind i ”Dragens hule”, hvor hun bliver forbrændt af Dragens ild – og hun aner ikke, hvad der ramte hende så hårdt og hvorfor.
Spørgsmål #52 – Par-terapi føles kunstigt, unaturligt og besværligt
Hvis man har prøvet terapi før, er det helt normalt, at det føles kunstigt, unaturligt, besværligt og langsommeligt henne hos par-terapeuten. Svaret er, at hvis dét, man skal lære, for at få noget andet, end dét, man har haft indtil nu, havde været LET, ville man jo have gjort det for længst….
Det føles kunstigt og uautentisk, fordi det kræver et nyt sæt holdninger, mønstre og strategier, og det er selvsagt helt anderledes end dét, man hidtil har været fortrolig med og gjort og har oplevet som ”normalt”. Men det er jo ”normalen”, man vil væk fra, når man opsøger en par-terapeut/coach. Derfor er det pr. definition svært. Endvidere er det svært at VIDE, hvad dette ANDET er, for havde man vidst det, havde man jo gjort det forlængst.
Det er derfor, at motivationen til forandringen er så vigtig. Du skal have viljen til at ville noget andet, for at du kan få noget andet. Hvis den vilje af forskellige grunde ikke til stede, kan jeg ikke hjælpe jer. Det véd jeg erfaringsmæssigt (gennem 24 år som selvstændig psykoterapeut og coach, samt flere end 10.000 klienttimer). Hvis du virkelig af hele dit hjerte ønsker et bedre liv, så kan du få det. Men du skal være indstillet på at gøre nogen ting, som kan virke som en stor overvindelse.
Spørgsmål #51 – Er det en fordel at have læst dine bøger inden sessionerne?
Det er rigtig svært at svare entydigt på det spørgsmål, fordi det er meget forskelligt fra menneske til menneske. Nogle foretrækker at have læst grundigt og være velforberedte, så de véd, hvad det nu drejer sig om. Andre foretrækker at prøve sig frem, eksempelvis dem, der undlader at læse instruktionsanvisningen inden de samler Ikea-møblet. De vil hellere bare opleve, det der sker, og det er helt i orden. En tredje gruppe foretrækker i forvejen at have set nogle af de mange videoer, jeg har lavet, så det er ganske individuelt. Du må mærke efter selv, hvad der føles rigtigst for dig, og så er det netop det valg, du træffer.
Der er tre faser i parterapien: Bevidstgørelse af problemstillingerne, færdighedslæring med nye strategier til erstatning for de gamle, og til sidst skal de nye vaner bankes godt fast, så det er dem, man automatisk bruger, når livet spidser til. Hvordan du kommer igennem de faser er helt op til dig. Der er lige så mange forskellige måder, som der er mennesker.
01:41 minutter – https://youtu.be/RnX9qD2QGMc
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.
Spørgsmål #50 – Vi er uenige om alt
Jeg har fået spørgsmålet:
“Vi er dybt uenige om alt. Kan parterapi hjælpe?”
Det korte svar på det er: Ja! Det er ikke uenigheden som sådan, der er problemet i parforholdet. I kan være uenige om økonomi, rengøring, ferier, religion, politik, børneopdragelse, og listen kan fortsætte. Et godt parforhold handler nemlig grundlæggende om noget helt andet: Forståelse, accept, tryghed, tillid, respekt for hinanden, og tilgivelse når det går galt.
Forståelse handler om at kommunikere ordentligt med hinanden, og det er nogle færdigheder, der skal læres. Det er nogle konkrete ting, der skal gøres, for at man kan få en forståelse for hinanden. Så kan man være dybt uenige, for det betyder ingenting. Nogle gange er det en fordel, at man ikke er enige. Man ser nye vinkler og forbliver nysgerrige på hinanden. Når bare man respekterer og forstår hinanden, så kan alting lade sig gøre. Det gælder i øvrigt ikke kun i parforholdet.
01:16 minutter – https://youtu.be/K-k-l7dIdeU
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.
Spørgsmål #49 – Hvad hvis man er handicappet?
