Ligesom andre former for afpresning er følelsesmæssig afpresning også forankret i en trussel.
Hvis du bliver truet til noget, som du ikke har lyst til, føles det ikke rart.
Normalt kan det være noget i retning af “Hvis du ikke gør dette for mig, vil jeg straffe dig – eller fjerne en belønning fra dig.”
Klassisk følelsesmæssig afpresning i parforholdet opstår, når eksempelvis den ene part meget dramatisk truer med at afslutte forholdet, når denne véd, at partneren vil gøre alt, for at forhindre det.
Men der er selvfølgelig også mindre alvorlige afpresningseksempler.
Ved først og fremmest at lære at genkende symptomerne på følelsesmæssig afpresning og deres indvirkning på livet og parforholdet, kan man derefter tage konkrete skridt til at stå op for sig selv, sætte sunde, naturlige grænser og skabe positive forandringer i sit forhold.
HVIS det er for svært, og I føler, at I har prøvet ALT, har I med stor sandsynlighed kun prøvet dét, I kendte i forvejen, og det er oftest afpresning og manipulation.
Mange ulykkelige og frustrerede mennesker føler, at alle muligheder er udtømt, men oftest har det kun indebåret at forsøge at lave partneren om, for selv at få det bedre.
Så noget helt andet kunne faktisk være en parcoach eller parterapeut København, hvor I får en tredje person ind over, som har nogle nye og professionelle vinkler på hvad der kræves for at forbedre parforholdet.
Men der er ikke noget i vejen for i første omgang at forsøge selv.
Konsekvens og straf
Hvis man kører for hurtigt ind i et sving, kan konsekvensen være, at man ryger i grøften.
Hvis man kører for hurtigt, kan straffen være, at man får en fartbøde.
I relationer er forskellen mellem konsekvens og straf afhængt af øjnene, der ser.
Som forældre skal der være konsekvenser for børnene, for at beskytte dem mod ubehageligheder senere i livet. De skal lære noget om kommunikation og forventningsafstemning.
Alle vores handlinger har konsekvenser, og hvis de går ud over andre på en måde, som ikke er acceptabelt for samfundet, kan det udløse straf, for at forhindre gentagelser.
Klik her for at se flere anmeldelser
Hvorfor lader vi os afpresse?
Der er tre hovedårsager til, at mange mennesker lader sig presse til noget, de ikke ønsker.
1) Det er alt for nemt at falde direkte i afpresserens fælde uden at være klar over det.
2) Man ønsker ikke ballade, eller man er bange for at blive afvist eller forladt.
3) Det faktum, at din elskede presser og manipulerer dig, er en bitter pille at sluge.
I den morsomme ende siges det, at når to mennesker danner par, håber manden, at kvinden aldrig ændrer sig – men det gør hun. Og kvinden håber, at manden vil forbedre sig – men det gør han ikke.
Parforhold udvikler sig ikke altid, som man havde regnet med og håbet på. Når to forskellige mennesker skal være tæt sammen, vil der uvægerligt opstå gnidninger og uenigheder.
Og når noget føles ubehageligt, vil vi gøre hvad vi kan, for at undgå eller fjerne ubehaget eller smerten.
Følelsesmæssig afpresning sker næsten altid i nære relationer, fordi afpresseren kender dig og dine svagheder særdeles godt.
Hvis du fx er generøs, medfølende og loyal, kan din afpresser forsøge at få sin vilje ved at kalde dig grådig, ufølsom og utroværdig.
På trods af smerten og lidelsen, som den følelsesmæssig afpresning forårsager, er det stadig svært at genkende den af en anden grund: Vi ønsker nemlig ikke at se det.
Mange af os vil hellere vende det blinde øje til, og håbe på at tingene bliver bedre, eller at det hele bare går over.
Men hvis du har besluttet dig for, at det er på tide at gøre noget ved det, for at få et bedre og mere ligeværdigt parforhold med forståelse, tillid, tryghed, og respekt for hinanden i øjenhøjde, så læs videre.
