Værdier
Jeg beskriver her syv grundlæggende livsværdier, hvor jeg har ladet mig inspirere fra forskellige steder og struktureret dem, så de passer til parforholdet.- Behandl din partner, som du gerne vil have, at han/hun skal være og opføre sig.
- Gør IKKE ved din partner, hvad du IKKE ønsker, at din partner skal gøre ved dig.
- Giv din partner dét, som din partner gerne vil have. Når I begge vælger at gøre dette, får I begge to jeres ønsker og behov opfyldt.
- Lær at kommunikere hensigtsmæssigt og tydeligt. Både så du bedre forstår din partner, men også for at du kan få følelsen af selv at blive forstået.
God kommunikation er ikke, hvad du TROR, du siger.
God kommunikation er modtagerens OPFATTELSE af det, du siger. - Vær tillidsfuld og respektfuld over for din partner.
- Bliv selv en bedre person og partner. Hele tiden. Skab fælles drømme, mål og passion i parforholdet.
- Glæd dig på din partners vegne og vær stolt af din partner. Accepter og rum svagheder, fejl og fejltagelser. Skab overskud. Fokuser på og anerkend styrkerne og det positive. Få det gode til at vokse og udvikle sig. Græsset er altid grønnest, dér hvor man vander det.
Forståelse og mening
Disse syv grundlæggende leveregler er basis i dét, jeg kalder ”Parforholdets Færdsels-rammer”. Dertil kommer kommunikations-værktøjer og -strategier, som kan skabe forståelse og mening mellem jer. Begge dele er vigtige, for at I kan have et godt parforhold.
Også når vi kører i bil eller på cykel er der nogle helt bestemte færdselsregler, der skal kendes og overholdes. Eksempelvis har man i hele verden valgt at stoppe for rødt og køre for grønt.
På andre områder er der forskelle. Her i landet kører vi fx i højre side af vejen.
Når man inden køreprøven har sat sig ind i de grundlæggende færdselsregler, og fået nogle basale færdigheder og strategier, kan man efterfølgende ”køre” på sin helt egen måde, som det passer en.
Det samme gælder i parforholdet. Tværkulturelt er der kønnene imellem helt bestemte værdier og faste rammer, der skal kendes og overholdes.
Når man er enige om det fælles værdisæt, og man har lært sig de basale færdigheder, strategier og kommunikationsværktøjer, kan man ”køre” på sin helt egen måde, som det passer en. Man har et godt parforhold.
Punkt #3 i ovenstående 7 Gyldne Leveregler handler om at give sin partner det, som vedkommende ønsker sig. Når I begge gør dette, får I den type kærlighed, I gerne vil have.
Jeg har detaljeret beskrevet det i en artikel, for det kan bruges både i parforholdet, i forhold til familien, ja, selv på arbejdspladsen. Klik på https://www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/kaerlighedssprog for at læse mere om dette.
Klik her - for at læse min nye artikel om hvordan I får bedre sex i parforholdet.
Links til tre andre områder inden for kommunikation og forståelse i parforholdet:
Links til andre artikler om parterapi:
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
.
Læs her om hvordan du i kun 7 lette trin kan forbedre dit parforhold.
.