Spørgsmål #51 – Er det en fordel at have læst dine bøger inden sessionerne?
Det er rigtig svært at svare entydigt på det spørgsmål, fordi det er meget forskelligt fra menneske til menneske. Nogle foretrækker at have læst grundigt og være velforberedte, så de véd, hvad det nu drejer sig om. Andre foretrækker at prøve sig frem, eksempelvis dem, der undlader at læse instruktionsanvisningen inden de samler Ikea-møblet. De vil hellere bare opleve, det der sker, og det er helt i orden. En tredje gruppe foretrækker i forvejen at have set nogle af de mange videoer, jeg har lavet, så det er ganske individuelt. Du må mærke efter selv, hvad der føles rigtigst for dig, og så er det netop det valg, du træffer.
Der er tre faser i parterapien: Bevidstgørelse af problemstillingerne, færdighedslæring med nye strategier til erstatning for de gamle, og til sidst skal de nye vaner bankes godt fast, så det er dem, man automatisk bruger, når livet spidser til. Hvordan du kommer igennem de faser er helt op til dig. Der er lige så mange forskellige måder, som der er mennesker.
Hvordan kan bevidstheden om det Strategiske, det Taktiske og det Operationelle niveau i parforholdet få det til at fungere godt? Læs svaret ved at klikke her!
01:41 minutter
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.
.
Relaterede artikler
- Spørgsmål#25 – Hvad betyder det, at du er samleterapeut?
- Spørgsmål#22 – Kan du give garanti for dit arbejde?
- Spørgsmål#33 – De samme udfordringer går igen og igen i vores parforhold
- Spørgsmål#10 – Vi skulle være startet med at gå i parterapi for længe siden
- Spørgsmål#28 – Hvad er forskellen mellem individuel terapi og par-coaching?