Hvad er sundt og normalt?
– og hvad er skadeligt i parforholdet? Kan man overhovedet tale om normalitet?
I vores kultur er en række vaner (der oprindeligt blev anset for at være dårlige vaner) blevet indgroede og anses efterhånden for at være mere eller mindre normale – og er blevet en naturlig livsstil.
Endvidere er der i samfundet en tendens til, at vi i højere grad drives af lyst end af pligt.
Vi tror på den romantiske kærlighed, men denne holdning og adfærd er imidlertid kun et par hundrede år gammel.
Tidligere var et parforhold mere en praktisk foranstaltning og overlevelsesstrategi med helt faste regler og rutiner.
Det skal lige siges, at der er fordele og ulemper ved begge holdninger til parforholdet.
Hvis det er for svært selv at finde ud af at skabe det kærlige velfungerende parforhold, er der hjælp at hente hos parterapi i København.
Klik her for at se flere anmeldelser
Rigtigt eller forkert
Der er ikke noget, der hverken er rigtigt eller forkert. Dels er der en grund til alting, og dels kommer det an på tidshorisonten. Det bedste, vi kan gøre, er at være bevidste om vores valg, så vi dermed også selv vælger de konsekvenser, valgene har. Hvis jeg kommer kørende i min bil med 80 km/timen, og vejen pludselig drejer, uden at jeg var opmærksom på det, kan konsekvensen være, at jeg havner i grøften.
Hvis jeg derimod i forvejen forbereder mig grundigt på køreturen, og undervejs holder øje med vejen, vejskiltene og GPS’en, kan jeg i god tid sætte farten ned og holde mig sikkert og trygt på vejen.
En anden ting er også, at alle de udfordringer, vi har, kan vi vælge at lære af. På den måde møder vi ikke altid de samme problemer i forskellige forklædninger.
En af mine klienter fortalte mig, at hun i sine foregående parforhold var blevet råbt ad, stalket, snydt økonomisk og slået af fire forskellige mænd i hendes liv.
Jeg spurgte hende, hvor længe hun havde tænkt sig at blive ved med at tiltrække sig mænd, der begik overgreb på hende. Først derefter blev hun opmærksom på, at der var et mønster i alle de forhold, hun havde haft.
Efter at have arbejdet med sine egne holdninger og overbevisninger, blev hun i stand til at skabe sig et godt parforhold med den mand, hun var sammen med.
De gjorde det i fællesskab, fordi han bestemt ikke var interesseret i at slå hende. Han elskede hende, og de gik i parterapi for at redde parforholdet. Se mere om holdningsændring på www.parforhold-parterapi.dk/toget
Klik på videoen herunder for at finde ud af – på kun 49 sekunder – om par-coaching vil kunne hjælpe jer:
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op, så vi kan drøfte, hvad du/I har brug for, og om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
Hvis du sidder ved en computer, kan du bruge QR-koden til højre til at ringe fra.
Peg på koden med mobilens kamera, tryk, og du ringer mig op.
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)
Ubevidst
Ofte er vi ubevidste om de ting, der på sigt viser sig at være ødelæggende for et godt parforhold – fordi det føles helt normalt og naturligt. Hvis tilliden, trygheden og respekten for hinanden er forsvundet, bliver det “op ad bakke”.
Hvis vi bruger parforholdet som en skraldespand, rodekasse eller et pulterkammer – i stedet for en tryg base og havn, hvorfra vores liv udfolder sig – er det ikke sjovt længere.
Mange ting i samfundet tager vi for givet. Her er tre eksempler på dette, som ikke har noget med parforhold at gøre:
1) Lektier for elever i grundskolen! Det viser sig, at hjemmearbejde ikke har nogen som helst målbar effekt på børnenes indlæring, men kan til gengæld være til meget frustration om aftenen i familien. Lektier bliver mange steder opfattet som normalt og kører automatisk, selv om det kan være ødelæggende for et barns opvækst. Lektier efter skoletiden i børneskolen er et levn fra svundne tider med terperi, straf og hårdt arbejde. Lektier bliver formentlig afskaffet, ligesom spanskrøret blev det for 50 år siden. Imidlertid mente mange dengang, at man ikke ville kunne holde disciplin i klassen uden brug af fysisk vold og afstraffelse af børnene….
2) Et andet eksempel er symptombehandling i sygdomsvæsenet. Vi vil i vores samfund ikke længere finde os i smerter, og mange tager medicin for at få ubehaget til hurtigt at forsvinde – uden først at undersøge, hvad der kan have forårsaget smerten. For nogle vil ubehaget ved at arbejde med årsagerne til dårligdommene måske også være langt større, end ulemperne ved medicinens bivirkninger.
