Eksempel på tillid, tryghed og respekt for hinanden
I denne artikel beskriver jeg et anonymiseret klient-par fra det virkelige liv.
Jeg ønsker ikke at fastlåse manden og kvinden i en gammeldags kønsrolleanskuelse.
Derimod vil jeg gerne gøre det tydeligt, at det mere handler om det maskuline og det feminine i os alle – altså ikke om mænd og kvinder.
Navnene er kønsneutrale og antyder, at det kan være mand/kvinde og kvinde/mand, eller to af samme køn for den sags skyld.
De to mennesker repræsenterer flere forskellige pars historier og baggrunde.
For meget hverdag
Gerd og Harley havde været gift i 12 år og boede i et rækkehus med udsigt over vandet.
De var begyndt at kede sig i hinandens selskab og livet virkede som en trummerum.
Deres tre børn på 14, 10 og 6 år havde lidt problemer i skolen og blandt kammeraterne.
Klik her for at se flere anmeldelser
Gerd var mellem-leder i en større international virksomhed og meget fokuseret på sin karriere.
Gerd havde to mindre brødre, og forældrene var blevet skilt, da Gerd var 14 år gammel.
Gerd havde altid været konkurrencepræget og var en typisk store-søskende, der havde været vant til at kunne bestemme, og samtidig skulle tage sig af sine mindre søskende.
Gerd havde lange arbejdsdage. Ofte er der afgang fra hjemmet klokken 7 efter et hurtigt morgenmåltid.
Hjemkomst sjældent før til aftensmad eller senere.
Mange aftener blev også brugt på hjemmearbejde.
Gerd havde mange forretningsrejsedage i løbet af året.
Harley havde to ældre søstre, og de havde i deres barndom et meget tæt forhold til hinanden.
Harley var typisk lille-søskende, der havde været vant til at skulle indordne sig og få tingene til at glide bedst muligt.
Forholdet til søstrene var fortsat særdeles godt med jævnlig kontakt.
Forældrene havde for nyligt fejret sølvbryllup.
Harley var mere eller mindre hjemmegående, men arbejder også lidt som selvstændig med hjemmeside-udvikling. Arbejdsdagen er sjældent mere end 5-6 timer.
Til gengæld var der tid til at tage sig af børnene og huset.
Harley havde altid med stor fornøjelse hentet og bragt børnene til institution, skole og fritidsinteresser, og det var også primært Harley, der stod for kontakten til skolen. Han (ja, måske kommer det bag på dig, at det faktisk godt kunne have været en mand!) var pertentlig og kunne godt lide, at huset var i orden.
Gerd og Harley havde au-pair-pige til indkøb og madlavning, samt en ugentlig rengøringshjælp.
Ingen kærlighed
Som nævnt kedede Gerd og Harley sig i hinandens selskab, da de kontaktede mig. Det var så slemt, at de overvejede skilsmisse.
De tog hinanden for givet og havde mistet følelserne for hinanden.
Dagligdagen føltes som en dræbende ensformighed.
Der var ingen gnist mellem dem mere. Ingen kærlighed.
Kun ligegyldighed og frustration.
De blev let irriterede på hinanden.
De følte begge, at de hver især gav og gav – uden at få noget tilbage.
Et forløb
På den første par-session blev de klar over, at en enkelt session ikke var nok.
De vurderede også, og valgte mig til at hjælpe sig. Derpå blev vi enige om min såkaldte Pakke-løsning, som er et samlet tre-måneders Forløb.
På den måde kunne de grundigt lære nogle nye færdigheder, samt at få disse færdigheder gjort til nye gode vaner.
Det vigtigste ved Forløbet er klienternes commitment (engagement) til at ville lære, hvad der skal til, for at genfinde kærligheden og få parforholdet til at fungere tilfredsstillende igen.
Gerd og Harley forpligtede sig til et forløb, og var dermed ikke så tilbøjelige til at falde for fristelsen med at springe fra, hvis det enten blev for hårdt og smertefuldt (inden forløsning og at den positive effekt kunne mærkes), eller på den anden side at stoppe med parcoachingen, hvis de syntes, at nu gik det da vist meget godt (inden de nye færdigheder og vaner var ordentligt indøvet og solidt grundfæstet i deres samspil).
