Tilbage til forsiden
havening-teknisk-forklaring
havening-hvorfor-er-det-ukendt
havening-praktiske-erfaringer
havening-i-praksis
havening-uddannelse
Myndighedskrav: Klik her – inden du læser nedenstående side!)
På denne side vil du læse om historikken, samt frygt, fobier og traumer.
En tredje søjle
Et nyt forskningsfelt – en tredje terapeutisk søjle om man vil – kaldes Psyko Sanse Terapi (eller psykosensorisk terapi).
Denne terapiform benytter sig af de fem sansers input til at generere en ekstrasensorisk respons.
Dette vil skabe en ændring i hjernen, enten kortvarigt eller permanent.
Karakteren af denne form for terapi adskiller sig fra samtaleterapi (psykoterapi: den første søjle) og lægemiddelterapi (psykofarmakologi: den anden søjle).
Psykosanseterapien repræsenterer en alternativ tilgang til behandlingen af fysiske og følelsesmæssige udfordringer.
Jeg kommer mere ind på dette senere i denne artikel.
Sanseterapier
En ikke-udtømmende liste over teknikker, der anvender sensorisk input til at ændre symptomer, adfærd, humør og tanker er blandt andet:
– The Havening TechniquesTM (Havening-teknikkerne)
– Emotional Freedom Techniques (EFT)
– Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR)
– Thought Field Therapy (TFT) (Tanke Felt Terapi)
_____________________________________________________________________
– Yogameditation
– Akupunktur/akupressur
– Biofeedback/neurofeedback
– Motion og beslægtede aktiviteter
– Musikterapi
– Aromaterapi
– Massageterapi
– Kiropraktisk
– Reiki- og kraniosakralterapi
– Pilatesterapi
De psykosensoriske terapier kan inddeles i to overordnede afdelinger; Dem hvor hjernen er aktiveret af hændelse eller følelse samtidig med det sensoriske input (over linjen), og dem hvor hjernen ikke er fokuseret på et bestemt minde (under linjen).
Teknikkerne over linjen kan afkode de følelsesmæssige, kognitive og sensoriske komponenter ved en traumatisk hændelse.
Disse terapier, sammen med dem under linjen, kan også dæmpe stressfaktorer, der ikke har en konkret årsag.
Klik her for at se flere anmeldelser
Sanserne
For 35.000 år siden var berøring den vigtigste form for kommunikation mellem mennesker.
Vi havde endnu ikke noget sprog.
Babyer har heller intet sprog og kommunikerer udelukkende gennem følelser og berøring.
Berøring er noget af det mest fundamentale i relationen mellem mennesker, og på mange måder er vi i vores civilisation og i parforholdene blevet “udsultet” og oplever en mangeltilstand med hensyn til berøring.
Der findes omkring 400 forskellige former for behandlings-terapier, og Havening er en af dem.
Havening arbejder bio-kemisk, bio-elektrisk (og bio-magnetisk) med hjernen ved hjælp af bestemte blide psyko-sanse-terapeutiske teknikker.
Terapeuten hjælper først klienten med at aktivere arbejds-hukommelsens uhensigtsmæssige følelserne eller andre dele af den traumatiske begivenhed.
Derefter bliver hjernen distraheret med koncentration om noget helt andet, samt blid berøring af arme og ansigt.
Dette gentages et vist antal gange, indtil smerten, vreden og lignende er væk, selv om man efterfølgende tænker på begivenheden.
Havening hjælper hjernen med at adskille tidligere traumatiske oplevelser fra smerten, så disse to komponenter ikke længere hænger sammen.
Det betyder, at man efterfølgende bliver ved med at huske oplevelsen, men at den ikke længere har en negativ følelsesmæssig påvirkning.
Behandlingsmetoden ændrer hjernebølger, biokemi, samt den måde hjernen lagrer erindringerne om traumatiske oplevelser på.
Teknikken er en kombination af lyd, visualisering, øjenbevægelser og terapeutisk berøring på overkroppen.
Den måde hjernen arbejder på
Vi har brug for frygt for at overleve, men vi har også brug for tryghed for at leve.
Det optimale er, at vi det meste af tiden kan grine, spise, hygge os, have sex, formere os, have ro, fordybelse, sikkerhed, udfolde os og føle os trygge i vores hjem.
Det er vigtigt for vores velbefindende, at vi kun sjældent har på fornemmelsen, at vi er et ”rovdyrs” næste bytte.
Dette er en af grundene til, at Havening kaldes En Sikker Havn.
