Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring
Hvorfor mangler jeg anerkendelse i mit parforhold – og hvad gør det ved os?
Manglende anerkendelse føles for en mand som at blive overset og ikke-respekteret, selv når han gør sit bedste.
For mange kvinder betyder partnerens forståelse betydeligt mere end anerkendelse, Men for de fleste mænd forholdet det sig anderledes.
Generelt kan man sige, at kvinder foretrækker følelser, hvorimod mænd foretrækker handling. Så det er dét, de hver især gør ved og for partneren.
Overblik
- Manglende anerkendelse skaber usikkerhed og frustration i parforholdet, især for (de fleste) mænd, der har stort behov for at blive anerkendt og respekteret for deres handlinger.
- De fleste kvinder prioriterer forståelse og empati højere end anerkendelse, hvilket kan føre til følelser af afvisning, hvis deres partner ikke lytter.
- Men egentlig er det slet ikke kønsbestemt, men derimod mere forskellige strategier, som illustreret i Hoffmann Modellen med Handling og Relation.
- Anerkendelse er mere end ord; det kræver respekt og værdsættelse for hinandens bidrag i forholdet.
- For at forbedre anerkendelse kan par praktisere daglig ros, aktiv lytning og vise taknemmelighed for hinandens indsats.
- Manglende anerkendelse kan føre til alvorlige problemer som følelsesmæssig afstand og utilfredshed, så det er vigtigt at tage det alvorligt.
Klik her for at se indholdsfortegnelsen over denne side
Når kærligheden føles usynlig

I ethvert parforhold er der et grundlæggende behov for at føle sig set, værdsat og elsket.
Når anerkendelsen mangler, kan det skabe en følelse af usikkerhed, frustration og ensomhed.
For mange mænd er manglende anerkendelse særligt smerteligt, da de ofte har et stort behov for at blive anerkendt for deres handlinger og indsats.
Kvinder har derimod har oftere et dybt behov for at føle sig forstået med medfølelse.
Denne artikel vil guide dig til bedre at forstå dette og give dig redskaber til at skabe mere anerkendelse i dit parforhold, så I begge kan føle jer værdsat.
Forståelsen af anerkendelse
Anerkendelse er mere end bare ord.
Det er en følelse af at blive set, værdsat og accepteret for den du er, og for de ting du gør.
Det er en bekræftelse på, at din partner ser og værdsætter din indsats.
Manglende anerkendelse i parforholdet kan føre til, at en person føler sig usynlig, og det kan skabe en følelsesmæssig afstand mellem jer.
Det er vigtigt at forstå, at anerkendelse ikke handler om at give hinanden ret i alt, men om at vise respekt og værdsættelse for hinandens unikke kvaliteter og bidrag til forholdet.
Behovet for anerkendelse
Mange mænd – eller rettere sagt den Handlingsorienterede del af os alle sammen – har et særligt behov for at blive anerkendt for det, de gør.
De søger ofte bekræftelse på deres kompetencer og deres evne til at bidrage til forholdet og familien.
Det kan være i form af deres arbejde, deres indsats i hjemmet eller deres evne til at løse problemer.
Når en handlingsorienteret oplever manglende anerkendelse i parforholdet, kan han føle, at han ikke er god nok, eller at hans indsats ikke er værdifuld.
Det er afgørende, at du som partner er opmærksom på dette behov og viser ham, at du ser og værdsætter hans indsats.
Også selv om du som kvinde (Relationsorienteret) ikke tillægger det større betydning.
Behovet for forståelse
Mange kvinder – eller rettere det Relationsorienterede i os alle sammen – har oftere et større behov for at blive lyttet til og forstået.
De ønsker at dele deres følelser og tanker med deres partner, og de har brug for at føle, at han lytter med nærvær, respekt og empati.
Når en kvinde oplever, at hendes partner ikke forsøger at forstå hende, men kun at “fixe” hendes problemer, kan hun føle sig afvist og alene.
Det er derfor vigtigt, at du som partner viser interesse for hendes indre verden og lytter til hende med åbent hjerte. Også selv om du som mand ikke tillægger det større betydning og synes at det lyder total irrationelt og “forkert”.
Det er yderst sjældent nødvendigt at give konkrete løsninger, men det er vigtigt at vise, at du er der for hende, og at du forsøger at forstå hendes perspektiv.
Hvordan anerkender du din partner?
Anerkendelse kan komme i mange former.
Her er nogle konkrete måder, hvorpå du kan vise din partner anerkendelse:
- Ros: Udtryk din værdsættelse for det, din partner gør. Vær så specifik som muligt, så det ikke bare lyder som tomme ord.
Eksempelvis: “Jeg er virkelig glad for, at du tog opvasken i dag. Det betyder meget for mig.“ - Vis interesse: Spørg ind til hans/hendes dag og lyt aktivt til svarene.
Vis, at du er interesseret i hendes/hans tanker og følelser. - Anerkend følelser: Respekter og anerkend din partners følelser, også selvom du ikke altid (sjældent?) forstår dem.
Vis empati og prøv at se tingene fra hans/hendes synsvinkel. - Vis taknemmelighed: Udtryk din taknemmelighed for de ting, din partner gør.
Både de store og de små ting.
Og se igennem fingre med fejl, mangler, forglemmelser og fiaskoer. - Giv komplimenter: Fortæl din partner, hvad du godt kan lide ved ham/hende.
Det kan være både fysisk eller personlige egenskaber. - Fysisk berøring: En kærlig berøring eller et kram kan også udtrykke anerkendelse og vise din kærlighed.
Hvis I har det svært sammen, så aftal en måde, hvorpå I kan røre ved hinanden, uden at det opfattes som om at det automatisk kan føre til mere (underforstået sex). Afstem forventningerne med hinanden. - Tid sammen: Tilbring tid sammen med din partner uden forstyrrelser. Vis, at du værdsætter partnerens selskab.
