Hvordan kan man forhindre en eskalerende destruktiv konflikt i parforholdet?
Hjem >> /parterapi >> /kommunikation-i-parforholdet parterapi >>
Hvis følelserne først har taget over, har fornuften og rationaliteten trange kår. Derfor kan et kram eller en sjov bemærkning måske ikke have den ønskede positive effekt. Muligvis sker det modsatte, nemlig at partneren bliver endnu mere rasende. I det tilfælde må der tages andre midler i brug.
Inden jeg uddannede mig til psykoterapeut, tog jeg også lige en ingeniør-eksamen, så jeg kan i min dagligdag ikke lade være med at bruge konkrete teknikker og værktøjer fra den rationelle ingeniør-logik over i den mere bløde del af psykologien og terapien. Imidlertid har jeg rigtig stor succes med det i mit arbejde med mennesker. Jeg kan rent praktisk se, at når man afbalancerer det rationelle med det følelsesmæssige, får man de bedste resultater i livet.
Så hvad skal der helt konkret til, for at stoppe en eskalerende konflikt?
4:57 minutter
Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at stoppe konflikten, vil jeg nederst i denne artikel vise dig den helt store crash-stop-knap. (Se Ragnarok)
Klik her - for at læse min artikel med 5 konkrete handlinger, der opbygger tillid og tryghed i parforholdet.
Ord
Inden for et helt andet område end parforhold, nemlig S/M, har man aftalte sex-lege, hvorråbet ”stop” eller ”lad være” ikke behøver at betyde, at man skal stoppe eller lade være. Disse udtryk kan nemlig være en del af legen. Derfor har man aftalt et andet signal, som stopper en handling, der er blevet ubehagelig. Det er vigtigt, at stopsignalet er noget, som er markant og tydeligt og ikke en del af de impliceredes hverdag.
Uden nogen sammenligning i øvrigt kan ægtepar bruge samme teknik til at stoppe noget ubehageligt. Når I har det godt sammen, og der er fred og ro, skal I aftale et stopsignal, som, når det bruges af den ene part, får råberiet og modbydelighederne til at stoppe lige med det samme. Det er personen med mest overskud og overblik, der skal bruge udtrykket og stoppe det destruktive skænderi.
Det skal være et kort, fyndigt og tydeligt ord, som man ikke bruger i sin dagligdag. Det kunne fx være udtryk som ”traktor”, eller ”sejlskib”, eller ”timeout” eller lignende. Når stopsignalet er afgivet, stopper man op med det samme, om det så er midt i en sætning, tæller langsomt til 10, eller går hver til sit et øjeblik og køler af og sunder sig.
Selvfølgelig må man ikke misbruge stopsignalet ved ukritisk at bruge det i alle situationer, der føles bare lidt ubehagelige. Det vil udvande begrebet, og så er I lige vidt. Det må heller ikke bruges for sjov, da der altid skal forblive respekt omkring det valgte stop-ord.
Et stopsignal er ligesom rødt lys i et lyskryds. Et øjeblik senere skifter det til grønt. Så I skal senere sørge for at tage initiativ til at få talt sammen om hændelsen, der skabte den ubehagelige situation.
Signal
Når I har det godt sammen, kan I hver især spørge hinanden om, hvad partneren gerne vil have, at du gør, som vil få partneren til at falde til ro. Det kan være at du finder ud at, at du skal gå frem mod din partner og sige noget bestemt. Eller at sætte dig hen på en stol og lade partneren være i fred et øjeblik. Eller at gribe partneren om albuen og kigge ham/hende i øjnene.
I stedet for at du skal gætte, hvad partneren vil have, skal I gøre det åbent og tillidsfuldt, når I har det godt sammen. I skal lave nogle gode aftale med hinanden. Ville det ikke være betydeligt lettere, hvis du vidste, hvad partneren ønsker sig du skal gøre, når bølgerne går højt, for at forhindre et opslidende og langvarigt skænderi?