Frygt
Frygt er en overlevelses-respons og –strategi.
Nogle gange får du bare ikke en ekstra chance, og derfor er det høje alarmberedskab med mobilisering af store ressourcer en vigtig evne.
Frygten kan gøre klar til at kæmpe eller flygte.
Musklerne bliver stramme, åndedrættet tungere, man bliver svedig (og dermed glat, så fjender ikke kan gribe fat), får større pupiller så man kan se bedre, og man tænker hurtigere.
Når man stivner, er det blandt andet for bedre at kunne fokusere (prøv bare at læse en bog, mens du går).
Frygt kan udmønte sig i mange forskellige typer følelsesmæssig respons i forbindelse med fx høje lyde, mørke, kritik, rødhårede, læderveste, mænd, kvinder, høje mennesker, små mennesker, ex’er, krav, forventninger, forladthedsfølelse, tab eller eksamenssituationer.
Resultatet kan være søvnbesvær, kronisk smerte, mareridt, vrede, skyld, skam, jalousi, sorg, ikke at kunne sige nej, posttraumatisk stress, bekymringer osv.
Hvis man har arbejdet effektivt og terapeutisk med sin frygt, og ikke længere har et negativt respons til det tidligere traume, er livet på mange måder blevet både lettere og sjovere.
Negativitet, vrede og had kan gå underlige, uforudsigelige og uhensigtsmæssige veje.
Fx kan et overgreb i barndommen fra en voksen – eller som voksen fra en tidligere partner – gå ud over den nuværende partner, hvis følelsen stadig er ubearbejdet og uforløst.
Der er mange former for frygt i form af fobier:
Agorafobi er frygten for åbne pladser, hvor der ikke er noget skjulested.
Klaustrofobi er frygten for små rum, hvor der ikke er nogen flugt-mulighed.
Ligyrofobi er frygten for høje lyde, der kan betyde, at et stort rovdyr er på vej.
Ophidiofobi er frygten for hvislen, som kunne være en giftslange, der nærmer sig.
Se mere på www.fobier.net/
Forladthedsfølelsen er også en stor frygt, fordi vi som pattedyr er total hjælpeløse som små.
Hvis vi, uden en tryg mor, ikke får føde eller sikkerhed, kan det med stor sandsynlighed betyde den visse død.
Her er en liste med andre typer frygt:
- At blive slået ihjel
- En kropslig smerte
- Højder
- Mørke
- For ting, der er ude af vores synsfelt, som kan være flyvende rovdyr
- At blive kvalt
- At være fanget
- For kryb og kravl
Endnu et eksempel på en type frygt kan være kulturbaseret fx at man bliver udstillet og ydmyget, eller at man ikke er i stand til at forsørge sin familie.
Nogle af disse frygt-elementer kan være ubevidste, som kan skabe panik, angst eller fobier.
Traumer
Der skal 4 ting til at skabe et traume.
1. En begivenhed, som involverende store følelser
2. Begivenheden skal give mening for én
3. Hjernens landskab skal være modtagelig for indtrykket
4. Ingen flugt-mulighed, fastlåsthed
Hvis bare eet af disse 4 punkter mangler, er det ikke sikkert, at der udviklets et traume.
Derimod kan en “lille” ting, som fx et hundebid, være traumatiserende, og forfølge en resten af livet, hvis det ikke bliver behandlet.
Traume punkt 1 – begivenhed
Måske er man selv en del af oplevelsen, eller vidne til den, eller hører om den.
Det behøver ikke altid at være livstruende personligt for én selv.
Der skal bare være følelse forbundet med situationen.
Følelser spiller mange roller i overlevelse.
Den primære er som forstærker, hvilket betyder at følelserne forstørrer vigtigheden af en begivenhed.
I bund og grund er det fundamentalt for beskyttelsen og særdeles brugbart for overlevelse.
Følelserne har også mange andre vigtige roller, fx i forbindelse med tiltrækning og formering, eller drivkraften til at få noget gjort.
Vi husker det, som påvirker os.
Uden følelserne ville de vigtigste minder være svære at grave frem igen.
Der er et tæt forhold mellem følelser og kropslige bevægelser.
Hjernen i kraniet er ”processoren”, der sorterer og regner alting ud.
Følelser og erindringer sidder derimod i alle celler i kroppen.
Tænk blot på frygt, som kan gøre ondt i maven.
Hjernen i kraniet er som computerens Processor, mens kroppen er som computerens Harddisk.
Truslen om tab kan producere følelserne.