3) Et tredje område er vækst i samfundet. Vi har i rigtigt mange år været vant til at vækste os ud af alle problemer, med forbrug, velstand og socialt sikkerhedsnet, at vi tager det for givet at have det materielt godt. Spørgsmålet er, om denne velstand er blevet en sovepude, som har været med til at fratage mennesker taknemmeligheden, lykken og ansvaret for sig selv.
Så hvad er normalt, og hvad er unormalt i parforholdet? Det er der naturligvis delte meninger om. Jeg vil her skitsere 10 områder, som mange oplever som normale, men som kan være den rene gift og ødelæggende for et godt parforhold:
- Små sidebemærkninger
- Regnskabsføring
- Affaldsspanden
- Trusler
- Jalousi
- Erstatning
- Usagte forventninger
- Regler for hinanden
- Foragt og disrespekt
- Ønsket om at lave partneren om
1. Små sidebemærkninger
Din partner vil gerne have dig til et eller andet, men i stedet for at sige det direkte til dig, kommer der små hints hen ad vejen. Meningen er, at du selv skal finde ud af, hvad det er, at han eller hun ønsker og mener.
Hvis I ikke er i stand til at kommunikere klart og tydeligt med hinanden, indenfor nogle aftalte rammer, er dette en almindelig fælde at falde i. Hvis I derimod føler jer trygge og sikre på hinanden og jer selv, vil I ikke være bange for at blive “kritiseret”, når I fortæller om jeres følelser og frustrationer for den anden.
Udtryk dig klart og tydeligt i dine ønsker og behov. Du skal huske selv at være øverst i prioriteringstrekanten, og der er forskellige lag af kommunikation. Det er de færreste mennesker, der har clairvoyante evner, hvor de præcist ved, hvad deres partner vil have, uden at partneren behøver at ulejlige sig med at fortælle det. Brug gerne tre-trins-raketten til at få, hvad du vil have. Selv om det kan være svært at gennemskue, så fortæl også din partner, at han eller hun naturligvis ikke er ansvarlig for dine følelser. Langt de fleste af vores frustration i parforholdet kommer fra noget, der ligger uden for vores parforhold, og er ofte sket, inden vi mødte vores partner. Du er det store bål, der brænder, mens din partner er tændstikken, der satte fut til bålet. Hvis I har arbejdet med jeres gamle spøgelser fra tidligere relationer, og I elsker og respekterer hinanden, vil I også være rummelige for hinandens ”dumheder” og uenigheder.
2. Regnskabsføring
Hvis I bliver ved med at huske på og bebrejde den anden for noget, der er foregået før i tiden, er forholdet gået fra at være et tennisSPIL til at være en tennisKAMP med ”vindere” og tabere. Se tennisspillet www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/tennisbanen.
Hvis man bliver ved med at hænge sig i partnerens tidligere fejltagelser, kan det i realiteten handle om ens egen selvretfærdighed og manglende selvtillid. Primært tager bebrejdelserne fokus væk fra den nuværende dårlige situation. Bitterhed og skyldfølelse bliver brugt til at manipulere partneren til at føle sig dårligt tilpas og forkert. Hvor klogt og ansvarligt er det at bruge flere kræfter på bevisførelse og skyldsspørgsmål, end på at løse problemerne?
Hvis man føler sig forurettet i noget, der fandt sted for lang tid siden, burde man jo have gjort noget ved det dengang. Det er ikke en god ide at belemre sin partner med det (mere), for nu er det gået hen og blevet udelukkende ens eget problem.
Endvidere er det klogt at håndtere problemerne enkeltvis, medmindre der er en naturlig sammenhæng i dem. Hvis der er et mønster i udfordringerne i parforholdet, fx at den ene har sidespring, altid kommer for sent eller lyver, er der selvfølgelig et overordnet problem, der skal løses først.
3. Affaldsspanden
Hvis man har haft en rigtig dårlig dag, og er udkørt og frustreret når man kommer hjem, kan lunten være kort. Måske skal der ikke meget til, før man farer i flint over småting, som ægtefællen og børnene siger eller gør. Men alt, hvad vi oplever, er projektioner, det vil sige spejlbilleder af os selv. Se www.parforhold-parterapi.dk/marken om de fire mennesker og marken.
