Hvorfor er nogle børn komplet umulige hjemme, hvorimod de, når de er i byen eller hos fremmede, opfører sig eksemplarisk?
Jeg mener, at der kan være to grunde til dette:
– For det første er børnene et spejlbillede af deres forældre. De spejler både direkte, og de spejler forældrenes ubevidste og skjulte. For børnene er en af de vigtigste måder at lære på at kopiere de voksne. Så hvis du vil vide noget om dig selv, så kig på dit barn.
– Nummer to grund er, at børnene øver sig og træner i et trygt og beskyttet miljø. Jo tryggere hjemmet er, jo mere kan de udfolde sig uden angst og frygt. De har endvidere brug for en mur at spille deres bold op ad, hvilket handler om opdragelse.
Klik her for at se flere anmeldelser
For lidt og for meget fordærver alting. Hvis man som forældre hele tiden giver for meget efter, mangler børnene ”muren” til deres bold, og de presser på, for at finde grænsen. På den anden side er for restriktiv og diktatorisk en opdragelse bestemt også skadeligt for børnene. Begge yderligheder er tegn på en uligevægt hos den voksne. Det drejer sig om valg, kontinuitet og konsekvens.
Hvis parforholdet er en kampplads, vil børnene spejle og udleve dette, ved blandt andet at være ”umulige”, mens de er hjemme. Når de er ude, er overlevelsesstrategien at opføre sig ”ordentligt”. Det giver de fleste bonuspoint. Hvis forældrene slet ikke kan finde ud af det sammen, kan det være en af grundene til, at børnene har vanskeligheder (fx med kriminalitet og misbrug), når de er ude.
Så det bedste, vi kan give vores børn, er, at vi er gode rollemodeller som voksne. At vi viser dem, hvordan et godt parforhold skal leves. Her har den måde, vi prioriterer hinanden i familien på, stor betydning. Læs mere om prioriteringstrekanten på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/livsfokus-og-prioritering.
Vi skal have modet til at opdrage børnene, det vil sige at give dem et alderssvarende kvalificeret modspil, samt selvfølgelig tryghed og kærlighed.
.
.