Spring til indhold

Spørgsmål #53 – Jeg har brug for at trække mig ind i min hule for at få fred

  • Anslået læsetid: 5 min read

Hjem >> Spørgsmål & Svar >> Spørgsmål #53 – Jeg har brug for at trække mig ind i min hule for at få fred


Ovenstående udsagn hører jeg ofte – specielt fra mænd, men også fra kvinder.

Normalitet

Det er fuldstændig normalt en gang imellem at ville trække sig lidt tilbage, når man er i et parforhold – og i andre relationer. Det er er den maskuline side af os alle, der har brug for at få fred, hvilket jeg vil understrege gælder både for mænd og kvinder.

Men de fleste mænd har mest af den maskuline energi, og de fleste kvinder har mest af den feminine. I gamle dage havde man et ‘Herreværelse', som mændene kunne trække sig tilbage til. Men i dag oplever mange, at der ikke er nogen som helst steder, de kan være helt i fred og ro for sig selv.

I den ideelle verden er det sådan, at det maskuline helt legitimt har brug for at trække sig tilbage. I den samme ideelle verden bliver det feminine roligt stående, roligt, og efter et stykke tid er det som om en elastik mellem de to bliver stram og trækker det maskuline tilbage.

Men i den reelle verden sker der ofte noget helt andet. Når det maskuline trækker sig tilbage, så gør det feminine dét, hun gerne vil have, at han gjorde ved hende, nemlig at følge efter hende. Hun ”følger” derfor efter ham med bemærkninger som: ”Hvad sker der med dig? Fortæl om dine følelser. Jeg kan ikke mærke dig. Kom og vær sammen med mig. Jeg har brug for dig.” og så videre.

Hun prøver at tale til ham, appellere til ham, og overtale ham, men det betyder kun, at det maskuline trækker sig yderligere tilbage. På et tidspunkt er hun imidlertid kommet helt ind i ”Dragens hule”, hvor hun bliver forbrændt af Dragens ild – og hun aner ikke, hvad der ramte hende så hårdt og hvorfor.


Mikael Hoffmann


Er det mon noget, du genkender fra dig selv og dit forhold? Enten at det er dig, der trækker dig, eller at det er dig, der følger efter din partner?

Klik her - for at læse min artikel med 5 konkrete handlinger, der opbygger tillid og tryghed i parforholdet.

Det modsatte

Så hvad skal der til, for at Det Feminine (i os alle sammen) kan blive stående, så ”elastikken” kan blive stram?

Svaret er, at det maskuline skal gøre det MODSATTE af, hvad der føles naturligt, nemt, normalt og rigtigt.

Hvis man bliver ved med at gøre det samme, som man hidtil har gjort, og forventer et andet resultat, så bliver man skuffet, for man vil blive ved med at få det samme resultat. Det maskuline skal gøre TO ting, for at få det feminine til at blive stående: Først skal det maskuline sige de tre magiske ord: “Jeg elsker dig”.

Når det feminine, i både mænd og kvinder, hører disse tre ord, falder der ro på, og de slapper af igen. Det næste, som det maskuline skal gøre, er at fortælle, hvor længe vedkommende har tænkt sig at være væk. Det er underordnet om det er et minut til at færdiggøre en SMS, eller det er to timer til en tur på golfbanen, eller det er tre måneder på Caminoen i Spanien. Det kunne lyde sådan her: “Skat, jeg har brug for at trække mig lidt tilbage og gå nogle lange ture langs stranden ved sommerhuset. Jeg elsker dig, og jeg er tilbage søndag aften klokken 20”.

Når man i forvejen har øvet sig i dette, ved det feminine erfaringsmæssigt, at det kan ”hun” stole på, så nu kan ”hun” slappe af og nyde det, uden frygt for hvor det maskuline er henne (i sine tanker eller fysisk).

Så enkelt er det egentligt, og alligevel så svært. Det helt naturlige for manden er nemlig bare at gå sin vej, når han føler trang til det. Endvidere er mænd helt naturligt indrettet på den måde, at når vi står over for et problem, så grubler og tænker vi over det.

Når vi endelig er kommet frem til en løsning, og stolt præsenterer den for vores kvinde, – er hun i mellemtiden blevet SUR. Kvinder er nemlig anderledes indrettet, når vi taler om løsning af problemer. De taler sig igennem hellere igennem processen, indtil de når en løsning.

Dette er blot to forskellige måder at gribe sagen an på. Tricket er at kende forskellen mellem mænd og kvinder, hvilket er grundessensen i Parforholdets Færdselsregler. At vide, at der er forskel på det maskuline og det feminine i os alle sammen.

Løsningen på problemerne er først og fremmest bevidstgørelse. Dernæst skal der læres nye færdigheder og strategier, som skal øves igen og igen. Sidste del er at få erstattet de dårlige vaner med nye gode vaner, og få dem banket godt fast, så det er dem, man griber til, når livet spidser til.

5:52 minutter


Mikael Hoffmann

Vi er afhængige af hinanden.


 

Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.

.