Der findes ingen objektiv sandhed. Kun lige så mange subjektive sandheder, som der er mennesker. Alt, hvad vi opfatter, er noget, vi spejler i andre, og som kommer fra os selv.
Hvis man forventer, at resten af familien retter sig ind efter sit humør, er man ude på et skråplan. Kritik og bebrejdelser af partneren tyder på et lavt selvværd med grænsesætningsproblematikker – hos kritikeren.
Der er ikke noget i vejen for at have en dårlig dag en gang imellem, men hvis det foregår jævnligt, udvikles der en usund afhængighed mellem parterne. Det er lidt ligesom alkoholisme.
Hvis partneren og børnene tilpasser sig til den opfarendes humør, vil det skabe en med-afhængighed, hvor de skal gå på listefødder, eller hele tiden spørge om lov, inden de kan beslutte sig for noget.
Hvis jeg er i dårligt humør, er det så min partners ansvar at vende stemningen og skabe glæde i det lille hjem? Denne holdning med manglende selvansvarlighed kan blive hovedårsagen til, at mit parforhold ødelægges!
Løsningen må være, at man tager ansvar for sine egne følelser, og forventer, at ens partner tager ansvar for sine. Man skal støtte partneren i dennes frustrationer, men ikke lade sig manipulere rundt af dem. På den måde kan man være ærlig omkring sine egne følelser, og have tillid til at kunne udtrykke dem, uden at det går ud over partneren.
4. Trusler
Ind imellem er vi alle sammen i dårligt humør. Det svinger op og ned og er en del af livet. Imidlertid skal man koncentrer sig om det, der skaber ens dårlige humør – og det behøver bestemt ikke at være partneren. Man skal aldrig nogensinde true med noget, man ikke kan stå ved.
Hvis man til slut vælger at nævne ordet skilsmisse i et skænderi, skal det være fordi man er tæt på at gå hver til sit. Brug det aldrig som pressionsmiddel i konflikter. Det er vigtigt for begge parter at vide, hvilke negative tanker og følelser, der trygt og sikkert kan kommunikeres videre til den anden, uden at det truer stabiliteten i parforholdet.
Afstemning med hinanden om dette kardinalpunkt er vigtigt for at undgå mistro og manipulationer.
Det er helt i orden at blive vred på sin partner, eller ikke at billige hvad han eller hun siger eller gør. Dette er helt naturligt for et levende menneske.
Men det er vigtigt at forstå forskellen mellem på den ene side at engagere sig i en person, og på den anden side altid at kunne lide denne person.
Man kan godt være helt hengiven til sin partner, og fra tid til anden være irriteret eller vred på vedkommende. Hvis I er i stand til at kommunikere feedback og kritik til hinanden uden at fordømme og true, vil det faktisk være en styrkelse af parforholdet i det lange løb.
Hvis man truer eller slår, er det (altid) på grund af ens egen indre smerte. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/tre-typer-gentagne-udfordringer
5. Jalousi
For lidt og for meget fordærver alting. Hvis partneren er sygeligt jaloux, kan det være rigtigt hårdt. Manglende tillid kan give anledning til anklager, bebrejdelser, skyldspåførelse og uværdige barnlige diskussioner. Jalousi kan være med til at skabe angst, forvirring, vrede, frygt, ensomhed og had. Ingen kan tænke klart, når man er jaloux.
Jalousi og overdreven kontrol-behov opstår på grund af manglende selvtillid og et lavt selvværd. Personen, der er jaloux, vil gøre alt for at forsøge at afdække den tilsyneladende skjulte kommunikation.
Hvis man selv er jaloux, har man formentlig tidligere erfaringer med smertefulde oplevelser af fordækthed, og dette forstærker jalousien. Man vil gøre alt, hvad man kan, for at alting er så tydeligt for sig selv som muligt.
Man går formentlig ud fra, at det værste kan ske: “Måske vil han forelske sig i sin søde sekretær og have en affære”. “Hun spiser frokost med sin ex-mand, fordi hun stadig er tiltrukket af ham”. “Han vil helt sikkert forlade mig og søge skilsmisse”.
Så hvad gør man, hvis enten en selv eller ens partner er jaloux?
Den, der er jaloux, er nødt til at kommunikere for at forstå. Forståelse er altafgørende. Man skal holde op med at antage det værste, og i stedet stille spørgsmål – på en hensigtsmæssig måde, på et hensigtsmæssigt tidspunkt, i en hensigtsmæssig ramme. Kommunikere sine følelser, også selv om det er svært.
