Eksempel på manglende tid og kvalitet i parforholdet
I denne artikel beskriver jeg et anonymiseret par, der manglede tid i hverdagen til deres parforhold, hvilket førte dem til valget om at gøre noget aktivt og konkret ved deres problemer.
De to mennesker repræsenterer flere forskellige klient-pars historier og baggrunde.
En forjaget hverdag og en uhensigtsmæssig struktur var ved at ødelægge Christina og Daniels ægteskab.
Christina og Daniel blev gift otte år forinden de begyndte at gå til par-coaching hos mig. De havde en pige på fire og en dreng på syv år. Forældrene arbejdede som henholdsvis butiksansat og rengøringshjælp.
Hverdagene bestod af hektiske aktiviteter, hvor alting var forjaget. Børn, der skulle hentes og bringes til henholdsvis skole og fritidsaktiviteter, der var indkøb, madlavning – og aldrig tid nok til sig selv og hinanden.
Når børnene var puttet, sad Christina og Daniel ofte ved hver deres PC eller foran fjernsynet, hvorefter de trætte faldt om på sengen – og næste dag startede det hele forfra.
Daniel stod normalt op kl 06, gik på badeværelset og vækkede derefter børnene.
Christina stod op kl 07, tog sig en hurtig kop kaffe og drønede af sted til skole med den ældste.
Daniel mødte lidt senere, og spiste derfor morgenmad med datteren og afleverede hende i børnehaven.
Klik her for at se flere anmeldelser
Hverdagsudfordringer
Om aftenen gik Daniel og Christina sjældent i seng samtidig, fordi Christina er B-menneske.
Daniel gik som regel i seng ved 22-tiden, mens Christina sad oppe længere.
Deres sex-liv var gået helt i stå, og romantikken var forsvundet. Det var kun børnene, praktiske gøremål og økonomien, der bandt dem sammen som par, og dette var grunden til, at de opsøgte mig.
De ønskede ikke, at deres børn skulle lære, at denne måde at leve i parforhold på var ”det gode liv”.
De ønskede at blive bedre rollemodeller for deres børn.
De havde talt med nogle af deres venner om hverdagen, fremtiden og livet, og var blevet klar over, at tingene kunne og skulle ændres til et hverdagsliv med stjernestunder og kvalitet i det store såvel som i det små.
Det gik også op for dem, at det nok var nødvendigt at opsøge en professionel neutral terapeut, for at få parforholdet til at fungere igen. De erkendte, at de selv manglede viden om hvad der skulle gøres anderledes.
Selv om de syntes, at parcoaching var temmelig dyrt, valgte de at prioritere denne investering.
Til gengæld valgte de at gøre sommerferien så billig som mulig og holde den hjemme det år, fordi de anså parcoachingen for værende mere vigtig på længere sigt, både for dem selv, for parforholdet og for børnene, – end en dyrere ferie i udlandet ville være.
Struktur i hverdagen
Som noget af det første talte vi om en helt ny struktur i hverdagen, dels i morgenritualerne og dels i tiden om aftenen efter arbejdstid.
Inddelingen af de fem faser var en dramatisk øjenåbner for dem begge.
De opdagede, at blot ”små skru på knappen” kunne gøre en betydelig forskel. Allerede efter få dage mærkede de nemlig en positiv effekt, både hos hinanden, men også på børnene, der ret hurtigt blev mindre opmærksomhedskrævende.
De begyndte at stå op samtidig, og dermed tog de begge ansvar for dagens begyndelse.
Dette skabte en mere positiv ændring for hele resten af dagen, både på jobbet og i familien om aftenen.
Daniel havde hele tiden gerne ville spise fælles morgenmad, men det var bare aldrig blevet til noget.
Til parcoachingen, følte de sig begge forpligtet til at af mine forslag en periode, og derfor lykkedes det dem blandt andet at etablere et hyggeligt og roligt morgenritual sammen med børnene.
Aftentid
Efter arbejdstid fik de styr på, hvordan de skabte en god kontakt med hinanden med den såkaldte ”slusetid”, når de kom hjem.
En gang imellem var det den ene, og andre gange var det den anden, der kom tidligst hjem, men det føltes dejligt at blive ”taget imod” af sin partner, og mærke en god kontakt med nærvær og lydhørhed.
Det tog nogle uger for børnene at lære, at de ikke skulle forstyrre forældrene i Slusetiden.
Med de nye tiltag opdagede Christina og Daniel, at det var OK om aftenen, efter at børnene var puttet, at have alenetid, hvor de, uden at være forpligtede af hinanden og uden dårlig samvittighed, kunne gøre, hvad der passede dem.
Christina begyndte at dyrke yoga i dette tidsrum, mens Daniel ofte var på Nettet og Facebook.
De kunne også finde på at sidde og se en film sammen.
I partiden sidst på aftenen fik de kommunikeret med hinanden på en betydeligt mere nærværende måde.
Nogle aftener sad de bare med hinanden i hånden nogle minutter.
Andre gange planlagde de fremtidige aktiviteter.
Men ofte brugte de Den Anerkendende Selvansvarlige Dialogform til at drøfte svære emner.
De sørgede for hver især at få taletid, og partneren kvitterede med forståelse efter hver eneste sætning.
Langsomt fik de genopbygget det gode og det positive i deres parforhold.
Når de ind imellem havde travlt, eller var meget trætte, blev partiden begrænset til 5-10 minutter, men de opdagede vigtigheden af at runde dagen af på en ordentlig måde, med fx taknemmelighed i forhold til hinanden.
Og de oplevede tilfulde effekten af de tre vigtige kontaktpunkter med hinanden i løbet af dagen, nemlig morgenmaden, slusetiden og partiden.
Behov
Endvidere blev de bedre til at udtrykke, hvad de selv gerne ville have af partneren.
Det var en stor lettelse for dem begge, at de helt konkret vidste, hvad der gjorde partneren glad.
Ikke mindst dét at blive hørt, anerkendt og respekteret af sin partner, gjorde en kæmpe følelsesmæssig forskel for dem.
Sexlivet krævede en helt speciel indsats.
Dels fik de genindført faste kæreste-aftener en gang om måneden, hvor de fik børnene passet og tog i biografen eller anden underholdning.
Hvert kvartal skiftedes de til at arrangere kæreste-weekend, som helst skulle være i en anden by, og allerhelst i et andet land.
På min anbefaling begyndte de at spille ”Monogamy”, som er et sensuelt brætspil for par.
Det minder lidt om ”Matador”, blot med intimitet i parforholdet.
Endvidere gik de et par gange til tantra-massage, hvor de lærte at massere hinanden på en sensuel måde.
Alle disse tiltag fik sex-livet til at blomstre op, til begges store fornøjelse.
Sex, intimitet og sensualitet er limen mellem parforholdets mursten.
Lyst til sin partner er ikke noget, man automatisk har, når man er børnefamilie eller har været sammen i mange år.
Det er noget, man får sig (refleksivt pronomen) med en aktiv indsats.
Det kommer ikke af sig selv, eller er noget, man bare får.
Det skal med andre ord skabes af en selv.
Og så skal man selvfølgelig vide, hvordan det skal gøres. Ofte er det noget andet, end dét, man hidtil har gjort.
Alt i alt bar deres indsats frugt, og alle områder af deres liv havde fordel af det.
Glade og afbalancerede voksne – glade og afbalancerede børn.
Se flere case-stories på www.parforhold-parterapi.dk/eksempler.