En enkelt hændelse/oplevelse kan ændre et helt liv.
Følelserne i forbindelse med frygt kan inddeles i to grupper:
Reaktive følelser: Frygt og forsvarsvrede er delvis medfødt og aktiveres ved trusler.
Refleksive følelser: Disse er påvirket af omgivelserne og kan udløse hævn, skyld og skam.
Traume punkt 2 – mening
Meningen er ofte baseret på forudgående oplevelser.
Meningen kan være enten medfødt eller indlært.
Frygt for ild, højder eller slanger er primært medfødt.
Hvis vi fx give et lille barn en ladt revolver, vil barnet bare lege med den som et stykke legetøj.
Barnet vil ikke være klar over, hvor farligt det er.
En voksen vil til gengæld være yderst forsigtig med at håndtere revolveren.
Uden en følelsesmæssig tilknytning er der ingen mening.
Tilknytningen kan være enten fysisk eller følelsesmæssig/personlig, og den kan være personlig eller offentlig.
Den fysiske tilknytning kan være fx et overgreb, eller at man mister en legemsdel, at man mister en sans (syn, hørelse osv.), at man bliver syg, eller at man dør.
Den personlige tilknytning kan være hvis man mister et familiemedlem, en ven, en kollega, jobbet, ejendele eller et kæledyr.
Den offentlige tilknytning kan være tab af status, sikkerhed, kulturel identitet, eller at man bliver udelukket fra en gruppe, fx en religiøs sekt.
Vi har alle et behov for at blive holdt om og blive rørt ved.
Hvis berøring helt forsvinder, kan det have stor påvirkning på os.
Traume punkt 3 – hjernens landskab
Landskabet er det neuro-elektro-kemiske niveau i hjernen på tidspunktet for begivenheden.
Det er sammenhængen mellem vores temperament, vores sensitivitet, hormonerne og vores tidligere og nuværende erfaringer.
Det er også de miljømæssige påvirkninger (arv og miljø), fx Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD eller krigsskader).
Udgangspunktet er det, der er sket tidligere, men også hvad der løbende opfattes.
Kronisk stress kan ændre hjernens landskab, så der er større risiko for traumer.
Traumer avler flere traumer.
Det kan være så lille en oplevelse som en klemt finger, eller så alvorlig som en trafikulykke.
Helt akut kan det også være bekymringer, søvnmangel, eller stress i forbindelse med arbejde, uddannelse eller relationer.
Puberteten ændrer i høj grad hjernens landskab.
Traume punkt 4 – manglende flugtmuligheder
Hvis vi ikke kan bevæge os eller skjule os, føler vi os fanget.
Det kan være i et biluheld, eller hvis man falder, eller en voldtægt, eller hvis man pludselig får af vide, at man lider af en dødelige sygdom.
Flugt indebærer bevægelse, og frygten kan skabe denne bevægelse i form af at man løber, hopper, svømmer, eller slår fra sig.
De mennesker, der er mest udsat for traumer, er de meget empatiske, dem med lavt selvværd, eller dem der har problemer med at regulere den følelsesmæssige respons fra andre mennesker.
Mindst udsat for traumer er mennesker med et godt intellekt, en god følelsesmæssig balance, rummelige, optimistiske med gode positive menneskelige kontakter, med en aktiv løsningsorienteret tilgang til problemer, eller hvis man er selvforsynende og er i stand til at få opfyldt sine behov og ønsker.
Yoga og meditation er også godt til forebyggelse af traumer, for det giver ro, balance og overblik, så man er i stand til at udnytte sin situation bedst muligt.
Traume og psykoterapi
Der skal tre ting til at ændre en uhensigtsmæssig livssituation:
1. Personens motivation til forandring
2. Opløsning af et eventuelt traume eller blokering
3. Adfærdsmodificering og indlæring af ny holdning, overbevisninger og vaner
1. Motivation. Hvis man ikke er motiveret til at ændre sin situation til noget andet, er der intet, der hjælper.
Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/hvad-skal-der-til-for-at-faa-succes
Det kan være nok så dygtig en lærer med nok så godt et program.
Hvis eleven ikke er motiveret, er det nytteløst.
2. Traumeopløsning. Hvis man kun opløser chok og traumer uden at gøre noget ved den bagvedliggende årsag, er det symptombehandling, og man vil relativt hurtigt vende tilbage til den oprindelige ubalance.
3. Læring af nye vaner og adfærdsmodificering. Hvis man udelukkende bruger psykoterapi som behandlingsform, kan det blive en meget lang vej op ad bakke at ændre uhensigtsmæssigheder.