Den “fortrolige” samtale
Forinden havde de begge to haft svært ved at sige noget direkte til hinanden, uden at det enten blev opfattet som kritik, bebrejdelser eller angreb.
For at imødegå dette, havde jeg nogle gange de første par-sessioner en slags ”privat” samtale med hver af dem.
Jeg fik først den ene, og senere den anden, til at vende sig om mod mig, mens jeg etablerede det fortrolige rum imellem os.
Jeg fik det til at virke, som om at der kun var os to helt alene i rummet (selv om partneren sad en armslængde derfra og lyttede med).
På den måde fik jeg endevendt selv de allermest sårbare emner med dem begge to.
Det kom efterfølgende bag på dén, jeg talte med, at partneren ikke reagerede negativt eller lignende, men bare sad og lyttede roligt.
Samtidig var det en øjenåbner for den anden at få en masse nye, interessante informationer uden at føle sig kritiseret eller angrebet.
De fortalte, at det føltes som om at et filter var væk, når jeg sagde nøjagtigt det samme, som partneren lige havde sagt.
Efter at jeg havde haft en ”samtale” med den ene, vendte jeg mig mod den anden, og sagde: ”Jeg har lige talt med din partner. Hvad fik du ud af den samtale?” hvorefter der åbnede sig en ny, dyb og autentisk samtale med mig, hvor den anden bare lyttede med.
Sådan kunne jeg fortsætte mellem dem, indtil vi var kommet i bund med de allersværeste og tungeste emner.
Coachens specielle status
Jeg gjorde dem også opmærksom på, at jeg kunne sige noget til dem, som de aldrig nogen sinde måtte sige til hinanden.
Det er nemlig en stor fejltagelse at tro, at blot fordi man har det godt sammen, eller er forelskede, kan man sige hvad-som-helst.
Jeg kan tale direkte til mine klienter, og sige DU, uden at det føles som et angreb eller en bebrejdelse.
Jeg kan slippe af sted med at sige rigtigt mange ”sandheder” til folk, hvor de tager det ind og reagerer positivt på det.
Grunden er, at klienterne ikke har en følelsesmæssig dagsorden med mig, idet de har betalt mig for at lære dem noget nyt.
Med den indbyrdes samtale forholder det sig anderledes, fordi man lever sammen, har følelser for hinanden, går i seng sammen og i det hele taget deler en dagligdag med hinanden.
Jeg er som parcoach den professionelle, der er hyret til at hjælpe med et helt konkret problem, ligesom en mekaniker, der skal reparere bilens motor.
Prisens værdi
Det er også min erfaring, at jo dyrere en rådgivning er, jo mere vil folk få ud af det.
Desværre regner mange mennesker gratis eller billige ydelser for mindre værdifuldt. Oftest går man ikke ind i det nødvendige arbejde med samme ildhu, som hvis det havde været dyrt.
Jeg lagde specielt mærke til det, da jeg var i Spanien for at lære spansk.
Jeg havde selv betalt for både undervisning på sprogskolen, ophold og rejse af mine egne sammensparede penge, og jeg var den, der talte mest spansk, både på skolen og om aftenen.
Mange af mine klassekammerater talte deres eget sprog i frikvartererne, og gik i byen med deres landsmænd. De havde næsten alle sammen fået betalt opholdet af deres forældre eller arbejdsgiver.
Jeg sørgede derimod for at få en masse spanske venner og talte hverken engelsk eller dansk, mens jeg var i Málaga.
Det betød også, at jeg efter tre måneder talte rigtigt godt spansk.
Men hver eneste måned, jeg var dernede, kostede det mig tre måneders elev-løn – altså penge, som jeg ikke kunne bruge til noget andet, ligesom mine kammerater.
Et trygt miljø
I løbet af coaching-sessionerne hos mig fik Gerd og Harley fornyet interesse for hinanden og nye ideer til samværet.