4:21 minutter
Følelsesmæssig afpresning består af nogle eskalations-trin
Den følelsesmæssig afpresning gennemgår nogle faser, der hænger sammen parvis:
- Lyst til og ønske om / Modstand og afvisning
- Afpresning / Trusler
- Eftergivelse / Gentagelse
Følelsesmæssig afpresning i parforholdet begynder med, at den ene har lyst til eller et ønske om noget bestemt, men bliver mødt af modstand eller afvisning fra den anden.
Hvis ønsket ikke bliver opfyldt, kan der derefter udvikle sig en usund og uhensigtsmæssig adfærd med afpresning og trusler.
Hvis dette fortsætter, kan det blive særdeles skadeligt, med eftergivelse og gentagelse.
Når den afpressede giver efter, af frygt for at såre eller miste, er partneren eftergivende.
Denne eftergivelse kan afpresseren opfatte som en ”belønning” eller en ”præmie”, og dette er begyndelsen på en glidebane: Strategien bliver gentaget, hvilket skaber yderligere gentagelser og en ond cirkel af følelsesmæssig afpresning er begyndt.
Hverken belønning eller straf af uhensigtsmæssig adfærd vil skabe et godt og kærligt forhold med tillid, tryghed og respekt for hinanden.
Man belønner partnerens adfærd ved enten at lade som ingenting, at give efter, eller at blive et offer.
Heller ikke afstraffelse er en effektiv metode til at forhindre uhensigtsmæssigheder i parforholdet.
Eksempler på afstraffelse er at være sur eller vred, eller at fjerne en belønning.
Rollerne i parforholdet
Ofte (altid?) er det ikke kun den ene part i parforholdet, der er afpresser, mens den anden er det afpressede offer. Man bytter roller uden at være klar over det, og gør tit det samme mod hinanden – blot på hver sin måde.
Derfor kan det være svært at få øje på sin egen andel i overgrebene.
Det er lettere at se splinten i partnerens øje, end det er at se bjælken i sit eget.
Afpresning er en psykologisk adfærd, som skal beskytte os mod udslettelse, og sådan har det være i flere hundrede tusind år.
At få sine ønsker opfyldt ved at presse andre mennesker, er startet som læring tidligt i livet, typisk fra barn- og ungdommens tid.
Afpresning er en form for manipulation, som er en uhensigtsmæssig måde at få sine ønsker opfyldt i parforholdet.
Frygt, forpligtelse og skyld gør os blinde for den følelsesmæssige afpresning
Lad os se nærmere på, hvordan frygt, forpligtelse og skyldfølelse forhindrer os i at opdage og erkende den faktiske tilstand af manipulation og afpresning i parforholdet.
Frygt er brændstoffet til følelsesmæssig afpresning. Afpresseren bruger det bevidst eller ubevidst som et våben mod partneren.
Nogle mennesker er bange for at blive forladt og frygter ensomhed, hvilket kan spores tilbage til negative barndomsoplevelser.
Denne dybe frygt for at blive forladt kan skabe en offer-mentalitet, der (ubevidst) giver andre mennesker lyst til at manipulere dem, de egentlig holder af.
Forpligtelse og skyld er afpresningsvåben, der går hånd i hånd med hinanden, fordi de giver følelsen af hjælpeløshed og at være fortabt.
Alle følelser har en funktion.
Da vores forfædre skulle holde sammen på stammen, var følelserne af synd, skyld og skam særdeles anvendelige.
Hvis nogen skilte sig ud, var det en trussel for gruppens/organisationens eksistens.
Alle parforhold er forskellige, men når frygt, forpligtelse og skyld bliver brugt til at overskride fysiske, psykiske eller følelsesmæssige grænser, er det afpresning og vold.
Ikke alle konflikter i parforhold indebærer følelsesmæssig afpresning.
Den vigtigste forskel er, om I virkelig ønsker at finde en løsning, eller om I blot hver især vil have RET og vinde kampen.
