Symptomer

Når problemet ikke er det egentlige problem

Mange par søger hjælp, fordi de er trætte af de symptomer, der præger deres hverdag. De skændes for meget, har mistet lysten til hinanden, føler sig ensomme, oplever jalousi, tavshed eller manglende nærvær.
Det er helt naturligt at tro, at disse symptomer er selve problemet.
Men i virkeligheden er de ofte kun tegn på, at noget dybere ikke fungerer.

Et symptom kan sammenlignes med kroppens feber.
Feberen er ikke sygdommen.
Den fortæller blot, at kroppen forsøger at gøre opmærksom på, at noget kræver opmærksomhed.

På samme måde er konflikter, afstand og manglende intimitet ofte signaler om, at parforholdet har brug for omsorg, forståelse og nye måder at være sammen på.

Mange kommer til kun at bekæmpe symptomerne i stedet for årsagen.
De forsøger at stoppe skænderierne uden at undersøge, hvorfor de opstår.
De prøver at få sexlivet tilbage, uden først at genopbygge tryghed og følelsesmæssig nærhed.
De ønsker større tillid, men taler aldrig om de oplevelser, der har skabt mistilliden.

Når symptomerne bliver betragtet som fjenden, risikerer parret at bruge enorme kræfter på at slukke ildebrande, mens brandårsagen fortsætter uændret.

I mange parforhold ligger den egentlige årsag skjult bag gamle mønstre, misforståelser eller uopfyldte behov.
Nogle bærer rundt på tidligere svigt eller traumer.
Andre har aldrig lært at kommunikere åbent om deres følelser og behov.
Over tid begynder symptomerne derfor at fylde mere og mere, mens den oprindelige årsag bliver glemt.

Som parcoach oplever jeg ofte, at der sker noget afgørende, når et par holder op med at spørge: “Hvordan får vi symptomet til at forsvinde?” og i stedet spørger: “Hvad prøver symptomet at fortælle os?”

Den ændring i perspektiv åbner næsten altid døren til en helt anden samtale.
Pludselig handler det ikke længere om, hvem der har ret eller tager fejl.
I stedet bliver nysgerrigheden større end bebrejdelserne.
Parret begynder at forstå, hvorfor de reagerer, som de gør, og hvordan de ubevidst holder fast i de samme mønstre.

Et symptom er derfor ikke nødvendigvis en modstander.
Det kan være en vigtig vejviser.
Jalousi kan pege på manglende tryghed.
Tavshed kan dække over frygten for konflikt.
Kritik kan være et klodset forsøg på at blive set og hørt.
Selv følelsen af at være gledet fra hinanden kan være en invitation til at skabe nye fælles oplevelser og en dybere forbindelse.

Det betyder ikke, at symptomerne skal ignoreres.
Tværtimod.
De skal tages alvorligt, men de skal forstås rigtigt.
Når årsagen bliver bearbejdet, begynder symptomerne ofte gradvist at forsvinde.
Parret oplever for eksempel, at kommunikationen bliver lettere, konflikterne færre, og nærheden vender tilbage.

Et sundt parforhold er derfor ikke et forhold uden symptomer.
Det er et forhold, hvor begge tør være nysgerrige på, hvad symptomerne forsøger at fortælle, og hvor de sammen arbejder med de bagvedliggende årsager.
Det er her, de varige forandringer opstår.