Fordi samtalerne blev ført i et trygt miljø med en professionel som facilitator/mediator på sidelinjen, var de begge i stand til at åbne op og fortælle partneren om deres længsler og ønsker.
De fandt ud af, at de var i stand til selv at forny deres parforhold uden at skulle lade sig skille.
De blev bevidste om, at ”aben/nissen” erfarings-mæssigt ”flytter med” (mønsteret/problemet gentages) over i et nyt parforhold, hvis de ikke fik lært de nødvendige færdigheder og Principper.
De blev opmærksomme på, at de lige så godt kunne erhverve sig de nye vaner og overbevisninger sammen med den partner, de havde valgt at få børn med.
Det ville, alt andet lige, gøre en masse ting en hel del lettere.
Ikke mindst i deres alderdom. De blev opmærksomme på, at noget af det vigtigste, man har som gammel, er en minde-bank med mennesker, man har kendt i mange år.
At kunne sige: ”Kan du huske…..” til sin partner og have en fælles reference.
Prioritering
De lærte at prioritere hinanden, fordi de blev bevidste om, hvor vigtigt det er at mærke sig selv og udtrykke sig selv.
Mine spørgsmål til dem om, hvordan det føles ikke at vide, hvad partneren gerne vil have, gjorde stort indtryk på dem, fordi spørgsmålet vendte situationen helt om.
De blev dermed i stand til at anskue tingene fra partnerens synsvinkel.
De lærte også at forstå, hvor vigtigt det er at prioritere sin partner højere end alle andre mennesker – og at det skal gøres på en måde, så partneren virkelig føler sig prioriteret, valgt og udvalgt.
Inden parcoachingen havde de primært forsøgt at give partneren noget, som de selv helst ville have. Ikke hvad partneren ville have.
De lærte endvidere, hvordan de skulle kunne prioritere sig selv og hinanden før arbejde og børn, uden at det dermed gik ud over hverken børn, job, partner eller dem selv.
De første uger føltes ”værktøjerne” og de nye holdninger kunstige og besværlige, men da de var tilstrækkeligt indøvet, vænnede de sig efterhånden så meget til det, at de fandt det let, og de kunne mærke fordelene ved den nye og anderledes måde at være på.
De gamle vaner
De første uger af forløbet faldt de med jævne mellemrum ned i de samme gamle ”huller” og brugte deres gamle vaner, men skridt for skridt opdagede de, at forholdet blev forbedret.
Og dette øgede motivationen til at gøre den store indsats.
Parret genfandt følelserne for hinanden, fordi de begge genopbyggede tillid, tryghed og respekt.
Dermed blev de i stand til igen at åbne sig, og give og modtage kærlighed.
De havde valgt ikke at fortælle nogen om, at de gik i parterapi. De følte det lidt pinligt, at de skulle have brug for hjælp på dette private område.
Men deres børn, familie og venner mærkede hurtigt en forandring i den måde, de talte sammen på, ligesom stemningen i hjemmet forandredes.
Også på Gerds arbejdsplads blev den nye holdning bemærket og kommenteret.
Fordelen for børnene
Som ekstra-bonus viste det sig også, at deres børns adfærd ændrede sig positivt i løbet af processen og de fik det efterhånden lettere i skolen.
De blev opmærksomme på, hvor vigtigt det er at lægge ressourcer og kræfter i parforholdet.
Både at kunne mærke, hvad de personligt ønskede sig af stort og småt, men også at kunne udtrykke sig klart og tydeligt til ægtefællen.
Til par-coaching-sessionerne lærte de konkrete teknikker til at kunne fokusere på og lytte til hinanden, så de begge følte sig set, hørt, forstået og prioriteret.
Imellem sessionerne blev de nye færdigheder øvet igen og igen, for at blive til nye vaner.
Da det var gået op for Gerd og Harley, at arbejde og børn måtte prioriteres efter dem selv og parforholdet (uden at det var egoisme), skabte det ro og harmoni – til glæde for både børn og arbejde.
På den måde fik både de selv og deres børn fordel af den nye bevidsthed og de nye vaner og rutiner i familien.
Se flere case-stories på www.parforhold-parterapi.dk/eksempler.