Mennesker, der aktivt forsøger at løse de konflikter, de har i parforholdet, vil tale åbent og konstruktivt om, hvad de ønsker, mens de samtidig tager hensyn til partnerens følelser og behov.
Det kræver selvsagt en del aftalte fælles kommunikations-strategier og -værktøjer, for at det kan lade sig gøre. Men det er noget, der skal aftales og øves i forvejen.
Klik på videoen herunder for at finde ud af – på kun 49 sekunder – om par-coaching vil kunne hjælpe jer:
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op, så vi kan drøfte, hvad du/I har brug for, og om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
Hvis du sidder ved en computer, kan du bruge QR-koden til højre til at ringe fra.
Peg på koden med mobilens kamera, tryk, og du ringer mig op.
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)
Sårbare mennesker
Alle mennesker kan risikere følelsesmæssig afpresning. Nogle er mere sårbare og udsat for det end andre.
Man er sårbar, hvis man har stort behov for bekræftelse fra andre, eller man har det svært med konfrontationer, eller har et lavt selvværd med ikke at være god nok, eller man har et ønske om at redde andre.
Også frygten for afvisning og udstødelse med fortabelse gør en sårbar.
Typisk prioriterer man afpresserens behov over sine egne.
Afpresning forekommer normalt ikke kun én gang, men kan blive en skadelig cyklus.
Når vi giver efter for afpresning, føler vi skyld og skam, da vores integritet og selvværd er blevet skadet.
På grund af denne skyldfølelse, bliver vores vilje til at modstå afpresning endnu svagere næste gang, og næste gang, og næste gang.
Hvis man er offer for afpresning, må man selv tage ansvar for at stoppe og undgå afpresningen.
De mennesker, der lægger ansvaret og skylden over på partneren, og forventer at andre vil gøre arbejdet med at ændre situationen, vil med stor sandsynlighed aldrig opleve nogen forandring eller forbedring.
Hvis man ikke lærer at tage ansvar og modstå afpresningerne, men vælger fx skilsmisse, risikerer man blot at afpresningen fortsætter i de(t) nye parforhold med den ny partner.
Det er lidt naivt at forestille sig, at man kan blive ved med at gøre det samme, og så forvente et andet resultat.
Hvis man vil HAVE noget andet, bliver man nok nødt til at GØRE noget andet, og dette ANDET er i sagens natur enten ukendt, eller det kan føles både kunstigt, besværligt og uautentisk.
Undgå afpresning ved at sætte farten ned og objektivt observere situationen
Her er tre enkle råd, du kan vælge at følge, hvis du vil undgå at blive offer for følelsesmæssig afpresning.
- Reager ikke
- Løsriv dig fra situationen
- Tag ansvar
1) Lade være med at reagere på afpresserens provokationer.
En afpresser kan forsøge at skabe en atmosfære af spænding, der får ofret til at føle, at man er nødt til at efterkomme det med det samme, eller fortsætte med at lide.
For at undgå dette, så køb dig lidt tid. Vær bestemt og standhaftig.
Sætninger som: “Jeg kan ikke svare dig lige nu, så giv mig lidt tid til at tænke” eller “Jeg er ikke klar til at træffe en beslutning. Lad os tale om det senere” er gode at have ved hånden.
Selv om afpresseren ikke skulle reagere hensigtsmæssigt på disse tiltag, så lad dig ikke slå ud af kurs: Gentag blot, hvad du sagde, og forbliv rolig.
Husk, at du har dine egne prioriteter og værdisæt, som er lige så vigtige som din partners.
Tag den tid, du har brug for, til at overveje dit svar på en konflikt, hvilket vil være godt på vej til at nedbryde uhensigtsmæssige mønstre i dit parforhold.
2) Løsriv dig fra situationen.
Hvis du enten fysisk, psykisk eller følelsesmæssigt bevæger dig væk fra situationen, vil det hjælpe dig med at få et lidt andet perspektiv på konflikten.