Når man åbner op og fortæller, hvordan man har det, kan det rydde misforståelser væk, og bane vej for forståelse og omtanke fra den part, der ikke med fortsæt forsøger at gøre jaloux.
Hvis man lever sammen med en jaloux partner, skal man være åben, ærlig – og konsekvent. På en blid og diplomatisk måde forlange, at han eller hun selv må bearbejde sine overbevisninger og følelser.
6. Erstatning
Hvis der er optræk til en større konflikt, og man skyndsomst får travlt med at pakke det ind i positive tiltag (fx køb af nyt udstyr, at få et barn mere, ombygning af huset eller en eksotisk rejse) i stedet for at få løst problemerne, så er det at sminke symptomerne på ”sygdommen” – i stedet for at årsagsbearbejde udfordringerne.
Når problemerne konstant bliver fejet ind under gulvtæppet, kan bulen med skidtet blive større og større. Hvis man på et tidspunkt “kører tilstrækkeligt stærkt” hen over denne bule, så vælter læsset…
Samtidig sætter afledningsmanøvrer en usund dagsorden for parforholdet.
Hvis den ene bliver fx vred over noget i parforholdet, og den anden forsøger at ”løse” problemet ved at glatte ud med sex eller blomster, vil dette ubevidst give den vrede part incitament til at gøre mere af samme slags, altså at fortsætte ”succesen” ved at trumfe sin vilje igennem via vrede.
Desværre vil det også samtidig fjerne ethvert incitament fra den tryghedssøgende part til at tage ansvar for problemerne i parforholdet. På den måde kan man ende med at blive et offer, der bare skal give mere og mere, og resultatet kan blive en frustreret og bitter person, der ikke føler sig hverken set, hørt eller forstået.
Så det er vigtigt at få løst problemerne, når de opstår. Hvis tilliden har lidt skibbrud, må I tale om, hvad der skal til for at genfinde den. Hvis den ene part føler sig ignoreret og ikke-påskønnet, så tal om hvordan I kan genetablere følelsen af anerkendelse.
Imidlertid er der intet i vejen for at give hinanden gaver. Det er et af de fem kærlighedssprog: Anerkendende ord, tjenester, tid til hinanden, gaver og fysisk berøring.
Der er heller ikke noget i vejen for, at en gave gives efter et skænderi for at vise solidaritet og for at genbekræfte jeres commitment til hinanden. Men man må aldrig give gaver eller gøre noget specielt for sin partner for at dække over underliggende følelsesmæssige udfordringer.
Hvis man udelukkende bruger gaverne til at dække over sine problemer, vil man opdage, at udfordringerne vokser sig større og større hen ad vejen. Gaver og ferierejser kaldes ikke uden grund for luksus, og man kan bedst nyde dem, når alt er i orden, og I har det godt sammen. Husk dog at give små gaver i dagligdagen for at vise din glæde og kærlighed.
7. Usagte forventninger
Er du eller din ægtefælle mon tankelæsere? I filmen ”The Devil Wears Prada” bliver den unge naive Andrea personlig assistent for den magtfulde chefredaktør Miranda (Maryl Streep). Temaet illustrerer ganske tydeligt, hvad nogle mennesker forventer af andre, nemlig at de kan læse deres tanker og regne deres behov ud – helst inden de selv mærker dem.
Mange mennesker udtrykker det modsatte af, hvad de gerne vil have, og bliver frustrerede over ikke at blive hørt og forstået. Måske viser de vrede, når de gerne vil have medfølelse. Det er en barnlig og naiv holdning, der kun bør finde sted i barne-stadiet.
Hvis man ikke er i stand til at udtrykke sine følelser og behov klart og tydeligt, bør man gøre en indsats for at lære det. Det er heldigvis ikke umuligt, men kræver et målrettet psykoterapeutisk arbejde.
I samme kategori som forventninger har vi også holdninger til aftaler og mødetidspunkter. Dette punkt kan komme til at føles grænseoverskridende og som løgn, idet mænd og kvinder ofte ser på det med vidt forskellige øjne. Den ene kan have mere elastik i tid og sted end den anden.
Ofte får vi os ikke udtrykt så tydeligt, som vi selv tror, og derfor kan der komme misforståelser og frustrationer. Betyder en aftale klokken otte at det er præcis klokken 08:00 eller er det OK med plus/minus 15 minutter? Vi er enige om, at børnene ikke må få is inden aftensmad, men betyder det en halv time, eller er det tre timer inden?
Også her er det vigtigt at forstå og respektere hinanden, hvilket indebærer tydelig kommunikation.
