Spring til indhold

Hvad du skal gøre, hvis din partner truer med at forlade dig

Manipulationer

Når du hører trusler om at gå, uden at de bliver fulgt op med handling, er det ikke ærlig kommunikation – det er en form for pres, og det er manipulation.
Den slags skaber utryghed og slider på tilliden.

Et sundt parforhold bygger på tydelighed og tryghed, ikke på frygt.

Hvis trusler bliver en del af jeres måde at kommunikere på, risikerer I at opbygge en relation præget af usikkerhed frem for tryghed.

Det er vigtigt, at du ikke accepterer manipulation som en del af jeres dynamik.
Hvis din ægtefælle truer med skilsmisse, skal du stoppe dén adfærd lige med det samme.

”Hver eneste gang du truer eller skælder din partner ud, banker du et søm i jeres parforholds ligkiste.”

Hvis du oplever manipulation i form af trusler, skal du gøre følgende – for at redde dit parforhold og ægteskabet:

1. Gå ikke i panik

Bevar roen og jordforbindelsen.
Når du står midt i situationen, er det vigtigt, at du ikke reagerer impulsivt.
Panik, bøn eller vrede vil ofte forværre situationen.

I stedet skal du:

  • trække vejret roligt
  • bevare din værdighed
  • stå fast uden at eskalere konflikten

Din stoiske ro sender et stærkt signal til din partner: Du lader dig ikke styre af trusler.

2. Sæt en tydelig grænse

Hvis du er manden i forholdet, skal du se din kvinde direkte i øjnene og minde hende om, at du er hendes mand.
Fortæl hende (en gang til), at dit job er, at du på en maskulin og selvansvarlig måde vejleder hende og støtter hende, så hun kan føle sig tryg og glad.

Hvis du er kvinden i forholdet, skal du se din mand direkte i øjnene, og minde ham om, at du er hans kvinde.
Fortæl ham (en gang til) at dit job er at sørge for basen i hjemmet, og at give ham støtte og opbakning med din feminine blødhed og ro. Også at du har brug for at føle dig tryg og beskyttet.

Et velfungerende parforhold kræver gode aftaler og klare grænser.

Du skal roligt og tydeligt signalere:

  • at du ønsker en relation, som er baseret på respekt
  • at trusler ikke er en acceptabel måde at kommunikere på
  • at problemer skal løses gennem dialog – ikke pres eller manipulation

Når du står fast, vil du ændre dynamikken mellem jer.

3. Gør noget aktivt

Hvis dit klare budskab ikke får din partner til at falde ned på jorden igen og genfinde sin følelsesmæssige stabilitet, ringer du derefter til dine venner eller veninder for at få noget støtte.
Hold et krisemøde. Læg en handlingsplan.

Og derefter får I lynhurtigt pakket din partners ting.
Den ene tager badeværelset, den anden soveværelset, og den tredje tager sig af klædeskabet.
Pak alle din partners ting i tasker og poser så hurtigt som muligt.
Gør bilen klar. Find rejsekortet frem. Tag overtøj på.

4. Konsekvens

Nu spørger du så din partner stille, roligt og høfligt: ”Var det ikke meningen, at du ville afsted? Det er helt i orden. Lad mig hjælpe dig ud af døren.”

Herefter siger du ikke mere. Ti stille. Vent.

Hvis din partner ikke med det samme siger undskyld, og fx foreslår at I sammen går til parcoaching for at få lært at kommunikere ordentligt med hinanden, og dermed får løst jeres problemer, så sørg for at få tingene ud i bilen i en fart og kør ham/hende et sted hen. Måske til svigerforældrene eller hen på et hotel.

Sandheden er, at hvis du giver efter for manipulationer bare en enkelt gang, har du åbnet en ladeport, hvor manipulationerne efterhånden kan komme væltende ind.

Det handler om at være konsekvent:
Du må ikke acceptere en relation, hvor utryghed og trusler får lov at styre.

Når du ikke giver efter for din partners manipulationer, stopper du mønsteret i stedet for at forstærke det.

Sørg for at I har åben, tryg og tillidsfuld kommunikation, hvor I ærligt kan fortælle hinanden, hvad der går jer på.
Det er helt i orden at have alle de følelser, det skal være, bare man ikke lader dem gå ud over partner eller børnene eller andre mennesker.

I skal være I stand til at skabe jer en tryg og tillidsfuld atmosfære i hjemmet, hvor følelserne bliver udtrykt på en hensigtsmæssig måde.

Men hvis din partner er følelsesmæssigt ustabil, og kan finde på at true dig, eller skælde dig ud, er det dit ansvar at stoppe vedkommende. Punktum.

Et af de vigtigste og mest effektive kommunikationsværktøjer, jeg underviser mine klienter i, er Brønden. Det er både let og hurtigt at bruge (når man først har lært det), og i øvrigt er det mine klienters yndlingsredskab.


Et stærkt parforhold kræver, at begge parter kan udtrykke følelser uden at true eller angribe eller lege offer. Det kræver stort mod, ærlighed og vilje at tage ansvar.

Når I lærer at:

  • tale åbent og ærligt om det, der er svært
  • rumme hinandens følelser uden at situationerne eskalerer
  • kommunikere med respekt

… opstår der en helt anden form for tillid, tryghed og dynamik i parforholdet.

Tag ansvar for jeres relation

Hvis du oplever, at trusler eller manipulation er blevet en del af jeres mønster, er det et tegn på, at noget skal ændres.

Du behøver ikke stå alene med det.

Tag det første skridt mod et stærkere og mere trygt parforhold.
Kontakt mig for en uforpligtende telefonsamtale, hvor vi sammen finder ud af, hvordan I kan bryde de skadelige mønstre og lære en sundere måde at være sammen på.


Manipulation i parforhold, trusler om skilsmisse, sunde grænser, tryg kommunikation, konflikthåndtering, opbygning af tillid

Læs flere af denne slags artikler på www.parforhold-parterapi.dk/category/feminin-og-maskulin