Spring til indhold

Parterapi

Parcoaching
Parcoaching

Parterapi (par-coaching) handler om at forbedre kommunikationen mellem jer, samt at øge forståelsen af forskellen mellem kønnene, for dermed forbedre jeres parforhold.

Du skal ikke gå i parterapi for din partners skyld.
Du skal faktisk heller ikke gøre det for parforholdets skyld.
Du skal primært gøre det FOR DIN EGEN SKYLD.

Navigering i kærlighedens komplekse landskab

Mange mennesker begår den fejl at tro, at et godt parforhold er noget, man finder eller automatisk vokser ind i, men i virkeligheden er det et håndværk, der skal skabes og vedligeholdes hver eneste dag.
Som par-coach hjælper jeg par med at genfinde kursen, når hverdagens udfordringer har skabt afstand, misforståelser eller opslidende konflikter.
Min tilgang til parterapi er fundamentalt anderledes end traditionelt “navlepilleri”; jeg arbejder systematisk, løsningsorienteret og med en ingeniørs blik for de underliggende strukturer i jeres samspil.

Lodsen i jeres fælles farvand

Jeg betragter mig selv som en slags lods på jeres parforholds-skib.
Det er jer, der er kaptajner på eget skib, men jeg er den lokalkendte, der kender de farlige skær og ved, hvor sejlrenden er dybest og hvor de farlige skær befinder sig.
Mit job er at hjælpe jer med at navigere sikkert i havn, og når målet er nået, går lodsen fra borde igen.
Formålet med forløbet er nemlig at gøre jer helt selvkørende, så I selv mestrer færdselsreglerne i parforholdet uden brug af hjælp udefra.

Slibning af øksen før det store arbejde

En central del af min metodik er overbevisningen om, at hvis man kun har én time til at fælde et træ, bør man bruge de første 50 minutter på at slibe øksen.
I parterapien betyder det, at vi ikke starter med at kaste os direkte ind i jeres største konflikter.
I stedet bygger vi først et solidt fundament af tryghed og lærer de nødvendige kommunikationsværktøjer. Uden ordentlige værktøjer er det spildte kræfter at forsøge at løse komplekse problemer, da man blot risikerer at såre hinanden yderligere.

Parforholdets færdselsregler og det nye sprog

Jeg fungerer ofte som en slags “kørelærer”, der underviser i parforholdets færdselsregler.
Mange par taler forskellige “sprog” og misforstår hinandens signaler.
Gennem systematiske værktøjer som fx Anerkendende Selvansvarlig Dialog (ASD) og Tre-trins raketten lærer I at udtrykke jeres behov og grænser på en måde, så partneren rent faktisk kan høre og respektere dem.
Det handler om at skabe en tryg ramme, hvor man tør være “rigtig nøgen” og dele sine mest autentiske følelser uden frygt for fordømmelse eller modangreb.

Selvansvarlighed som motor for forandring

En af de mest kraftfulde erkendelser i mit forløb er princippet om 100 % selvansvarlighed. I stedet for at bruge energi på at forsøge at lave om på sin partner, lærer I at kigge på jeres egen andel i dynamikken.
Når man ændrer sin egen holdning og adfærd, vil partneren ofte helt naturligt begynde at reagere anderledes.
Ved at tage ejerskab over egne reaktioner og psykologiske filtre, transformeres parforholdet fra en kampplads til en tryg base.

Fra brandslukning til varig succes

Uanset om jeres forhold er præget af akut krise eller I blot ønsker et “serviceeftersyn”, arbejder jeg målrettet på at skabe nye, sunde vaner.
Erfaringen viser, at det tager omkring 90 dage at grundfæste disse nye mønstre, så de holder resten af livet.
Med en dokumenteret succesrate på 83 % (august 2025) hjælper jeg motiverede par med at erstatte foragt og kritik med tillid, tryghed og gensidig respekt.
Ved at investere i parforholdet nu, stormsikrer I ikke blot jeres fælles fremtid, men skaber også de bedste betingelser for jeres børns trivsel.

Par-coach Mikael Hoffmann

Mikael Hoffmann

 

Herunder ser du 10 artikler om parterapi og parcoaching, og nedenunder dem er der links til endnu flere artikler om samme emne.

Min ægtefælle vil ikke

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

At få løst problemerne i parforholdet

Problemer i parforholdetEn kvinde ringede til mig, fordi hun ikke trivedes i sit parforhold.
Efter at jeg havde haft den gratis afklarende telefonsamtale med hende, fortalte hun mig, at hendes mand overhovedet ikke havde lyst til at snakke med mig, eller at ændre noget som helst deres parforhold.
Hun var meget frustreret og spurgte mig, hvad hun kunne gøre.
Mit svar var, at der, så vidt jeg kan se, er 3 muligheder for hende:

  1. Acceptere tingene
  2. Sætte hårdt mod hårdt
  3. Selv trække hele læsset

Read More »Min ægtefælle vil ikke

Hvorfor det er en dårlig idé at blande sig i sine voksne børns liv

  • Parforholdet
  • Anslået læsetid: 5 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Vrede og frustration

vrede og frustrationDet kan føles helt naturligt at ville hjælpe sine voksne børn – men det er præcis her, mange forældre kommer til at gøre mere skade end gavn.
Når man blander sig i deres liv, risikerer man at undergrave både deres selvstændighed og relationen til dem, uden at det nogensinde var intentionen.Read More »Hvorfor det er en dårlig idé at blande sig i sine voksne børns liv

Afhængighed i parforholdet

  • Krise
  • Anslået læsetid: 3 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Afhængig af et andet menneske

parterapi københavnI et parforhold er vi afhængige af hinanden.
Dette kan være meget svært for moderne mennesker at erkende og acceptere.
Vi vil gerne være frie og selvstændige og definere os selv.