8. Regler for hinanden
Der er områder i parforholdet, hvor der ikke bør være forskel, hvis forholdet skal have harmoni og balance.
Det kunne eksempelvis være at omgås sin ex’. Må han/hun få kys og kram?
Eller må man selv være helt alene sammen med ex’en i længere tid, men det samme gælder ikke for partneren og dennes ex?
Måske finder den ene i parforholdet hele tiden på nye husregler, der skal overholdes af den anden. Dette minder meget om en forældre i forhold til et barn, og er bestemt ikke befordrende for et godt og erotisk parforhold i øjenhøjde med hinanden. Hvis I leger far-datter, eller mor-søn, for hinanden, forsvinder erotikken og respekten i “parforholdet” som dug for solen.
Forskellige lovmæssige regler skaber ikke et ligeværdigt parforhold, hvor man er i øjenhøjde med hinanden. Hvis der skal være tillid, tryghed og respekt i parforholdet, må de samme regler gælde for begge parter, og man skal være enige om dem.
Det er på den anden side også klart, at der er forskel på manden og kvinden. Stor forskel. Forestil dig en dejlig varm sommerdag, hvor en strandgæst besøger en iskiosk for at købe en is. Han medbringer af gode grunde ikke en is for at få en is. Han kommer med sedler og mønter, og forventer at få en kold velsmagende is til gengæld.
Det er vigtigt, at både han og iskiosken opfatter handelen som værdiforøgende for dem begge. Han går derfra med en velfortjent is, og iskiosken har fået penge i kasseapparatet, så begge er glade, og der er balance mellem dem.
På samme måde er det heller ikke meningen, at manden og kvinden skal give hinanden det samme, eller gøre det samme. Hvis den ene elsker at støvsuge, men godt kan lide at vaske op, og den anden er ligeglad, er der ingen grund til at begge skal støvsuge halvdelen af boligen og tage halvdelen af opvasken….
En mand vil gøre alt for sin kvinde. Hvad han blandt andet gerne vil have retur er et smil, en anerkendelse og respekt.
Kvinden bidrager med rigtigt meget i familien. Hun vil blandt andet gerne have, at manden synes, at hun er vidunderlig, og at han begærer og respekterer hende.
Ikke mindst i forhold til seksuel tænding er der forskel på de to køn. Det maskuline er som solen, der lynhurtigt varmer, mens det feminine er som månen, der er længe undervejs og også bliver oppe længere. Lyder det bekendt, når jeg påstår, at mandens vej til kærlighed går gennem sex, og kvindens vej til sex går gennem kærlighed?
Hvis man i henhold til de fem kærlighedssprog (se afsnit 6 i denne artikel om Erstatning) hele tiden sørger for at give sin partner den kærlighed, som partneren gerne vil have, og begge gør dette, så blomstrer kærligheden. Det er vigtigt at gøre sig klart, at partnerens oplevelse af kærlighed måske ikke er den samme, som ens egen.
Mænd og kvinder har brug for forskellige ting, så millimeter-retfærdighed er ikke en god ide, hvis man vil have et godt og kærligt parforhold.
9. Foragt og disrespekt
Undersøgelser viser, at foragt er det værste, man kan udsætte din partner for. Hvis man føler sig angrebet og utryg, vil en af de psykiske forsvarsmekanismer være at miskredittere partneren.
Der er mange måder at vise sin foragt på. Det kan være kritik, bebrejdelser, latterliggørelse, at vrisse og vrænge, stemmen går ned, at man mumler når man taler med partneren men taler tydeligt med alle andre, konstante rettelser, at man puster luft ud sammen med de ord man siger, tavshed, at anfægte alt hvad partneren siger, hele tiden komme med mod-forslag – eller blot at være grundlæggende utilfreds, negativ og sur.
Alt dette er ødelæggende for et godt parforhold, og hvis man ikke kan lade være med at foragte sin partner, bør man kigge omhyggeligt på sine egne overbevisninger og forhistorie. Hvad er det i partneren, som man ubevidst spejler fra sig selv og ikke kan lide? – Eller hvis foragten er meget slem, skal man se at komme væk fra hinanden i en fart…..
Hvis parforholdet lider under foragt og disrespekt, er man kommet så langt væk fra hinanden, at der skal et større par-terapeutisk arbejde til at rette det op igen. Hvis det havde være let, havde man jo selv gjort det længe forinden.
10. Ønsket om at lave partneren om
Vi er forskellige. Det er der ingen tvivl om. Det er blandt andet forskellene, der i første omgang tiltrak os til hinanden.
