Uddrag fra ”Danske Bankfolk – et fantom-portræt” (2002)
af Morten Smistrup, tidligere forsker ved Roskilde Universitetscenter
I [de bankansattes] personlige, private liv er [de] stabile og lidt traditionelle.
Cirka trefjerdedele har én gang i deres liv giftet sig eller er flyttet fast sammen med en partner og er blevet der. 14% har haft en enkelt ”ægteskabelig omstart”.
Parallelt til dette har lidt mere end trefjerdedele aldrig været igennem en skilsmisse (eller tilsvarende) og under en femtedel har oplevet dette én gang.
Kvinderne er dog oftere blevet skilt end mændene (25% mod 18%).
I det følgende skriver jeg [som er Morten Smistrup] “ægtefæller”, hvilket omfatter at man lever sammen i et ægteskabslignende forhold, et registret partnerskab eller lignende.
Klik her for at se flere anmeldelser
Hvem gifter bankfolk sig med?
Når man ser på hvem bankmedarbejderne har giftet sig med viser det sig, at ca. en femtedel af dem er gift med andre bankmedarbejdere. Ser man på gruppen under 30 år er denne andel helt oppe på ca. 30 %. Dette afspejler formentlig det faktum, at når en branche har så forholdsvis ligelig kønsmæssigt fordeling og rekrutterer unge i 18-20 års alderen vil en betydelig andel af medarbejderne finde deres partner under uddannelsen eller på arbejdspladsen. Omvendt antyder det, at der er en vis risiko for “indavl” i sektoren.
Bankfolkenes ægtefæller er hovedsageligt ansat i den private sektor eller offentligt ansatte og fordeler sig på disse sektorer omtrent efter samme mønster som i samfundet generelt. Denne parallel til det øvrige samfund holder dog ikke når man kigger på den unge gruppe. Ved siden af de mange, der er gift med andre bankansatte, er knap 60 % gift med privat ansatte. Kun 3% er gift med offentligt ansatte og 10% med selvstændige.
Hovedparten af medarbejdernes ægtefæller har en uddannelse på niveau med, eller lavere, end medarbejderen selv.
Når man kigger på dette opdelt på køn gør dette sig stadig gældende. Det er ikke sådan, at mandlige bankfolk har lavere uddannede ægtefæller, og kvindelige bankfolk har højere uddannede ægtefæller, hvilket ville have været et traditionelt mønster.
Generelt har bankmedarbejderne fået 1-2 børn, 14% lidt flere. Men mange venter (som andre steder i samfundet) til karrieren er kommet i gang – 73 % af dem under 30 år har endnu ikke fået børn. Stabiliteten viser sig også omkring bankfolkenes skift af bolig. Når de bliver spurgt om den boligmæssige mobilitet angiver 43% at de har skiftet fast bopæl 0-2 gange, efter at de er flyttet hjemmefra, mens ligeledes 43% angiver at de har skiftet bolig 3-5 gange. Der er under en fjerdedel der angiver at de under deres karriere har accepteret et job der betød, at de måtte flytte. Dette er hovedsageligt mænd.
Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser
Fritidsinteresser
Bankfolk interesserer sig for mangt og meget, men det er i høj grad aktiviteter med tilknytning til hjemmet og som kan udføres sammen med de nærmeste, der har deres primære interesse.
Bankfolkenes valg af fritidsinteresser:
Over 90% angiver
• Familie og venner
Mellem 40% – 70% angiver
• Hus og have
• Læse bøger
• Natur og vandreture
Mellem 15% – 25% angiver
• Fodbold/Håndbold
• Gymnastik/ aerobic
• Badminton
• At være tilskuer til sport
• Gå på museum og udstillinger
Under 15% angiver
• Golf/tennis/squash
• Aftenskole
• Jagt og fiskeri
• Malerier/keramik
• Mønter/frimærker
• Spille musikinstrument
• Amatørteater/kor
19% udpeger ”Mit arbejde” som en fritidsinteresse, 28% mænd og 12% kvinder.
Hvis man ser på disse aktiviteter, er den største interesse knyttet til aktiviteter, der ikke er stærkt struktureret og hvor man er forholdsvis frit stillet mht. tid og sted. Stærkest dominerer de interesser der er knyttet til det hjemlige. Efter disse kommer de delvis strukturerede aktiviteter, hvor man til dels selv bestemmer. Ud fra deres interesser fremstår bankfolkene som forholdsvis sociale, idet de udpræget individuelle interesser er forholdsvis svagt repræsenteret, men også de kreative og kunstneriske aktiviteter er svagt repræsenteret.
