Spring til indhold

Hvordan du gennemskuer den falske maskulinitet

Vejen til ægte lederskab og tryghed

Mange mænd føler sig i dag bange og usikre på deres rolle, hvilket får dem til at søge tilflugt i teorier om den falske maskulinitet.
Vi har set en bølge af podcasts og online-indhold, der prædiker en form for “alfa-adfærd“, som i virkeligheden bunder i en dyb frygt for det feminine og en manglende evne til at skabe følelsesmæssig sikkerhed.
Denne overfladiske styrke er som et skrøbeligt panser: Den ser hård ud udadtil, men den knækker, så snart der kræves ægte nærvær og selvansvarlighed.

For at redde parforholdet må vi turde kigge bag facaden og forstå, at sand maskulinitet handler om at tage initiativ, være beskyttende og vedholdende med integritet, samt at være den stabile klippe, ikke den dominerende tyran.

Myten om “Alfa-manden” i moderne medier

De såkaldte mande-podcasts har vundet stor indpas, men desværre formidler mange af dem et forvrænget billede af styrke.
De lærer mænd at være følelsesmæssigt utilgængelige, at bruge manipulation som værktøj og at betragte relationer som en magtkamp, der skal vindes.

Faktisk er det maskulinisme, og en modpol til den destruktive feminisme, vi oplevede efter det patriarkalske samfund.
Nu handler det om at undgå de dybe grøfter på begge sider, og komme op på den stabile “asfalt” midt på vejen.

Overfladisk succes kontra dyb kontakt

Den falske maskulinitet (og den falske femininitet) skaber en barriere for den autentiske kontakt, som er livsnerven i ethvert sundt forhold.
Hvis man følger de ekstremistiske råd, ender man ofte med at skubbe sin partner væk, fordi man prioriterer sit eget ego over relationens trivsel.
Det er en klassisk manifestation af den falske maskulinitet, maskulinismen, hvor man forsøger at kontrollere omgivelserne fremfor at lede sig selv.

De fire køn og den indre balance

I parcoaching arbejder vi med en model, der opererer med fire køn: 2 fysiske og 2 psykiske / følelsesmæssige energier.
Det maskuline og det feminine findes i os alle (i alle mennesker), og ubalancer opstår, når vi ikke forstår at navigere mellem disse poler.

  • De fysiske køn: Mand og kvinde (født med testikler eller livmoder).
  • De psykiske og følelsesmæssige køn: Maskulin energi (rationel logik, retning) og feminin energi (følelser, nærvær).

Sand styrke opstår, når en mand er stærk nok til at styre sin egen adfærd og samtidig følsom nok til at anerkende sin partners synspunkter som en reel mulighed. Den falske maskulinitet frygter det feminine og forsøger at undertrykke det (ligesom feministerne frygter og afskyr mændene), mens den ægte maskulinitet rummer det feminine og skaber den tryghed, der skal til, for at begge parter kan blomstre og trives.

Lederskab kontra kontrol

Der er en afgørende forskel på at være en manager og at være en leder i hjemmet.
En manager forsøger at fixe, rette og diktere, hvilket ofte fører til modstand og vrede.
Lederskabet handler derimod om at beskytte familien og tage ejerskab for parforholdets kurs.

At være klippen i stormen

Når bølgerne går højt, og partneren er i sine følelsers vold, er det mandens opgave at være “Klippen”. Det betyder at lytte uden at gå i forsvar, uden at korrigere og uden at bagatellisere.
Den falske maskulinitet, maskulinisten, vil reagere med irritation, vrede eller tavshedsmure, når han føler sig presset, hvilket kun øger kvindens utryghed.
Ægte lederskab kræver, at man tager 100 % ansvar for den energi, man bringer med sig ind i parforholdet, og at man tør være sårbar uden at miste sin retning.

Sådan genfinder du din sande styrke

Vejen ud af krisen kræver et modigt opgør med nogle af de tillærte mønstre.
Eller at starte helt forfra og lære det hele som noget nyt, fordi man ikke lærte det i sin barndom af sine forældre eller andre voksne.

Det handler om at gå fra at ville have RET til at ville have KÆRLIGHED.
Ægte kærlighed i et modent forhold er 80 % vilje (ikke en masse følelser og bestemt ikke kun at “have lyst til”).
Ægte kærlighed er et bevidst valg om at give partneren det, vedkommende har brug for, også når det føles unaturligt eller ubekvemt for en selv. Og det gælder selvfølgelig begge veje.

Ved at implementere daglige ritualer som fx slusetid og prioritere par-tiden, genopbygger I den følelsesmæssige bankkonto. Det kræver blot, at manden træder i karakter og tager ansvaret for relationens trivsel tilbage.
Når du vælger at stå fast på dine værdier og samtidig åbne dit hjerte, begynder du at give slip på den falske maskulinitet til fordel for et liv med mening, dybde og ægte samhørighed.


Er du klar til at tage lederskabet i dit eget liv?

Hvis du mærker, at de gamle strategier ikke længere skaber den respekt og glæde, du længes efter, kan det være tid til en ny tilgang.
Jeg tilbyder en gratis 45-minutters afklarende samtale over telefonen, hvor vi sammen kan kaste lys over dine udfordringer og lægge en plan for din vej mod en stærkere og mere autentisk udgave af dig selv.

Ring til mig i dag – lad os sammen skabe det fundament, dit parforhold fortjener.


Maskulinitet, Maskulinist, Feminist, Lederskab, Selvansvar, Tryghed, Beskyttelse, Kommunikation, Parforhold

Læs flere af denne slags artikler på www.parforhold-parterapi.dk/category/feminin-og-maskulin