Nogle gange fortæller mine klienter mig, at de er bekymrede over at deres børn er mere eller mindre umulige. Eller også er de irriterede eller vrede på dem. Det kan være børnenes adfærd, der skaber de ubehagelige følelser, eller måske har de helbredsmæssige udfordringer i form af for eksempel spiseforstyrrelser, eller der kan være andre ting galt.
Jeg arbejder med årsagsbearbejdning. ”Umulige” børn er ofte et symptom på, at noget andet er galt. Lægerne har eneret på at diagnosticere mennesker, så det vil jeg helt afholde mig fra. Hvad jeg derimod gerne må udtale mig om er eksempler på ubalancer. Lad os sige, at jeg har ondt i skulderen, men ikke ved hvorfor. Jeg tager smertestillende medicin for at få smerten til at gå væk. Men hvis jeg ikke er opmærksom på, hvorfor jeg i første omgang fik min smerte, risikerer jeg at gøre ondt værre. Smerte er et advarselssignal. Hvis årsagen skyldes forkerte arbejdsstillinger, eller at jeg for mange gange har løftet min barns cykel med den ene arm, og derfor får ondt, så er det måske en god ide at adressere årsagen i stedet for kun at se på symptomet.
Derfor er årsagsbearbejdning vigtigere end symptombehandling.
Hvis symptomerne forsvinder, er årsagen bearbejdet!
En følelsesmæssig smerte også en advarsel. Vi ser det i parforholdet, i familien, på arbejdspladsen og andre steder.
Klik her for at se flere anmeldelser
En brandalarm ringer og blinker, fordi det brænder et sted, men selve alarmklokken er jo ikke årsagen til problemet. Den er et symptom. Ilden er årsagen, og hvis vi kun vælger at slukke for lyden, fordi den er irriterende, fortsætter ildens ødelæggelse.
Børn er af natur meget sensitive. De mærker hurtigt, om der er noget galt i de voksnes samliv og parforhold, nogle gange længe før vi selv bliver klar over det. Grunden er, at det fra ur-tid var vigtigt for børnene, at der var harmoni og tryghed i familien. Ellers risikerede man at blive spist af de vilde dyr. Utrygheden, når de voksne skændes eller strides, ligger dybt i krybdyrhjernen. Den bedste gave, du kan give dit barn, er, at du har det godt med din ægtefælle. Det er også den bedste opdragelse og gør dig til den bedste rollemodel for dit barn. Det er OK at sørge for den rigtige skole, det rigtige tøj, den rette mobil til ungerne, men det vigtigste er den måde I som voksne ER på. Børnene kan relativt hurtigt gennemskue, hvis I spiller skuespil med hinanden, og prøver at holde facader oppe. Vis dine børn tydeligt, at I som par og som forældre kan finde ud af det sammen, og at I kan lide hinanden. I kan sagtens være uenige, og måske højlydt give udtryk for det, men så længe at I er autentiske i jeres forhold, og børnene ved, at I elsker hinanden, så gør det ikke så meget. I bund og grund skal jeres parforhold fungerer, som er det bedste, du kan gøre for dine børn. Bare spørg skilsmissebørnene. Den investering, du gør i dit parforhold, er den bedste investering, du kan gøre i dit liv. Bedre end både uddannelser, fast ejendom, osv. Hvis børnene ikke har det godt, så kig på dit parforhold, dig selv, dine holdninger og indstillinger. Min erfaring er, at når far og mor har det godt med hinanden, eller får det godt med hinanden, så falder tingene til ro i huset. Der kan også betyde færre problemer i skolen, at børnene spiser bedre, er i bedre humør, og det hele bedres på nærmest mirakuløs vis. Jeg har set det gang på gang, og bygger det i øvrigt på mine mere end 24 års erfaringer som selvstændig psykoterapeut, og med flere end 10.000 klienttimer. Jeg ved, hvad det handler om. Kig på dine børn, og aflæs, hvordan du er.
04:33 minutter
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.
.