Den forvundne kærlighed
Da parret kontaktede mig, havde de været gift i næsten 30 år.
De havde fået voksne børn, som var flyttet hjemmefra og havde stiftet deres egne familier.
Udadtil fungerede alt.
De skændtes sjældent, økonomien var god, og de havde et trygt liv sammen.
Alligevel var de begge begyndt at overveje skilsmisse.
Ikke fordi de hadede hinanden.
Men fordi de kedede sig.
De oplevede, at de havde mistet følelserne, og at dagligdagen var blevet ensformig og forudsigelig.
Samtalerne handlede mest om praktiske ting, og de havde svært ved at finde noget, der virkelig optog dem begge.
De troede efterhånden, at kærligheden var forsvundet.
Den skjulte årsag
Den egentlige udfordring var ikke, at de ikke længere passede sammen.
Den skjulte årsag var, at de gennem mange år var kommet til at leve side om side i stedet for sammen.
Børnene, arbejdet og hverdagens mange opgaver havde fyldt så meget, at de næsten havde glemt at være kærester.
De kendte hinandens vaner, men ikke længere hinandens drømme, længsler og nye ønsker.
Det var ikke kærligheden, der var død.
Det var nysgerrigheden, der var væk.
Mønsteret
I samtalerne opdagede vi, at begge ventede på, at den anden skulle skabe forandringen.
Begge savnede nærhed.
Begge ønskede mere liv i forholdet.
Men ingen af dem havde sagt det højt.
De havde hver især konkluderet, at partneren nok heller ikke længere havde lyst til forholdet.
Jo mindre de talte om deres ønsker, desto mere voksede følelsen af afstand.
Kedsomheden blev efterhånden tolket som et tegn på, at kærligheden var forsvundet, selv om det i virkeligheden var kontakten, der manglede.
Hvilket værktøjer blev brugt?
Vi arbejdede med at skabe et trygt rum, hvor de kunne tale åbent om sig selv uden frygt for kritik eller afvisning.
Langsomt begyndte de at fortælle hinanden om de ting, de savnede, drømte om og længtes efter.
De opdagede, at de faktisk stadig var interesserede i hinanden, men at de havde glemt at stille de spørgsmål, som skaber tillid, tryghed og nærhed.
Samtidig arbejdede vi med små konkrete ændringer i hverdagen, så de igen begyndte at skabe fælles oplevelser i stedet for blot at gentage de samme rutiner.
Efter et forløb hos mig oplevede de begge, at forholdet havde fået nyt liv.
Hvad parret lærte
Parret lærte, at kedsomhed ikke nødvendigvis er et tegn på, at et parforhold er slut.
Ofte er det et tegn på, at forholdet har brug for ny opmærksomhed.
De opdagede, at de stadig havde lyst til hinanden, når de gav sig tid til at være nysgerrige, lytte og skabe nye fælles oplevelser.
De fandt også ud af, at de ikke behøvede at finde en ny partner for at opleve forelskelsens spænding igen.
De kunne skabe den sammen.
Hvad kan du som læser tage med?
Mange tror, at kærligheden forsvinder, når hverdagen bliver for ensformig.
Men ofte er det ikke kærligheden, der mangler.
Det er den fælles udvikling.
Et godt parforhold kræver ikke, at livet hele tiden er spændende.
Men det kræver, at I fortsat interesserer jer for hinanden og tør tale om det, der betyder noget.
Selv efter mange år sammen kan et parforhold få nyt liv, hvis begge er villige til at åbne sig, være nysgerrige og skabe nye oplevelser sammen.
Det kræver selvfølgelig at man véd, hvordan man forinden skaber den nødvendige tryghed, så man gør åbne sig.
Nogle gange er det ikke skilsmisse, der er løsningen.
Nogle gange kan tanken om skilsmisse være begyndelsen på et nyt kapitel i det samme parforhold.
Hvornår er det tid til parterapi?
Når I opdager, at de samme mønstre bliver ved med at ødelægge hverdagen.
Kedsomhed, kede sig, skilsmisse, kommunikation, nærhed, fælles oplevelser
Se flere case-stories på www.parforhold-parterapi.dk/case-stories