Spring til indhold

Spørgsmål#12 – Jeg giver alt for meget i parforholdet, men får ikke noget igen

 

Misforståelser

Når det går skævt i parforholdet, får den ene part ofte den opfattelse, at man giver og giver, men ikke får noget som helst igen.
I virkeligheden kan begge to give en masse, men hvis det kun er en selv, der føler, at hvad man giver har værdi, bliver det naturligvis ikke opfattet sådan af partneren.

Det mest almindelige er, at man giver noget, som man selv synes er værdifuldt.
Måske giver man sin tid, for den tæller rigtigt meget, men hvis partneren helst vil have berøring, har vi problemet.
Eller hvis man gør sin partner en masse tjenester, men partneren hellere vil have søde ord, går det også galt.

Hvis hver især kun giver det, som men selv vil have, har vi problemerne.
Vi tror, at hvad der er vigtigt for en selv, så vil resten af verden det samme.

Derfor kræver et godt parforhold god kommunikation, så der kan komme forståelse for, hvad det er, partneren sætter pris på.
Derefter er det ”blot” et valg at give partneren det.
Når begge gør dette, vil begge få det, de allerhelst vil have, og de mærker kærligheden.
Kærlighed har ikke ret meget med LYST TIL at gøre. Det kan måske også FØLES unormalt eller forkert, uden nødvendigvis at være det.

Det gælder ikke kun i parforholdet.
Hvis chefen i firmaet vælger at give medarbejderne lønforhøjelse, men de i virkeligheden hellere ville have mere fri, så er der utilfredse medarbejdere.

Vi mærker kærligheden på fem områder, også kaldet de fem kærlighedssprog: Ord, tjenester, tid til hinanden, gaver og berøring.
Det er egentlig ikke så svært, når bare vi ved hvordan. Vær nysgerrig og åben. Forstå din partner, og giv vedkommende det, han eller hun gerne vil have.
Når I begge gør det, finder I kærligheden.


Klik her for at se flere anmeldelser

Læs mere om at give og tage på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/misforstaelser/graenser-og-behov

2:48 minutter

Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.

.