- Små tjenester: Gør noget rart for din partner, uden at der bliver bedt om det. Det viser, at du tænker på vedkommende.
Måden, du taler til din partner på, har stor betydning for, hvordan din anerkendelse bliver modtaget og opfattet.
Husk, at det ikke handler om hvordan DU opfatter det henholdsvis respektfuldt, empatisk, lyttende, anerkendende eller taknemligt.
Det vigtigste er, hvordan DIN PARTNER opfatter det. Det er dét, der tæller.
Mange mennesker bliver frustrerede over at give og give og give, men at det bliver opfattet helt anderledes end hensigten var.
I parcoaching lærer I at forstå hinanden, så I bliver i stand til at give partneren dét, vedkommende ønsker sig – uden at skulle gætte (og gang på gang gætte forkert).
Vær opmærksom på dit sprog
Undgå at kritisere og bebrejde, og brug i stedet et positivt og anerkendende sprog.
Det er vigtigt at du taler ud fra dig selv og dine egne følelser ved brug af ”jeg-sætninger” i stedet for ”du-sætninger”, som i Selvansvarligsproget.
For eksempel, i stedet for at sige “Du roser mig aldrig,” kan du sige “Jeg føler mig overset, når jeg ikke får anerkendelse for det jeg gør”.
Husk, at ord kan både bygge op og rive ned.
Praktiske øvelser
Her er nogle øvelser, der kan hjælpe jer med at skabe mere anerkendelse i jeres parforhold:
- Anerkendelses-tid: Sæt tid af hver dag, hvor I giver hinanden anerkendelse.
Det kan være en kort samtale, hvor I fortæller hinanden, hvad I værdsætter ved den anden og er taknemmelige for. - Taknemmelighedsdagbog: Skriv hver aften tre ting ned, som du er taknemmelig for ved din partner.
Del det med din partner, og hør hvad han/hun er taknemmelig for ved dig. - Kærlighedssprog: Lær hinandens kærlighedssprog at kende.
Hvis en af jer har brug for fysisk berøring, så vis det.
Hvis en af jer har brug for anerkendende ord, så giv dem.
Også selv om du ikke skulle have LYST til det. Ægte kærlighed har intet med lyst til at gøre. Ægte kærlighed er et valg, nemlig valget at give sin partner dét, partneren gerne vil have. Når begge gør det, mærker de anerkendelsen.
Konsekvenser af manglende anerkendelse
Manglende anerkendelse i parforholdet kan have store konsekvenser.
Det kan føre til:
- Følelsesmæssig afstand
- Konflikter og skænderier
- Manglende intimitet
- Utilfredshed med forholdet
- Utroskab
- At man føler sig usynlig og ikke værdsat
- Nedgøring, foragt, løgn, overgreb, manipulationer og lignende
- Et parallel-liv med hinanden eller et brud
Det er derfor vigtigt at tage manglende anerkendelse alvorligt og arbejde på at skabe et mere kærligt og anerkendende forhold.
Parterapi og parcoaching
Hvis I har svært ved at skabe anerkendelse i jeres forhold på egen hånd, kan parcoaching eller parterapi være en god løsning.
En parcoach eller parterapeut kan hjælpe jer med at identificere de negative mønstre i jeres kommunikation og lære jer nye strategier til at give og modtage anerkendelse på en god og respektfuld måde.
Det kan også hjælpe jer med at genopbygge tilliden og trygheden – og finde tilbage til hinanden.

Investering i parforholdet
Anerkendelse er afgørende for et stærkt, kærligt og godt parforhold.
De fleste handlingsorienterede mennesker har ofte brug for anerkendelse for deres handlinger, mens de fleste relationsorienterede har et stort behov for at blive forstået.
Ved at være opmærksomme på hinandens behov og forventninger, og udtrykke anerkendelse på en kærlig og respektfuld måde, kan I skabe et parforhold, hvor I begge føler jer værdsat og elsket.
Men husk at det skal opfattes og føles anerkendende og respektfuldt af partneren, for at det virker.
Manglende anerkendelse i parforholdet kan føre til problemer, så start med at give din partner den anerkendelse, som han/hun har behov for.
Det er en investering i jeres forhold, der kan være guld værd.
Hyppigt stillede spørgsmål
— Fordi anerkendelse er en central del af både handlingens og relationens følelsesmæssige regulering.
Se Hoffmann Modellen.
Når den ene ikke føler sig set eller værdsat, mister kontakten sin varme, og små situationer bliver hurtigt til store konflikter.
Det handler sjældent om selve episoden – men mere om den manglende kærlige spejling.
— Det viser sig som irritation, afstand eller følelsen af at være “usynlig”.
Hvis den ene konstant føler sig kritiseret, og den anden føler sig misforstået, er anerkendelsen typisk kollapset.
En tydelig regulering mellem handling og relation gør det muligt at se, hvad der faktisk mangler.
— Start med ro og tydelighed. Brug Brønden til at skabe kontakt og Dialogen til at udtrykke behov uden pres.
Når I taler i selvansvarligsprog, bliver det lettere at se hinanden – og anerkendelsen begynder at vende tilbage.
Konklusion: Manglende anerkendelse i parforholdet
Hvis I oplever manglende anerkendelse og ønsker klarhed omkring, hvordan I kan genopbygge kontakten, er I meget velkomne til at ringe til mig, så vi kan aftale et tidspunkt for en gratis afklarende samtale over telefonen.
Sammen kan vi undersøge, hvad der sker i jeres dynamik – og hvordan I kan skabe et parforhold, hvor begge føler sig set og værdsat.
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)