Spring til indhold

Effektiv par-coaching

Forandring, der varer ved

Keder din partner dig, eller lever I et parallelliv?

Vær klar over, at enhver forandring kræver at gøre noget andet end dét du og I hidtil har gjort.
For hvis man bliver ved med at gøre det kendte og trygge og nemme, bliver man nok ved med at få det, man hele tiden har haft.

Hvis I ønsker at løse op for de problemer, der truer jeres forhold, kan effektiv par-coaching tilbyde jer nogle nødvendige redskaber.

Her er mine 3 konkrete indsats-områder:

  1. Kommunikations-værktøjer
  2. En dybere forståelse af forskellene mellem kønnene
  3. Vanedannelse

1) Kommunikations-redskaber

Det er vigtigt, at par-coachingen først fokuserer på kommunikationen, INDEN man begynder at tale med hinanden om følelser.
Man skal have lært sig nogle trygge faste kommunikations-rammer, inden for hvilken man kan udtrykke sig fuldkommen ærligt og selvansvarligt, UDEN at komme til skade, eller såre den anden, samt at få sine ønsker opfyldt.

Til forskellige situationer skal der indlæres forskellige kommunikationsværktøjer, ligesom man jo fx heller ikke bruger en hammer til at skrue skruer i med.

2) Dybere forståelse

  • Viden om forskellen mellem kønnene, så misforståelser og skuffede forventninger undgås

Samtidig skal der også ske en bevidstgørelse om forskellen mellem kønnene (det feminine og det maskuline i os alle sammen) i fx opfattelser, strategier og måder at håndtere konflikter på.

Dette indebærer læring og ny viden, der forbedrer forståelsen for, at verden ikke bare er, som man selv tror, den er.

Resultatet af dette arbejde er, at når man hører både sig selv og partneren, sker der erfaringsmæssigt noget positivt gennem forståelsen for hinanden.

3) Nye vaner

  • Forståelse af spejlinger (projektioner), så I bliver klar over, at I ser hinanden gennem et personligt filter, uden at kunne se hinanden, som dem, I virkelig er

Vores liv er baseret på vaner. Vaner sparer tid, ressourcer, energi og kræfter.
Men dårlige vaner afstedkommer også dårlig adfærd og dårlige oplevelser.

Så nye gode vaner skal indøves og gentages mange gange, så de kan erstatte de gamle dårlige vaner.

Også dette kræver erfaringsmæssigt hjælp fra en professionel behandler. Jeg plejer at sige, at alt, hvad folk lærer i min klinik, er svært.
Hvis det havde været kendt og let og ”normalt”, havde man jo nok gjort det længe forinden.


Parterapeut og parcoach Mikael Hoffmann
Parterapeut og parcoach Mikael Hoffmann

 

Disse tre områder danner rygraden i dét, jeg vil lære jer, hvilket vil gøre jer i stand til at forbedre jeres parforhold!

Giv mig et ring, så vi kan aftale et tidspunkt for en afklarende telefonsamtale uden udgift for jer. Der vil I finde ud af hvad I har brug for, og om jeg er den rette til at hjælpe jer.