”Hvordan kunne jeg dog få barn eller børn med sådan en båt-nakke/hystade, når det kunne have været så meget bedre, som det eksempelvis er med min nye partner, som er pap-forældre for mit barn eller mine børn?”
Mange mennesker er fortvivlede over at skulle igennem en masse besværligheder, inden de finder lykken. Adskillige skiftende partnere, mine børn, dine børn, vores børn og så videre. Det gælder både for mænd og kvinder, og efter flere end 10.000 klienttimer og 24 år som selvstændig psykoterapeut, kan jeg se et mønster. Svaret kan være, at vi i alt for høj grad tager for meget for givet. Vi har ofte ikke lært at påskønne det, som er, altså være tilfreds med status, i stedet for at være utilfreds med det, som ikke er.
Hvis vi tager parforholdet for givet, og forventer, at det nærmest er ”selv-rensende”, og bare skal fungere med fælles bolig og børn, uden nogen form for vedligeholdelse, er det en kæmpestor fejltagelse! Også hvis vi (fejlagtigt) tror, at vi har RET og at den anden tager fejl, kan det gå grueligt galt. Det er nemlig vores følelser, der spiller os et puds.
Når man får et alvorligt vink med en vognstang, hvor parforholdet vakler, og en skilsmisse måske truer forude, kan det være, at man opdager, at det er nødvendigt at gøre en indsats. At gøre noget ANDET, end dét, man har gjort hidtil (for at FÅ noget andet).
Ganske enkelt kan det siges, at for at opnå og FÅ det, man selv gerne vil have i et parforhold, må man nødvendigvis GIVE sin partner det, som partneren gerne vil have. Når begge gør dette, får de begge automatisk, hvad de gerne vil have.
Klik her for at se flere anmeldelser
Måske skal man justere sine holdninger og ændre sine strategier med hensyn til nærvær, opmærksomhed, hensyntagen og så videre, også selv om det føles besværligt og ”unaturligt”. Men hvis man gør det, bliver man måske pludselig en god pap-forælder. Hvor er det så bare ærgerligt, at det ikke kunne være med ens egne børn……
Det bedste, jeg ved, er at jeg i min klinik får ægtepar med helt små børn, eller par som endnu ikke har fået børn endnu. Disse ressourcestærke mennesker kan få at få lært ”Parforholdets Færdselsregler”, inden det gør alt for ondt, eller det er for sent. Skilsmisser er der rigeligt af i forvejen.
Det er mit håb, at flere mennesker vil lære ”Parforholdets Færdselsregler”, så de kan styre fri af de værste og mest smertefulde katastrofer i livet hen til et godt og lykkeligt parforhold.
04:17 minutter https://youtu.be/_6Ql8CkdDoE
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.