Hvis man skal begynde som klient hos mig, og man har et fysisk handicap, så byder den klinik, jeg har lige nu, på visse udfordringer, fordi der er trapper, men jeg vil naturligvis gerne hjælpe folk op i klinikken.
Desuden tilbyder jeg at komme hjem til folk.
Folk med høre- eller syns-handicap er intet problem i et terapiforløb. Jeg har tidligere haft klienter fra begge kategorier. Er klienten hørehæmmet, sidder der en døvetolk sammen med os.
Det vigtigste er motivationen og viljen til at ville en positiv forandring i sit parforhold. Hvis den er til stede, kan jeg hjælpe folk. Mangler den, så er der alligevel intet, der hjælper.
1:21 minutter – https://youtu.be/SUlpRBv76PY
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.
Spørgsmål #48 – Hvorfor er børnene umulige eller syge?
Nogle gange fortæller mine klienter mig, at de er bekymrede over at deres børn er mere eller mindre umulige. Eller også er de irriterede eller vrede på dem. Det kan være børnenes adfærd, der skaber de ubehagelige følelser, eller måske har de helbredsmæssige udfordringer i form af for eksempel spiseforstyrrelser, eller der kan være andre ting galt.
Jeg arbejder med årsagsbearbejdning. ”Umulige” børn er ofte et symptom på, at noget andet er galt. Lægerne har eneret på at diagnosticere mennesker, så det vil jeg helt afholde mig fra. Hvad jeg derimod gerne må udtale mig om er eksempler på ubalancer. Lad os sige, at jeg har ondt i skulderen, men ikke ved hvorfor. Jeg tager smertestillende medicin for at få smerten til at gå væk. Men hvis jeg ikke er opmærksom på, hvorfor jeg i første omgang fik min smerte, risikerer jeg at gøre ondt værre. Smerte er et advarselssignal. Hvis årsagen skyldes forkerte arbejdsstillinger, eller at jeg for mange gange har løftet min barns cykel med den ene arm, og derfor får ondt, så er det måske en god ide at adressere årsagen i stedet for kun at se på symptomet.
Tilsvarende er en følelsesmæssig smerte også en advarsel. Vi ser det i parforholdet, i familien, på arbejdspladsen og andre steder.
Spørgsmål #47 – Hvordan genfinder vi tilliden til hinanden?
Hvis der har været forskellige former for svigt og overgreb mellem to mennesker, vælger mange at søge professionel hjælp, for at genfinde tilliden, trygheden og respekten for hinanden i parforholdet. De henvender sig til mig, fordi de ikke har givet op, og ikke vil skilles, men vil redde parforholdet.
Først og fremmest handler parterapien om forståelse for hinanden. Hvad forårsagede svigtet? Det kan der være mange grunde til. Det er vigtigt at arbejde med forståelsen af årsagerne, så samme situation ikke opstår igen og igen. Efter forståelse skal der måske tilgives noget, inden man igen kan opnå tillid, tryghed og respekt for hinanden. Hvis man har det svært med tillid til andre, handler det ofte om ens egen selvtillid. Der kan være kommet nogle skår i ens eget selvbillede, og tilliden skal bygges op indefra. Man oplever tillidsbrud udefra, altså er det påført en udefra. Måde at genskabe tillid skal imidlertid komme indefra. Man kan blive lovet nok så meget, men hvis man ikke har selvtilliden indefra, så bliver det aldrig godt nok.
Tryghed i parforholdet starter også med selvomsorg. Respekt for hinanden handler meget om selvrespekt og forventningen om at andre respekterer en. Hvis man ikke respekterer sig selv, så kan man ikke forvente at blive respekteret af andre, eller at kunne respektere andre.
