Når sandheden knækker under følelsens vægt
Thomas Vinterbergs film Jagten (2012) er en mesterlig og urovækkende fortælling om en løgn – eller rettere sagt: Noget, der ligner en løgn, men ikke er det.
Den afdækker med kirurgisk præcision, hvordan en uskyldig bemærkning, født af et barns forvirring og sårede følelser, kan forplante sig som en eksplosion gennem et helt samfund.
Barnets “løgn” – en følelsesmæssig reaktion
Pigen Klara, spillet med stille styrke af Annika Wedderkopp, oplever et følelsesmæssigt skift i sit forhold til pædagogen Lucas (Mads Mikkelsen), som hun ellers har det trygt og varmt med. Da hun forsøger at vise kærlighed på en barnlig og grænseoverskridende måde – et kys på munden – bliver hun venligt, men bestemt, afvist af ham. Hun føler sig såret og forvirret, og da hun senere bliver konfronteret af børnehavelederen, gentager hun noget, hun har hørt fra sin storebror – og antyder, at Lucas har gjort noget upassende. Hun sætter to forskellige oplevelser sammen til en.
Lucas havde desværre ikke fået fortalt sin leder om Klaras kys og gaven (hjertet), og det koster ham dyrt.
”Løgnen” i filmen er ikke en klassisk, bevidst løgn. Det er en følelsesmæssig reaktion, barnlig fantasi og misforstået kommunikation. Klara forsøger ikke at skade, men har blandet de to oplevelser sammen til én, og forsøger at føle sig tryg, at forstå og at forklare sin smerte.
Hun er i filmen kun et lille barn, der helst vil ud at lege med de andre børn.
Imidlertid kan voksne i det virkelige liv også reagere på samme måde. Hver gang vi oplever had, racisme og uretfærdighed er det oftest på grund af misforståelser, smerte og sammenblanding af begreber.
Det kan hurtigt gå rivende galt, hvis selv små misforståelser bliver blæst ud af proportioner og ikke håndteres hensigtsmæssigt.
Løgnens relative karakter
Filmen kaster lys over et ubehageligt, men vigtigt tema: Løgnen er ikke altid sort/hvid. I mange tilfælde er den en oplevelse eller en fortolkning, snarere end en direkte usandhed. Dette gør sig især gældende i menneskelige relationer, hvor kommunikation ofte sker gennem følelser, og kun i mindre grad gennem fakta.
Når et barn føler sig såret og forkaster sin virkelighed som en psykologisk forsvarsmekanisme, bliver løgnen ikke nødvendigvis født af ondskab – men af uforløste følelser.
De voksnes inkompetence
Det virkelig skræmmende i Jagten er ikke Klaras reaktion – det er derimod de voksnes manglende evne til at forstå psykologiske begreber og at rumme nuancerne. Institutionens ledelse, psykologen og forældrene lytter ikke, undersøger ikke, stiller ikke spørgsmål. De handler ud fra frygt, moral og gruppedynamik. I forsøget på at beskytte børnene mister de både dømmekraft og retfærdighedssans.
Lucas bliver offer for en kollektiv fordømmelse, hvor mistanken alene er nok til at ødelægge hans liv. Det bliver en fortælling om, hvor hurtigt menneskers behov for klarhed, skyld og ansvarsfralæggelse kan overskygge behovet for realiteter.
Det maskuline og det feminine – og oplevet “løgn” i parforhold
Jagten åbner også døren til et bredere spørgsmål: Hvornår er noget en løgn – og hvornår er det bare en anden opfattelse?
Det maskuline i os alle (uanset køn) tenderer til at være tidsoptimistisk, handlingsorienteret, overdrevet, mens det feminine i os fokuserer på nuancer, følelser og stemninger. Begge oplever virkeligheden forskelligt – og i nære relationer kan det skabe konflikter:
- Han (det maskuline) siger: “Jeg er hjemme om et kvarter.” (ment som: Jeg vil skynde mig hjem for at være sammen med dig)
- Hun (det feminine) føler og siger bagefter: “Du løj – du kom først en time senere.”
Og omvendt:
- Hun (det feminine) siger: “Jeg hader dig.” (ment som: hun beskriver sine følelser, som jo er en flygtig størrelse)
- Han (det maskuline) tænker og siger: “I går sagde du, at du elskede mig. Lyver du nu, eller løj du i går?”
I begge tilfælde føles det som en løgn for den anden, selvom det faktisk bare er to forskellige måder at opfatte og udtrykke virkelighed og følelser på. Hvilket vil sige det feminine og det maskuline i os alle sammen.
1:54 minutter
Løgn eller usandheder
Jagten er en film om løgn – men mere præcist om løgnens gråzoner. Den viser, hvordan vi som samfund og som mennesker ofte griber til det sort-hvide for at skabe kontrol og orden i kaos.
Men i dét øjeblik vi glemmer nuancerne – glemmer følelsers kompleksitet og de psykologiske forsvarsmekanismer, samt vores egen del og ansvar i fortællingen – kan vi komme til at ødelægge uskyldige liv. Måske især i parforholdet.
Lucas blev ikke ramt af en løgn. Han blev ramt af en følelsesmæssig sandhed, som andre misforstod – og en flok voksne, der ikke turde eller ville eller kunne tage ansvar for deres egen blindhed.
I kærlighed, venskab og samfund er det sjældent, at løgnen starter med onde intentioner.
Ofte starter den med en ubehagelig følelse, vi ikke forstår.
Se flere af mine filmanmeldelser på www.parforhold-parterapi.dk/category/filmanmeldelser