Hvis du har svært ved at se tingene udefra, så prøv at stille dig selv følgende spørgsmål: “Hvad vil min partner? Hvordan blev jeg spurgt? Hvordan var reaktionen, da jeg ikke var enig?”
Tænk derefter over dine egne følelsesmæssige reaktioner for at se, om der skulle være blinde pletter eller ubevidste vrangforestillinger.
Tydelige advarselslamper er følelser som: “Jeg er ansvarlig for min partners lykke. Min partner har brug for mig. Hvis jeg giver efter denne gang, vil jeg aldrig mere blive presset igen” eller “Hvis jeg ikke giver efter for disse krav, er jeg egoistisk”.
Hvis du føler dig fanget, bange, frustreret, overvældet, vred eller skyldig, så tænk på, hvad der har udløst disse følelser. Giver din afpresser dig den kolde skulder, ruller med øjnene, græder, råber op eller lignende?
3) Tag ansvar for, at du med dine holdninger, reaktioner og adfærd bærer en del af ansvaret for situationen. Ikke skylden, men ansvaret.
Skriv dine tanker ned, og sæt dem i relation til din partners handlinger og dine reaktioner.
- Hvad var udløseren, der fik det til at ske?
- Hvad var din adfærd, da det skete?
- Hvad var resultatet af denne adfærd?
Med dette kortlagt, er du klar til at gøre noget ved den onde cyklus af følelsesmæssig afpresning.
Det kan være at ændre vanerne, eller skabe en anden type belønning for en ny adfærd og lignende.
Dog kan det ofte være svært selv at gøre, for hvis det havde været let, havde man jo nok gjort det for længst. Men heldigvis er det ikke umuligt at lære.
Tag ansvar, sæt grænser og tal selvansvarligt
Her er nogle tips, der kan bringe dig på vej, hvis du er offer for følelsesmæssig afpresning og ønsker at sætte en stopper for det.
– Først skal du lære dine grænser at kende. Som tidligere beskrevet skal du have kortlagt din partners handlinger og dine reaktioner på dette.
– Derefter skal du lære at sætte sunde, naturlige grænser på en hensigtsmæssig og respektfuld måde.
Du skal blandt andet være bedre i stand til at kommunikere dine grænser, så din partner præcis véd, hvad du vil, og ikke vil, tolerere.
– Undlad at angribe eller være stødende: Vær altid forstående, rolig og respektfuld.
I det øjeblik du begynder at opføre dig lige som din partner, er I som to børn i børnehavens sandkasse, der kaster sand i øjnene på hinanden.
– Respekter, accepter og rum din partner med medfølelse. Måske har I også brug for at være enige om at være uenige.
Lad være med at tage ansvar for din partners følelser og opfattelser. De er lige så personlige og private for din partner, ligesom DINE følelser og opfattelser er det for DIG.
Det er ikke verdens undergang, hvis I har forskellige behov og ønsker.
– Undgå verdens farligste ord ”DU” (og ”dig”, ”din”, ”man”, ”vi” og lignende), når situationen er neutral eller negativ. Det vil kun skabe ballade.
– Lær hensigtsmæssige og effektive kommunikations-værktøjer, herunder konflikthåndterings-trappen. Det kan forhindre situationen i at eskalere, og samtidig sikre, at du forbliver tryg og sikker i dine prioriteringer.
Tid og ressourcer
Husk, at det kan tage tid at ændre jeres vaner og parforhold til det bedre. Det kommer ikke af sig selv, bare fordi I startede jeres forhold med at være hamrende forelskede i hinanden, og livet var nemt.
Det hele afhænger af, hvor meget du og din partner er villige til at lægge ressourcer i at forandre jeres dårlige vaner og uhensigtsmæssige adfærd.
Selv-reflektion, selv-ansvarlighed, sunde naturlige grænser, forbedret kommunikation, samt nye holdninger og vaner vil hjælpe dig med at sikre, at du ikke længere er offer for følelsesmæssig afpresning.