Spring til indhold

Spørgsmål#7 – Bruger du en bestemt retning eller skole?

Hærvejen Jeg får mange spørgsmål, og jeg vil gerne svare på dem alle sammen.

”Bruger du en bestemt retning eller skole i din terapi og coaching, Mikael?”

Mit svar er: Både/Og.

Jeg er uddannet psykoterapeut fra ID-Academy, som er en 4-årig statsanerkendt uddannelse. Jeg har endvidere været selvstændig psykoterapeut og coach i mere end 24 år, og jeg har flere end 10.000 klienttimer bag mig. Jeg har udviklet min egen stil, som jeg kalder “Hoffmann Systemet”. Jeg har taget det bedste, jeg har mødt på min vej, optimeret og forfinet det, så det virker optimalt. Jeg har også ladet mig inspirere af mine tidligere uddannelser og erhverv; ingeniør og også styrmand og kaptajn i Handelsflåden.

Dertil er jeg meget struktureret og organiseret, og jeg giver i par-coachingen nogle konkrete strategier og værktøjer til mine klienter, som de kan bruge direkte, og derved opnå det, de gerne vil have. Egentlig er det vel det, det handler om; Hvad enten man betaler for at få repareret sin bil, båd eller parforhold, så forventer man naturligvis, at der kommer noget konkret og brugbart ud af det? Hos mig er der ikke megen sniksnak og overdreven tale om følelser og fornemmelser. Jeg tilbyder en tilgang til at arbejde med parforholdets udfordringer, som er målrettet og resultatorienteret. Hvis du gør sådan og sådan, kan du forvente den og den effekt. Jeg bruger mine erfaringer kombineret med min medfølelse og baggrund som psykoterapeut, og det har rigtig mange mennesker gennem tiden kunne omsætte til positiv, brugbar adfærd og handling i f.eks. deres parforhold.

Så “Hoffmann Systemet”, samt ”Hoffmann Metoden” som er et konkret kommunikationsværktøj, kan man ikke se beskrevet i nogen bog eller finde på nettet andre steder. Mine erfaringer gennem så mange års succesfuldt arbejde med mennesker er det solide fundament, min metode hviler på, og det har jeg selv skrevet bøger om.


Klik her for at se flere anmeldelser

4:54 minutter https://youtu.be/GCXbAZVprUQ

Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.


.