Ofte sker der imidlertid det, at de kan blive svære at acceptere. Det anderledes i partneren kan blive den største irritationsfaktor.
Nogle mennesker prøver allerede tidligt i forholdet at lave den anden om. Det ulyksalige er, at hvis det lykkes, forsvinder den oprindelige tiltrækning, og i stedet begynder man at tage sin partner for givet eller at foragte vedkommende.
Jeg læste i en artikel om en kvinde, der havde fået sin kæreste til at sætte sig ned på toilettet, fordi hun mente, at han sprøjtede for meget på gulvet, når han stod op. Men det betød efterfølgende, at hun mistede respekten for ham.
Hans sex-appeal forsvandt. Hun opnåede et rent toilet, men mistede kærligheden og begyndte at foragte ham. Kæresten var ikke i stand til at stå imod hendes krav, men gjorde hvad hun bad ham om, og det kostede parforholdet.
Han havde i sin barndom ikke lært at sætte sunde naturlige grænser i forhold til sin kvinde. Han havde ikke set det hos sine forældre, og derfor kunne de ikke lære ham det fra starten af.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at man er forskellige, og at det er OK at være forskellige.
Faktisk kan det i opdragelsen af børn være en styrke, at far og mor ikke er helt ens eller enige. Blot er det vigtigt, at man som forældre forstår og respekterer hinanden.
Højlydte meningsudvekslinger kan være sunde, hvis de er konstruktive, og de afdækker de små irritations-momenter, som forsvinder under dagligdagens bagatelgrænse. Et heftigt “skænderi” gør tingene klare og tydelige, og hvis man lytter godt efter både hvad en selv og ægtefællen siger under råberiet, kan det være særdeles interessant og gavnligt for parforholdet.
Lad være med at tage hinanden for givet, og lad være med bare at lade stå til, hvis du føler dig rendt over ende. Men kig først grundigt på din egen andel i udfordringerne.
Forskelligheden mellem jer betyder, at I kan blive ved med at opleve tiltrækningen til hinanden.
Konklusion
En kort video på 0:40 minutter
Kan mennesker i parforhold blive ved med at være lige så lykkelige, som da de var i den indledende forelskelsesperiode? Ja, det kan de, hvis de blot ved, hvordan de skal gribe kærligheden an, og de overholder nogle simple ”færdselsregler” og rammer i parforholdet.
Mange mennesker er desværre totalt uvidende om nogle grundprincipper i at leve sammen. De holder sig udelukkende til den romantiske drøm, men dette er kun en lille del af parforholdet.
Faktisk går nogle af grundreglerne direkte imod, hvad der ”føles rigtigt” og anses for ”normalt” og romantisk i parforholdet. Det er vigtigt at kunne afbalancere den maskuline rationelle del af os alle sammen, med den feminine følelsesmæssige del i os alle sammen.
Samtidig er det i dag desværre ikke ualmindeligt at blive skilt, når man får det svært, hvilket ses på skilsmisseprocenten på omkring 40. Hvor er børnenes rollemodeller for det gode, lykkelig og stabile parforhold? I skolen og institutionerne bliver der læst romantisk litteratur, man får seksualundervisning og viden om lov og ret, men der undervises ikke i, hvordan man bliver en god ægtefælle og forælder (psykoeduktion).
Det er ikke et fag på skoleskemaet, men kan kun læres et sted: Ved eksemplets magt. Og det vigtigste eksempel er forældrene og de andre voksne i børnenes liv.
Hvis man ikke har haft nogle gode rollemodeller at se op til, men derimod har været helt overladt til sig selv, fordi ens forældre ikke kunne finde ud af det, eller forældrene ikke har været klar over dynamikkerne i parforholdet og måske ubevidst lært børnene direkte uhensigtsmæsigheder, så bliver det i høj grad et spørgsmål senere i livet at prøve sig frem og lære af sine (mange) fejltagelser.
Heldigvis er det ikke umuligt at finde tilbage til det gode, kærlige, omsorgsfulde og vidunderlige parforhold med tillid, tryghed og respekt for hinanden.
Et vigtigt skridt i denne retning er at få kigget på nogle uhensigtsmæssige vaner og overbevisninger og få dem erstattet af mere positive og konstruktive daglige rutiner. Det kræver bevidstgørelse, færdighedslæring og vanedannelse.
Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/faerdselsregler om Parforholdets Færdselsregler, og hvordan man får sig et bedre og sjovere parforhold.
.