Og ville det ikke være skønt, hvis din partner vidste, hvad du gerne vil have, at partneren gør, for at du kan falde til ro og føle dig hørt, set og forstået?
.
Når I er bevidste om at bruge et aftalt stopsignal, vil det måske være lettere for jer at stoppe noget, der tidligere løb løbsk for jer, og I vil samtidig hurtigere være i stand til at finde tilbage og sammen igen.
Vær opmærksomme på, om det er de samme typer problemer, I altid havner i. Hvis det er, vil årsagsbearbejdning være nødvendigt. Ellers er et stopsignal blot symptombehandling, der får ”sygdommen” til at brede sig og fortsætte sine ødelæggelser.
.
Stopsignalet er også beskrevet i kapitel 3.29 i min bog “Partner for livet”.
Endvidere har jeg udviklet stopsignalet yderligere i artiklen “Det Hvide Flag” www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/det-hvide-flag
Ragnarok
Hvis jeres skænderi kører helt af sporet, eller din partner ikke er til at stoppe, uanset hvad du gør, vil jeg her vise dig den ultimative brand-røde stopknap.
Det er ren konsekvens-pædagogik og hundetræning. Du skal nemlig træne din partner (og dig selv) i at få en ny adfærd til erstatning for den gamle uhensigtsmæssige.
Se videoen herunder med forklaring
8:24 minutter
Først siger du “Stop!”
Hvis det ikke får din partner til at stoppe, siger du: “Hvis du ikke stopper nu, går jeg!”
Hvis det heller ikke får din partner til at stoppe, siger du: “Nu går jeg!” – og så GÅR du.
I begyndelsen forlader du måske bare rummet.
Næste gang går du ud af boligen, bare i 5 minutter.
Næste gang er du helt væk i fx en halv time.
Næste gang et par timer.
Næste gang natten over. I forvejen har du forberedt dig i form af at du altid har en lille taske stående parat med ekstra penge, rene underbukser, en tandbørste, telefonnummeret på taxa, ekstra mobiltelefon osv. Du har også sikret dig et sted du kan være, fx hos en ven eller på et hotel i nærheden.
Næste gang to nætter – og så videre.
På denne måde “træner” du din partner i, at dennes adfærd har konsekvenser. Stille og roligt, bid for bid.
Når du har gjort det 5-10 gange, vil din partner ud af sin emotionelle vanvids-blod-rus måske kunne se fyrtårnet og høre tåge-signalet – og stoppe op, inden vedkommende går på grund.
Men du skal altid være konsekvent og vedholdende. Ellers hjælper det ikke.
Husk altid til sidst at sige: “Nu går jeg!” som trin tre. Du må ikke bare gå. Så straffer du, og det hjælper ikke noget. Konsekvens er noget helt andet end straf.
Eksempelvis er straf at få en bøde for at køre for stærkt. Men hvis du kører i grøften, fordi du har kørt for stærkt, er det konsekvens.
Tænk på hundetræning:
“Sit” og en godbid virker fint, hvis den kommer umiddelbart efter.
Men hvis hunden derimod bider et barn, får den et drag prygl eller bliver aflivet.
Begge dele virker!
Se også artiklen på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/undga-skilsmisse/hvordan-vrede-kan-oedelaegge-et-godt-parforhold
hvor jeg mere detaljeret har beskrevet dette crash-stopsignal i tre trin.
Hvis det er svært at praktisere i det virkelige liv, så kontakt mig.
Jeg vil gerne hjælpe dig og jer med at få et bedre liv og parforhold.
Er du nysgerrig på mulighederne for at få et meget bedre parforhold, vil jeg invitere dig til en gratis afklarende samtale over telefonen, hvor du får indtryk af, hvem jeg er, hvordan jeg arbejder, og om par-coaching måske er noget for dig og jer.
Klik her for at kontakte mig for at bestille en tid til den gratis samtale.
Vi er afhængige af hinanden.
Links til tre andre områder inden for parterapi:
Links til andre artikler om kommunikation i parterapi:
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen.
.