Spring til indhold

Spørgsmål#8 – Parterapi føles kunstigt og forkert

 

Hvorfor er det så besværligt?

Hvad er parterapi?Jeg har fået spørgsmålet: “Vi har prøvet parterapi før, men vi synes, at det virker kunstigt, unaturligt og forkert. Hvorfor gør det det?” og det vil jeg gerne svare på.

Det, jeg arbejder med, kan sagtens føles både kunstigt og helt forkert, – for hvis de nødvendige ændringer for at få noget andet og bedre havde været lette, trygge, naturlige og indlysende, så havde I gjort det for længst!

Hvis man vil have noget andet i sit liv og i sit parforhold, end man hidtil har haft, så må man være indstillet på at gøre noget andet, end det, man har gjort indtil nu. Og dette ANDET, der kræves, kan være at gøre følgende:

  1. Det er ukendt
  2. Det er besværligt
  3. Det kan gøre ondt
  4. Og det kan føles helt vanvittigt

Men det kan være vilkårene, hvis man vil have noget helt andet i sit liv.


Klik her for at se flere anmeldelser

I kan fortsætte med at gøre det, I hidtil har gjort, fordi det føltes rigtigt, godt, trygt og rart, men så opnår I ikke den ændring af jeres parforhold, som I ønsker jer. Så bliver I med stor sandsynlighed ved med at få det samme, som I hele tiden har haft. Også selv om I forlader hinanden. Måske vil I fortsætte jeres strategi, der forårsagede jeres nuværende problemer, i det næste parforhold. Og det næste. Og det næste igen…..

Det er hårdt arbejde at gå i parterapi og til par-coaching.
Det kræver ressourcer, det kræver styrke, – og derfor er det vigtigt for mig, at vi har en samtale over telefonen med begge parter, inden vi indleder et eventuelt samarbejde. Det er nemlig altafgørende, at jeg hører om jeres motivation til at ville en positiv forandring.

Evnerne og udfordringerne betyder ikke så meget.
De kan være mega-store og besværlige, men det er motivationen til forandringen, der er den bærende kraft, og den skal I begge to besidde. Hvis I begge har tilstrækkeligt med motivation, så kan jeg hjælpe jer, og så vil jeg gerne hjælpe jer. Dog skal I som nævnt være indstillede på at arbejde hårdt for resultaterne, men belønningen er virkelig stor, og er det hele værd – både på kort og på lang sigt.

2:21 minutter https://youtu.be/Y3CW3tINNPQ

Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.


.