Psykoterapi er som at asfaltere vejen, og traumeopløsning er at fjerne de store granitblokke på motorvejen. Hvis de ikke er væk, kommer man ikke særligt hurtigt frem, også selv om vejen er asfalteret.
Med andre ord skal alle tre ting være til stede, for at der kan finde en hurtig, effektiv og positiv livs-ændring sted.
Behandlingen af traumer
Traumer kan skabe ubalancer. Både følelsesmæssige, psykiske og fysiske.
Vi er et produkt af vores erindringer og minder. Vi er skabt af de mennesker, vi har mødt, de ting vi har set, vores viden og erfaring.
Nogle af vores minder giver os gode følelser.
Andre afstedkommer dårlige følelser og smerte.
Et traume kan ændre et menneske, og denne ændring foregår både i hjernen og i alle kroppens celler.
Når man føler sig fanget i en situation, der giver mening, og ikke kan slippe fri, skabes traumet.
Det handler i bund og grund om at erstatte den dårlige oplevelse med en god oplevelse.
Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/anbefalinger
Tre forskellige behandlingsmetoder:
1) Behandling med psykoterapi
Hvis man har et traume, en fobi eller stress, og det ikke bliver opløst, vil det blokere for de ny og bedre livs-omstændigheder.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at opløse en smerte.
Hvis ikke den bagvedliggende årsag til smerten bliver behandlet, og man ikke ændrer nogle omstændigheder i sit liv, vil smertelindringen blot være symptom-behandling, og situationen vil med stor sandsynlighed genopstå.
Derfor er psykoterapi efter traumebehandling vigtigt.
2) Behandling med farmaterapi (psykopharmaka, medicin)
Dette område vil jeg slet ikke komme ind på her.
Medicin virker særdeles effektivt, men har samtidig en masse bivirkninger, og nogle gange kan det være svært at styre en psykologisk og følelsesmæssig proces med medicin.
Ofte bliver medicin brugt som symptombehandling.
Det er der heller ikke noget i vejen for, hvis man bare kan overskue konsekvenserne.
Eksempelvis er det en god idé at tage en hovedpinepille lige inden en eksamen, mens dagligt forbrug af hovedpinepiller er usundt.
Hvis man derimod tager en hovedpinepille, og årsagen er vandmangel, vil ødelæggelsen af kroppen fortsætte, uden at man opdager det (alarmsignalet i form af smerten) – hvis man ikke får drukket vand.
Se www.parforhold-parterapi.dk/havening-hvorfor-er-det-ukendt
3) Den tredje søjle – Psyko Sanse Terapi (psyko-sensorisk)
Hidtil har man behandlet psykiske og følelsesmæssige uhensigtsmæssigheder på to forskellige måder: Enten med psykoterapi eller med psykofarmaka.
Imidlertid findes der en ny tredje måde, som kaldes Psyko Sanse Terapi.
Denne metode, som Havening repræsenterer, arbejder både med de fysiske og følelsesmæssige uhensigtsmæssigheder både på et kropsligt, følelsesmæssigt og psykisk plan.
Psyko Sanse Terapien kan deles i to grupper, som behandler følgende typer udfordringer:
1) en eller flere oplevelser, hvor sindet er blevet aktiveret af en begivenhed, eller
2) en følelse, som er afledt af en eller flere begivenheder.
Følelserne har måske ikke en klar direkte årsag.
Endvidere er der supplerende grupper psykosensoriske terapi med opbygning af selvværd og lignende.
Se www.parforhold-parterapi.dk/havening-i-praksis
Succes-sammenligning
Det viser sig ved praktisk erfaring, at Havening har en stor effekt, og giver betydeligt bedre resultater end andre terapiformer, i forbindelse med følgende typer udfordringer: Frygt, stress, traumer, fobier, uhensigtsmæssige følelser, ubalancer, mangeltilstande og forgiftninger.
Havening har lidt bedre resultater end konventionelle terapiformer med følgende: Læring, søvnproblemer, seksuel dysfunktion og barnlig adfærd.
Havening har vist sig ikke at have nogen nævneværdig effekt ved: Depression, personlige udfordringer, samt med mentalt retarderede.
Der er ingen bivirkninger ved Havening. Det værste, der kan ske, er at det ikke har nogen effekt. Det bedste, der kan ske, er en markant transformation af livet til det bedre.
.
Læs om danske klienters praktiske erfaringer her.
havening-hvorfor-er-det-ukendt