Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring
Hvad betyder handleorienteret og relationsorienteret energi i et parforhold?
Handleorienteret og relationsorienteret energi handler ikke om køn, men om dynamik.
Den handleorienterede energi (af nogle mennesker kaldet maskulin energi) skaber retning, struktur og stabilitet.
Den relationsorienterede energi (af nogle mennesker kaldet feminin energi) skaber kontakt, nærvær og følelsesmæssig bevægelse.
Når de to energier mødes i balance, opstår der tillid, tryghed, tiltrækning og et forhold, der føles levende (i stedet for anspændt og konfliktfyldt).
Læs mere om Handling og Relation på Hoffmann Modellen.
Klik her for at se indholdsfortegnelsen over denne side
Forskellen mellem os

Handling og Relation er to forskellige – men komplementære – måder at være og agere på i et parforhold.
Begge energier findes i alle mennesker, uanset biologisk køn.
Det handler ikke om mand/kvinde, men om psykiske og følelsesmæssige strategier.
Nogle mennesker har mest Handling.
Andre har mest Relation.
Men vi har alle begge energier i os.
Her er en oversigt over, hvordan de to energier typisk beskrives i relation til parforholdet:
Relationsorienteret energi
Relationsorienteret energi er typisk:
- Følelsesorienteret – Har behov for at udtrykke følelser og blive hørt.
Bearbejder følelser gennem samtale og kontakt. - Tryghedsorienteret – Tryghed skabes gennem ord, nærvær og følelsesmæssig støtte.
- Nuanceret og kompleks – Ser mange detaljer, stemninger og mellemtoner.
Har ofte et bredere følelsesregister. - Kontaktregulerende – Har brug for et trygt sted (fx Brønden) til at tale frit og selvansvarligt.
- Kan blive dominerende i ubalance – Hvis Relation ikke føler sig hørt, kan energien blive kontrollerende, krævende eller kritisk – altså glide over i den negative side af Handling.
- Søger kærlighed gennem intimitet – For Relation går vejen til seksualitet ofte gennem følelsesmæssig kontakt.
- Lystorienteret og kortsigtet – Fokuserer på nuet og de umiddelbare behov.
- Omsorgsfuld og givende – Har tendens til at give meget – og kan blive frustreret, hvis det ikke mødes med forståelse.
Handleorienteret energi:
Handleorienteret energi er typisk:
- Rationel og problemløsende – Fokuserer på løsninger, struktur og logik.
- Har stort behov for anerkendelse – Vil gerne værdsættes, anerkendes og respekteres for dét, der bliver gjort.
- Regulerer gennem tavshed – Finder ro ved at trække sig tilbage til “Hulen” og tænke tingene igennem.
- Direkte kommunikation – Foretrækker klarhed, præcision og konkrete budskaber.
- Ønsker enighed – Kan have svært ved at lytte uden at tilbyde løsninger.
- Søger intimitet gennem sex – For Handling går vejen til kærlighed ofte gennem fysisk nærhed (modsat den Relationsorienterede, for hvem vejen til sex går gennem kærlighed).
- Pligtorienteret og langsigtet – Fokuserer på ansvar, struktur og fremtidige konsekvenser.
- Kan blive følelsesmæssigt overvældet i ubalance – Hvis Handling ikke føler sig anerkendt, kan energien kamme over i den negative side af Relation (hysteri, ukontrollerede følelsesudbrud).
- Har brug for succes og fysisk afledning – Opnår ro gennem præstation, aktivitet eller anerkendelse.
Dynamik og balance:
Det er afgørende, at begge energier:
- erkendes
- accepteres
- får plads
Manglende forståelse skaber ubalance, frustration og konflikter.
Den handleorienterede energi skal give plads til Relation.
Den relationsorienterede energi skal give plads til Handling.
Den handleorienterede skal lære at lytte med nærvær.
Den relationsorienterede skal lære at udtrykke behov uden kritik.
Den svære øvelse er at give partneren det, de har brug for – ikke det, man selv foretrækker.
Hjernen optimerer for sig selv.
Det skaber misforståelser, hvis man tror, at ens egen strategi også virker for partneren.
Læs mere om balancen mellem Relation og Handling på Hoffmann Matricen.
For at bevare gnisten
- Relation skal give klare signaler om lyst til sex.
- Handling skal give tydelige signaler om, hvornår der er plads til samtale.
- Relation skal udtrykke behov klart og anerkendende.
- Handling skal udtrykke forståelse og empati.
Udfordringer:
- Misforståelser: De forskellige kommunikationsstile mænd og kvinder imellem kan føre til misforståelser og konflikter.
- Utilfredshed: Hvis parterne ikke forstår hinandens behov, kan det føre til utilfredshed og frustration.
- Roller kan byttes: Nogle par har omvendte energier – og det fungerer fint, hvis begge forstår dynamikken.
Så længe begge forstår dynamikkerne, og er enige om hvordan situationer skal håndteres, vil det ikke skabe problemer.
Parforholdsproblemernes 3 faser
Når par oplever problemer, går de typisk gennem tre faser:
Handling i ubalance
- fordyber sig
- trækker sig tilbage
- ønsker støtte, men siger det ikke
Relation i ubalance
- trøstespiser eller overstimulerer
- overengagerer sig
- ønsker åbenhed, men kommunikerer uhensigtsmæssigt
Disse mønstre er universelle – ikke kønsbestemte.
Læs mere om disse faser her.
Et par af mine videoer på facebook
“Hvem er jeg egentlig?” https://www.facebook.com/share/v/1AYaamN8UZ
“Føler du, at du bærer hele verden? https://www.facebook.com/share/v/1FFAnbJyvt
Parcoaching og parterapi
Ved at kende, forstå og respektere de handleorienterede og relationsorienterede energier kan par:
- opnå dybere forbindelse
- undgå misforståelser
- skabe harmoni
- bruge forskellene konstruktivt
Det kræver bevidsthed og øvelse.
Hvis det er svært at lære alene, kan professionel hjælp gøre processen hurtigere og mere tryg.
Find balancen
Hvis I ønsker at genfinde balancen mellem Handling og Relation, tilbyder jeg en gratis 45-minutters afklarende samtale over telefonen.
Ring til mig nu for at aftale et tidspunkt for denne samtale, hvor vi kan finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe jer.
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)
Læs flere af denne slags artikler på www.parforhold-parterapi.dk/category/feminin-og-maskulin