Men faktisk kan selvstændighed og afhængighed godt hænge sammen.
Det ene udelukker ikke det andet.

Frihed og afhængighed

Når man elsker hinanden, er en vis form for afhængighed et livsvilkår.Read More »Afhængighed i parforholdet

Dating og trekant

  • Avisartikler
  • Anslået læsetid: 2 min read

Følgende artikler har været bragt i henholdsvis Søndagsavisen og på Jubii.dk.   www.sondagsavisen.dk/familien/2015-05-15-ma-man-date-en-15-ar-yngre-mand . Dating . Du kan læse meget mere om trekanten på www.parforhold-parterapi.dk/prioritering.… Read More »Dating og trekant

Ritualer, rutiner – og færdigheder

  • Parforholdet
  • Anslået læsetid: 4 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Vaner

færdighederHvorfor er det vigtigt at have nogle færdigheder? Fordi det gør alting så meget lettere.

Jeg var i flere år formand for ”Toastmasters”, som er en international tale- og retorikforening – og der indøvede vi igen og igen procedurerne med hvordan man – hvis man skal holde tale – går op til en talerstol, hvordan man takker for ordet, indleder, bevarer overblikket over emnet, og ikke mindst hvordan man afslutter talen, så det hele sidder på rygraden.
Derefter kan man for eftertiden ”nøjes” med at koncentrere sig om talens indhold, uden at behøve at skulle bruge ressourcer på det rutineprægede.

Sådan er det også i parforholdet. Read More »Ritualer, rutiner – og færdigheder

Vanens magt

  • Parforholdet
  • Anslået læsetid: 1 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Affald i parforholdet

vanerEn artikel på DR.DK om mange menneskers vane med bare at smide affald i naturen, har fået mig til at tænke på, at det samme jo egentlig gør sig gældende, når man smider sit affald i parforholdet.
Det er i det store og hele dårlige vaner, der skaber grim udsigt og uhumske tilstande.Read More »Vanens magt

Høje tinder og dybe afgrunde, grafen

  • Parforholdet
  • Anslået læsetid: 4 min read

Det dybe fald

høje tinder

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring


Flere par, der har været i parterapi hos mig, fortæller samstemmende, at den første uge efter parterapien har været en strålende tid sammen, med glæde og lethed. Men derefter er det, som om at skænderierne pludseligt tager voldsomt til, og at det bliver endnu værre, end før de startede hos mig.

Mit svar til dem er dette: ”Den første parterapi skaber helt naturligt et højt forventningsniveau hos jer begge. I har haft det skidt sammen et stykke tid, og derfor er I begyndt at gå i parterapi. Allerede til første session får I nogle indsigter, og I lærer nogle nye værktøjer, der gør, at alting pludselig går meget nemmere, når I er sammen. I får troen på parforholdet tilbage.Read More »Høje tinder og dybe afgrunde, grafen

Videoer om parforhold

  • Nyheder
  • Anslået læsetid: 1 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvad er par-coaching?

Se flere end 300 forskellige videoer om parterapi og parcoaching på www.parforholdslodsen.

Mange mennesker er ikke klar over, hvad parterapi og parcoaching går ud på.
Derfor har jeg blandt andet fået nogle skuespillere til at hjælpe mig med at vise det ved praktiske eksempler.
De sidder to og to i min klinik og spiller klienter, og de gør det rigtigt overbevisende.
Det er min hensigt at afmystificere dette følsomme område.
At gøre folk opmærksomme på, at der er mulighed for at få et bedre parforhold på en god og ordentlig måde.
Der er nemlig ikke noget underligt eller farligt i den måde, det foregår på.Read More »Videoer om parforhold

Hvad er normalt i parforholdet?

  • Parforholdet
  • Anslået læsetid: 23 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvad er sundt og normalt?

hvad er normalt– og hvad er skadeligt i parforholdet? Kan man overhovedet tale om normalitet?

I vores kultur er en række vaner (der oprindeligt blev anset for at være dårlige vaner) blevet indgroede og anses efterhånden for at være mere eller mindre normale – og er blevet en naturlig livsstil.

Endvidere er der i samfundet en tendens til, at vi i højere grad drives af lyst end af pligt.
Vi tror på den romantiske kærlighed, men denne holdning og adfærd er imidlertid kun et par hundrede år gammel.
Tidligere var et parforhold mere en praktisk foranstaltning og overlevelsesstrategi med helt faste regler og rutiner.

Det skal lige siges, at der er fordele og ulemper ved begge holdninger til parforholdet.Read More »Hvad er normalt i parforholdet?