Jeg kan som parterapeut ikke hjælpe nogen med at få lavet partneren om. Mange tror, at hvis bare partnerens indstilling eller adfærd ville ændre sig, ville de få et meget bedre parforhold. Sådan er det imidlertid ikke. Det handler om en selv. I min bog “Partner for livet” består den første tredjedel af bogens 360 sider udelukkende om en selv. De sidste to tredjedele handler om parforholdet. Der står ikke særlig meget om partneren. Så hvis der ikke er megen tillid i parforholdet, skal der skabes forståelse, tilgivelse, selvtillid, selvomsorg, og selvrespekt. Så får I begge det, I gerne vil have, nemlig kærlighed og et godt langvarigt parforhold.
03:10 minutter – https://youtu.be/YRyFc8EeocI
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.
Spørgsmål #46 – Min partner stiller store krav til mig
Især mænd hører jeg ofte sige, at de føler, at deres partner stiller store krav til dem.
Årsagen kan til dels findes i den forskel, der er på mænd og kvinder. Både mænd og kvinder har en maskulin og en feminin side i sig. De fleste mænd mest af det maskuline, og de fleste kvinder mest af det feminine. Det går helt tilbage til urtiden. Den feminine side står for omsorg, men stiller også krav og kontrollerer. Hvis du oplever, at din partner efterhånden stiller flere og flere krav, og at der indføres flere husregler, så du har svært ved at følge med, kan det være et symptom på, at der er noget andet galt. Det viser sig nemlig ofte, at lige gyldigt hvad partneren gør for at opfylde de nye og gamle krav, vil der stadig komme flere og flere. Det er et bundløst hul, og man kan aldrig nå at fylde det. Det er som et utæt badekar, uden prop i bunden, hvor vandet bare hele tiden forsvinder, uanset hvor meget, du fylder i.
I analogien med badekarret, skal der først sættes en god prop i. Det svarer i parforholdet til at lære ”Færdselsreglerne” at kende. Disse er grundlæggende mekanismer, som vi skal have en forståelse for. I trafikken er det nødvendigt at vide, at her i landet kører vi højre side af vejen. Hvis du gør noget andet, fordi det føles mere rigtigt, for eksempel fordi du kommer fra England, går det helt sikkert galt. Sådan er det også med parforholdet. Blandt andet skal jeres kærlighedsbeholdere fyldes op. Det betyder, at I skal putte værdi i parforholdet – vel at mærke noget, der føles som værdi for partneren. Og det skal I begge gøre.
Når I begge VÆLGER at give den anden dét, som den anden gerne vil have, føles det skønt. Det har ikke ret meget at gøre med, hvad du har LYST til at give din partner. Nej, du skal VÆLGE at give din partner noget, som du måske synes er skørt, eller besværligt eller ligegyldigt. Hvis det har værdi for din partner, vil din partner blive glad for at modtage det. Og det gælder som sagt begge veje. På den måde bliver jeres kærlighedsbeholdere fyldt op.
Spørgsmål #45 – Hvordan får vi vores sex-liv tilbage?
Sex er det, der binder et parforhold sammen – og adskiller det fra et kollektiv, bo-fællesskab, en søskende-relation eller blot gode venner. Så hvis intimiteten er forsvundet, hvordan får man den så tilbage?
Et tilbagevendende tema hos de fleste, der kommer til mig for at få parterapi, er et skrantende eller ikke-eksisterende sexliv. Manglende sex kan være et symptom på, at noget (andet) er galt. Det er sjældent nok blot at lære nogle nye teknikker eller at tvinge intimitet igennem. Det vil i længden ikke hjælpe meget på parforholdet eller sex-livet. Årsagen til problemerne skal oftest findes et andet sted. På samme måde er en brandklokke, der ringer, heller ikke årsagen til branden, men kun et meget larmende symptom på, at der skal tages handling et helt andet sted, nemlig ved flammerne.
For at I kan få det dejlige sex-liv tilbage, skal I formentlig arbejde med nogle grundlæggende ting, såsom kommunikation, forståelse, tillid, tryghed og respekt for hinanden. Det er typisk ikke nok bare at tage fat i én ting. Der skal ofte flere ting i spil, for at få helheden til at fungere. Det kan være Parforholdets Færdselsregler, som handler om at forstå hinanden og ”køre” efter de samme aftaler – uden nødvendigvis at være enige med hinanden. Forståelse er det vigtigste.
