Af og til er der folk, der ringer til mig, og fortæller, at partneren har et problem, og spørger om jeg kan fixe det.
Eller fortæller, at partneren er problemet, og om jeg kan hjælpe dem.
I begge tilfælde er svaret Nej!
Jeg kan ikke hjælpe nogen, der ikke selv vil hjælpes, det vil sige selv kan ringe op til mig og beskrive problematikkerne. Der skal være en stærk motivation hos klienterne, for at jeg er i stand til at hjælpe dem med at løse problemerne.
Det er heller aldrig bare den ene, der er problemet, og den anden er helt uskyldig. I har et problem sammen, og det optimale er, at I løser det sammen. Det hjælper ikke noget blot at pege fingre ad hinanden.
Jeg hjælper mennesker i tre faser.
Klik her for at se flere anmeldelser
Først er der bevidstgørelse af problematikkerne. Måske skælder partneren ud? Eller trækker sig? Eller er misbruger af alkohol eller andet? Hvad er det i ens egen adfærd og holdning, der forårsager partnerens reaktioner og respons? Jeg hjælper med at skabe klarhed og overblik.
Dernæst er der færdighedslæring. For at I kan FÅ noget andet, end det, I har haft indtil nu, bliver I jo nok nødt til at GØRE noget andet, end det, I har gjort hidtil. Og dette ANDET kan være svært selv at se og gøre. For hvis det havde været let, havde I jo nok gjort det for længst! I skal lære nogle nye strategier, og måske få jer nogle nye holdninger og indstillinger, for at i kan få en anden type parforhold – med mere glæde, forståelse, tillid, tryghed og respekt for hinanden. Kort sagt Kærlighed.
Sidst – men bestemt ikke mindst – skal disse nye færdigheder og værktøjer grundfæstes og bankes fast, så det er de nye vaner, I instinktivt bruger, når hverdagen indfinder sig med de uundgåelige udfordringer. Alt det nye og mærkelige skal gøre kendt og naturligt, for at I kan få det godt uden de store anstrengelser.
Det er ikke nødvendigvis let og nemt, hvad I skal lære hos mig, for hvis det havde været det, havde I jo nok gjort det selv for længst. Heldigvis er det erfaringsmæssigt relativ enkelt at justere på nogle holdninger og strategier, men man skal selvfølgelig vide hvad og hvordan.
Det er vigtigt, at I begge er top-motiverede til at ville en positiv forskel i jeres parforhold. Jeg vil her lige understrege, at jeg ikke har en dagsorden om at I nødvendigvis skal være sammen. Det valg er jeres eget – efter at I har lært de nødvendige parforholds-færdigheder. Men erfaringsmæssigt genfinder langt de fleste af mine klienter melodien i parforholdet og forbliver sammen. Mange fortæller mig, at deres forhold efterfølgende er blevet endnu bedre, end det nogensinde før havde været. Og det er jo ikke dårligt, hvis den sidste halvdel af livet kunne blive den bedste, vel?
Jeg er en slags ”samle-terapeut”, det vil sige at jeg har evnen til at få folk til at fungere sammen igen. Mit udgangspunkt er bestemt ikke, at I skal skilles. Hvis det er det, I vil, skal I hellere henvende jer til en skilsmisse-terapeut eller en advokat.
Er det bedre kommunikation, mere forståelse og større respekt for hinanden, tillid, tryghed og kærlighed, I ønsker jer, så kan jeg hjælpe jer. Jeres parforhold skal nok ”re-defineres”, og I skal lære nogle vigtige grundelementer, for at I kan få et andet resultat.
04:29 minutter
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.
.