Set i et kønsperspektiv tegner sig det forholdsvis forudsigelige billede, at mens mændene dominerer indenfor interesser som fodbold/håndbold, at være tilskuer til sportsarrangementer, jagt og fiskeri, spille golf, tennis eller squash, så dominerer kvinderne indenfor gymnastik/aerobic, aftenskole og læsning samt generelt på de øvrige aktiviteter. Blandt de unge medarbejdere spiller sport (ikke overraskende) en lidt større rolle end blandt de ældre.
Forbrug af kultur
Alt i alt kan man konstatere, at sektorens medarbejdere når de skal beskrive deres interesser og kulturelle forbrug ikke har interesse i at fremstille sig selv som meget fin-kulturelle i traditionel forstand. De er folk der i hovedsagen bliver hjemme, hvis det er sådanne aktiviteter, der er på programmet.
Næsten to tredjedel kan finde på at læse en skønlitterær bog. Der bliver også læst fagbøger ind imellem, og godt og vel en tredjedel kan finde på at læse en økonomisk fagbog. Specielt de unge læser oftere økonomiske fagbøger (hvilket måske hænger sammen med interessen for at tage en HD).
Men mere end halvdelen af bankfolkene går sjældent eller aldrig til pop/rock koncerter, og to tredjedele aldrig til andre koncerter, mens meget få kunne finde på at gå til klassiske koncerter.
Mens lige godt halvdelen kan fristes af en tur i biografen, kunne over halvdelen aldrig finde på at gå på (kunst)udstillinger eller i teatret.
De yngre medarbejdere går lidt oftere i biografen og til pop/rock koncerter en gruppen som helhed.
I almindelighed er kvinderne større forbrugere af denne type traditionelle kultur tilbud end mændene. Specielt er det iøjnefaldende, at mens mændene læser langt færre skønlitterære bøger end kvinderne, læser de gerne fagbøger, specielt om økonomi.
…og hvad så?
Tallene [i undersøgelsen] viser, at medarbejderne kommer fra familier med et relativt traditionelt familiemønster med en far der repræsenterede familiens hovedindkomst, var højere uddannet end moderen og hvor mødrene i høj grad stod for aktiviteterne knyttet til hjemmet og familien. Det viser sig også at medarbejderne i høj grad har reproduceret dette traditionelle familiemønster, ligesom stabiliteten både i parforholdene og i boligsituationen ligger ud over hvad der kan forventes i andre grupper i befolkningen.
Bankfolk er hjemmemennesker med en del fritidsinteresser, der for en meget stor dels vedkommende kan afvikles sammen med familie eller nære venner og i tilknytning til det nære miljø. Det kunstnerisk/kreative/musiske har ikke den store appel til denne gruppe. Alt i alt må man konstatere at banksektorens medarbejdere som helhed ikke bruger megen energi på at følge med i samfundets kulturelle liv og sikre bredde i deres verden gennem at søge disse indtryk.
Bankfolkene har den samme uddannelse og de gifter sig med partnere, der har stort set samme baggrund som de selv.
Klik på videoen herunder for at finde ud af – på kun 49 sekunder – om par-coaching vil kunne hjælpe jer:
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op, så vi kan drøfte, hvad du/I har brug for, og om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
Hvis du sidder ved en computer, kan du bruge QR-koden til højre til at ringe fra.
Peg på koden med mobilens kamera, tryk, og du ringer mig op.
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)
Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser
Læs endvidere www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/parforholdets-sociale-kapitel.
Morten Smistrup er tidligere forsker på Roskilde Universitetscenter. Ovenstående er uddrag fra hans rapport ”Danske Bankfolk – et fantom-portræt” fra 2002.
Læs også om dårlig økonomi i parforholdet på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/undga-skilsmisse/hvordan-kan-man-undga-at-darlig-okonomi-odelaegger-parforholdet
Trives du ♥ – eller gør det ondt i parforholdet?
- Jeg kan redde og forbedre jeres parforhold hurtigt og effektivt med helt konkrete kommunikations-værktøjer og -strategier, så I kommer til at forstå hinanden.
- Hvis parforholdet er i kaos med angst, vrede, forvirring eller stress, kan der være brug for overblik, struktur og faste fælles spilleregler for at skabe gensidig forståelse for hinanden.
- Jeg er en slags kørelærer, der underviser i ”Parforholdets Færdselsregler”. På en måde drejer det sig om både teori, parallelparkering, bykørsel, natkørsel og glatbanen. Alt sammen skal læres grundigt, inden man finder sin egen kørestil – også i parforholdet!