Foruden tillid, tryghed og respekt for hinanden, skal der måske også tilgives noget. Der er en række ting, der skal på plads, inden I kan forvente at få det fysiske sexliv med den følelsesmæssige klangbund tilbage. Sex er som sagt bindemidlet i parforholdet. Når man har et godt sexliv, får man overskud til de daglige udfordringer og uoverensstemmelser, der helt sikkert kommer hen ad vejen, for der vil altid være udfordringer i ethvert parforhold.
Det er ikke nok at fokusere på tør skede, manglende rejsning, manglende lyst og så videre. Når I begynder at arbejde med de bagvedliggende årsager til det skrantende sexliv, i stedet for blot at symptombehandle, vil I opleve et betydeligt bedre samliv, der også indeholder god sex og intimitet.
02:29 minutter – https://youtu.be/22uKeb5ilw8
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.
Spørgsmål #44 – Hvis min partner ikke vil med mig til par-coaching
”Jeg kan mærke, at der er et eller andet galt i vores parforhold, og jeg vil gerne i parterapi, men min partner vil ikke med til den slags. Hvad gør jeg?”
For at få noget andet, end dét, man hidtil har haft, er man nok nødt til at gøre noget andet, end dét, man indtil nu har gjort. Af gode grunde er det normalt ikke spor nemt eller let, for hvis det havde været det, havde man jo nok selv gjort det for længst. Derfor kræver blivende forandringen ofte hjælp fra en professionel med erfaring og viden. Dette gælder også indenfor parforhold og parterapi. Hvis der er (store) problemer, der det normalt ikke en god idé at vælge familiemedlemmer eller venner til at hjælpe sig, for de har jo en følelsesmæssig relation, og måske også en bestemt dagsorden, og oftest ikke erfaring og viden om dette. I skal måske også være sammen med disse mennesker i hverdagen, og derfor kan det belaste en relation unødigt meget. Hvis I derimod hyrer en professionel par-terapeut, er denne udelukkende fokuseret på at hjælpe jer med at I kan få løst jeres problemer, og har ikke nogen bestemt dagsorden, om fx at I SKAL være sammen, eller at I skal skilles.
Men hvad nu, hvis partneren ikke ønsker at deltage i parterapien? Det kan der være mange årsager til, eksempelvis frygten for det ukendte, eller for at risikere at komme til at føle sig udstillet og forkertgjort.
Spørgsmål #43 – En-til-en kommunikation med tredjepart – når det er rigtigt slemt!
Hvordan får man talt ordentligt med hinanden, når begge er rasende på den anden?
Jeg har struktureret et kommunikationssystem, der spænder lige fra den daglige lette snak i fred og ro, over til hvor krigen raser og man ikke kan holde hinanden ud. Når det er RIGTIGT slemt, kalder jeg metoden for “En-til-En”. Til forskel fra de andre lag i systemet, kan dette kun foregå i min klinik sammen med mig.
Det går ud på, at jeg sætter mig med front mod den ene i part, og vi skaber nu et helt fortroligt og trygt rum sammen. Til trods for at partneren sidder en arms-længde fra os, og kan høre alt, hvad vi taler om, føles det som om at vi sidder i en helt privat boble. Vi fører så en samtale, der kan være ret intenst, men det giver mulighed for virkelig at få åbnet op og fortalt helt frit og åbent om frustrationerne. Med brugen af mine spørgeteknikker kommer der virkelig nogle interessante ting frem, og klienten kan få udtrykt sig på en måde, vedkommende måske aldrig har prøvet før. Når vi to er nået til et ”mætningspunkt” i samtalen, lukker jeg deden, og vender mig til den anden. Derefter gentager det hele sig, blot er det nu et fortroligt rum med den anden klient. Måske starter jeg med at sige: “Jeg har netop talt med din partner. Hvad mener du om det, du hørte?” Partneren fortæller om sine tanker og følelser helt åbent til mig, og den anden sidder og lytter – uden at føle sig kritiseret eller bebrejdet.
